26. maj 2004

Notat Nr. 0420

Baggrund for normændringer april 2004

Notatet beskriver baggrunden for ændringerne i næringsstofnormerne, der blev besluttet af normgruppen i april 2004.

Dette notat beskriver baggrunden for ændringerne i næringsstofnormerne, der blev besluttet af normgruppen i april 2004.

Aminosyrenormer

-

Normsættet fastholdes til at udtrykke maksimal produktivitet, hvilket vil sige uden indregning af prisen på aminosyrer. Der indregnes ikke en sikkerhedsmargin i aminosyrenormerne.

-

Det er besluttet at fastholde den nuværende norm for lysin til slagtesvin, mens normen for treonin øges til 4,9 g fordøjelig pr. FEsv i vægtintervallet 30-100 kg.

-

Der er er sket en mindre justering i visse af aminosyrenormerne, da der var ulogiske spring mellem vægtintervaller i idealproteinets sammensætning.


Vitaminnormer

-

Normen for vitamin E hæves til diegivende søer til 150 mg/FEsv uanset indholdet af fedt i blandingen. Der er pt. ikke grundlag for at ændre normen for vitamin E til smågrise eller for at indføre en norm for vitamin C.

-

Med baggrund i de nyeste forsøg med biotin til søer er der ikke baggrund for at ændre normen for biotin til søer.


De nye normer fremgår i Fokus på "Normer for næringsstoffer", 11. udgave. Denne kan ses på www.lu.dk


Baggrund

Dette  notat er en opsummering af de beslutninger, der blev taget på normgruppemødet, hvor næringsstofnormerne blev revideret.

Fastlæggelse af grundlaget for aminosyrenormer

Normsættet fastholdes til at udtrykke maksimal produktivitet, hvilket vil sige uden indregning af prisen på aminosyrer. Baggrunden er et ønske om, at det er den biologiske norm, som er udgangspunktet, da brug alene af økonomiske normer ville gøre normerne mere ugennemsigtige og afhængige af de økonomiske forudsætninger. Aminosyrenormerne udtrykker dermed det mindste niveau, som sikrer maksimal produktivitet. Der indregnes ikke en sikkerhedsmargin i aminosyrenormerne. I praksis vil minimumsindholdet til maksimal produktivitet ofte svare til det økonomisk optimale niveau.

Normsættet gælder for aminosyrer ved alle produktivitetsniveauer, idet det teoretisk kan beregnes, at foderudnyttelsen skal under 2,5 FEsv/kg tilvækst for slagtesvin før der er grund til at overveje en differentieret norm afhængig af produktionsniveauet i den enkelte besætning. Dermed er der ikke i dag begrundelse for at indarbejde forskellige normer afhængig af produktionsniveau.

Norm for lysin og treonin til slagtesvin

Med baggrund i et netop afsluttet forsøg (meddelelse under publicering) med 5 niveauer af lysin og 5 niveauer af treonin til slagtesvin samt udenlandske referencer er det besluttet at fastholde den nuværende norm for lysin til slagtesvin. Normen for treonin øges til 4,9 g fordøjelig pr. FEsv i vægtintervallet 30-100 kg. Den nye norm for treonin giver et lysin:treonin forhold på 66%, hvilket stemmer godt overens med, hvad der i udenlandske forsøg er fundet til at give maksimal produktivitet.

Norm for aminosyrer i lav-proteinblandinger

For at  sikre så høj en produktivitet som muligt, bør der stilles krav til indholdet af aminosyrer i smågriseblandinger med lavt indhold af protein. Ved at begrænse tilsætningen af fx lysin kan der spares på foderomkostningerne, idet grisene alligevel ikke kan udnytte den ekstra lysin, når andre aminosyrer er i underskud. Men der er kun tale om optimeringskrav og ikke om normer. De nye optimeringskrav skrives ikke ind i normsættet. De øvrige næringsstofnormer fastholdes. Der udarbejdes et notat snarest.

Tabel 1. Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin, g ford. pr. FEsv

Vægtinterval

6-9

9-20

9-30

20-30

20-45

30-45

30-55

30-100

45-100

55-100

65-100

75-100

Lysin

10,8

10,2

9,8

9,2

8,7

7,9

7,7

7,4

7,1

6,9

6,7

6,4

% af lysin

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

100

Methionin

3,5

3,2

3,1

2,9

2,6

2,4

2,3

2,2

2,1

2,1

2,0

1,9

% af lysin

32,4

31,4

31,6

31,5

29,9

30,4

29,9

29,7

29,6

30,4

29,9

29,7

Meth.+cystein

5,8

5,4

5,2

5,1

4,9

4,5

4,4

4,3

4,2

4,1

4,0

3,8

% af lysin

53,7

52,9

53,1

55,4

56,3

57,0

57,1

58,1

59,2

59,4

59,7

59,4

Meth. i % af Meth.+cystein

60,3

59,3

59,6

56,8

53

53

52

51

50

51

50

50

Treonin

6,5

6,1

6,0

5,7

5,5

5,1

5,0

4,9

4,7

4,6

4,5

4,4

% af lysin

60,2

59,8

61,2

62,0

63,2

64,6

64,9

66,2

66,2

66,7

67,4

68,8

Tryptofan.

1,9

1,8

1,75

1,65

1,6

1,5

1,45

1,4

1,35

1,3

1,30

1,25

% af lysin

17,6

17,6

17,9

17,9

18,4

19,0

18,8

18,9

19,0

18,8

19,4

19,5

Isoleucin

6,3

5,9

5,7

5,3

5,0

4,6

4,5

4,3

4,1

4,0

3,9

3,8

% af lysin

58,3

57,8

58,2

57,6

57,5

58,2

58,4

58,1

57,7

58,0

58,2

59,4

Leucin

10,9

10,3

10,0

9,5

9,0

8,4

8,3

8,1

7,8

7,6

7,4

7,1

% af lysin

101

101

102

103

103

106

108

110

110

110

110

111

Histidin

3,6

3,4

3,3

3,1

3,0

2,8

2,8

2,7

2,6

2,6

2,5

2,4

% af lysin

33,3

33,3

33,7

33,7

34,5

35,4

36,4

36,5

36,6

37,7

37,3

37,5

Fenylalanin

6,1

5,8

5,6

5,3

5,1

4,7

4,6

4,5

4,3

4,2

4,1

3,9

% af lysin

56

57

57

58

59

59

60

61

61

61

61

61

Fenylalanin+tyrosin

12,0

11,3

11,0

10,5

10,0

9,2

9,0

8,6

8,3

8,1

7,9

7,6

% af lysin

111

111

112

114

115

116

117

116

117

117

118

119

Valin

7,6

7,2

7,0

6,6

6,3

5,8

5,6

5,4

5,2

5,1

4,9

4,7

% af lysin

70,3

70,6

71,4

71,7

72,4

73,4

72,7

73,0

73,2

73,9

73,1

73,4

Råprotein, minimum

155

150

148

145

140

135

133

130

127

125

122

118

Derudover er der i dag visse ulogiske spring i idealproteinets sammensætning – specielt ved overgang fra smågrise til slagtesvin. Derfor ændres aminosyrenormerne, så der er bedre biologisk forklaring på normerne. Derudover justeres vægtintervallerne, så normerne for enhedsblandinger generelt gælder vækstperioden 30-100 kg.

Der er udenlandske forsøg, der viser, at det er tilstrækkeligt, at methionin udgør 55% af methionin + cystein til smågrise. Denne procentandel er i det nuværende danske normsæt ca. 60. I det danske normsæt ændres ikke på andelen af methionin i forhold til methionin + cystein til smågrise, men på sigt bør der skaffes et bedre beslutningsgrundlag.

Vitamin E og C til søer og smågrise

Resultaterne fra et forsøg med vitamin E og vitamin C til søer og smågrise, der er gennemført på DJF af Charlotte Lauridsen (forsøget er beskrevet i artiklen: ”Influence of supplementation of vitamin E preweaning and vitamin C postweaning on vitamin E- and immune responses of piglets”, der er under publicering), har dannet baggrund for at hæve normen for vitamin E til diegivende søer til 150 mg/FEsv uanset indholdet af fedt i blandingen. Det anvendte design i det gennemførte forsøg gav ikke grundlag for at ændre normen for vitamin E til smågrise. Resultaterne giver ikke grundlag for at indføre en norm for vitamin C, primært fordi der indgik en urealistisk høj dosering i forsøget. Der kræves yderligere undersøgelser til at klarlægge, om der er behov for en norm for vitamin C til smågrise.

Grundlaget for vitaminer er mindste niveau, der giver maksimal produktivitet og reproduktion og dertil er der så lagt en sikkerhedsmargin. For visse vitaminer dækker normerne også hensynet til maksimal sundhed (fx klovsundhed i forbindelse med Biotin, og immunitet i forbindelse med vitamin E), i den udstrækning, at der er dokumentation herfor.

Biotin til søer

Med baggrund i de nyeste forsøg med biotin til søer er der ikke baggrund for at ændre normen for biotin til søer.

Grundlag for fosfornormerne

Det er i dag sådan, at fordøjeligheden af fosfor på råvareniveau tilsyneladende er vurderet lavere, end hvad grisene reelt finder. Det betyder, at der via denne ”fejlberegning” er indbygget en sikkerhedsmargin i normerne for fordøjelig fosfor. Det er derfor besluttet, at det er mest hensigtsmæssigt, at en eventuel sikkerhedsmargin bliver lagt direkte på normen, og at den ikke var ”skjult” i fordøjelighedstallene. Hanne Damgaard og Per Tybirk udarbejder et oplæg til, hvordan denne problemstilling kan løses.

De nye normer fremgår i Fokus på "Normer for næringsstoffer", 11. udgave.


Institution: Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Forfatter: Lisbeth Jørgensen

Udgivet: 26. maj 2004

Fagområde: Ernæring