Risikofaktorer for dødelighed hos slagtesvin

Der findes en række undersøgelser over risikofaktorer for dødelighed for smågrise (7-30 kg). Derimod er antallet af undersøgelser for risikofaktorer for slagtesvin meget beskedent. Resultaterne af de offentliggjorte undersøgelser er opsummeret i det følgende.

I en amerikansk undersøgelse af dødsårsager hos slagtesvin på otte sites var 68 pct. af tilfældene akutte [2].

Af de akut døde var:

• 52 pct. døde af mave-tarmlidelser
• 7 pct. døde af luftvejslidelser
• 9 pct. døde af sepsis (blodforgiftning)
• Resterende, døde af andre årsager.

I samme undersøgelse blev undersøgt for risikofaktorer for dødelighed – resultaterne er vist i tabel 1.

Undersøgelsen fandt ikke nogen faktorer, som virkelig havde en indflydelse på dødeligheden. Men undersøgelsen viser, at problemet er multifaktorielt og kan påvirkes via management.

I en belgisk undersøgelse i 137 besætninger blev en række risikofaktorer for dødelighed undersøgt over en 2,5 års periode i 828.385 grise [3]. Tabel 2 angiver risikofaktorer med p<0,07.

Den største del af den ikke forklarede variation kom fra variationen mellem hold af grise. Der var større variation mellem besætninger end mellem hold indenfor samme besætning. Dødeligheden i et forudgående hold kan ikke bruges til at forudsige dødeligheden i det efterfølgende hold i en bestemt stald.

Også i denne undersøgelse fandt man, at dødelighed var et mulitifaktorielt problem, og at en række faktorer, som ikke var inkluderet i analysen, kunne have en effekt på dødeligheden.

I en amerikansk undersøgelse blev dødeligheden registreret i en seks måneders periode i 374 tilfældigt udvalgte amerikanske besætninger, som var registreret i National Animal Health Monitoring System (NAHMS) [1]. Besætningerne blev udvalgt i 16 stater, som dækker 90 pct. af USA’s svineproduktion. Endvidere udfyldte hver besætning, som ønskede at deltage, et spørgeskema vedrørende driftsforhold.

Der blev analyseret på besætninger med dødelighed over 4 pct. kontra under 2 pct. samt besætninger med dødeligheder over middel kontra besætninger under middel. Resultaterne af risikofaktorundersøgelserne er vist i tabel 3.

I egne data fra Avl for Sundhed var der signifikante forskelle mellem besætningerne mht. dødelighed og grise behandlet for halthed, hjernebetændelse eller halebid i smågriseperioden. Behandlede grise havde større risiko for at dø i slagtesvineperioden [4]. Resultaterne er vist i Tabel 4.

Selvom risikogrisene havde 2-3 gange højere risiko for at dø i slagtesvineperioden udgjorde de kun 22 pct. af de grise som døde i slagtesvineperioden. Der var dog stor variationen mellem besætningerne.

Den andel risikogrisene udgør af den totale dødelig, Population Attributable Fraction (PAF), i hver besætning er vist i tabel 5. Hvis man undlod at indsætte grise under 15 kg og grise behandlet i smågrisestalden for halthed, hjernebetændelse eller halebid ville dødeligheden i de tre besætninger kunne reduceres med 5-45 pct.

Den gennemsnitlige reduktion var på 22 pct. I en besætningen med 5 pct. døde i slagtesvinestalden som havde ovennævnte risikogrise ville en total fjernelse af risikogrisene kun reducere dødeligheden til ca. 4 pct. Et skridt på vejen men ikke noget revolutionerende.

Jeg har forsøgt at rangere risikofaktorerne efter effekt (gennemsnitlig OR eller Hazard ratio) samt vurderet deres praktiske gennemførlighed i en besætningen på en tre trins skala (***) samt typen af ændring.

Af tabel 6 fremgår det, at mange af de betydende risikofaktorer er associeret med faktorer i grisens liv, som ligger før indsættelsen i slagtesvinestalden, og som derfor delvis ligger underfor en ren slagtesvineproducents indflydelse. Fravænningsalder og sygdom i smågrisestalden kan kun påvirkes direkte i integrerede besætninger. Brug af antibiotika til slagtesvin kan både afspejle et sygdomsproblem såvel som et holdningsmæssigt problem. Sygdom er associeret med 5 af 11 risikofaktorer i tabel 6 og kan derfor være et væsentligt indsatsområde for at reducere dødeligheden i slagtesvineproduktionen.

Nøglen til reduktion af sygdom ligger i korrekt diagnostik, tidlig forebyggelse og rettidig behandling af syge grise. Diagnostik er dyrlægens bord, tidlig forebyggelse er et samarbejde mellem besætningsejer og rådgiverne og rettidig behandling afhænger af de personalemæssige ressourcer, der sættes ind. Her er både tilstrækkelig med tid og evnen til at opdage syge grise vigtige faktorer.

Kan det betale sig

Også rent økonomisk kan det betale sig at reducere dødeligheden i den enkelte besætning. For hver procent dødeligheden reduceres øges indtjeningen med ca. kr. 6 pr. gris. Ved en produktion på 10.000 slagtesvin og 2 pct. færre døde slagtesvin øges indtjeningen med 120.000 kr. i besætningen.

Beregninger for en konkret besætning kan foretages med hjælp fra en produktions- eller økonomikonsulent.

I besætning A i tabel 5 blev 4,7 pct. af grisene behandlet for halthed, halebid eller hjernebetændelse. Dødeligheden i slagtesvinestalden var i denne gruppe ca. 17 pct. mod 2,3 pct. blandt de øvrige grise. Hvis det ved hjælp af sygestier er muligt at reducere dødeligheden til 5 pct. blandt risikogrisene bliver det gennemsnitlige øgede dækningsbidrag pr. risikogris kr. 72 (12 pct. af kr. 600 som er tabet på et dødt slagtesvin).

Meromkostningen pr. stiplads for sygestier er ca. kr. 250 pr. år. Hvis grise i sygestierne vokser normalt vil der kunne gå fire hold risikogrise igennem sygestien pr. år. Merindtjeningen på risikogrisene overstiger den øgede omkostning til sygestier med 38 kr. pr. stiplads (4 × kr. 72 - kr. 250). Alene den forventede reduktion i dødeligheden kan betale for, at risikogrisene sættes direkte ind i en sygesti. Hertil kommer, at dækningsbidraget pr. risikogris nok bliver større i sygestien end ved ophold i en normal slagtesvinesti på grund af hurtigere tilvækst og lavere foderforbrug.

På landsplan ligger der også et stort potentiale. Hvis alle landets besætninger gennemsnitligt kunne reducere dødeligheden i slagtesvinestalden med 2 pct., ville merindtjeningen for erhvervet være kr. 300 mio. pr. år (kr. 12 pr. gris x 25 mio. grise pr. år).