Effekt af optimal smittebeskyttelse på regional tarmbetændelse (Lawsonia), diarré og produktivitet i én besætning

En epidemiologisk undersøgelse gennemført af Danmarks Fødevareforskning (DFVF) og LU har vist, at konsekvent holddrift nedsætter sandsynligheden for påvisning af Lawsoniaintracellularis i gødningen [2]. Der er efter ophør med brug af antibiotiske vækstfremmere observeret en øget diarréforekomst i svinebesætninger. I mange besætninger har dette medført behandlingsrutiner med antibiotika, som ikke tidligere var nødvendig. Der er derfor set en stigning i forbruget af de typer af antibiotika, som anvendes mod Lawsonia.

Undersøgelser af gødning fra forskellige aldersgrupper viser, at Lawsonia kan påvises i alle aldersklasser. Der udskilles færrest Lawsonia hos voksne avlsdyr. Hos smågrise er forekomsten ca. 10% og hos ung- og slagtesvin 25% [1]. Dette tyder på, at grisene kan have Lawsonia med sig, når de sættes ind stalden. Alligevel viser de epidemiologiske undersøgelser, at konsekvent holddrift har en reducerende effekt på udskillelsen af Lawsonia [2].

Ved stivis overflytning af grise fra smågrisestalden til slagtesvinestalden kan der forventes en nedsat stresspåvirkning. Et lavere stressniveau har dels nogle adfærds- og velfærdsmæssige aspekter og kan muligvis medvirke til en nedsat smitte mellem grisene.

Selvom mange besætninger i dag er indrettet så holddrift er muligt, er der mange besætningsejere som tilbagefører grise i systemet og undlader støvleskift mellem sektioner/stier med syge og raske grise. En optimering af holddriften kan i mange besætninger gennemføres uden de store omkostninger. I de fleste besætninger kan det klares ved indkøb af mere fodtøj og en øget bevidsthed om betydningen af den interne smittebeskyttelse.

Projektets formål var at få klarlagt om forbedringer i den interne smittebeskyttelse kan reducere forekomsten af diarré som følge af lawsonia-infektion.

Besætningsbeskrivelse
Sobesætning med salg af 30 kg’s grise. Besætningens sundhedsstatus var SPF uden PRRS og Ap6. Ca. 300 grise blev fravænnet hver uge. Ved fravænning vejede grisene gennemsnitligt 7,3 kg. De blev indsat i en sektion med 8 dobbeltstier og 2 enkelt stier med ca. 25 grise i hver sti. En sektion blev fyldt over 2 uger. Der var tre ens sektioner plus en halv sektion.

Søerne blev vaccineret med Toxicol, mod rødsyge og PPV. Ingen forebyggende behandlinger af søerne med antibiotika blev foretaget. Pattegrisene blev behandlet med ½ ml. Streptocillin ved fødsel og Baycox på fjerde dagen. Til svage kuld blev der givet elektrolyt opløsning.

To foderblandinger blev anvendt i besætningen: Kvickstart og Hurtigstart, begge fra KFK. Grisene blev tilbudt foder i farestalden fra 10. levedøgn i minitrug. Efter fravænning blev grisene gulvfodret. Der blev ikke rutinemæssigt medicineret i smågrisestalden.

Gennemførelse
Inden afprøvningen startede, blev Lawsonia påvist ved obduktion af utrivelige grise, og udskillelsen af Lawsonia blev kortlagt ved at udtage prøver i forskellige aldersgrupper. Der måtte ikke konsekvent medicineres med antibiotika i afprøvningsperioden til forebyggelse af lawsonia-diarré. Efter fravænning var det tilladt at forebygge E. coli-betinget diarré med antibiotika, der ikke var virksomt overfor Lawsonia (f.eks Apralan, Colistin og Neomycin). Da en sektion blev fyldt op over flere uger, var det ikke muligt at have parallelle kontrol- og forsøgsgrupper.

Den forbedrede interne smittebeskyttelse i forsøgsgruppen omfattede:

• Grundig vask til gødningsfrit niveau, med efterfølgende desinfektion med VirkonS, samt  udtørring (tomperiode). For at sikre en tilstrækkelig udtørring var det i nogle tilfælde nødvendigt at tilføre ekstra varme i kølige perioder
• Kuldvis fravænning (2-3 kuld pr sti). Små grise måtte gerne overføres til ammeso
• Transport af grise fra farestald til smågrisestald i fodervogne eller lignende
• Konsekvent holddrift uden tilbageførelse af grise og uden sammenblanding af grise fra forskellige stier efter indsættelsen i sektionen. Udtagning og overførelse til sygesti var tilladt!
• I mange kuld i farestaldene var der én eller flere utrivelige grise, som måske ville falde fra efter fravænning. De grise blev frasorteret til opsamlingssti ved fravænning, og de første uger efter. Ved utrivelige grise skal forstås magre og strithårede grise. Små grise i normal huld blev ikke frasorteret
• Sygesti og opsamlingssti måtte ikke være den samme sti
• Sygestien blev etableret i sektionen.
• Ved behandling af syge grise benyttede man engangshandsker. De blev skiftet mellem stier
• Mulighed for skift af fortøj mellem ugehold. Til hver dobbeltsti anvendtes separat fortøj

I stald 1 og stald 3 blev smittebeskyttelsen optimeret og i stald 2 og 4 (½ sektion) blev besætningen normal rutiner videreført. Efter at der blev byttet om på forsøgs-og kontrol staldene blev stald 2, 3, og 4 benyttet en gang hver.

I kontrolgruppen blev besætningens normale rutiner videreført. Det var dog ikke tilladt at tilbageføre grise mellem ugehold.

Selve sektionen udgjorde forsøgsenheden. Sygdomsbehandlinger blev registreret på stiniveau.

Der blev ikke flyttet rundt på grisene mellem stierne i afprøvningsperioden. Var der behov for  ”særbehandling” blev grisen overført til sygestien i sektionen. Èn gang udtagne grise kom ikke tilbage til stien igen.

Registreringer

Gødningskonsistens og bestemmelse af Lawsonia i gødning
Gødningskonsistensen blev dagligt registreret i samtlige stier fra tre uger efter indsættelse i smågrisestalden, jf. tabel 1.

Derudover blev stibundsprøver udtaget én gang i hver sti, når de yngste grise havde været fravænnet i 4-8 uger. Stibundsprøverne blev udtaget som samleprøver af 5 klatter. Prøverne blev undersøgt for forekomsten af Lawsonia intracellularis ved PCR.

Sygdomsbehandlinger, udtagne og døde grise
Sygdomsbehandlinger mod diarré, luftvejslidelser m.m. blev foretaget som enkeltdyrsbehandlinger. Besætningsejeren noterede antal behandlede, døde eller udtagne grise, årsagen og datoen.

Vejning
Grisene blev vejet stivis ved indsættelse og ved afslutning af undersøgelsen ca. 7-8 uger senere. Grisene i forsøgsholdet blev vejet i fodervognen på brovægten inden de blev sat ind i stien. I kontrolholdet blev grisene vejet  efter fordeling i stierne. Brovægten blev kontrolleret af en tekniker én gang om måneden. Inden udtynding i stierne startede, blev grisene vejet og afprøvningen afsluttet i sektionen.

Statistik
Udskillelsen af Lawsonia blev analyseret på staldniveau ved logistisk regression (Proc Logistic, SAS Institute) med gruppe og alder ved udtagning af prøver (over/under 10 uger) som forklarende variabel.

Behandlinger for diarré blev opgjort som antal behandlinger i alt pr. gruppe. Sygdomsbehandlinger blev analyseret ved log-lineær regression som antal behandlinger pr. gris pr. sektion. Proc Genmod i SAS blev brugt i analysen.

Dødelighed og udtagne grise blev analyseret på staldniveau ved logistisk regression (Proc Genmod, SAS Insitute) med forsøgsgruppe (± optimeret intern smittebeskyttelse) som eneste forklarende variabel.

Gødningsregistreringerne blev opgjort både som:

• andel dage pr. stald med konsistens > 0 i observationsperioden
• antal dage pr. sti med konsistens > 0 i observationsperioden

Andelen af dage med unormal gødning på sektionsniveau blev analyseret ved logistisk regression (Proc Genmod, SAS). I alle analyser i Proc Logistic eller Proc Genmod blev anvendt P/D scale til at modellere over spredning.

Den daglige tilvækst blev analyseret i Proc Mixed i SAS med sektion som tilfældig effekt.

Afprøvningen blev stoppet ca. halvvejs på grund af Lawsonia problemer hos aftagerne. Disse aftagere krævede, at der blev behandlet strategisk mod Lawsonia i besætningen, og da dette ikke var foreneligt med afprøvningen blev den stoppet.

Der var generelt meget få behandlinger for diarré i besætningen (tabel 2). Men der var signifikant færre behandlinger for diarré blandt grisene i de optimerede sektioner (tabel 3). Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem de to grupper i forhold til:

• Dødelighed
• Udtagne grise
• Forekomst af Lawsonia
• Diarréforekomst
• Daglig tilvækst

Numerisk var der højere daglig tilvækst, flere døde og udtagne i den optimerede gruppe, mens lawsonia-udskillelsen og antal dage med diarré var numerisk lavere i denne gruppe. De rå tal er vist i tabel 2, og resultaterne af den statistiske analyse er vist i tabel 2 og tabel 3.

Resultaterne i tabel 3 er vist som Odds Ratio (OR), som er en slags relativ risiko. For eksempel betyder en OR på 8,9 for behandling i gruppen, med normal drift, at der er 8,9 gange større risiko for at blive behandlet for diarré sammenlignet med grisene i den optimerede gruppe. Tallene i den sidste søjle viser 95 pct. konfidensintervallet for OR og P-værdien. Hvis tallet 1 ikke ligger i intervallet er effekten statistisk signifikant. Det er således kun ved opgørelse af antallet af behandlinger mod diarré, at der er statistisk signifikant forskel mellem de to grupper.

Resultaterne fra undersøgelserne i denne ene besætning tyder altså ikke på en klar effekt af smittebeskyttende tiltag. Der er dog på baggrund af denne undersøgelse ikke belæg for at kunne konkludere, at smittebeskyttelse ikke generelt har en beskyttende effekt. Måske kan tiltagene have effekt i besætninger, hvor der udover Lawsonia er højt smittepres fra andre smitstoffer eller andre ukendte faktorer, der kan påvirkes ved hygiejniske tiltag.

På trods af få behandlinger for diarré i én besætning var der signifikant færre diarrébehandlinger blandt grise som gik i sektioner med optimal smittebeskyttelse. Der blev ikke fundet signifikant forskelle mellem de to grupper i forhold til:

• Dødelighed
• Udtagne grise
• Forekomst af Lawsonia
• Diarréforekomst
• Daglig tilvækst.

Afprøvning: 753