Fytaseaktivitet i korn, herunder variation i byg og hvede afhængig af kornsort, tørringstemperatur og gastæt oplagring

60 – 80 pct. af fosfor i korn er fytatbundet og derfor skal enzymet fytase være tilstede for, at fosforet bliver tilgængeligt. Færdigfoder bliver som følge af Salmonellahandlingsplanen varmebehandlet ved minimum 81 °C og flere undersøgelser har vist, at kornets naturlige fytaseaktivitet helt eller delvis ødelægges ved denne proces [2]. Fordøjeligheden af fosfor i korn regnes derfor til at være højere i hjemmeblandet foder end i færdigfoder. I de danske anbefalinger vedr. effekt af tilsat mikrobiel fytase er det forudsat, at hjemmeblandet foder indeholder naturlig fytase svarende til minimum ca. 250 FTU fra kornet [3].

Både danske og udenlandske undersøgelser tyder dog på, at der kan være betydelig sortsvariation i både indhold af fosfor og fytase, hvorfor der kan være en vis usikkerhed forbundet med at regne med en fast tabelværdi for indhold af ford. fosfor [1], [2].

Fytasens stabilitet under lagring er undersøgt i foder på Danmarks Jordbrugsforskning [4]. Resultaterne viste ingen reduktion i fytaseaktivitet efter lagring af foder med 10 pct. vand i op til 12 uger. Det er imidlertid usikkert, om fytasen altid er til stede i gastæt lagret korn, der typisk lagres ved 16 - 20 pct. vand.

Tørring ved høje temperaturer kan muligvis ødelægge fytase, men det er usikkert om denne type varmeskade sker i praksis. Varmebehandling af kornbaseret foder tyder på at fytase i hvede og triticale er mere følsomt for varme end fytase i byg og rug [2].

Formålet med analyserne var at undersøge fytaseniveauet i dansk korn samt sortsvariation i byg og hvedes indhold af fosfor og fytase. Desuden at undersøge, om fytase overlevede en gastæt opbevaring ved høj fugtighed, samt undersøge om fytase går tabt ved tørring af korn. Formålet var endvidere at vurdere, om variationen er så stor, at der skal tages hensyn til den ved sammensætning af foderet.

Syv samleprøver pr. kornart for vårbyg, vinterbyg, hvede, rug og tritikale blev fremstillet af prøverne af årets kornhøst 2003 [5]. Prøverne blev udtaget hos svineproducenter via lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i landet. Prøverne blev analyseret for fytase på Danmarks JordbrugsForskning.

Indholdet af fytase i årets korn 2003 fremgår af tabel 1. Til sammenligning er vist det interval, som resultaterne i andre undersøgelser har ligget i.

Analyser af årets korn 2003 viste, at indholdet af fytase i dansk korn 2003 er på niveau med eller højere end det indhold, som kunne forventes på baggrund af andre undersøgelser.

Indholdet af fytase i vårbyg lå i gennemsnit 420 FTU højere end i vinterbyg.

Andre undersøgelser har vist, at anvendelse af fytaserige kornprodukter forbedrer fosforfordøjeligheden i foderblandingen, som helhed. De danske anbefalinger for tilsætning af mikrobiel fytase til hjemmeblandet melfoder hviler på en forudsætning om, at foderblandingen indeholder minimum 250 FTU naturlig fytase. Resultaterne for fytase i årets korn viser, at der i danskavlet korn er rigelig fytase set i relation til de forudsætninger, som de nuværende anbefalinger er givet på.

Det er endvidere sandsynligt, at fordøjeligheden af fosfor i vårbyg er højere end de 37 pct. som er tabelværdien for byg i foder, der ikke er varmebehandlet.  De opnåede resultater vil indgå i en samlet revision af, om fosforfordøjeligheden i hjemmeblandet foder skal hæves.

I samarbejde med Landscentret|Planteavl blev der udvalgt prøver fra afprøvningen af sorter. Der blev udvalgt de 7 mest udbredte vinterhvedesorter og 7 af de mest udbredte vårbygsorter, idet der blev taget hensyn til at højst 3 måtte være maltbygsorter. Der blev valgt 4 dyrkningslokaliteter fra forskellige steder i landet. Prøverne blev analyseret for vand, fosfor og fytase på Danmarks Jordbrugsforskning.

Inden for hver kornart blev forskelle i fytase- og fosforindhold mellem sorterne analyseret med proceduren Mixed i SAS. Fytaseindholdet blev analyseret med kornets fosforindhold som co-variabel og med lokalitet som tilfældig og sort som forklarende variabel. Der er i vurderingen af statistisk sikre forskelle taget hensyn til 21 parvise sammenligninger (alle mod alle).

Indholdet af fosfor og fytase  i de 7 bygsorter fremgår af tabel 2 og de 7 hvedesorter af tabel 3.

Resultaterne er korrigeret for lokalitetsforskelle (least squares means).

Sorten Landora indeholdt statistisk sikkert mere fytase end sorten Helium.

Sorterne Barke og Otira indeholdt statistisk sikkert mere fosfor end sorten Cicero.

Sorten Ritmo indeholdt statistisk sikkert mere fytase end sorterne Hattrick, Deben og Grommit.

Resultaterne viser, at der er sortsforskel på indholdet af fytase og fosfor i vårbyg og på indholdet af fytase i hvede. Alle de anvendte sorter indeholdt tilstrækkelig fytase set i relation til de forudsætninger, som de nuværende fodringsanbefalinger er givet på. De opnåede resultater vil indgå i en samlet revision af, om fosforfordøjeligheden i hjemmeblandet foder skal hæves.

I samarbejde med 4 svineproducenter blev der umiddelbart efter høsten 2003 udtaget 2 prøver af byg og 2 prøver af hvede pr. ejendom. Det var hensigten at prøverne skulle indeholde minimum 17% vand, men på grund af de meget tørre høstforhold i 2003, måtte nogle af prøverne opfugtes for at opnå den tilstræbte vandprocent. Prøverne blev indlagt i plastbeholdere og opbevaret gastæt i 6 måneder. Før indlægning af prøverne blev der udtaget en kopiprøve af hver prøve og opbevaret på frost. Prøverne blev analyseret for vand og fytase, fosfor og fytatbundet fosfor.

Indholdet af fytase, fosfor og fytatbundet fosfor i byg før og efter gastæt lagring fremgår af tabel 4 og i hvede før og efter gastæt lagring af tabel 5.

Resultaterne viser, at der under den gastætte opbevaring af hvede er sket et tab af fytase på mellem 1 og 23 pct., men at der heller ikke i hveden er sket en samtidig reduktion af det fytatbundne fosfor.

Figur 1.	Fytasetab i byg opbevaret gastæt ved forskellig vandprocent.

Figur 2.	Fytasetab i hvede opbevaret gastæt ved forskellig vandprocent.

Tabet af fytase under gastæt opbevaring er vist i forhold til kornets vandprocent i figur 1 og 2. Det ser ud til, at der generelt er større risiko for tab af fytase ved stigende vandprocent.

Ved opbevaring af byg og hvede i gastætte beholdere blev der påvist et moderat tab af fytase. Tabet af fytase tenderer til at stige med stigende vandprocent i kornet. Det største tab, der blev målt var 33 pct. i byg med ca. 20 pct. vand. Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen, at vurdere om gastæt lagring ved vandprocenter over 20 pct. vil være kritisk med hensyn til inaktivering af fytase. Analyserne tyder ikke på, at det fytatbundne fosfor frigøres under lagringsprocessen.

Det bør undersøges nærmere, hvorvidt der sker et væsentligt tab af fytase ved gastæt oplagring af korn med høje vandprocenter.

Det var planlagt at indsamle to partier hvede med forskelligt vandindhold på tilstræbt ca. 17 pct. og ca. 22 pct. vand. På grund af det tørre høstvejr i 2003 var dette ikke muligt. I stedet blev der anvendt tørt korn, som blev opfugtet til de ønskede vandprocenter.

Hvede blev valgt, fordi det indeholder meget naturlig fytase, og fordi hvedefytase ud fra undersøgelser på DJF ser ud til at være mere varmefølsomt end bygfytase.

Der blev målt vandindhold og fytase på de to opfugtede partier. Derefter blev effekten af tørretemperatur og tørretid i varmeskabe undersøgt på DJF's laboratorium. De to partier blev undersøgt ved 3 temperaturer (60, 80 og 100 °C) og 4 opbevaringstider (10, 20, 60 og 180 minutter). I alt 24 kombinationer.

Analyseret indhold af vand og fytase før og efter tørring i varmeskab ved henholdsvis 60 °C, 80 °C og 100 °C er vist i tabellerne 6, 7 og 8.

Ved en tørringstemperatur på 80 °C ses et svagt fald (højst 6 pct.) i fytaseaktivitet selv efter 3 timers tørretid i varmeskab.

Ved en tørringstemperatur på 100 °C ses kun et svagt fald i fytaseaktivitet, selv efter 3 timers tørretid i varmeska. Effekt ved opfugtning til 17 pct. vand var højst 10 pct. reduktion i fytaseaktivitet. Effekt ved opfugtning til 22 pct. vand var højst 20 pct. reduktion i fytaseaktivitet.

Ved opvarmning af hele hvedekerner i varmeskab kunne der kun påvises begrænset nedsat fytaseaktivitet som følge af varmebehandlingen. Først ved varmebehandling ved 100 °C i mindst en time kunne der påvises reduktioner på over 10 pct. i fytase.

Ved 100 °C i varmeskabet havde opvarmningen størst negativ effekt på det mest opfugtede hvede.

De opnåede resultater viser, at der ved den aktuelle hvedesort ikke skete væsentligt tab af fytaseaktivitet, når de hele hvedekerner blev opvarmet ved forskellige vandprocenter. Der forventes derfor ikke væsentlig nedgang i fytaseaktivitet i forbindelse med tørring af høstet hvede med for høj vandprocent. 

Samarbejdspartnere

Danmarks JordbrugsForskning har udført analyserne og tørring på laboratoriet.
Landscentret | Planteavl har koordineret indsamling af prøver fra sortsforsøgene.

Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med:

• LandboNord Svinerådgivning
• Svinerådgivning Vest
• Landbrugsrådgivning Østjylland
• Sønderjysk Svinerådgivning
• Svinebrugsrådgivningen Landbofyn
• Østlige Øers svine- og Byggerådgivning