Sammendrag
Fra den 6. november 2003 skal alle foderblandinger til svin deklareres som åbne foderblandinger. På indlægssedlen skal der fremover stå alle foderstoffer nævnt ved deres art samt mængde i vægtprocent. Foderstofferne skal stå i rækkefølge efter den faldende vægt.
Det er tilladt at angive mængden ± 15 procent-tolerance, det vil sige at hvis en blanding eksempelvis indeholder 20 pct. byg, behøver foderstofleverandøren ikke at ændre indlægssedlen, før bygindholdet bliver ændret til mindre end 17 pct. henholdsvis større end 23 pct. Det er dog muligt for køberen til enhver tid at få oplysninger om den eksakte blanderecept ved at henvende sig til foderstofleverandøren.
Plantedirektoratet kontrollerer om det på indlægssedlen oplyste indhold også kan genfindes i foderblandingerne. Dette gøres via den mikroskopisk-botaniske metode, som er en metode der bygger på kendskab til produkternes specielle anatomiske kendetegn i et mikroskop. Metoden har en vis usikkerhed og det er vigtigt, at man kender denne usikkerhed, når man vurderer analyseresultater fra Plantedirektoratet.
Nedenstående kan ses hvilke usikkerheder der er på de enkelte standardoplysninger.
|
Resultat af undersøgelsen |
Tekst |
|
Et foderstof man ikke påvises |
Ikke påvist |
|
Et foderstof er sporadisk til stede (<2 %) |
Spor |
|
Et foderstof er til stede |
2-4 % |
|
Bedømt til 4 – 6 % |
5 % |
|
Bedømt til 7 – 9 % |
8 % |
|
Bedømt til 9 – 12 % |
10 % |
|
Bedømt til 13 – 17 % |
15 % |
|
Bedømt til 18 – 22 % |
20 % |
|
Bedømt til 23 – 27 % |
25 % |
|
Bedømt til 28 – 34 % |
30 % |
|
Bedømt til 35 – 45 % |
40 % |
Hvis resultatet for undersøgelsen eksempelvis viser et bygindhold på mellem 18-22 pct., vil der i analysecertifikatet stå at blandingen indeholder 20 pct. byg. På grund af usikkerheden vil det dog ikke give anledning til bemærkninger, hvis analysen viser et niveau under eller over det deklarerede på indlægssedlen. Er der fx angivet 20 pct. indhold af byg på indlægssedlen, vil en mikroskopisk bedømmelse af indholdet som ligger mellem 13 og 27 pct. ikke give årsag til bemærkninger fra Plantedirektoratet.
Den væsentligste fordel ved metoden er at kunne identificere foderstoffer som eventuelt ikke burde være i foderblandingen eller omvendt identificere foderstoffer, som ikke er i blandingen til trods for at det er deklareret på indlægssedlen. Der er dog visse foderstoffer, som metoden har problemer med, herunder fedt- og mælkeprodukter, samt proteinkoncentrater som ikke kan vurderes med nogen større sikkerhed. Det kan ligeledes være vanskeligt at påvise triticale i formalet tilstand samt at påvise om bestanddele fra olieholdige frø stammer fra frø, kager eller skrå. Det kan således være vanskeligt for svineproducenter og rådgivere at anvende kontrolresultater på aktuelle indsendte prøver til vurdering af om foderblandingen indeholder de deklarerede foderstoffer i den rigtige mængde, men Plantedirektoratet kan i den løbende kontrol anvende metoden til at få mistanke om unøjagtigheder og derefter følge op med papirkontrol og fabrikskontrol.