Produktion og eksport af slagtesvin til det tyske marked

Formålet med dette notat er at give danske slagtesvineproducenter og deres rådgivere et indblik i alle de forhold, der bør overvejes i forbindelse med en eventuel beslutning om at eksportere slagtesvin til Tyskland.

De produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser gennemgås ud fra en produktion af ”tyske slagtesvin” på 180 grise om ugen (9.360 årlig) ved en gennemsnitlig slagtevægt på 90 kg. Denne produktionsstørrelse er valgt, fordi eksport af slagtesvin giver den bedste afregningspris, når der fyldes hele vognlæs á 180 grise ad gangen.

Omregnet til en dansk svineproduktion svarer det til en produktion på 220 slagtesvin om ugen (11.400 slagtesvin årligt) af en slagtevægt på 80 kg. Disse to produktioner svarer til 344 DE. Denne produktion sammenlignes med produktion af slagtesvin til det tyske marked, efter normal tysk produktionsstandard, med øget areal pr. gris, hhv. dansk produktionsmetode hvor antal DE holdes konstant.

Hvad har indflydelse på afregningsprisen fra et tysk slagteri

I Danmark er der kun en lille forskel i afregningsmasken mellem TiCan og Danish Crown, idet TiCan’s basisvægt kun ligger 2 kg under Danish Crown’s, og afregningen for kødindhold er ens.

I Tyskland er der mange forskellige afregningsmasker, som gør det svært at gennemskue hvad afregningsprisen egentlig bliver. Det må anbefales at lave prøveleverancer til de slagterier, som man evt. vil have kontrakt med. Samtidig er der forskellige muligheder for at forhandle mængdetillæg og kvalitetstillæg mv., samt omkostningen til ”Vorkosten” (klassificering, veterinære omkostninger, kassation, registreringsgebyr osv.).

Storleverandører vil typisk kunne opnå lavere fradrag og måske et tillæg for mængder eller kvalitet, og dermed en lidt højere afregningspris end små leverandører. Hvis grisene leveres direkte på slagteriet kan ”Vorkosten” fx være på 0,5 til 1,25 Euro pr. slagtesvin.

Stort set hvert slagteriselskab har sin egen afregningsmaske, det vil derfor føre for vidt at komme ind på alle afregningsmasker i dette notat.

Som eksempel er der i tabel 1. vist en afregningsmaske fra Vion (Bestmeat).

Uden at have et program der kan beregne den faktiske afregningspris ved forskellige gennemsnitlige slagtevægte og kødprocenter, er det umuligt at gennemskue hvad afregningsprisen egentlig bliver. Endvidere hører man ofte, at der kan være væsentlig forskel på kødprocenten fra slagteri til slagteri, og der kan også være forskel på slagtesvindet.

I tabel 2 er afregningsprisen beregnet, uden at der er indregnet ”Vorkosten” eller andre omkostninger. Det er også forudsat at slagtesvinenes kødprocent og slagtevægt er ens hos de forskellige slagterier. Det er almindeligt, at leverandører til tyske slagterier leverer grise til to slagterier, for hele tiden at kontrollere både slagtesvind og kødprocent. Af samme grund bør samtlige slagtesvin vejes over en brovægt, hver gang der sendes en leverance til et tysk slagteri. I tabel 2 er effekten af vægt og kødprocent-reguleringer beregnet for Vions afregningsmaske.

Omregningen fra Euro til kroner er foretaget ved kurs 7,45 kr.

Som det ses af tabel 2 har kødprocenten en betydelig effekt på afregningsprisen. Hvis kødprocenten øges fra 55 til 56 procent øges afregningsprisen med ca. 21 øre pr. kg. Generelt må det forventes, at kødprocenten har den dobbelte effekt på afregningsprisen sammenlignet med et dansk afregningssystem. Slagtevægten har ligeledes betydning, idet afregningsprisen øges med ca. 11 øre pr. kg, hvis slagtevægten øges fra 85 til 90 kg. En yderligere forøgelse af slagtevægten til fx 94 kg har ingen betydning for afregningsprisen med Vions afregningsmaske, men andre slagterier kan dels have en højere basisvægt, dels straffe grise der ligger under basisvægten hårdere. Den gennemsnitlige slagtevægt i Tyskland er 93-94 kg.

Sammenligning af notering og afregningspriser mellem Danmark og Tyskland

Sammenligningen må kun ses som det bedst mulige bud. Forskellige leverandører til det tyske marked vil opleve ret store forskelle mellem noteringen og den netto hjembragte afregningspris pr. kg. Forskellene er især afhængige af hvor god producenten er til at styre kødprocenten, transportomkostningerne og de tillæg, der evt. er opnået hos det tyske slagteri. Sammenligningen er foretaget ud fra at grisene eksporteres til Vion, og at den tyske leverandør ligeledes leverer grisene til Vion. Endvidere er det en forudsætning, at den danske producent leverer 180 grise til et tysk slagteri om ugen, hvilket svarer til at der leveres 220 slagtesvin til et dansk slagteri. Udgangspunktet er at svineproducenten skal have en afregningspris på 10 kr. pr. kg.

Som det ses af tabel 3 er der stor forskel på noteringen og afregningsprisen [2]. Med de anvendte forudsætninger skal noteringen i Danmark være 9,30 kr. for at opnå en gennemsnitlig afregningspris på 10 kr. Ved eksport til Tyskland skal noteringen i Tyskland være ca. 11,22 kr. for at kunne hjembringe en gennemsnitlig afregningspris på 10 kr. Noteringen skal således være ca. 1,92 kr. højere i Tyskland end i Danmark for at svineproducenten får samme udbetalte beløb pr. kg solgt slagtekrop. Til sammenligning får en tysk svineproducent ca. 63 øre mindre i afregning end det noteringen viser [1].

Eksportomkostningerne (transport, omlæsning, veterinær tilsyn, øremærker, samt forskel i slagtevægt) udgør ca. 92 øre pr. kg afhængig af afstand, forudsat at antal slagtesvin er multiple af 90 stk. Hvis transportbilen ikke kan fyldes, øges omkostningerne.

Dem der producerer slagtesvin med en højere kødprocent og har lavere transportomkostninger end gennemsnittet vil typisk få 10-30 øre mere pr. kg, hvorimod dem der har en lavere kødprocent og leverer for mange grise under 84 kg slagtevægt, må regne med yderligere fradrag i afregningen på 10-30 øre pr. kg. Endvidere skal eksportører fra de østlige øer regne med ca. 5-10 øre mere i transportomkostning, hvorimod dem der bor på Fyn og den sydlige del af Jylland kan få transporteret grisene lidt billigere. De nye transportregler med 20 procent øget areal vil øge transportomkostningerne.

Udvikling i slagtesvinenoteringer i Danmark og Tyskland

På basis af ovenstående beregninger er det muligt at sammenligne udviklingen slagtesvinenoteringer mellem Danmark og Tyskland.

Sammenligningen af noteringerne i figur 1 og 2 er foretaget på den måde, at den nederste fuldt optrukne linie viser den ugentlige notering i Danmark og den øverste linie med firkanter viser noteringen i Tyskland. Linien med trekanter er den tyske notering, fratrukket 1,92 kr. pr. kg., som er den forskel, der skal fratrækkes den tyske notering, for at denne er sammenlignelig med den danske notering, når der er tale om eksport af slagtesvin fra Danmark.

Figur 1. og 2 viser at den tyske notering har ligget et godt stykke over den danske fra oktober 2003 til nu. Hvis den tyske notering derimod korrigeres, for forskelle i måden at afregne grisene på samt eksportomkostninger, så var det først fra omkring uge 30 i 2004 at der kunne opnås en bedre afregningspris ved at eksportere slagtesvinene til Tyskland. I gennemsnit for 2003/04 var der risiko for et tab på 26 øre pr. kg ved at eksportere, hvorimod der har været en mulig gevinst på 15 øre i 2004/05 ved at eksportere slagtesvinene. Der er således en periode hvor eksport af slagtesvinene ville have medført tab og periode med gevinst.

En sammenligning af afregningspriserne for Danmark og Tyskland er foretaget i figur 3 og 4. Afregningspriserne er gældende for slagtesvinebesætninger, der leverer 220 svin til det danske marked. Denne besætningsstørrelse er valgt fordi det typisk vil være de store slagtesvineproduktioner, der kan opnå de laveste omkostninger ved eksport.

Forskellen mellem noteringer og afregningspriser er at afregningsprisen, er det beløb som svineproducenten reelt har fået udbetalt. Noteringen er udgangspunkt for at beregne afregningsprisen når slagtekroppens vægt og kødprocent er kendt, samt alle øvrige former for fradrag og tillæg.

Figur 3 og 4 viser hvad en dansk slagtesvineproducent, der leverer ca. 11.000 svin årligt, har fået udbetalt pr. kg slagtekrop sammenlignet med gennemsnittet i Tyskland.

Det ses af figur 3 og 4 at de tyske svineproducenter har fået en højere afregningspris i årene 2003/05 end de danske svineproducenter. I gennemsnit har afregningsprisen ligget 0,25 kr. højere i Tyskland i 2003/04 og 0,80 kr. højere i 2004/05. En udvikling i afregningsprisen som går i den forkerte retning. Årsagen er formentlig en kombination af øgede forskelle i omkostningerne pr. kg kød på slagterierne og forskelle i salgsprisen.

Omkostninger pr. kg slagtekrop ved stigende slagtevægt

Slagtevægten er i gennemsnit ca. 93 kg i Tyskland mod ca. 80 kg i Danmark. Normalt medfører en tungere slagtevægt, at produktionsomkostningerne pr. kg svinekød falder.

Tungsvinefordelen består i at omkostningerne til smågrisen fordeles på flere kg. Så længe den reducerede omkostning til smågrisen pr. kg er større end de øgede omkostninger til foder og staldleje, falder de samlede omkostninger pr. kg slagtekrop.

Højere slagtevægt resulterer endvidere i en faldende kødprocent. Slagtekroppe på fx 90 kg vil derfor alt andet lige blive afregnet til en lavere pris end ved 80 kg. Endvidere kan slagteriets afregningsmaske medføre fradrag i afregningsprisen for mindre grise, hvilket medfører at der enten må tages et fradrag i prisen eller accepteres en dårligere staldudnyttelse. Besparelsen i omkostninger pr. kg slagtekrop kan derfor modsvares helt eller delvist af en lavere afregningspris. Disse forhold bør indgå ved en vurdering af tungsvinefordelen set ud fra producentens økonomi. Beregning af tungsvinefordelen er vist i figur 5. uden at inddrage reguleringer i afregningsprisen, eller forhold som evt. kan forringe staldudnyttelsen. Det er således alene omkostningen til at producere et kg svinekød under optimale forhold der er beregnet.

Figur 5. viser at en øget slagtevægt medfører faldende omkostninger pr. kg produceret kød, med en aftagende trend ved stigende slagtevægt. Faldet i smågriseomkostningen er aftagende samtidig med at omkostninger til foder og kapacitetsomkostningerne er stigende. Det er især omkostningen til foder, der stiger kraftigt med stigende slagtevægt. Kapacitetsomkostningerne stiger fordi arealforbruget stiger.

Rentabilitetsberegning ved slagtesvineproduktion til et dansk hhv. tysk slagteri

Inden der tages beslutning om at ændre produktionen fra en dansk slagtesvineproduktion til en tysk produktion, bør der foretages gennemgribende beregninger af rentabiliteten for det givne produktionsanlæg. I nedenstående beregninger er der taget udgangspunkt i en produktion der producerer 220 slagtesvin ugentligt ved en slagtevægt på 80 kg. Det svarer til en årlig produktion på 11.400 svin, eller 344 DE.

For at kunne beregne rentabiliteten ved at producere slagtesvin til det tyske marked, sammenlignet med at levere til et dansk slagteri, er der taget udgangspunkt i en given tysk afregningsmaske, og derudfra lagt en produktionsstrategi, hvor de 344 DE produceres så optimalt som muligt. Til sammenligning er der også medtaget en analyse af økonomien ved den sædvanlige måde at producere slagtesvin på i Tyskland, hvor stiarealet pr. gris er væsentligt øget og grisene derfor kan leveres ved så optimale vægte som muligt til det tyske afregningssystem. Det er den optimale leveringsstrategi, der har været forudsætningen ved sammenligningerne mellem den danske og tyske notering. Hvis arealet pr. slagtesvin er ens ved indsættelse, vil det dels resultere i at der produceres flere DE, dels øges den andel af slagtesvinene, der får vægtfradrag.

Produktionsstrategi for dansk hhv. tysk produktion

I tabel 4 er der anført den produktionsstrategi der giver den optimale produktionsøkonomi. I den tyske produktionsform bliver staldens kapacitet den begrænsende faktor og i den dansk/tyske produktionsform er det DE, som er den begrænsende faktor.

Hvis slagtesvinene sælges til Vion kan der opnås en optimal pris med en gennemsnitlig slagtevægt på 90 kg. Det er ikke nødvendigt at have en slagtevægt på 93 kg, som er gennemsnittet i Tyskland. Der er valgt tre udleveringer, som i de fleste tilfælde er det realistiske, med de afregningsmasker slagterierne anvender. Den gennemsnitlige levendevægt vil ved levering til Tyskland være 10-13 kg højere ved 1. udlevering end til et dansk slagteri. Det er dog muligt at sænke gennemsnitsvægten ved 1. udlevering ved at acceptere en lavere afregningspris på de første 20 procent af de leverede grise. Det giver imidlertid et fradrag i afregningsprisen på 5-10 øre i gennemsnit på alle kg der leveres.

I tabel 5 er produktionsøkonomien sammenlignet ved de to forskellige måder at producere slagtesvin på til det tyske marked med produktion til Danish Crown. Beregningerne er foretaget ved hhv. 90 og 95 kg slagtevægt, for at vise effekten af slagtevægt [3].

Beregningerne i tabel 5 er foretaget således, at det årlige DB er ens ved de forskellige former for slagtesvineproduktion. Det er således forudsat, at kapacitetsomkostningerne for stalden (energi, renter, afskrivninger, vedligehold og arbejde) er ens.

Beregningerne viser, at kravet til afregningsprisen ved den tyske form for slagtesvineproduktion er den samme som ved levering til et dansk slagteri. Ved den tyske form for slagtesvineproduktion forsvinder tungsvinefordelen, fordi staldudnyttelsen er for dårlig, hvilket ses ved at antal DE falder.

Hvis der produceres slagtesvin efter en dansk/tysk model, hvor antal DE er den begrænsende faktor, reduceres kravet til afregningsprisen med ca. 15 øre pr. kg., hvilket skyldes lavere omkostninger pr. kg. slagtekrop. Kravet til noteringen reduceres imidlertid kun med 3 øre pr. kg. Netto-tungsvinefordelen for producenten er dermed kun 3 øre, til gengæld har slagteriet betalt gennemsnitligt 12 øre mindre pr. kg. slagtekrop.

Den mere intensive udnyttelse af staldanlægget medfører, at det er nødvendigt at begynde udlevering af slagtesvinene førend det er optimalt til de tyske afregningsmasker, hvilket koster fradrag i afregningsprisen.

Derfor bør den tyske notering ikke tillægges nogen tungsvinefordel, når der sammenlignes noteringer mellem Danmark og Tyskland, fordi den næppe vil kunne genfindes i en egentlig rentabilitetsberegning, foretaget på et givet staldanlæg.

Eksport til Tyskland kræver overvejelser

At producere slagtesvin til det tyske marked er på flere måder forskelligt fra at slagtesvin til et dansk andelsslagteri. De tyske afregningsmasker lægger stor vægt på kødprocenten med store progressive fradrag, hvis kødprocenten er under basis, og kun små tillæg hvis kødprocenten er over basis. Vægtfradragene begynder typisk ved en slagtevægt under 84 kg, og straffen for at levere slagtesvin under 73 kg er hård. Afregningsmaskerne er lidt forskellige mellem slagterierne, og det er op til den enkelte producent at forhandle fradragene ned og tillæggene op. Alt er i princippet til forhandling. Det der normalt forhandles om er ”Vorkosten”, som kan dække over forskellige omkostninger slagteriet ønsker dækket, samt kvalitetstillæg og mængdetillæg. Aftalerne kan være gældende for bestemte leverancer eller i en aftalt periode.

Som leverandør til det tyske marked står svineproducenten selv med ansvaret for at afsætte slagtesvinene hver uge. Alternativet er at anvende en tysk eller dansk mellemhandler som sørger for afsætningen og transporten.

Følgende forhold bør overvejes inden der træffes beslutning om at eksportere slagtesvinene.

De genetiske egenskaber for kødprocent skal være i orden. Slagtesvinene bør ved levering til et dansk andelsslagteri have en kødprocent der er over 60, ellers er kødprocenten for lav til det tyske marked. Måden kødprocenten måles på i Tyskland giver et fald på ca. 3,5 procentpoint, og derudover har tungere grise en lavere kødprocent. Kødprocenten kan hæves gennem avl og fodring.

Foderstyrken bør reguleres de sidste 4-5 uger af vækstperioden. Et restriktivt fodersystem er det optimale, alternativt kan der anvendes en mindre energirig blanding i slutfasen. Foderautomaterne skal være egnede til store slagtesvin og justeres flittigt for at undgå unødigt foderspild.

Produktionen skal være tilrettelagt, så der kan leveres hele træk af grise. For tiden er det et antal på 90-180-270 osv. Hvis der ønskes fleksibilitet i antal grise der leveres til slagtning, øges transportomkostningerne. Lovforslaget om øget arealkrav, ved transport udover 8 timer, med 20 procent kan ændre på antal grise pr. læs. Overvej grundigt om staldsystemet passer til en tysk svineproduktion.

Hvis du ikke har tillid til at de tyske slagterier giver en faer afregning, bør hvert læs slagtesvin vejes på nærmeste brovægt.

Hvis man selv vil stå for eksporten til det tyske marked, er det nødvendigt at beherske det tyske sprog godt nok til at kunne forhandle samt forstå en skriftlig kontrakt. Det kan være en fordel at melde sig ind i en tysk producentforening (Erzeugergemeinschaften), som bl.a. rådgiver svineproducenter vedr. afsætning af grise.

Betalingsbetingelser bør undersøges. Normalt må der regnes med ca. 10 dage fra levering til pengene kommer. Desuden er der ikke moms ved direkte levering til et tysk slagteri. Brugers der en dansk mellemhandler, som på papiret køber grisene, afregnes der dansk moms.

Vær opmærksom på at produktionstilladelsen ikke overskrides, når slagtevægten øges.