Analyseresultater for kornhøsten 2004 af vinterbyg, vårbyg og hvede foreligger. Alle analyserne er angivet i tørstof og ved 15 pct. vand. Til sammenligning er vist værdierne for 2003.
Havre, rug og tritikale bliver ikke længere analyseret hvert år. Gennemsnit af de sidste 3 års analyser danner grundlag for nye tabelværdier for disse tre kornarter.
I forhold til 2003 er proteinprocenten i vinterbyg, vårbyg og hvede henholdsvis steget 0,3, uændret og faldet 0,3.
FEsv pr 100 kg i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis faldet 0,7, steget 1,4 og faldet 1,1.
Fosfor, g pr kg, i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis faldet 0,3, uændret og uændret.
For hvede, vårbyg og vinterbyg er aminosyre i procent af råprotein beregnet ud fra regressionsanalyser på kornanalyserne i perioden 1996 til 2000.
Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det at anvende værdierne for landsgennemsnit.
Baggrund
Landsudvalget for Svin sørger hvert år for, at der bliver analyseret et passende antal prøver af de relevante kornarter. Prøverne bruges primært til at lave et landsgennemsnit for årets kornhøst. Landsgennemsnittet bruges af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, så de passer bedst muligt til mange besætninger. Tallene bruges også af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger, i de tilfælde hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi udsendes endvidere af Plantedirektoratet i form af en ændringsbekendtgørelse til gødningsbekendtgørelsen.
Der avles ca. 9 mio. tons korn i DK. Der bliver opfodret ca. 5 mio. tons korn via svinefoder.
Byg og hvede udgør ca. 93 pct. af det dyrkede korn i Danmark. Fordelingen mellem kornarter forventes ikke at være væsentlig anderledes i det opfodrede end i det dyrkede korn, bortset fra at alt vinterbyggen må forventes at blive opfodret, mens ca. 1,4 mio. tons vårbyg sælges som maltbyg.
Tabel 1 viser prognosen for de dyrkede
arealer for de forskellige kornarter. Tallene viser klart, at byg
og hvede er de vigtigste kornarter, mens rug, havre og tritikale er
sekundære (under 3 pct.). På baggrund af dette er det besluttet, at
der kun laves årlige landsgennemsnit på vinterbyg, vårbyg og hvede.
Som tabelværdier for havre, rug og tritikale anvendes gennemsnittet
for de sidste 3 års analyser.
|
Tabel 1. |
Korn dyrket i DK 2004, Prognose før høst |
|
Art |
1000 ha |
hkg pr. ha |
1000 tons |
Pct. af korn |
|
Vinterhvede |
690 |
72 |
4698 |
54,3 |
|
Vårbyg |
520 |
51 |
2652 |
29,0 |
|
Vinterbyg |
154 |
57 |
878 |
9,6 |
|
Havre |
51 |
51 |
260 |
2,8 |
|
Triticale |
35 |
48 |
168 |
1,8 |
|
Vinterrug |
30 |
50 |
150 |
1,6 |
|
Vårhvede |
15 |
46 |
69 |
0,8 |
|
I alt |
- |
- |
9145 |
100 |
Materiale og metode
Årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med 7 lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af 4 prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede.
Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige blev analyseret for vand, råprotein og fosfor.
Analyserne er foretaget af Steins A/S. Fedt- og fosforindhold i udvalgte prøver er tillige analyseret på Eurofins A/S. En vurdering af disse resultater og analyser af en referenceprøve fra sidste år har givet anledning til, at gennemsnitsresultatet fra Steins A/S er reguleret med 0,2 pct. fedt og -0,2 g. fosfor pr kg.
For byg og hvede er aminosyreindholdet beregnet jf. formler publiceret [1]. For rug, triticale og havre er der uændrede tabelværdier for aminosyrer i procent af råprotein.
For byg, hvede, tritikale og havre beregnes proteinfordøjeligheden med en formel ud fra indholdet af råprotein og EFOSi. Rug har fast tabelværdi [2], Info Svin, 2002.
Resultater og diskussion
Resultaterne fremgår af vedlagte bilag, tabel 1-6 for hver af de 6 kornarter. Tabel 7 viser områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede.
Proteinprocenten i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis
steget 0,3, uændret og faldet 0,3.
FEsv pr 100 kg i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis faldet
0,7, steget 1,4 og faldet 1,1.
Fosfor, g pr kg, i vinterbyg, vårbyg og hvede er henholdsvis faldet
0,3, uændret og uændret.
Af tabel 2 ses standardafvigelsen på FEsv,
råprotein og fosfor på de tre analyserede kornarter. Årsagerne til
variation i data er dels forskelle mellem prøver, dels usikkerhed i
prøveudtagning og analyse.
|
Tabel 2. |
Beregnede standardafvigelser ved analyse af årets høst |
|
Standardafvigelse |
Vinterbyg |
Vårbyg |
Hvede |
|
FEsv pr 100 kg |
3,4 |
2,6 |
1,6 |
|
Råprotein, pct. |
0,9 |
0,6 |
0,7 |
|
Fosfor, g pr kg |
0,3 |
0,5 |
0,3 |
Det anbefales generelt ikke at analysere eget korn for FEsv, da en enkelt analyse er for lidt til at give et sikkert resultat. For hvede er den reelle variation normalt ikke større end analyseusikkerheden. Såfremt der ønskes egne analyser, vil det være mest relevant på de skalrige kornarter og da anbefales det, at indsende flere prøver, f.eks. 4 stk. af samme kornart.
Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Som udgangspunkt anbefales det derfor at anvende landsgennemsnitsværdierne.
Data til indlæsning i BEDRIFTSLØSNING kan hentes på:
http://www.lr.dk/svin/diverse/kornanalyser2004_bl.htm
Referencer
|
Sloth, Niels Morten og Per Tybirk. 2001. Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindhold. Notat nr. 0150. Landsudvalget for Svin |
|
|
Tybirk, Per. 2002. Nyt fodervurderingssystem – resumé. Teoretisk grundlag og funktion i praksis. Notat nr. 0217, Landsudvalget for Svin |
Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med
LandboNord Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest,
Landbrugsrådgivning Østjylland, Sønderjysk Svinerådgivning,
Svinebrugsrådgivningen LandboFyn, og Østlige Øers svine- og
Byggerådgivning.
Steins Laboratorium har stået for analyserne.
Appendiks
|
Tabel 1. |
Indhold af næringsstoffer i vinterbyg |
|
År |
2003 |
2004 |
||
|
Form |
Tørstof |
Standard |
Tørstof |
Standard |
|
Vandprocent |
0 |
15,0 |
0 |
15,0 |
|
Råprotein, pct. |
10,8 |
9,2 |
11,18 |
9,5 |
|
Råfedt, pct. |
3,18 |
2,7 |
3,06 |
2,6 |
|
Råaske, pct. |
2,35 |
2,0 |
2,12 |
1,8 |
|
EFOS-svin |
83,5 |
83,5 |
84,9 |
84,9 |
|
EFOSi |
79,9 |
79,9 |
77,8 |
77,8 |
|
Fesv pr. 100 kg |
123,3 |
104,8 |
122,5 |
104,1 |
|
Fedr pr. 100 kg |
122,8 |
104,4 |
122,8 |
104,4 |
|
Fosfor, g pr. kg |
3,78 |
3,21 |
3,41 |
2,9 |
|
FK råprotein, pct. Beregnet |
77,4 |
77,4 |
76,6 |
76,6 |
|
Aminosyrer |
||||
|
|
2003 |
2004 |
||
|
|
Pct. af |
g pr. kg |
Pct. af |
g pr. kg |
|
Lysin |
3,79 |
3,48 |
3,73 |
3,55 |
|
Methionin |
1,72 |
1,58 |
1,70 |
1,61 |
|
Cystin |
2,39 |
2,20 |
2,37 |
2,25 |
|
Treonin |
3,52 |
3,24 |
3,48 |
3,30 |
|
Isoleucin |
3,78 |
3,47 |
3,76 |
3,58 |
|
Leucin |
6,81 |
6,26 |
6,79 |
6,45 |
|
Histidin |
2,31 |
2,12 |
2,29 |
2,18 |
|
Fenylalanin |
4,85 |
4,46 |
4,89 |
4,65 |
|
Tyrosin |
3,21 |
2,95 |
3,21 |
3,05 |
|
Valin |
5,22 |
4,80 |
5,20 |
4,94 |
|
Tabel 2. |
Indhold af næringsstoffer i vårbyg |
|
År |
2003 |
2004 |
||
|
Form |
Tørstof |
Standard |
Tørstof |
Standard |
|
Vandprocent |
0 |
15,0 |
0 |
15,0 |
|
Råprotein, pct. |
10,8 |
9,2 |
10,82 |
9,2 |
|
Råfedt, pct. |
3,06 |
2,6 |
3,06 |
2,6 |
|
Råaske, pct. |
2,24 |
1,9 |
2,35 |
2,0 |
|
EFOS-svin |
83,8 |
83,8 |
85,2 |
85,2 |
|
EFOSi |
79,0 |
79,0 |
79,5 |
79,5 |
|
FEsv pr. 100 kg |
122,5 |
104,2 |
124,2 |
105,6 |
|
FEdr pr. 100 kg |
122,5 |
104,1 |
124,0 |
105,4 |
|
Fosfor, g pr. kg |
3,73 |
3,17 |
3,76 |
3,2 |
|
FK råprotein, pct. beregnet |
76,9 |
76,9 |
77,2 |
77,2 |
|
Aminosyrer |
||||
|
|
2003 |
2004 |
||
|
|
Pct. af |
g pr. kg |
Pct. af |
g pr. kg |
|
Lysin |
3,79 |
3,48 |
3,79 |
3,48 |
|
Methionin |
1,72 |
1,58 |
1,72 |
1,58 |
|
Cystin |
2,39 |
2,20 |
2,39 |
2,20 |
|
Treonin |
3,52 |
3,24 |
3,52 |
3,24 |
|
Isoleucin |
3,78 |
3,47 |
3,78 |
3,47 |
|
Leucin |
6,81 |
6,26 |
6,81 |
6,26 |
|
Histidin |
2,31 |
2,12 |
2,31 |
2,12 |
|
Fenylalanin |
4,85 |
4,46 |
4,85 |
4,46 |
|
Tyrosin |
3,21 |
2,95 |
3,21 |
2,95 |
|
Valin |
5,22 |
4,80 |
5,22 |
4,80 |
|
Tabel 3. |
Indhold af næringsstoffer i hvede |
|
År |
2003 |
2004 |
||
|
Form |
Tørstof |
Standard |
Tørstof |
Standard |
|
Vandprocent |
0 |
15,0 |
0 |
15,0 |
|
Råprotein, pct. |
11,6 |
9,9 |
11,29 |
9,6 |
|
Råfedt, pct. |
2,47 |
2,1 |
2,35 |
2,0 |
|
Råaske, pct. |
1,88 |
1,6 |
1,88 |
1,6 |
|
EFOS-svin |
91,4 |
91,4 |
91,0 |
91,0 |
|
EFOSi |
87,2 |
87,2 |
86,5 |
86,5 |
|
FEsv pr. 100 kg |
136,6 |
116,1 |
135,3 |
115,0 |
|
FEdr pr. 100 kg |
134,8 |
114,6 |
133,9 |
113,8 |
|
Fosfor, g pr. kg |
3,54 |
3,01 |
3,53 |
3,0 |
|
FK råprotein, pct. beregnet |
85,4 |
85,4 |
84,8 |
84,8 |
|
Aminosyrer |
||||
|
|
2003 |
2004 |
||
|
|
Pct. af |
g pr. kg |
Pct. af |
g pr. kg |
|
Lysin |
3,02 |
2,99 |
3,07 |
2,95 |
|
Methionin |
1,59 |
1,57 |
1,62 |
1,55 |
|
Cystin |
2,43 |
2,40 |
2,46 |
2,36 |
|
Treonin |
2,95 |
2,92 |
2,99 |
2,87 |
|
Isoleucin |
3,54 |
3,51 |
3,55 |
3,41 |
|
Leucin |
6,52 |
6,45 |
6,52 |
6,26 |
|
Histidin |
2,34 |
2,32 |
2,35 |
2,26 |
|
Fenylalanin |
4,45 |
4,41 |
4,46 |
4,28 |
|
Tyrosin |
3,04 |
3,01 |
3,03 |
2,91 |
|
Valin |
4,46 |
4,41 |
4,49 |
4,31 |
|
Tabel 4. |
Indhold af næringsstoffer i rug |
|
År |
Tabelværdi |
|
|
Form |
Tørstof |
Standard |
|
Vandprocent |
0 |
15,0 |
|
Råprotein, pct. |
9,65 |
8,2 |
|
Råfedt, pct. |
2,12 |
1,8 |
|
Råaske, pct. |
2,00 |
1,7 |
|
EFOS-svin |
90,30 |
90,3 |
|
EFTSi / EFOSi*) |
83,4 |
83,4 |
|
FEsv pr. 100 kg |
126,5 |
107,6 |
|
FEdr pr. 100 kg |
126,2 |
107,3 |
|
Fosfor, g pr. kg |
3,22 |
2,74 |
|
FK råprotein, pct. tabelværdi |
77,0 |
77,0 |
|
Tabel 5. |
Indhold af næringsstoffer i triticale |
|
År |
Tabelværdi |
|
|
Form |
Tørstof |
Standard |
|
Vandprocent |
0 |
15,0 |
|
Råprotein, pct. |
10,94 |
9,3 |
|
Råfedt, pct. |
2,47 |
2,1 |
|
Råaske, pct. |
2,12 |
1,8 |
|
EFOS-svin |
91,4 |
91,4 |
|
EFOSi |
85,5 |
85,5 |
|
FEsv pr. 100 kg |
134,7 |
114,5 |
|
FEdr pr. 100 kg |
133,5 |
113,4 |
|
Fosfor, g pr. kg |
3,64 |
3,09 |
|
FK råprotein, pct. beregnet |
83,9 |
83,9 |
|
Tabel 6. |
Indhold af næringsstoffer i havre |
|
År |
Tabelværdi |
|
|
Form |
Tørstof |
Standard |
|
Vandprocent |
0 |
15,0 |
|
Råprotein, pct. |
10,24 |
8,7 |
|
Råfedt, pct. |
5,29 |
4,5 |
|
Råaske, pct. |
2,59 |
2,2 |
|
EFOS-svin |
69,8 |
69,8 |
|
EFOSi |
66,8 |
66,8 |
|
FEsv pr. 100 kg |
102,6 |
87,2 |
|
FEdr pr. 100 kg |
103,9 |
88,3 |
|
Fosfor, g pr. kg |
3,60 |
3,06 |
|
FK råprotein, pct. beregnet |
69,3 |
69,3 |
|
Tabel 7. |
Områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede, 2004, basis 15 pct. vand |
|
Område |
Gns. |
Vend- |
Nord- |
Øst- |
Sønder |
Fyn |
Sjæl- |
Lolland |
|
Vinterbyg |
||||||||
|
Råprotein, pct. |
9,5 |
9,3 |
9,1 |
9,5 |
9,7 |
9,5 |
10,3 |
9,3 |
|
Fosfor, g pr. kg |
2,9 |
2,6 |
2,8 |
2,8 |
2,8 |
3,4 |
3,0 |
3,1 |
|
Antal prøver |
- |
4 |
3 |
4 |
4 |
4 |
3 |
3 |
|
Vårbyg |
||||||||
|
Råprotein, pct. |
9,2 |
9,1 |
9,4 |
9,3 |
8,8 |
9,3 |
9,4 |
9,4 |
|
Fosfor, g pr. kg |
3,2 |
3,0 |
3,3 |
3,2 |
3,1 |
3,5 |
3,2 |
3,2 |
|
Antal prøver |
- |
4 |
4 |
4 |
3 |
4 |
3 |
4 |
|
Hvede |
||||||||
|
Råprotein, pct. |
9,6 |
8,9 |
9,8 |
9,7 |
- |
9,9 |
9,7 |
9,9 |
|
Fosfor g pr. kg |
3,0 |
2,9 |
3,2 |
3,0 |
- |
3,0 |
3,1 |
3,2 |
|
Antal prøver |
- |
4 |
4 |
4 |
2 |
4 |
3 |
4 |