Husdyrbrug større end 15 DE må som hovedregel efter udvidelse eller ændring i eksisterende anlæg fremover maksimalt have en lugtemission, som resulterer i lugtkoncentrationer på 5, 7 og 15 OUE/m3 i henholdsvis byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse/visse lokalplaner i landzone og ved enkeltboliger. Med hensyn til den fulde definering henvises til bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1696, 2006.
Geneafstanden skal beregnes efter både den nye lugtvejledning og efter FMK-vejledningen (Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj, 2002). Det vil altid være længste geneafstand, som er gældende (udtryk for den højeste beskyttelse af naboerne).
Ved ansøgning om en ny miljøgodkendelse skal hele husdyranlægget overholde de nye genekriterier for lugt. Det har den konsekvens, at en del af de nuværende husdyrbrug ikke længere vil kunne opnå en ny miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelser eller ændringer.
Den nye lugtregulering er fremadrettet og gælder ikke ved indgreb over for eksisterende husdyrbrug, der ikke udvides eller ændres. I forbindelse med klagesager og revurderinger af eksisterende husdyrbrug skal der tages hensyn til proportionalitetsprincippet. Det betyder, at der ikke kan pålægges eksisterende lovligt etablerede husdyrbrug uforholdsmæssige store omkostninger. I disse sager skal der lægges stor vægt på lugtobservationer i området.
Det følgende beskriver fortolkning af nogle typiske eksempler for hvordan lugtreguleringen vil virke. Fortolkningen har udgangspunkt i den af Skov- og Naturstyrelsen udsendte bilag 5 fra ” Vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug”.
Bilag 1 indeholder kurver for lugtemission og geneafstand fra staldanlæg til anden bebyggelse.
Baggrund
Vurdering af lugtemission
Lugt vurderes ud fra maksimal lugtbelastning, hvilket vil sige ved maksimal belægning i staldene. Hvis der er dokumentation for at en teknisk løsning kan reducere lugtemissionen fra staldene, kan dette inddrages i beregning af geneafstand for lugtemission.
Figur 1. Illustration af hvor der måles fra og til. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger ejet af driftsherren er ikke omfattet af reglerne om geneafstande for lugt. Omtalte gælder for både samlet bebyggelse i landzone og enkeltboliger (billede nr. 9985)
Lugtemission fra udegående dyrehold
Udegående malkekøer som dagligt har adgang til staldanlæg fx i forbindelse med malkning skal beregnes fuldt ud efter de gældende normtal for lugtemission for kvæg.
Dyr som er udegående i hele perioden fra 1. maj til 1. oktober, og som samtidig ikke har adgang til staldanlægget (fx kvier på afgræsningsarealer) indgår ikke i beregning af besætningens lugtemission. Årsagen til dette er, at lugtproblemerne næsten udelukkende er problematiske i sommerperioden 1. maj til 1. oktober. Dyr som delvis er udegående i perioden fra 1. maj til 1. oktober indgår indtil videre fuldt ud i beregning af lugtemissionen.
Definering af samlet bebyggelse
I forhold til samlet bebyggelse skal genekriteriet på 7 OUE /m3 overholdes i forhold til de beboelsesbygninger, som kan udløse et den samlede bebyggelse. Dvs. de beboelsesbygninger, hvor der indenfor en afstand af 200 meter ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren medregnes ikke. Det kan derimod godt være, at visse af disse 6 andre ejendomme, som derved indgår i en samlet bebyggelse, ikke med sig selv som centrum kan danne en samlet bebyggelse. Disse vil ikke være omfattet af genekriteriet på 7 OUE /m3
Andel fast gulv
I bilag 5 til ” Vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug” tabel 3, side 52 er angivet forskellige lugtemissioner i afhængighed af gulvtypen. Eksempelvis er lugtemissionen fra slagtesvinestalde med delvist fast gulv 300 OUE/sek. pr. 1.000 kg dyr, mens lugtemissionen fra øvrige slagtesvinestalde er 450 OUE/sek. pr. 1.000 kg dyr.
IT ansøgningssystemet indregner en emission på 300 OUE/sek. pr. 1.000 kg dyr, når det faste gulv i stien udgør henholdsvis 25-49 pct. og 50-75 pct. af arealet. I øvrige tilfælde er lugtemissionen 450 OUE/sek. pr. 1.000 kg dyr.
Ligeledes er der for farestalde angivet forskellige lugtemissioner ved forskellige gulvudformninger. Ved delvist fast gulv er angivet en emission på 72 OUE/sek. pr. dyr og ved øvrige farestalde er angivet en lugtemission på 100 OUE/sek. pr. dyr. I IT ansøgningsskemaet er andel fast gulv i farestalde ikke specificeret med en procentsats.
I stier med delvis fast gulv regnes den faste del kun som fast, såfremt der ikke er en åben gødningskanal under det faste gulv i stien.
Lugtreduktion når FMK vejledningen ikke er tilgodeset
I bilag 5 til ” Vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug” side 52 er et afsnit om ”Teknisk reduktion af staldlugtemission”. Her står at etablering af lugtreducerede tiltag vil medføre en procentvis reduktion af emissionsfaktoren både ved beregning efter FMK-vejledningen, og når beregningen foretages efter den nye vejledning. Eksempelvis hvis en teknologi kan reducere lugtemissionen med 40 pct., vil den reducere lugtemissionen med 40 pct. ved både en beregning efter FMK-vejledningen og ved en beregning efter den nye vejledning.
Spørgsmålet er så, hvorledes central afkast og høje skorstene kan være en løsning, hvis problemstillingen er at ejendommens beliggenhed og lugtemission ikke tilgodeser FMK-vejledningen. På side 51 står, at det kun er i særlige tilfælde at FMK-vejledningen kan erstattes af en OML-beregning. Der skal være tale om markante ændringer af ventilationsforholdene såsom fx etablering af centralt afkast. Det er præciseret, at ved almindelige ventilationsforhold kan konkrete OML-beregninger ikke anvendes i kombination med FMK-vejledningen, men i kombination med den nye vejledning kan landmanden altid vælge at anvende OML-beregninger.
Hvis man ikke kan udvide på grund af FMK-vejledningen men ønsker at lave centrale afkast efterfulgt af høje skorstene for at løse problemet, skal man i OML programmet foretage en beregning ved indsættelse af lugtemissioner angivet i FMK-vejledningen´s side 9, tabel 1 og sammenligne resultatet af OML-beregningen med genekriterierne angivet i FMK-vejledningen side 13, tabel 2.
Hvis genekriterierne kan tilgodeses, og man kan demonstrere at det centrale afkast efterfulgt af høje skorstene er en markant forbedring, vil det ikke være FMK-vejledningen, som er den begrænsende faktor for en evt. udvidelse.
Eksisterende husdyrbrug og 50 pct. reglen
Som følge af de nye regler for lugtemission vil en række at de eksisterende husdyrbrug ikke kunne overholde de nye afstandskrav der vedrører lugt.
Et bestående husdyrbrug kan dog godt opnå en ny miljøgodkendelse under forudsætning af, at afstand til omboende er længere end 50 pct. af geneafstanden, og at udvidelsen eller ændringen gennemføres med uændrede eller færre lugtgener – jf. figur 2. Denne regel gør det fx muligt at udflytte en slagtesvineproduktion, mens soholdet udbygges i det bestående anlæg.
Bemærk at det den den mest skærpede geneafstand beregnet efter både den nye lugtvejledning og efter FMK-vejledning, som er gældende (udtryk for den højeste beskyttelse af naboerne).
Hvis afstand til omboende derimod er kortere end 50 pct. af geneafstanden, kan udvidelser og ændringer som hovedregel ikke gennemføres.
Figur 2. ar et bestående husdyrbrug en beliggenhed, som er længere end 50 pct. af geneafstanden fra en specifik nabo som illustreret i figuren, kan udvidelsen eller ændringen gennemføres ved uændrede eller færre lugtgener. I det viste eksempel kan en landmand godt få lov til at ændre/udvide sin miljøgodkendelse hvis afstand fra staldanlæg til nærmeste beboelse (i den samlede bebyggelse) er større end 245 m under forudsætning af, at den samlede lugtemission ikke øges.
Bemærk at det den den mest skærpede geneafstand beregnet efter både den nye lugtvejledning og efter FMK-vejledning, som er gældende (udtryk for den højeste beskyttelse af naboerne) (billede nr. 0025)
Placering NORD for omboende
Hvis et staldanlæg placeres NORD for naboer i intervallet ÷ 60° til + 60° set i forhold til naboerne reduceres geneafstanden med:
- 5 pct. i forhold til byzone/sommerhusområde
- 10 pct. i forhold til samlet bebyggelse/visse lokalplaner i landzone
- 20 pct. i forhold til nabobeboelse
Figur 3. Ved placering af staldanlæg nord for naboer i intervallet ÷ 60° til + 60° i forhold til omboende reduceres geneafstanden 5-20 pct. (billede nr. 9987)
Effekt af flere husdyrbrug (kumuleret effekt)
I den samlede vurdering af lugtgenerne fra et husdyrbrug skal påvirkningen fra eventuelle andre husdyrbrug større end 75 DE inddrages, hvis ens eget staldanlæg er beliggende tættere end 300 meter fra byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse/visse lokalplaner i landzone eller tættere end 100 meter fra en enkeltbolig.
Der tages udgangspunkt i et punkt på byzonegrænse eller hus i samlet bebyggelse som ligger nærmest det staldanlæg, som medfører størst lugtgener fra ansøgers ejendom. Fra dette punkt indtegnes en cirkel på 300 meter. Hvis der inden for denne cirkel udover ansøger ligger andre ejendomme, hvor der produceres mere end 75 DE, øges afstandskravet med:
- 10 pct. hvis der er én ejemdom udover egen ejendom
- 20 pct. hvis der er 2 eller flere ejendomme udover egen ejendom.
De samme betragtninger gælder for enkeltboliger i landzone, men her skal cirklen have en radius af 100 meter.
Figur til venstre: Lugt og kumuleret effekt i forhold til byzone (billede nr. 9989)
Figur til højre: ugt og kumuleret effekt i forhold til samlet bebyggelse (billede nr. 9988)
Figur 4. Illustration af hvornår kumuleret effekt skal inddrages ved henholdsvis byzone og samlet bebyggelse.
For staldanlæg som producerer mere end 75 DE, og som samtidig ligger tættere end 300 meter fra byzone og samlet bebyggelse eller tættere end 100 meter fra enkelt bolig i landzone, skal der tages hensyn til kumuleret effekt. Dette gøres ved at tegne en linie fra staldanlægget til nærmeste punkt i byzone/bolig i samlet bebyggelse. Om punktet i byzonen eller ved boligen tegnes en cirkel med en radius på 300 meter. Hvis der udover ens eget staldanlæg er dele af ét andet staldanlæg med mere end 75 DE indenfor cirklen forøges geneafstanden med 10 pct. Er der 2 eller flere ejendomme med over 75 DE udover ens egen ejemdom, skal geneafstanden forøges med 20 pct)
Udflytning af produktion
En landmand har en ejendom med 2.160 slagtesvin på stald (247 DE), og der er 625 meter til nærmeste byzone, hvilket netop tilgodeser afstandskrav i relation til lugt. Der kan ikke udvides yderligere på den samme ejendom med den nuværende lokalisering. Landmanden har ønske om at fordoble sin produktion, dvs. have en produktion på 4.320 slagtesvin på stald (494 DE).
1. mulighed: Han kan vælge at lukke hele sin nuværende produktion og flytte det samlede anlæg længere væk fra byzonen. Ifølge de nye regler for lugtgener skal en besætning med 4.320 slagtesvin på stald (494 DE) placeres 1.060 meter fra byzone.
2. mulighed: Alternativt kan han bevare sin nuværende produktion på 247 DE 625 meter fra byzone, og bygge et nyt staldafsnit med 2.160 slagtesvin (247 DE) længere væk fra byen. I så fald skal den nye stald placeres mindst 1.272 meter fra byzonegrænsen (jf. eksempel i tekstboks).
|
Baggrundsviden for beregningseksempel - Geneafstand ved 247 DE til slagtesvin = 625 meter - Geneafstand ved 494 DE til slagtesvin = 1.060 meter - Emission fra 2.160 slagtesvin (247 DE) = 63.180 OUE/sek. Formel: Beregning af sammenhængende geneafstand for staldanlæg på samme ejendom (anført i bilag 5): ((Emissionstald 1 × Afstandstald 1 til byzone) + (Emissionstald 2 × Afstandstald 2 til byzone) ) / (Emissionstald 1 + Emissionstald 2) = vægtet gennemsnitsafstand
((63.180 OUE/sek. × 625 m) + (63.180 OUE/sek. × Afstandfra stald 2 til byzone )) / (126.390 OUE/ sek.) = 1.060 m Resultat: Afstandstald 2 til byzone = 1.496 meter
De 1.496 meter i den aktuelle beregning er en forholdsvis stor afstand, idet en nabolandmand vil kunne placere en ejendom med 250 DE i en afstand af 625 meter. Derfor er der indlagt en grænse for, hvornår et udflyttet produktionsanlæg ikke længere skal indgå i den samlede lugtvurdering og dermed ikke er afhængigt af det eksisterende anlæg (bilag 5 side 57). Afstand for hvornår staldanlæg på samme ejendom lugtmæssigt slipper hinanden: Geneafstandstald 1 + stald 2 × 1,2 = 1.060 meter × 1,2 = 1.272 meter.
Beregning af den sammenhængende afstand for placering af det nye staldanlæg er 1.496 meter fra byzone. Men da afstand for hvornår de to staldanlæg slipper hinanden udgør 1.272 meter, er det denne afstand, som er gældende. |
Figur 5. Grafisk illustration af foranstående eksempel vedr. udflytning af produktion. En eksisterende ejendom har 247 DE beliggende 625 meter fra byzone, hvilket netop tilgodeser afstandskrav i relation til lugt. Svineproducenten vil gerne fordoble sin produktion. Det kan han gøre ved enten at lukke den eksisterende bedrift og etablere et nyt staldanlæg med 2×247 DE i en afstand af minimum 1.060 meter fra byzone. Eller han kan beholde sin nuværende produktion og etablere udvidelsen på 247 DE ude på marken. Den udflyttede produktion skal som følge af regler om afstandskrav vedr. lugt ligge minimum 1.272 meter fra byzonen (billede nr. 9990)
OML-beregning
I stedet for at følge de anførte retningslinier i den nye vejledning, kan landmanden i stedet vælge at få foretaget en præcis lugtberegning ved brug af lugtspredningsprogrammet OML. En sådan beregning vil for en større besætning tage 1-2 dage at gennemføre for en konsulent – fx den lokale rådgiver. Kommunen kan ikke påkræve OML-beregninger for landbruget.
Køb / drift af ejendom nr. 2
Som alternativ for udflytningssituationen, kan landmanden i stedet købe ejendom nr. 2 og etablere det nye staldanlæg på ejendom nr. 2 under samme bedrift.
Fortolkningsmæssigt godkendes jord samlet på bedriftsniveau, mens det er muligt at eje flere ejendomme med hver deres selvstændige miljøgodkendelse under samme bedrift. Det betyder i så fald, at to ejendomme ejet af samme ejer lugtmæssigt ikke hænger sammen, selvom de ligger ved siden af hinanden som vist i figur 6.
For at to ejendomme miljømæssigt ikke er sammenhængende kræves, at de teknisk og forureningsmæssigt ikke er forbundne.
Ved vurdering af om der er tale om to selvstændige ejendomme jf. lovens § 13 henvises til notat af 12. april 1999 fra Skov- og Naturstyrelsen som beskriver retningslinjer for vurdering af, om der er tale om et eller flere anlæg.
Det fremgår herfra: Hver ejendom skal udgøre en selvstændig enhed som kan sælges og købes uafhængigt af hinanden. En landmand kan således udvide bedriften ved tilkøb af flere nye ejendomme, som hver for sig kan udbygges med et husdyrhold.
Hver ejendom, som en landmand ejer, vil godkendelsesmæssigt blive betragtet som en selvstændig ejendom, så længe der ikke er tale om et samlet teknisk anlæg for de to eller flere ejendomme.
Figur 6. De to ejendomme har hver deres miljøgodkendelse, og hver især overholder gældende genegrænser for lugtemission, selvom der er tale om samme ejer. I visse tilfælde vil reglen om kumuleret effekt medføre, at de to ejendomme kan påvirke hinandens geneafstande (billede nr. 9991)
Hvis der er tale om et fælles teknisk anlæg på flere ejendomme som fx fælles malkestald, fodringsanlæg mm. kan det være udtryk for at ejendommene er så teknisk forbundne, at de må betragtes som ét samlet anlæg, og dermed vil de også skulle have en samlet miljøgodkendelse.
En ejendom kan fx være en selvstændig enhed uden en gyllebeholder, men hvor opbevaringskapaciteten forefindes på en anden ejendom. En rørforbindelse mellem to ejendomme gør i sig selv ikke at de to ejendomme opfattes som et samlet anlæg. Tilsvarende medfører flytning af foder, varer (fx smågrise) mellem ejendomme på samme bedrift heller ikke at to ejendomme opfattes som et samlet anlæg.
Desuden har Naturklagenævnet i flere sager taget stilling til, hvorvidt flere landbrugsejendomme i relation til VVM-reglerne skal betragtes som et anlæg.
Hovedreglen er, at hver landbrugsejendom skal behandles som én ejendom med selvstændig produktion uanset, om der er tale om en vis grad af samdrift. Hvis to eller flere husdyrproduktioner imidlertid indgår i et integreret produktionsteknisk fællesskab, således at det reelt ikke er muligt at vurdere miljøpåvirkningen fra hver produktion for sig, vil produktionerne efter omstændighederne skulle betragtes som ét anlæg.
Følgende vil indgå i vurderingen af om der er tale om ét eller to anlæg:
- produktionsanlæggenes (bygningernes) indbyrdes placering
- udbringningsarealerne
- samarbejdet om produktionen
- produktionsformen.
Det er almindeligt forekommende, at landmænd med to eller flere landbrugsejendomme driver arealerne på ejendommene ud fra en fælles driftsplanlægning med bl.a. fælles gødningsregnskab. Husdyrgødning bliver i visse tilfælde også udbragt på tredje mands ejendom, de såkaldte aftalearealer, der eventuelt modtager husdyrgødning fra flere andre landbrugsproduktioner. Bl.a. på denne baggrund opfattes fælles udbringningsarealer ikke i sig selv, at to eller flere ejendomme skal betragtes som ét anlæg. Vægten skal lægges på, hvorvidt det er muligt at beregne miljøpåvirkningen for hver husdyrproduktion for sig.
Fælles udbringningsarealer, gødningsregnskab, markdriftsplanlægning, redskaber, foderindkøb og personale, herunder samme ejer – samt det forhold at husdyr flyttes mellem ejendommene - udgør stordriftsfordele, som skaber økonomisk afhængighed mellem ejendommene, og som vil indgå i vurderingen af om der er tale om ét eller to anlæg. Men ingen af de nævnte forhold medfører i sig selv, at der er tale om et integreret produktionsteknisk fællesskab. Et sådan fællesskab vil typisk kræve, at produktionen er tilrettelagt på en sådan måde, at det teknisk set ikke er muligt at drive husdyrproduktionen på ejendommene hver for sig”.
Naturklagenævnet har udsendt en orientering (Nr. 384, juni 2006: VVM-screeninger af husdyrbrug - anlægsbegreb) som beskriver omtalte problemstilling.
Teknisk problemstilling
I den praktiske verden har mange landmænd flere ejendomme under samme bedrift. I mange situationer vil nogle af de eksisterende placeringer af bedrifterne ikke kunne leve op til den nye lugtvejledning. I figur 7 er vist et tænkt eksempel på en vurdering for to ejendomme.
Figur 7. En ansøgningssituation med en landmand som ejer to selvstændige ejendomme. 1. ejendom ligger mindre end 50 pct. af geneafstand fra byzone, og det er på denne ejendom ikke muligt at få en ny miljøgodkendelse. Der ansøges om en mindre ændring ved ejendom nr. 2. Ud fra en lugtmæssig vurdering er der ikke problemer ved at meddele ny miljøgodkendelse til ejendom nr. 2 (billede nr. 9992)
Bilag 1 – Aflæsningskurve for lugtemissionog geneafstand
Beregning ved blandede besætninger
I blandede besætninger beregnes en samlet geneafstand som et vægtet gennemsnit.
Hvis fx slagtesvinene på et husdyrbrug har en lugtemission på 20.000 OUE/s og soholdet har en lugtemission på 10.000 OUE/s skal geneafstanden beregnes ud fra en samlet emission på 30.000 OUE/s.
Hvis hele emissionen kom fra slagtesvin var geneafstanden i forhold til byzone ca. 350 meter, og hvis hele emission kom fra søer var geneafstanden ca. 275 meter.
Den samlede geneafstand kan derved beregnes som (20.000×350 + 10.000×275) / 30.000 = 325 meter.
Figur 8. Kurver til aflæsning af geneafstand fra landbrugsbedrifter med stalde til slagtesvin og stalde til søer + smågrise samt og fjerkræ og andre ikke-drøvtyggere. Kurverne anvendes når lugtemissionen fra staldanlægget er mindre end 60.000 OUE/sek. (billede nr. 9994)
Figur 9. Kurver til aflæsning af geneafstand for store landbrugsbedrifter med stalde til slagtesvin og stalde til søer + smågrise samt og fjerkræ og andre ikke-drøvtyggere. Kurverne anvendes når lugtemissionen fra staldanlægget er mere end 60.000 OUE/sek. (billede nr. 9993
Figur 10. Aflæsningskurve for landbrugsbedrifter med kvæg samt for heste, får, ammekøer, geder og andre drøvtyggere med en lugtemission mindre end 60.000 OUE/sek. (billede nr. 9996)
Figur 11. Aflæsningskurve for landbrugsbedrifter med kvæg samt for heste, får, ammekøer, geder og andre drøvtyggere med en lugtemission større end 60.000 OUE/sek. (billede nr. 9995)