Fedtkilder til slagtesvin

I flere europæiske lande er det i dag ikke tilladt at anvende svinefedt til svinefoder. I Danmark er det ikke længere tilladt at anvende svinefedt i foder til svin, der produceres som UK-grise og andre specialgriseproduktioner. Den mængde svinefedt, der i dag er til rådighed på markedet, er begrænset til at omfatte fedt, der er godkendt til humant konsum, alternativt kan der anvendes vegetabilske fedtkilder. De fleste foderproducenter vælger at bruge vegetabilsk fedt for at kunne forsyne alle deres kunder, uden at der skal skiftes fedtkilder hele tiden.

En energirig kilde som fedt kan sjældent undværes i blandinger til smågrise og diegivende søer, men kan med de nuværende lave kornpriser principielt godt undværes i slagtesvine- og drægtighedsblandinger. Dog vil der generelt altid være behov for at anvende en mindre mængde fedt i alle foderblandinger, der ikke er hjemmeblandet vådfoder. For hjemmeblandet foder vil det være relevant at anvende fedt for at binde støv, og for fabriksfremstillet foder vil anvendelse af fedt være nødvendig for at få pelleteringsprocessen til at køre optimalt.

I det følgende anvendes begreberne jodtal og jodtalsprodukt, der er defineret på følgende måde:

• Jodtal er et udtryk for fedtets indhold af umættede fedtsyrer. Jodtallet i et fedt bestemmes som antal enheder jodioner, der kan bindes til 100 g fedt.
• Jodtalsproduktet (JTP) bruges som indikator for den mængde umættede fedtsyrer, foderet må indeholde, uden at der er risiko for forringet spisekvalitet.
• Jodtalsproduktet beregnes som: hg (hektogram) råfedt pr. FEsv x jodtal = jodtalsprodukt.

Flere undersøgelser viser, at mængden og sammensætningen af foderfedtet i høj grad påvirker fedtsyresammensætningen i svinenes fedtvæv. Således kan et højt indhold af særligt linol- og linolensyre give anledning til en stigning i rygspækkets jodtal, hvorved både konsistens, smag og holdbarhed kan forringes [1], [2], [3], [4].

I en tidligere afprøvning blev der fundet høje jodtal i spæk hos svin fodret med såvel økologisk som konventionelt foder. Det var overraskende, da den konventionelle foderblanding var tilsat 2 pct. sojaolie og det analyserede jodtal i spæk var 84, hvor jodtalsproduktet i foder var 51. Et jodtalsprodukt i foder på 62 er grænsen, der ikke må overskrides for at sikre en god spækkvalitet (jodtal i spæk under 70) [5].

Generelt er de kendte sammenhænge imellem anvendelsen af forskellige foderfedtkilder i relation til jodtal i fedt i slagtekroppen opnået i forsøg, hvor der blev anvendt meget store mængder af de forskellige fedtkilder. Det tyder imidlertid på, at denne sammenhæng ikke gælder ved en lavere dosering af fedt i foderet, hvis fedtet er meget umættet [5]. I mange af de tidligere undersøgelser var doseringen af fedt i forsøgsgrupperne 5-10 gange højere end den dosering, der anvendes i slagtesvinefoder i dag. Der findes ikke undersøgelser, der kortlægger effekten af at anvende under 5 pct. af de forskellige fedtkilder til slagtesvin i relation til slagtekroppens fedt- og spisekvalitet.

Parallelt med denne afprøvning er der hos Danmarks JordbrugsForskning gennemført undersøgelser af de forskellige fedtkilders fordøjelighed både til smågrise og slagtesvin. Resultatet af disse undersøgelser er refereret i [6], og er detaljeret beskrevet i [7].

I denne afprøvning blev effekten af at anvende 3 pct. af forskellige fedtkilder i slagtesvinefoder undersøgt. Der blev produceret grise til undersøgelser af sammenhængen imellem foderets fedt og kvaliteten af subkutant og intramuskulært fedt samt spise- og produktkvalitet.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvordan fedt-, produkt- og spisekvaliteten i grise med det nuværende avlsniveau påvirkes af fodring med foderblandinger, der indeholder forskellige fedtkilder.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning. Der indgik seks grupper, hvor foderet blev tilsat 3 pct. af forskellige fedtkilder (tabel 1). Der blev indsat i alt otte gentagelser pr. gruppe med ti grise pr. sti. Cirka halvdelen af grisene blev brugt til kød-, spise- og fedtkvalitetsundersøgelser. Grisene indgik i forsøget ved en gennemsnitlig vægt på 31 kg og havde ved afgang en levendevægt på 110 kg. De grise, der blev udvalgt til at indgå i kvalitetsundersøgelserne havde ved afgang en gennemsnitligt levende vægt på 103 kg (=78,5 kg slagtevægt).

Stierne var indrettet med fuldspalter og var ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Der blev fodret med pelleteret tørfoder efter ædelyst i én foderautomat pr. sti. Der var én drikkekop pr. sti.

Der blev anvendt en enhedsblanding i alle grupper fra 30 til 100 kg (som opfyldte gældende næringsstofnormer [10]). Alle blandinger blev produceret af DLG (Svendborg) ad fire gange. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 2.

Sammensætningen af alle foderblandinger var planlagt til at være fuldstændig ens, på nær den valgte fedtkilde, der indgik med 3 pct. Det svinefedt, der blev anvendt, var en standardvare fra DAKA 9210. Rå rapsolie stammede fra DanRaps oliemølle. Den rå rapsolie var varmpresset og rå (dvs. ikke raffineret) samt konserveret med 330 ppmetoxyquin. Palmeolien stammede fra Malaysia. Palmeolien, der var rå, udvindes ved presning af palmefrugter (Elaeis guineensis). PFAD-produktet blev leveret fra Tyskland. PFAD (Palm Fatty Acid Distillate = palmefedtsyredestillat) er et restprodukt fra destillering af palmeolie. Scanfedt S er en standardblandingsfedt, der blev leveret fra Den Lokale Andel og var sammensat af 20 pct. industrifedtsyrer, 15 pct. PFAD og 65 pct. rå palmeolie. Industrifedtsyrer er restprodukter fra destillation af andre vegetabilske olier. Det deklarerede og analyserede indhold i svinefedt, rå rapsolie, rå palmeolie, PFAD og Scanfedt S fremgår af appendiks 1.

Registreringer

På stiniveau blev registreret foderoptagelse, vægt ved indsættelse, ved mellemvejning ca. fem uger efter indsættelse. Ved afgang blev levendevægten beregnet på baggrund af slagtevægten (slagtevægt x 1,31).

På slagteriet blev registreret slagtevægt og kødprocent. Der blev udtaget 20 sogrise og 20 galte fra gruppe 1, 2, 3 og 5 til kødkvalitetsanalyser, der blev foretaget af Slagteriernes Forskningsinstitut. De øvrige to grupper blev udeladt af økonomiske årsager, men fedtsyresammensætningen i spækket blev analyseret i grise fra alle seks forsøgsgrupper.

Slagtekroppe fra grisene i gruppe 1, 2, 3 og 5 blev brugt til produktion af ferske og forarbejdede produkter. Der blev analyseret fedtsyresammensætning i rygspæk, kam og stegestykke samt fedtindhold i kam og stegestykke samt dryptab i kam. Fedtsyresammensætningen i det intramuskulære fedt samt i musklernes cellemembraner blev også analyseret, da sammensætningen har betydning for smag og konsistens. Spisekvaliteten blev undersøgt med et trænet sensorisk panel. Der blev produceret bacon, kogt skinke, spegepølser og leverpostej.

Foder

Det analyserede indhold af næringsstoffer i foderblandingerne stemte overens med det beregnede indhold (appendiks 3).

Fedtsyresammensætningen i foderet afspejlede den fedtkilde, der blev anvendt. Foder, hvor der blev tilsat rå rapsolie, havde et væsentligt højere indhold af umættede fedtsyrer end foder tilsat fx rå palmeolie eller svinefedt (appendiks 4). Jodtalsproduktet var som ventet højest i foder, der blev tilsat rå rapsolie, mens jodtalsproduktet i foder tilsat de øvrige fedtkilder var på niveau med svinefedt (tabel 2).

Kvalitet af slagtekroppen

Resultaterne af kød- og fedtkvalitetsanalyserne fremgår i detaljer af to rapporter fra Slagteriernes Forskningsinstitut [8], [9]. Der blev ikke fundet vekselvirkning imellem køn og fedtkilde på de målte kødkvalitetsparametre.

Generelt blev foderets fedtsyresammensætning afspejlet i fedtsyresammensætningen i slagtekroppen. For samtlige fedtkilder lå jodtallet i spæk enten på eller over den acceptable grænse på 70. Jodtallet i rygspæk fremgår af figur 1.

Kød- og spisekvalitet blev undersøgt i slagtekroppe fra gruppe 1, 2, 3 og 5. Grise, der fik rå rapsolie i foderet, afveg fra de øvrige grupper, idet de havde en større andel af umættet fedt i spækket og i det intramuskulære fedt. Dette resulterede i, at skærekvaliteten bedømt på slagteriet blev karakteriseret som ringere end for de andre grupper; brystflæsket var ”slasket”, svært at skære og kunne ikke holde formen. Brug af 3 pct. rå rapsolie i foderet medførte, at jodtallet i spækket var 84, hvor grise, der blev fodret med 3 pct. svinefedt, havde et jodtal på 71 (figur 1). Produkter produceret af de grise, der fik rå rapsolie, havde en ringere kvalitet, idet spegepølserne skulle tørres i 30 pct. længere tid og havde en blødere konsistens. Udbyttet ved skinkeproduktion var 0,8 pct. og baconproduktion 2,3 pct. lavere end for grise, der havde fået svinefedt. Smagen i spegepølser og leverpostej afveg, når de var produceret af slagtekroppe fra grise, der havde fået rå rapsolie.

Dryptab i kam og totalfedtindhold i kam og stegestykke samt spisekvaliteten af koteletter og ribbenssteg var ens, uanset om grisene blev fodret med svinefedt eller vegetabilske fedtkilder. Ved fremstilling af skinke, bacon og spegepølser blev det fundet, at spegepølserne var blødere, hvis der blev brugt palmeolie og blandingsfedt med 50 pct. palmeolie/50 pct. PFAD.

Med baggrund i smågriseforsøget [5] og resultaterne af dette arbejde kan det ikke anbefales at anvende rå rapsolie til hverken smågrise eller slagtesvin, da det forringer produktiviteten hos smågrisene og medfører en forringet kvalitet af slagtekroppen. Dog er den dosering, der er valgt i denne afprøvning, 3 pct. og det er noget højere end det, der typisk anvendes i slagtesvinefoderet på ca. 1-2 pct. En tidligere undersøgelse har vist, at dosering af 2 pct. sojaolie medførte en forringet spækkvalitet i slagtekroppen [5]. I begge forsøg overholdt foderblandingerne grænseværdien for jodtalsprodukt på 62 i foderet, men i begge undersøgelser var jodtallet i spækket for højt. Med baggrund i dette, igangsættes der et arbejde med at finde en anden model end jodtalsproduktet, der er bedre til at beskrive sammenhængen imellem foderets fedtindhold, fedtkildens kvalitet og jodtallet i spækket. Da de flydende vegetabilske olier som rå rapsolie og sojaolie kan anvendes af svineproducenter, der ikke har anlæg til opvarmning af fedt, er der behov for at få undersøgt, om brug af en lavere dosering af sojaolie medfører forringelser i slagtekroppens kvalitet. Der gennemføres derfor et forsøg, hvor der doseres 0, 1 og 2 pct. sojaolie i slagtesvinefoderet. Der produceres 30 grise til kødkvalitetsanalyser på Slagteriernes Forskningsinstitut. Resultaterne forventes rapporteret i efteråret 2006.

Jodtalsproduktet i foderet til gruppe 1, 3, 4, 5, 6 var væsentligt under grænsen på 62, men jodtallet i spækket lå i alle tre grupper meget tæt på grænsen på 70. I gruppe 2, hvor foderet blev til sat 3 pct. rapsolie var jodtalsproduktet tæt på, men ikke over grænsen på 62. Analysen af spækket viste derimod, at jodtallet var 84, hvilket er væsentligt over det acceptable. Disse resultater og resultaterne fra tidligere undersøgelser [5] har vist, at den tidligere regel om, at hvis foderet overholdt grænsen for jodtalsprodukt var der ikke risiko for forringet spækkvalitet i slagtekroppen, ikke holder mere.

I forlængelse af denne undersøgelse arbejdes der på at verificere en ny model for sammenhængen imellem foderets fedt og fedtets jodtal og kvaliteten af fedtet i slagtekroppen. Desuden gennemføres en undersøgelse af, hvorledes tildeling af 0, 1 og 2 pct. sojaolie i slagtesvinefoder påvirker kvaliteten af slagtekroppen.

Produktionsresultater

Der blev ikke fundet forskel i produktivitet imellem grupperne (appendiks 3). Da der indgik få gentagelser i afprøvningen kan produktionsresultaterne ikke bruges til at udtale sig om en eventuel forskel i produktivitet som følge af brug af de forskellige fedtkilder.

Brug af 3 pct. rå rapsolie i svinefoder medførte en forringelse af forarbejdningskvaliteten af slagtekroppen. Tidligere forsøg har vist, at brug af 2 pct. sojaolie medførte en forringet kvalitet af slagtekroppen. Derfor kan det ikke anbefales at bruge de meget umættede vegetabilske olier som rå rapsolie og sojaolie i slagtesvinefoder med en dosering på over 2 pct. Fedtprodukter, der indeholder rå palmeolie, blandinger af rå palmeolie og PFAD anvendes uden at det påvirker slagtekroppens kvalitet væsentligt. Dog skal der tages hensyn til, at blandingsfedt kan have en lavere fordøjelighed end de rene olier.

Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin
Søren Krogh Jensen og Charlotte Lauridsen, Danmarks JordbrugsForskning

Afprøvning: 804

Deklareret og analyseret indhold af fedt (fedtsyreindhold i pct. af fedt)

Sammensætninger af slagtesvinefoder (pct. af råvarer)

Slagtesvinefoderets analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Fedtsyresammensætning i foderblandinger (fedtsyreindhold i pct. foder). Analyseret med Stoldt metoden.

Produktivitet  i vækstperioden fra 31-110 kg.