Ny fodermiddeltabel til svin - forskellige foderstoffers kemiske indhold, EFOS, EFOSi og EFNi

Et nyt fodervurderingssystem udviklet af Landsudvalget for Svin i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning er taget i brug som frivilligt system fra sommeren 2002. Det er godkendt som officielt system til deklaration og kontrol af energi i foderblandinger pr. 1. april 2004.

I det nye fodervurderingssystem er de enkelte næringsstoffers energiværdi ændret og der er indført en ny analyse (EFOSi), som bestemmer tyndtarmsfordøjeligheden. Analysen er nødvendig for at vurdere energiindholdet i de enkelte fodermidler og for at kunne kontrollere energiindholdet i færdigfoderet.

I forbindelse med udvikling af fodervurderingssystemet blev der analyseret prøver af de vigtigste fodermidler, men der var kun få analyser pr. fodermiddel og der manglede fortsat data på en lang række fodermidler.

I praksis er det vigtigt at have pålidelige tabelværdier for alle de fodermidler, som anvendes i svinefoder. Af økonomiske og miljømæssige årsager er det hensigtsmæssigt at næringsstof-normerne lægges så tæt på dyrenes behov som muligt. Men jo mindre sikkerhedsmargin der ligger i næringsstofnormerne, jo mere sikkert skal foderstoffernes næringsindhold være bestemt for at undgå tab som følge af underforsyning. Dette gælder for såvel energi, protein, aminosyrer samt mineraler, herunder specielt fosfor.

Nogle fodermidler ændres med tiden som følge af nye produktionsmetoder (fx rapsprodukter) og nogle fodermidler har så stor variation mellem forskellige partier, at der er behov for en yderligere karakterisering af dem for at lave pålidelige tabelværdier (fx solsikkeskrå). Desuden er grundlaget i den nuværende fodermiddeltabel for mange fodermidlers vedkommende for spinkelt eller af ældre dato (fx er data for mineraler fra 1983).

Der er således behov for en opdatering af analysegrundlaget for fodermiddeltabellen specielt med henblik på den nye analyse EFOSi.

I samarbejde med bl.a. foderstofbranchen blev der indsamlet prøver af ca. 45 fodermidler. Beskrivelse af de indsamlede prøver med hensyn til oprindelsessted, skibsnr. mv. blev gennemført så godt som muligt med henblik på at undgå flere prøver fra samme parti.

Målet var minimum 4 prøver pr. fodermiddel, gerne flere for de mest anvendte fodermidler. Enkelte fodermidler blev dog anvendt så lidt i praksis, at det enten ikke var muligt at skaffe 4 prøver, eller det blev vurderet irrelevant at ofre analyser på 4 prøver. Der blev indsamlet ca. 170 råvareprøver, som hver blev neddelt i fire kopiprøver til forsendelse til relevante laboratorier og en referenceprøve til fryseren.

Der blev planlagt et analyseprogram for hvert enkelt fodermiddel afhængigt af eksisterende datagrundlag. I analyseprogrammerne indgik analyser for kemisk indhold, EFOS, EFOSi og EFNi, fosfor og øvrige mineraler. Desuden indgik træstof og sukker efter behov.

Enkelte fodermidler er analyseret for alle aminosyrer, men generelt vurderes de allerede eksisterende databaser at have tilstrækkeligt grundlag. Nogle råvarer er dog analyseret for tryptofan, da grundlaget for denne ofte er mindre end for de øvrige aminosyrer.

Analyserne blev udført på autoriserede laboratorier. Dog var analysen for EFOSi endnu ikke autoriseret, men var ringtestet af Plantedirektoratet med tilfredsstillende resultat, da analyserne blev foretaget.

Der er sat særlig fokus på fosfor af flere årsager. Dels er fosfor i fokus i relation til vandmiljøet, dels har der tidligere været uoverensstemmelser mellem deklareret fosfor i færdigfoder og Plantedirektoratets kontrolanalyser, hvor analyserne fandt gns. 11 pct. mere fosfor end deklareret, jvf. Info Svin Notat nr.0348. Årsagerne til denne forskel er ikke klarlagt, men en af de mulige årsager kan være, at tabelværdierne for fosfor er for lave. Fosfor er analyseret i alle råvarer på Steins Laboratorium, men for at klarlægge evt. laboratorieforskelle og kunne fastlægge bedst mulige tabelværdier, blev 14 samleprøver af byg og hvede fra årets kornanalyser og 11 samleprøver af de mest anvendte råvarer desuden analyseret for fosfor på både Plantedirektoratet og AnalyCen A/S.

Kemisk indhold, EFOS, EFOSi og EFNi

Resultaterne fra analyser af det kemiske indhold (vand, råprotein (Nx6,25), råfedt og råaske), samt EFOS, EFOSi og EFNi fremgår af vedlagte bilag. Som supplerende oplysning er desuden angivet tabelværdier for kulhydratfaktor og FK råfedt, som også anvendes til beregning af foderenheder. (Enkelte fodermidler kommer først med i næste udgave. Det gælder f.eks. fiskepulp og gærfløde).

I tabellen er angivet gennemsnit af analyserede værdier, minimums- og maksimumsværdi, samt den nye tabelværdi. Disse tal er angivet på tørstofbasis. Til sammenligning vises de gamle tabelværdier. Den nye og den gamle tabelværdi er tillige angivet i varen.

Som tabelværdi er anvendt de nye analyseværdier forudsat, at der har været prøver nok. Hvis der har været få prøver analyseret i forhold til det antal prøver, som har ligget til grund for den gamle tabelværdi, er der anvendt et simpelt gennemsnit mellem gammel tabelværdi og ny analyseværdi.

I tabellen angives desuden tabelværdierne for kulhydratfaktor og FK råfedt, således at tabellen indeholder samtlige parametre til beregning af foderenheder.

Som supplerende oplysning er målt sukker i roepiller og melasse, pH i gærfløde, samt træstof i udvalgte fodermidler.

Enkelte råvarer grupperes lidt anderledes i det nye tabelværk. Det gælder rapskager, som ændres fra rapskager henholdsvis ”10 pct.” og ”13 pct. fedt” til rapskager henholdsvis ”9 pct.” og ”14,6 pct. fedt”. Solsikkeskrå delv. afskallet inddeles fremover i tre undergrupper i stedet for to, således at der bliver ”Solsikkeskrå, delv. afskallet” henholdsvis ”14 pct.”, ”17 pct.” og ”22 pct. træstof”. Sidstnævnte gruppe fortsætter med de gamle tabelværdier, da der ikke fandtes så højt træstofindhold i de analyserede prøver. Hovedparten af de analyserede prøver var en ”17 pct.’s” vare. Solsikkekage delv. afskallet medtages med to undergrupper, henholdsvis ”15 pct. træstof” og ”21 pct. træstof”.

Aminosyrer

Der er kun lavet aminosyreanalyser på få fodermidler. Resultaterne er endnu ikke valideret og udgives i en senere udgave af notatet.

Mineraler

Resultaterne er endnu ikke valideret og udgives i en senere udgave af notatet. Data til indlæsning i BEDRIFTSLØSNING kan hentes på www.lr.dk.

Samarbejdspartnere

Foderprøverne er primært leveret af Aarhusegnens Andel, DLG, Hedegård Agro, Hornsyld Købmandsgård og Aller Mølle.

Enkelte af foderprøverne er leveret af Arla, Dangrønt, Danisco samt enkelte svineproducenter (gærfløde og Lumino).

Steins A/S har været primær laboratorium. Udvalgte analyser er desuden foretaget af Danmarks JordbrugsForskning, Plantedirektoratet og AnalyCen A/S.

Else Vils (2003). Produktivitet i svineproduktion 2002 samt svinefoderets indhold af protein og fosfor - grundlag for normtal for svinegødningens indhold af næringsstoffer. Notat nr. 0348, 2003, Landsudvalget for Svin.