Produktivitet i svineproduktion 2002 samt svinefoderets indhold af protein og fosfor

1. Produktivitet i svineproduktionen 2001/2002

Det gennemsnitlige produktionsniveau i svineproduktionen er opgjort på baggrund af P-rapporterne for perioden oktober 2001 – oktober 2002. Produktionsnøgletallene for søer og smågrise er vist i tabel 1 og for slagtesvin i tabel 2. Til sammenligning er vist nøgletallene fra 1999/2000, der danner grundlag for de nuværende normtal, samt de gældende normtal 2000.

I tabellerne er angivet forslag til normtal for 2003.

I soholdet ses en forbedret produktivitet på 0,7 gris pr. årsso i forhold til normtallene fra 2000. Dette gælder for begge nøgletal ”frav. grise pr. årsso” og ”prod. grise pr. årsso”. Foderforbruget i soholdet gøres op som et samlet foderforbrug for so inkl. polte og orner samt smågrise. Det samlede foderforbrug er steget med 80 foderenheder pr. årsso. Smågrisenes foderforbrug pr. kg tilvækst anslås at være uændret. Sofoderforbruget pr. årsso er dermed steget med 48 FEs fra 1.342 til 1.390 FEs pr. årsso. Det højere foderforbrug skyldes sandsynligvis en højere andel af løsgående søer, men også et højere produktionsniveau, samt større søer som følge af højere alder ved løbning.

Af tabel 2 fremgår, at slagtevægten er steget svarende til 2 kg levende vægt. Afgangsvægten foreslås derfor øget med 2 kg til 102 kg. Indgangsvægt og foderforbrug pr. kg tilvækst foreslås uændret. I opgørelsen er der ligesom tidligere forskel mellem afgangsvægten ved smågrisene og indgangsvægten ved slagtesvinene. I normtallene bør afgangsvægt smågrise og indgangsvægt slagtesvin være ens.

I foderforbruget indgår foder til døde og kasserede dyr. Pct. døde og kasserede beregnes i P-kontrollen som antal døde og kasserede i pct. af de producerede dyr. Det giver en marginalt højere dødelighed (0,1 pct.-enhed ved en dødelighed på 4 pct.) i forhold til, hvis det var beregnet i pct. af antal indsatte.

2. Svinefoderets indhold af protein og fosfor

Fordelingen mellem færdigfoder og tilskudsfoder er beregnet i tabel 3.

Det totale foderforbrug er beregnet på baggrund af den danske svinepopulation og normtallene for foderforbrug.

Den danske foderstofbranches nettoproduktion af foderblandinger til salg på hjemmemarkedet er opgjort af Danmarks Statistik efter indberetninger fra foderstofbranchen. I opgørelsen skelnes mellem færdigfoder og tilskudsfoder til søer og slagtesvin, hvorimod der ikke skelnes, når det gælder smågrisefoder. Efter forespørgsel i branchen anslås at ca. 11 pct. af handelsfoder til smågrise er tilskudsfoder, mens 89 pct. er færdigfoder. Af importeret foder anslås der at være 100.000 tons tysk færdigfoder, 10.000 tons engelsk smågrisefoder og 10.000 tons ”andet”, herunder hollandsk slagtesvinefoder.

På baggrund af disse data er fordelingen mellem færdigfoder og hjemmeblandet foder beregnet for de enkelte dyregrupper. Beregningen viser, at ca. halvdelen af foderforbruget i dansk svineproduktion er færdigfoder, resten er hjemmeblandet foder baseret på korn og tilskudsfoder eller korn, sojaskrå, mineraler mv.

Fra Plantedirektoratet er indhentet data fra kontrolanalyser på færdigfoder i 2002.

I tabel 4 vises deklareret og analyseret indhold af foderenheder, samt råprotein og fosfor pr. FEs. Der vises gennemsnit for hele året 2002 og for perioden september til december, som et udtryk for fodringssæsonen fra august 2002 til august 2003.

Fodringssæsonen 2002/2003 er overgangsår for ibrugtagning af et nyt fodervurderingssystem og mange blandinger er optimeret efter det nye system, men deklareres og kontrolleres fortsat efter de officielle EFOS-foderenheder, FEs.

Med det nye fodervurderingssystem optimeres foderblandingerne generelt med lavere proteinindhold, fordi prisen pr. foderenhed i modsætning til tidligere er lavest ved lavt proteinindhold. Dette sammen med en mere udbredt brug af drægtighedsblandinger i soholdet giver en forventning om et faldende proteinindhold i foderet fra fodringssæsonen 2002/2003.

Opgørelsen for september - december viser i forhold til gennemsnit af hele 2002, at råprotein pr. FEs er analyseret til at være 5 g lavere i sofoder, 1 g lavere i smågrisefoder og 2 g lavere i slagtesvinefoder. Tallene underbygger forventningen om et svagt faldende proteinindhold.

Indholdet af fosfor i perioden september – december sammenlignet med hele 2002 er analyseret 0,1 g lavere i so- og smågrisefoder og 0,1 g højere i slagtesvinefoder.

Generelt er der ved analyse fundet ca. 11 pct. mere fosfor end der er deklareret. Ved sidste opgørelse i 1999/2000 blev der også fundet mere fosfor ved analyse end deklareret, svarende til 0,3 g pr. FEs.

Forskellen mellem deklareret og analyseret indhold af fosfor kan ikke umiddelbart forklares.

I hjemmeblandet foder er protein- og fosforindholdet beregnet, se tabel 5. Foder baseret på korn, soja, mineraler mv. er beregnet på baggrund af tabelværdier. Foder baseret på korn og tilskudsfoder er beregnet på baggrund af indholdsdeklarationer for de mest solgte tilskudsfo-derblandinger fra firmaerne DLG, P.P. Hedegård og Aarhusegnens Andel. I fosforberegningen er tilskudsfoder fra Aarhusegnens Andel ikke medtaget, da det er tilsat fytase og udbredelsen af fytasetilsætning til hjemmeblandet foder ikke er klarlagt for nuværende. Tilsætning af fytase til hjemmeblandet foder forventes at stige.

Til sammenligning er i tabel 6 vist indholdet af fosfor pr. FEs ved gennemført brug af fytase og 2 blandinger til søerne.

Det beregnede indhold af råprotein i hjemmeblandet foder stemmer godt overens med det deklarerede indhold i færdigfoder for perioden september til december 2002, se tabel 4. Som normtal anvendes analyseret indhold i færdigfoder for hele 2002. Samme opgørelsesprincip som tidligere.

Det beregnede indhold af fosfor i hjemmeblandet foder ligger på niveau med det deklarerede indhold i færdigfoder til søer og slagtesvin. Til smågrise ligger det over deklareret indhold. Som normtal anvendes samme metode som ved sidste opgørelse, nemlig 0,5 × analyseret indhold i færdigfoder + 0,5 × beregnet indhold i hjemmeblandet foder.

Foderets indhold af råprotein og fosfor, g pr. FEs, normtal 1997 og 1999/2000, samt nye normtal 2002 fremgår af tabel 7.

Indholdet af råprotein er næsten uændret, men forventes svagt faldende i takt med mere udbredt anvendelse af drægtighedsblandinger, samt optimering efter det nye fodervurderingssystem.

Indholdet af fosfor er reduceret med 0,7 g pr. FEs i sofoder og 0,5 g pr. FEs i smågrisefoder og 0,6 g i slagtesvinefoder, hvilket kan forklares med mere udbredt brug af monocalciumfosfat, fasefodring, samt anvendelse af fytase i færdigfoder.

3. Standardnormtal for indhold af N og P i svinegødning

Nedenfor er beregnet normtal for N og P-udskillelse ab dyr. Ligninger for beregning af normtal ab dyr er fra DJF rapport nr. 36.

Søernes bidrag

Smågrisenes bidrag

Slagtesvins bidrag

I tabel 8 er vist ændringer i normtallene fra 1997 til 2002.

3.1 Ligninger til korrektion ved andre vægtintervaller

Ved andre vægtintervaller end angivet ved normtallene laves lineær interpolation mellem smågrise og slagtesvin. Der tages udgangspunkt i N- og P-indholdet i gødning pr. kg tilvækst.

Ligninger vedrørende N-bidrag

N ab dyr pr. kg tilvækst er ovenfor beregnet til 28,71 g for vægtintervallet 7,2 – 30 kg og 45,08 g for vægtintervallet 30 – 102 kg.

I vægtintervallet startvægt til slutvægt kan g N i gødning pr. kg tilvækst beregnes med flg. ligning:
g N ab dyr / kg tilvækst = 22,3 + 0,345 x gns.vægt = 22,3 + 0,173 (startvægt + slutvægt)

N ab dyr kan herefter beregnes som tilvækst x N ab dyr pr. kg tilvækst; som følger:

g N ab dyr = (slutvægt – startvægt) x (22,3 + 0,173 (startvægt + slutvægt))
Ligningen antages at gælde fra fødsel til ca. 120 kg levende vægt.

Eksempler:
N ab dyr (7,2 – 30 kg) = (22,8 x (22,3 + 0,173 x 37,2) = 22,8 x 28,74 = 655 g 
N ab dyr (30 – 102 kg) = (72,0 x (22,3 + 0,173 x 132) = 72,0 x 45,14 = 3250 g 
N ab dyr (20 – 50 kg) = (30,0 x (22,3 + 0,173 x 70,0) = 30,0 x 34,41 = 1032 g 

Ligninger vedrørende P-bidrag
P ab dyr pr. kg tilvækst er ovenfor beregnet til 6,654 g for vægtintervallet 7,2 – 30 kg og 8,61 g for vægtintervallet 30 – 102 kg.

I vægtintervallet startvægt til slutvægt kan g P i gødning pr. kg tilvækst beregnes med flg. ligning:
g P ab dyr / kg tilvækst = 5,89 + 0,0206 x (startvægt + slutvægt)

P ab dyr kan herefter beregnes som tilvækst x P ab dyr pr. kg tilvækst; som følger:
g P ab dyr = (slutvægt – startvægt) x (5,89 + 0,0206 x (startvægt + slutvægt)
Ligningen antages at gælde fra fødsel til ca. 120 kg levende vægt.

Eksempler:
P ab dyr (7,2 – 30 kg) = (22,8 x (5,89+ 0,0206 x 37,2) = 22,8 x 6,656 = 152 g 
P ab dyr (30 – 102 kg) = (72,0 x (5,89 + 0,0206 x 132) = 72,0 x 8,609 = 620 g 
P ab dyr (20 – 50 kg) = (30,0 x (5,89 + 0,0206 x 70,0) = 30,0 x 7,332 = 220 g 

3.2 Individuelle normtal (med kendskab til foderets aktuelle indhold og aktuelt foderforbrug)

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor på baggrund af afvigende vægtintervaller (type 1 korrektion) eller besætningens aktuelle vægtintervaller plus foderforbrug og foderets indhold af råprotein (type 2 korrektion). Der henvises til Notat nr. 0210.

Som noget nyt gives anvisning for FRATS-produktion. Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Ved korrektion type 1 eller 2 anvendes formlerne for slagtesvin. Vær opmærksom på at korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin, 30-102 kg, og ikke på summen af normtallene for smågris + slagtesvin.

Et skema opdateret med normtallene gældende for 2003/2004 vedlægges som bilag.

I øvrigt henvises til hæftet ”Vejledning og skemaer” som før hver gødningssæson udgives af Plantedirektoratet.

Skema med data til korrektion af gødningsnormer, svin