Jernmangel (anæmi) hos danske søer?

Anæmi (også kaldet jernmangel) angiver et lavere indhold af røde blodlegemer (erytrocytter) eller hæmoglobin i blodet end normalt. I daglig tale angiver anæmi sædvanligvis et unormalt lavt indhold af hæmoglobin. Hæmoglobin består af en proteindel (globin) og en jernholdig del (hæm), som kan binde ilt og kuldioxid. Hæmoglobinet findes inde i de røde blodlegemer og er ansvarlig for transport af ilt og fjernelse af kuldioxid fra vævene i kroppen.

Hos pattegrise skyldes anæmi hyppigst et for lavt jernindhold i kroppen og derfor tildeles pattegrisene jern i form af injektion eller via munden. Andre årsager til anæmi hos pattegrise er smitte med Eperythozoon suis og blødning fra navlestrengen.

Hos søer optræder anæmi oftest som følge af blødende mavesår, skab (Sarcoptes scabiei), piskeorm (Trichuris suis), tarmbetændelser, samt ved forgiftning med aflatoxin, tricothecen, zearalenon eller warfarin[1].

Fra tid til anden dukker spørgsmål omkring anæmi hos danske søer op. Mange gange kædes en stigning i andelen af dødfødte grise ved faring sammen med anæmi, uden at der reelt er undersøgt for blodets indhold af hæmoglobin i den konkrete besætning. Enkelte gange postuleres, at anæmi også er med ved udviklingen af skuldersår hos søer.

Hypotesen både ved dødfødte grise og skuldersår er, at anæmien medfører, at blodet fører for lidt ilt rundt til fostrene og huden over/omkring skulderbladsknuden, og der derved opstår iltmangel til specielt de sidstfødte grise, som derved dør under faringen eller til huden omkring skulderbladsknuden medførende et sår.

Formålet med dette notat er at beskrive de nyeste resultater fra en undersøgelse af hæmoglobinniveauet i blodet hos danske søer.

Blodprøvetagning er foretaget efter tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet (j. nr. 2005/561-974) og afprøvningen blev økonomisk støttet af Direktoratet for FødevareErhverv under innovationsloven (j. nr. 3412-04-00407).

I perioden april 2005 til februar 2006 blev blodets indhold af hæmoglobin hos danske Landrace x Yorkshire søer undersøgt i to besætninger. Blodprøverne blev udtaget i forbindelse med projektet ”Effekt af ekstra fibre og foderstruktur på mavesundheden hos søer” [2].

Blodprøverne blev taget fra vena jugularis i EDTA-stabiliseret vacutainer af samtlige slagtesøer. Slagtesøerne blev udvalgt af besætningsejeren i begge besætningen for den pågældende periode. Blodprøverne blev mærket med sonummer, besætning og dato for udtagning.

Efter udtagning blev blodprøverne sendt til Centrallaboratoriet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet (LIFE/KU) (tidligere Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole) samme dag. Senest dagen efter blev blodprøverne analyseret for indhold af hæmoglobin med en ADVIA 120 hematology analyzer (Bayer Diagnotics AG) efter laboratoriet standardforskrifter.

I perioden april 2005 til februar 2006 blev der udtaget blodprøver fra i alt 496 slagtesøer fra de to besætninger.

Cirka 80 procent af søerne var udsat efter fravænning. Resultaterne for måling af blodets indhold af hæmoglobin er angivet i tabel 1.

Sammenlignes tabel 1 og 2 ses, at danske søer, som anvendt i denne undersøgelse, ligger under eller i den lave ende af normalområdet, hvad angår blodets indhold af hæmoglobin, alt efter hvilke kilde som anvendes. Det skal nævnes, at de i dette forsøg valgte søer kommer fra besætninger, som var udvalgt ud fra et kriterium om forringet mavesundhed [2], og at dette kan have medført, at nogle af søerne eventuelt har haft en blødning til maven, medførende et lavt hæmoglobinindhold i blodet. Samtidig vides det, at cirka otte ud af 10 søer er undersøgt umiddelbart efter fravænning. Dette kan også have en negativ indflydelse på de målte hæmoglobinværdier, da antallet af røde blodlegemer, og dermed hæmoglobinniveauet, er lavt hos søer fra cirka 14 dage før faring og indtil fravænning [5], [6].

Sammenhængen mellem anæmi hos drægtige søer og antal dødfødte grise (eller svagfødte grise) er beskrevet i flere undersøgelser [7], [8], [9]. Specielt grise, som ligger til fødsel sidst i faringsforløbet, det vil sige ligger langt tilbage i børhornene, vil, efter at navlestrengen er brudt, være specielt udsat for iltmangel og dermed have en øget risiko for at dø under faringen. Denne risiko øges dersom blod tilført via navlestrengen (fra soen) har et lavt hæmoglobinindhold, da iltindholdet dermed også er lavt.

Undersøgelser med tilførsel af ilt (6 l O₂/min/so) via næsekateter under faringen havde ingen positiv effekt på antallet af dødfødte grise[8]. I en tidligere dansk undersøgelse indgik cirka 1.200 søer i tre sobesætninger i både en kontrol- og en forsøgsgruppe [10]. Forsøgsgruppen modtog en jerninjektion cirka tre uger før forventet faring. Resultaterne viste ingen forskel mellem de to grupper (prøver fra cirka 50 søer pr. gruppe) på blodets indhold af hæmoglobin (7,3 versus 7,2 mmol/l) og ej heller på andelen af svagfødte eller dødfødte grise pr. kuld. Kuldstørrelsen mellem de to grupper var ens.

Omkring anæmi, jerntildeling og incidens af skuldersår har det ikke været muligt at finde noget tilgængeligt publiceret materiale, og det må ud fra dette konkluderes, at der ikke er bevist nogen sammenhæng mellem udvikling af skuldersår og anæmi.

Ud fra denne undersøgelse ligger hæmoglobinniveauet i blodet hos danske søer under (anæmi) eller i den lave ende af normalområdet, alt efter hvilket normalområde som anvendes. Hertil skal det dog nævnes, at de i denne undersøgelse valgte søer kommer fra besætninger, som var udvalgt ud fra et kriterium om forringet mavesundhed, og at dette kan have medført, at nogle af søerne eventuelt har haft en blødning til maven, medførende et lavt hæmoglobinindhold i blodet.

Anbefalingen ud fra denne afprøvning er derfor, at er der mistanke om anæmi i den konkrete besætning, bør der udtages blodprøver til måling af hæmoglobinindholdet, til verifikation. For at få et repræsentativt billede af hæmoglobinniveauet i den enkelte besætning, bør der udtages blodprøver fra minimum 20 søer fordelt over cyklus.

Afprøvning: 791