Pattegrises dimensioner

En tidligere afprøvning, hvor de kropsmæssige dimensioner af krydsningssøer blev bestemt [3], var formålet at skabe et forbedret biologisk grundlag for dimensionering af staldinventar specielt med hensyn til de stielementer, der vedrører soen, fx fareboksen.

Dermed kan nogle af forudsætningerne for en høj mælkeproduktion og mælkeoptagelse tilgodeses. Det gælder fx, at soen har tilstrækkelig plads til rejse-/lægge sig adfærd, så den kan optage de mængder foder og vand, der er nødvendige for at udnytte dens potentiale for mælkeproduktion. En anden forudsætning er, at soen har plads nok til at lægge sig i fuldt sideleje og blotlægge yveret, så pattegrisene kan komme til yveret og die.

Pattegrisene bør i hele diegivningsperioden kunne ligge i deres fulde længde mellem soens yver og stisiden under diegivningen, uanset hvilken side soen ligger på, så pattegrisene på den måde gives gode muligheder for maksimalt mælkeoptag. Ofte er der kun tilstrækkelig plads til pattegrisene i den ene side af farestien.

Praktiske erfaringer viser, at pladsen i en traditionel kassesti ofte er trang i den sidste uge af den ca. fire uger lange diegivningsperiode. Med tendensen til, at flere og flere svineproducenter lægger om til fem ugers fravænning, vil pladsen blive endnu mere trang.

Udover, at pattegrisene skal have uhindret adgang til yveret, skal pattegrisene tilbydes et egnet nærmiljø i pattegrisehulerne. Pattegrisenes nedre kritiske temperatur er ca. 34 °C ved fødsel.

Søernes øvre kritiske temperatur er ca. 22-28 °C. Den kritiske temperatur er højest, hvis soen har mulighed for at køle sig og ved høje lufthastigheder i soens opholdszone. Søernes og pattegrisenes forskelle i temperaturpræferencer betyder, at der ikke er harmoni mellem søernes og pattegrisenes komforttemperaturer.

For at tilgodese soens behov og dermed opfylde en af forudsætningerne for, at hun har maksimalt foder- og vandindtag, skal pattegrisene som udgangspunkt have opfyldt deres temperaturbehov i pattegrisehulerne. Lige efter fødsel er pattegrisenes vigtigste varmekilde dog søerne, hvor pattegrisene er tæt på yveret for at optage råmælk.

Formålet med undersøgelsen var - ud fra en bestemmelse af de kropsmæssige dimensioner af pattegrise fra danske krydsningssøer - at skabe et forbedret biologisk grundlag for dimensionering af både traditionelle farestier med farebokse såvel som stisystemer til løsgående, farende og/eller diegivende søer.

Undersøgelsen blev gennemført i en besætning. Det eneste kriterium ved udvælgelsen af kuldene var en spredning i pattegrisenes alder. Dimensionerne af 109 pattegrise fra 10 tilfældige kuld blev bestemt (tabel 1). Der blev målt på pattegrise, som var mellem 12 og 27 dage gamle. Alle kuld havde forskellig alder på nær to, der begge var 16 dage gamle.

Registreringer

Følgende blev registreret for hver pattegris: vægt, længde, bredde, højde og dybde. Pattegrisene blev vejet enkeltvis i en vejevogn, som målte med 100 grams intervaller.

Til bestemmelse af de øvrige kropsdimensioner blev der dels anvendt målebånd og tommestok og dels en specialudviklet skydelære. Længden blev målt som en ret linie fra tryne til bag på skinken. Bredden blev målt ved skuldrene, midt på ryggen og ved skinken.

Højden blev målt ved halen, midt på ryggen og ved skuldrene, mens dybden blev målt midt for. De målte dimensioner er vist i figur 1. Der var lagt en plade ovenpå en fodervogn. Her blev grisen placeret, mens målingerne (bortset fra vejningen) foregik.

Statistik

Data blev analyseret ved variansanalyse, hvor respons var de primære registreringer vægt, længde, bredde, dybde og højde.

Pattegrisedimensioner

Der var kun en lille spredning på pattegrisenes dimensioner, og det var derfor tilstrækkeligt med 10 kuld. Pattegrisedimensionerne blev udtrykt ved gennemsnitsværdi, spredning, 95 pct.-fraktil, minimum og maksimum for hvert kuld (se appendiks). Ved 95 pct.-fraktilen forstås den øvre grænse, som 95 pct. af pattegrisenes dimensioner ligger under, det vil sige, at 5 pct. af de målte pattegrise var større end de angivne 95 pct.-fraktiler (tabel 2).

Ud fra figur 2 ses, at pattegrisene blev signifikant tungere med alderen (p<0,0001).

   
Det var samtidig pattegrisenes vægt, der havde betydning for pattegrisenes længde, bredde, dybde og højde (p<0,0001 for alle dimensioner) (figur 3), mens deres alder kun havde en tendens til at have betydning med hensyn til længden (p=0,064).

Pattegrisenes pladsbehov i farestien bestemmes af deres dimensioner i den sidste uge af diegivningsperioden. Som udgangspunkt skal alle pattegrise, også de største, have deres pladsbehov dækket - både ved yveret og i pattegrisehulen.

Der var imidlertid stort set ingen forskel mellem de største grise (=maks.) og 95 pct.-fraktilen. Pattegrisenes dimensioner ved en alder på fire og fem uger blev derfor bestemt med udgangspunkt i de opmålte pattegrisedimensioner ud fra 95 pct.-fraktilen vist i tabel 2.

Pattegrisenes beregnede dimensioner ved en alder på fire og fem uger ses i tabel 3.

   
Det bør således tilstræbes, at der ved etablering af farestier arbejdes hen i mod, at der er 50-60 cm mellem yveret på en so, der ligger i sideleje, og stiadskillelsen.

Tidligere [1] er sammenhængen mellem grises vægt og deres arealbehov ved forskellig leje-adfærd bestemt. I tabel 4 er vist arealbehovet for 10 pattegrise ved forskellige aldre og dermed vægte.

Arealbehovet er vist både for:

• Situationer, hvor det er koldt, og pattegrisene ligger tæt sammen og i bugleje (bugleje)
• Situationer, hvor klimaet er tilpasset pattegrisene, og de ligger i delvist sideleje samt (delvist sideleje)
• Situationer, hvor det er varmt, og pattegrisene ligger i sideleje og spredt i forhold til hinanden (sideleje).

Hvis temperaturen i farestalden skal tilgodese pattegrisenes behov, udsættes søerne for en varmebelastning. Tidligere undersøgelser [2] har fx vist, at for hver 1 °C stigning over 20 °C i den omgivende temperatur, faldt søernes daglige foderoptagelse med 0,17 kg.

Derfor anbefales det, at pattegrisehulerne dimensioneres, så pattegrisene får opfyldt deres temperaturbehov i hulen. Det vil sige, at pattegrisene har mulighed for at ligge i delvist sideleje.

Ved fremtidige indretninger af farestalde bør det overvejes, om det er muligt, at der er mindst 0,8 m² i pattegrisehulen, således at 10-12 pattegrise som minimum kan ligge i hulen i bugleje.

I forbindelse med videreudvikling af pattegrisehuler anbefales det derudover at supplere ovennævnte beregninger af pattegrisenes forventede arealforbrug med fotografisk bestemmelse af pattegrises arealforbrug ved forskellige aldre og kuldstørrelser.

For at mindske risikoen for svineri i pattegrisehulerne kan det være en fordel at kunne variere på hulernes størrelse i takt med, at pattegrisene optager mere plads. Arealkravet stiger således med en faktor 2,5-3 i diegivningsperioden.

Det anbefales, at resultaterne fra denne erfaringsindsamling inddrages i dimensioneringen og udviklingen af fremtidige farestier. Afhængigt af fravænningsalderen bør pattegrisenes pladsbehov vurderes ud fra deres dimensioner ved fire- henholdsvis femugersalderen. Det bør således tilstræbes, at der er 50-60 cm mellem yveret på en so, der ligger i sideleje, og stisiden. Ligesom der bør tilstræbes et areal i pattegrisehulen på minimum 0,8 m². Samtidig skal der tages hensyn til, at soen også skal have sit pladsbehov i farestien tilgodeset [3], [4].

Deltagere:
Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Den rullende Afprøvning
Landbrugstekniker Jens Ove Nielsen, Den rullende Afprøvning
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Den rullende Afprøvning

Afprøvning: 721

Pattegrisedimensioner