De fleste eksisterende farebokse er 190-195 cm lange målt fra krybbens bagkant til baglåge, mens få er op til 200 cm [4]. Opmålinger af danske krydsningssøer i 2003 viste, at gennemsnitslængden for en so var 184 cm. Den længste so var 205 cm lang [6]. I praksis betyder det, at 35 pct. af søerne var for lange i forhold til en boks på 190 cm, 20 pct. var for lange til en boks på 195 cm, mens 5 pct. var for lange til en boks på 200 cm.

Eksisterende standarddimensioner på den traditionelle kassesti er 160 cm x 260 cm. Allerede ved fire ugers fravænning er der i praksis konstateret trange pladsforhold for pattegrisene mod slutningen af diegivningsperioden. Da tendensen går i retning af højere fravænningsalder, vil det alt andet lige betyde, at flere og flere besætninger vil opleve et øget behov for mere plads i farestien.

Der stilles krav om god dyrevelfærd og -komfort for både so og pattegrise, så fx skuldersår kan minimeres, og fra svineproducentens side er der samtidig ønsker om at opnå så høj kuldvægt ved fravænning som muligt. Det er derfor nødvendigt med nye og større dimensioner på både fareboksen og kassestien.

De her givne anbefalinger til nye standarddimensioner på fareboks og kassesti er baseret på opmålingerne af sodimensioner i 2003 [6], hvor også dimensionerne på 109 pattegrise fra 10 kuld blev bestemt.

Fareboksens dimensioner

Fareboksen bør tage hensyn til soens komfort og pladsbehov. En sos pladsbehov består af to elementer:

1. Det statiske pladsbehov bestemmes af soens kropsmæssige mål, når hun fylder mest, dvs. fuldt udstrakt stående eller liggende i sideleje
2. Det dynamiske pladsbehov, der udtrykker soens pladsbehov til bevægelse. I denne forbindelse lægges primært vægt på pladsbehovet til lægge- og rejse-sig adfærden. Soen skal kunne lægge sig ned og hvile og give die, ligesom hun skal kunne rejse sig igen for at optage foder og vand og for at gøde.

 
Figur 1. Højde 30 cm. foran hale og skulderbredde.
Figur 2. Længde fra tryne til bag på skinke og dybde midt for.

Imidlertid blev det statiske pladsbehov, vist i tabel 1 bestemt således, at det opfylder pladsbehovet for 95 pct. af søerne. Hvis alle søer skal have deres statiske pladsbehov dækket, vil det betyde op til 15 pct. større dimensioner på inventaret i forhold til 95 procent-fraktilen.

Tabel 1. Søers statiske pladsbehov (95 procent-fraktilen)

Soens dynamiske pladsbehov er større end det statiske pladsbehov. Det er i tidligere undersøgelser angivet, at en so har behov for et råderum på op til ca. 50 cm i længderetningen og ca. 40 cm i bredderetningen, udover soens længde og bredde i stående position, når hun skal lægge og rejse sig [2], [3]. Det dynamiske pladsbehov er vist i tabel 2. De fleste farebokse er enten åbne foroven eller, hvis de er lukkede, så høje, at pladsbehovet mht. højde er tilgodeset [4].

Tabel 2. Søers dynamiske pladsbehov (95 procent-fraktilen)

En standardlængde og -bredde ved opstander på hhv. 190 cm og 60 cm på eksisterende farebokse [4] opfylder således hverken det statiske eller det dynamiske pladsbehov mht. længde og bredde. Umiddelbart synes det ligetil at dimensionere fareboksen efter det dynamiske pladsbehov. Imidlertid er der tungtvejende hensyn, der gør, at det ikke er en fareboks af den størrelse, der er den mest realistiske. Omkostningsmæssigt er det uhensigtsmæssigt, at kassestien bliver meget stor i forhold til en eksisterende standardsti på 160 cm x 260 cm, som den ville blive med en fareboks på 90 cm x 250 cm. Der skal udover fareboksen gøres plads til pattegrise, pattegrisehule og soens krybbe, og både pattegrise og staldpersonale skal kunne komme bag om soen. Det vil betyde, at farestien skal gøres væsentligt længere end 260 cm, mens en 90 cm bred fareboks umiddelbart kan indpasses i en eksisterende standardfaresti. Imidlertid gør hensynet til pattegrisene, pattegrisenes pladsbehov og pattegrisehulen, at det ikke er hensigtsmæssigt, at fareboksen er 90 cm bred i hele sin længde.

Søerne synes at kunne kompensere for pladsmangler i længderetningen mht. det dynamiske pladsbehov ved at udnytte pladsen over krybben, når de lægger sig [1], [5]. Derfor vurderes det, at krybben kan indgå i fareboksens totallængde på 250 cm, selvom det er uvist, om soen kan kompensere lige så godt, fx med hensyn til hovedets placering, når hun skal rejse sig. Søerne synes at have sværere ved at kompensere i bredderetningen [1].

Hensynet til pattegrisene, pattegrisenes pladsbehov og pattegrisehulen sætter imidlertid begrænsninger mht. fareboksens bredde ved opstanderen, mens mulighederne for at tilgodese en bredde på 90 cm ved baglågen kun afhænger af, hvordan indstillingsmulighederne er på den enkelte fareboks. På denne baggrund anbefales fareboksdimensioner som vist i tabel 3.

Tabel 3. Anbefalinger til fareboksens nye standarddimensioner (indvendige mål)

Kassestiens dimensioner

Fareboksens dimensioner bestemmes kun af soens pladsbehov, mens kassestien også bør dimensioneres ud fra pattegrisenes pladsbehov, der ofte ikke bliver tilgodeset sidst i diegivningsperioden (figur 3 og 4). I figur 4 er fareboksen ligeledes for lille til soen.

 
Figur 3. Eksempel på sti, der er for lille til, at de store pattegrise kan die uhindret.
Figur 4. Eksempel på sti, hvor pattegrisehulen er for lille til pattegrisene, og fareboksen er for lille til soen.

Opmålinger af pattegrises dimensioner har vist, at de er ca. 55 cm lange ved 30 dage. For at pattegrisene skal kunne die lige godt uanset hvilken side, soen lægger sig til, betyder det, at der som minimum skal være plads til en pattegris i fuld længde på begge sider af og vinkelret på den fastmonterede fareboks. Hertil skal lægges den plads, soen optager, når hun ligger i sideleje. Kassestiens længde bestemmes primært af fareboksens længde, men herudover bør der være mindst 20 cm bag baglågen, så pattegrise og staldpersonale kan komme bag om soen. På denne baggrund anbefales kassestiens dimensioner som angivet i tabel 4.

Tabel 4. Anbefalinger til kassestiens nye standarddimensioner (indvendige mål)

De nye standarddimensioner betyder, at kassestiens areal er blevet 17 pct. større.

Fareboksens placering i stien

Traditionelt placeres fareboksen forskudt i forhold til midten af kassestien og ca. 10 cm fra hjørnet modsat pattegrisehulen for på den måde at skabe maksimal plads til hulen. På den måde bliver pattegrisenes adgangsforhold og plads ved yveret besværliggjort, når soen har lagt sig med yveret modsat pattegrisehulen som vist i figur 5. Det gør det svært for pattegrisene at opnå maksimal mælkeoptagelse.

Figur 5. Det er svært for pattegrisene at komme til, når soen ligger med yveret modsat pattegrisehulen.

Ved at øge kassestiens bredde fra 160 cm til 180 cm skabes der plads til at fareboksen kan rykkes 20 cm længere mod midten af stien, uden det går ud over pladsen til pattegrisehulen. Imidlertid kan det større hjørne blive en mørk ”blindgyde”, hvor der er risiko for, at pattegrisene begynder at svine. For at forebygge dette bør hjørnet afskærmes, fx ved opmuring.

Pattegrisehulens størrelse

Pladsproblemerne i den sidste del af diegivningsperioden er ofte også tydelige i pattegrisehulen (figur 4). Pattegrisehulers standardstørrelser er på 0,35-0,57 m² afhængigt af fabrikat [3]. Som det ses i tabel 5, kan selv den største pattegrisehule kun dække pattegrisenes pladsbehov i bugleje, indtil de er tre uger gamle. Her er der endda ikke taget højde for, at pattegrisehulen ofte har spidse vinkler, pattegrisene ikke kan udnytte.

Tabel 5. Pattegrisenes pladsbehov¹ på grundlag af pattegrisenes vægt

Pattegrisehulen bør gøres større end de nuværende standardstørrelser, så den bedre passer til pattegrisenes pladsbehov. Hvis staldtemperaturen tilpasses dyrene, så den i hhv. pattegrisenes og soens nærmiljø er omkring deres respektive termoneutrale zoner, vil pattegrisene dels have behov for hulen i hele diegivningsperioden og dels ikke klumpe i hulen.

Grise klumper kun, når de fryser, men på den anden side ligger de altid samlet og optager derfor ikke lige så meget plads som i fuldt sideleje, uanset staldtemperaturen er rigtig i forhold til deres termoneutrale zone[7].

Pattegrisehulens effektive areal⁽¹⁾ bør derfor baseres på pattegrisenes pladsbehov i delvist sideleje. Det betyder, at pattegrisehulen i femte diegivningsuge bør være mere end dobbelt så stor som den pt. største på markedet i dag, hvilket ikke synes praktisk muligt selv med anbefalingerne til større dimensioner på kassestien. En pattegrisehule af den størrelse kan fx medføre forringede adgangsforhold i farestien og en risiko for, at pattegrisene sviner i hulen, mens de er små, når det overdækkede areal er meget større end det areal, pattegrisene fylder.

Dette skaber et behov for et udviklingsarbejde omkring pattegrisehulens dimensioner, udformning og placering i kassestien. En af mulighederne kunne være at fremstille en fleksibel overdækning, der kan tilpasses pattegrisenes pladsbehov i takt med, at pattegrisene bliver større.

Indtil en bedre løsning er udviklet, anbefales det, at pattegrisehulen er 0,80 m² effektivt areal, så pattegrisenes pladsbehov er dækket i de første, mest kritiske uger af diegivningen. De vil også have plads nok i hulen til at ligge i bugleje til og med femte diegivningsuge.

Med udgangspunkt i den traditionelle kassesti anbefales de mål og dimensioner, der er vist i figur 6.

Figur 6. Skitse af anbefalede nye standarddimensioner i cm på
kassestien og dens udstyr, ikke målfast

1. Der skal være plads til pattegrisehulen, og soen må ikke kunne vende sig. Det sætter grænser for, hvor bred fareboksen kan være ved opstanderne. Den skal dog mindst være 65 cm ved opstanderne og kunne justeres til mindst 90 cm ved baglågen.
2. Fareboksen er rykket mod midten af stien, så mulighederne for die er stort set lige gode til begge sider.
3. Der kan være risiko for, at pattegrisene sviner i hjørnet, som derfor bør mures op eller afskærmes.
4. Der skal være mindst 20 cm mellem baglåge og bagerste stiside, så der er plads til, at pattegrise og staldpersonale kan komme bag om soen.

.......................................................................

(1) Det effektive areal er det areal i hulen, pattegrisene kan udnytte, dvs. fraregnet spidse hjørner og vinkler.