Studietursrapport fra USA 2004

Produktionen af svinekød har været konstant stigende over de sidste 50 år. Der er en tendens til mindre udsving år for år. Forklaringen på det er besætningsstrukturen. Der er etableret mange store besætninger indenfor de seneste 10 år. Over halvdelen af svineproduktionen foregår i store selskaber, hvor det er svinebranchens rammevilkår og ikke udsving i svinepriserne, der afgør firmaernes langsigtede strategi for tilpasningen af produktionen. Af figuren ses udviklingen i produktionen af svinekød i USA over de sidste 72 år.

Antal besætninger

Antallet af svinebesætninger er på ca. 75.000 og der er godt 56 mio. svin på stald. Strukturudviklingen har været markant i USA. Det er nu mindre end 120 selskaber, der på ca.  2.000 lokaliteter producerer over halvdelen af slagtesvinene. Det forventes at en øget andel af produktionen vil komme fra de store besætninger i fremtiden. Det vil medføre at en række små besætninger lukker, fordi deres omkostningerne er for høje. Den kraftige investering i produktionskapacitet de senere år har medført, at produktionsanlæggene er ret nye og at ny viden forholdsvis hurtigt kan implementeres. De store besætninger er mere produktive end de små besætninger.

Af tabel 1. ses at over halvdelen af grisene i år 2000 kom fra virksomheder, der leverede mere end 50.000 svin årligt.

Afregning af svinene

Cirka 21 pct. af de svin der slagtes, ejes af slagterierne. Herudover produceres 66 pct. af de resterende grise under forskellige former for markedskontrakter, og resten af grisene afsættes på det frie marked. På grund af den stramme økonomi i primærproduktionen forlanger bankerne, at grisene produceres under en eller anden form for kontrakt. Baggrunden er, at dagsprisen i gennemsnit er lavere end kontraktpriserne. Grise der afsættes på det frie marked er marginalgrise. Det ses bl.a. af at dagsprisen er højere om eftermiddagen end om formiddagen. I 2002 var et gennemsnit af dagspriserne 45,54 $ pr. 100 kg slagtevægt, men den gennemsnitlige afregningspris for grise på kontrakt, inkl. kvalitetstillæggene, var 49,70 $.

Markedskontrakter med indbyggede reguleringer koblet op på ændringer i foderprisen, udgør ca. 5 procent, men er stærkt faldende. De slagterier, der har indgået den type kontrakter, har lidt store tab.

Effektivitet

Pig Champ er efterhånden en af de få kilder, hvor man i USA kan få et lille indblik i produktivitet og effektivitet i amerikansk svineproduktion. Integratorerne holder deres egne effektivitetstal for sig selv. Lokale rådgivningsselskaber holder ligeledes effektivitetstallene fra deres kunder for sig selv. De biologiske data, som økonomerne anvender til beregning af produktionsomkostningerne, er derfor i stigende omfang baseret på nationale tællinger. USDA foretager fire gange om året optællinger over svinebestanden, kuldstørrelsen samt kuld pr. so årligt. Dermed er det muligt at foretage en løbende regulering af produktivitetstallene i de økonomiske modelberegninger. Et af de mest sikre tal er antal slagtede svin pr. so, som løbende opgøres af USDA.

De økonomiske beregninger der foretages, er derfor baseret på modelberegninger, hvor man ud fra et givent produktionssystem på fx 1.200 søer indhenter skøn over byggeomkostningerne fra byggefirmaer, samt på basis af regnskaber supplerer med et skøn over de øvrige omkostninger til energi, medicin, transport, arbejde m.v. Modellerne opdateres 1-2 gange årligt med aktuelle foderpriser.

Produktivitet

De store besætninger medfører at produktiviteten i amerikansk svineproduktion stiger hastigt. Det ses af nedenstående figur at besætninger med over 5.000 søer ligger 0,2 gris pr. kuld over gennemsnittet, og at der gennemsnitligt fravænnes godt 8,9 gris pr. kuld. En besætning kan være fordelt på flere lokaliteter.

PIC er den største operatør på avlsdyrsmarkedet i USA. De amerikanske farmere er imidlertid opflasket med cost-princippet, og ikke cost benefit-princippet som i Danmark. Indkøb af  krydsningssopolte er derfor lavt prioriteret. Det blev hævdet, at mange producenter bruger slagtesvin som avlsdyr. Dette er formentlig en væsentlig årsag til, at produktiviteten i soholdet er væsentlig højere i Canada end USA, på trods af at de stort set har de samme typer af avlsdyr til rådighed. Andelen af KS har været for opadgående i USA og det skønnes, at mindst 70 procent af produktionen er baseret på KS.

Fravænningsalder

Der er gennemført forsøg med fravænningsalder på henholdsvis 12, 15, 18 og 21 dage. Døde grise efter fravænning faldt lineært fra omkring 8 til 3 procent. Det økonomiske resultat blev væsentligt forbedret på grund af den reducerede dødelighed efter fravænning. Det er dog usikkert, om de amerikanske svineproducenter lader sig overtale til at øge fravænningsalderen, fordi de derved bliver nødt til at investere i flere farestier.

Arbejdskraft

Der ansættes i stigende udstrækning billig mexikansk arbejdskraft for at reducere omkostningerne pr. arbejdstime. Kvaliteten af den ufaglærte arbejdskraft er dårlig og medfører ofte, at produktiviteten i svineproduktionen bliver lavere end den kunne have været. Det ses bl.a. af at produktiviteten i amerikansk svineproduktion er lavere end i canadisk svineproduktion, selvom produktionssystemerne på mange måder ligner hinanden.

Omkostninger pr. kilo svinekød

I begyndelsen af 90’erne var produktionsomkostningerne pr. kilo svinekød omkring 1,3 $. Efter de meget høje foderpriser i 1996, hvor omkostningerne var oppe på hele 1,5 $ pr. kg, faldt produktionsomkostninger fra 1997 og fremefter til ca. 1,2 $ pr. kilo svinekød. Omkostningerne var på vej ned mod 1,1$ pr. kg svinekød, men ligger, med de nuværende foderpriser, nu på 1,2 $. Der forventes fortsat såvel produktivitets- som effektivitetsfremgange dels på grund af flere fravænnede grise pr. kuld og dels på grund af et lavere foderforbrug pr. kilo svinekød. På grund af disse faktorer forventes det, at produktionsomkostningerne vil falde ned mod 1,1 $ pr. kg svinekød på sigt. Det kræver dog, at de nuværende høje priser på soja normaliseres.

Amerikanerne er mest bekymrede for at proteinpriserne vil blive på et forholdsvist højt niveau. Baggrunden er problemer med sygdomme i sojaen i såvel Sydamerika som i USA. Planteavlerne foretrækker at avle majs, som er mere dyrkningssikker.

Dyrevelfærd

National Pork Producers Council (NPPC)  forventer ikke foreløbig at der kommer nogen amerikansk lov, der påbyder løsgående drægtige søer. Der foregår forsøg med det rundt om på universiteterne, men man forventer ikke at der kommer noget krav hverken fra lovgivere eller forbrugere. Amerikanerne er nok de mest prisbeviste forbrugere i verden, og det er svært at forestille sig, at de på nogen måde vil fremkomme med krav, som kan medføre øgede priser på fødevarer. Alligevel holder man et vågent øje med hvad Wall Mart foretager sig. Der er også forskellige dyrevelfærdsgrupper, der uden held har forsøgt at få lydhør for bedre vilkår for svinene.

Miljø

De miljømæssige krav til husdyrproduktionen skærpes hele tiden. I 2004 strammes miljøreglerne i Iowa. Besætninger over en vis størrelse skal have en byggetilladelse og byggeriet skal følge visse byggetekniske standarder.

Der skal være mindst 12 måneders opbevaringskapacitet for gyllen og der skal være udarbejdet en managementplan for håndtering af gyllen.

På basis af fosforprøver, jordens struktur og jordens beliggenhed i forhold til habitatområder, udarbejdes der tre former for fosforindeks. Lavt fosforindeks betyder, at man må anvende gylle, der svarer til planternes kvælstofbehov. Medium fosforindeks betyder, at man må anvende gyllen, efter planternes kvælstofbehov, men der skal samtidig være balance med hensyn til fosfor. Højt fosforindeks betyder, at man overhovedet ikke må anvende gyllen på jorden.

Selv om man har alle nødvendige tilladelser og overholder alle regler, kan en svineproducent til enhver tid blive pålagt yderligere restriktioner med hensyn til håndtering af gyllen. Hvis der er nogen der mener, at gyllen, udlagt på jordoverfladen, på nogen måde kan være skadelig for sundheden, eller give lugtmæssige ulemper, kan en svineproducent til enhver tid blive pålagt nedfældning/nedpløjning af gyllen. Der pågår i øjeblikket flere retssager, hvor naboer til svineproducenter har klaget over at deres ejendom er faldet i værdi, efter at svineproducenten har udvidet sin produktion. Der er endnu ingen afklaring af disse retssager, men de er med til at miskrediterer svineproduktionen.

Forbruget af svinekød pr. indbygger

Forbruget af svinekød er ca. 30 kg pr. indbygger i USA. Dette forbrug har stort set været konstant over en årrække. Svinekødsforbruget i USA stiger derfor kun i takt med stigende befolkningstal, som er på ca. 1 procent årligt. Med det nuværende forbrug på 30 kilo pr. indbygger svarer det til et øget årligt forbrug fra 85.000 slagtesvin.

Produktivitetsstigningen forventes at være ca. 1½ procent, svarende til 150.000 slagtesvin årligt. Hertil kommer en eventuel øget import af levende svin fra Canada, hvilket alt sammen resulterer i, at den mængde der skal eksporteres, bliver større i fremtiden. The National Pork Counsil’s langsigtede strategi er da også at øge eksportmulighederne for amerikansk svinekød.

Forbruget inden for ”ready to use” ikke bare inden for kød, men også frugt og grøntsager, er stærkt stigende. Indenfor svinekødsområdet udgør ”ready to use” ca. 20 procent af omsætningen. Det har medført en kraftig ændring inden for forarbejdningsindustrien de senere år, idet supermarkedskæderne har nedlagt deres egne pakkeriafdelinger og får det hele leveret fra forarbejdningsvirksomhederne, direkte til køledisken.

Udsvingene i svineproduktionens størrelse er i de senere år blevet mindre end tidligere. Derimod er udsvingene i priserne blevet væsentligt forøgede. Tidligere var det således, at plus/minus 1 procent i udbudet af svinekød medførte en ændring i priserne på plus/minus 2 procent. Nu medfører plus/minus 1 procent i udbuddet af svinekød en ændring i priserne på plus/minus 5 procent, og i nogle tilfælde helt op til plus/minus 10 procent. En af forklaringerne på at meget små udsving i udbuddet af svinekød nu medfører så markante ændringer i priserne er, at slagteriernes kapacitetsudnyttelse er meget, meget høj. Dermed bliver det marginalgrisene, der kommer til at sætte prisen. Systemet er nu så fint følende, at mindre udsving, som skyldes årstidsvariationer, påvirker prisen ganske meget. Det er normalt, at der hen over sommeren slagtes færre svin end i den øvrige del af året. Dels fordi der fødes færre grise i de første tre måneder af året, og dels fordi tilvæksten henover sommeren er lavere.

Slagtevægten er steget jævnt de senere år, men det forventes nu, på grund af de høje foderpriser, at den vil begynde at falde igen. Svineproducenterne synes dog endnu ikke at have reageret på de højere foderpriser med en faldende slagtevægt.

Import / eksport

Importen af levende svin til USA giver anledning til bekymring. Inden for kvægområdet er problemet endnu større. Dette har bl.a. givet anledning til at der er anført krav om mærkning med oprindelsesland for kødprodukter m.v. Ordningen er i øjeblikket frivillig, men fra 1. oktober 2004 er den obligatorisk. Indtil videre er det uvist, om importerede smågrise skal mærkes som af amerikansk oprindelse.

BSE-koen der blev fundet umiddelbart før jul 2003 har imidlertid skubbet til forbrugernes krav om, at slagtedyrenes oprindelse skal kunne spores tilbage til de farme, hvor de er født. Dette bliver dog ikke indført i første omgang, men på sigt (5-6 år) forventes det at blive indført som et krav. For svineproducenterne svarer det til, at flytninger skal indberettes til en flyttedatabase, som man gør i Danmark.

Der er usikkerhed om hvorvidt mærkning med oprindelsesland vil være en fordel eller ulempe for amerikansk svineproduktion. I modsætning til hvad man ser i Europa, hvor nationaliteten er førstevalg blandt forbrugerne, gør det samme sig ikke altid gældende i USA. Her har canadisk svinekød et godt ry. Blandt andet ser man det på restauranternes menukort, hvor de reklamerer med canadisk bacon, som er mere magert end amerikansk bacon. I supermarkederne, bl.a. Wall Mart, er der et kæmpe udbud af bacon, og her savner vi at se dansk bacon. Det mest danske bacon var fra Plumrose, men vurderet ud fra kvaliteten var det ikke dansk bacon.

Den finansielle sektor

Den stigende koncentration af produktionsenhederne på stadigt færre ejere medfører, at svinesektoren har en stigende bevågenhed fra den finansielle sektor. I øjeblikket er den 2. største svineproducent i USA på randen af en betalingsstandsning, med en produktion på ca. 5 mio. slagtesvin. Det blev nævnt, at der er flere af de store svineproducenter, der reelt er under administration af bankerne. At en del af svineproduktionen er under administration af den finansielle sektor, betyder ikke nødvendigvis, at svinesektoren som sådan er i krise. Det betyder blot at de virksomheder, der har omkostninger, som er højere end gennemsnittet, vil få en ny ledelse og/eller ejerne bliver skiftet ud med nye. Mottoet er, at enhver virksomhed er en god virksomhed, når blot ledelseskraften er tilstrækkelig. I og med at den finansielle sektor har store penge på spil i de forskellige produktionsenheder, vil produktionskapaciteten bliver holdt intakt. Derfor vil man heller ikke se nogen nedgang i produktionen på kort sigt, selvom udsigterne på langt sigt viser en stigende konkurrence, for Amerikas vedkommende ikke mindst fra den canadiske svineproduktion. I øjeblikket mærkes denne konkurrence knapt så stærkt som tidligere, fordi den canadiske dollar på det seneste er styrket væsentligt i forhold til den amerikanske dollar.

Slagteomkostninger

Slagteomkostningerne er et område der har stor bevågenhed i USA. Slagteomkostningerne pr. slagtesvin er stort set uafhængige af slagtevægten, og derfor er der et konstant pres på at få slagtevægten op for at få reduceret slagteomkostningerne pr. kilo slagtevægt. Herudover optimerer man på kapacitetsudnyttelsen gennem to-holds drift. Mere end 60 procent af slagtesvinene slagtes i dag på slagterier med to-holds skift, og denne andel vil blive øget i fremtiden.

Vilkårene for de amerikanske svineproducenter synes at være hårde. Der er en markant intern konkurrence svineproducenterne imellem og svineproduktionen i de enkelte stater. Den igangværende strukturændring i retning mod større besætninger vil fortsætte i bestræbelserne på at reducere omkostningerne. Integratorerne vil formentlig ikke øge deres andel af svineproduktionen. Kapitalbindingen er stor og de kan i lige så høj grad sikre råvareforsyningen til deres slagterier igennem markedskontrakter.

Den interne konkurrence får virksomhederne til i stigende omfang at søge efter markeder, hvor de kan få en højere pris end på hjemmemarkedet. Derfor må der forventes en stigende eksport ud af USA, men også en stigende import. Valutaernes indbyrdes styrke har afgørende indflydelse for amerikansk svinekøds konkurrenceevnen på verdensmarkedet. USA har tradition for at bruge valutavåbenet til at opretholde en høj konjunktur samt styre inflationen. Disse virkemekanismer vil formentlig også blive brugt i fremtiden. De fleste valutaer følger imidlertid delvis dollaren, så det er i sidste ende eksporten fra EU, der rammes hårdest, når dollaren går ned, men til gengæld har store fordele, når dollaren går op. Dansk svinekød vil formentlig komme til at mærke stigende konkurrence fra amerikansk svinekød på verdensmarkedet, men til gengæld bliver der større muligheder på det amerikanske marked. Der vil dog være en skarp konkurrence fra canadisk svinekød.

I USA stiger befolkningstallet og derfor er der også en stigende efterspørgsel efter kød. På langt sigt forventes det, at svineproduktionen vil stige i takt med stigningen i forbruget af svinekød på det amerikanske marked.

I USA får de store supermarkeder i stigende omfang svinekødet leveret direkte fra forarbejdningsvirksomheden til køledisken. Derved springes der et ”led” over, og det er med til at reducere omkostningerne.