Landbruget er nået langt med reduktionen af kvælstof

På vores bedsteforældres tid

Vores bedsteforældre lærte i sin tid, at hvis marken ikke skulle udpines for næringsstoffer, skulle man sprede møg og ajle på marken. I øvrigt en erfaring som har været praktiseret gennem mange generationer.

I midten af det 18. århundrede vandt andre former for gødning indpas i form af latringødning fra Københavns renovationskuler, dampkogt benmel og i 1870’erne begyndte man at importere Chilesalpeter, der var udgravet fra et 25 km bredt og 800 km langt bælte i Atacama-ørkenen.

Før første verdenskrig var chilesalpeter praktisk talt eneste tilgængelige kvælstofgødning ud over husdyrgødning.

Kunstgødning

I 1918 fik tyske Haber Nobelprisen i kemi for at have opfundet en måde at fremstille ammoniak (NH₃) ud af luftens kvælstof, og grundlaget for produktion af kunstgødning var hermed en realitet. Det ændrede grundlaget for planteproduktionen, idet man ikke længere risikerede at udpine jorden for dette vigtige næringsstof.

I midten af 1930’erne blev der på de danske marker udbragt 32.000 tons kvælstof fra handelsgødning. Forbruget steg stødt og roligt i de efterfølgende år, og toppede med 400.000 tons kvælstof midt i 1980’erne.

Som vist i figur 1. var der fra midt i 1960’erne og frem til 1985 en stor vækst i forbruget af handelsgødning. I denne periode fokuserede man næsten udelukkende på at øge produktionen, og i jagten på øgede udbytter undlod landbruget ofte at medregne den kvælstofværdi, som var i den udbragte husdyrgødning, hvilket dengang ikke blev betragtet som et problem.

I første halvdel af 1980’erne kom for alvor fokus på landbrugets brug af kvælstof. I 1985 blev NPO handlingsplanen vedtaget, bl.a. med krav om landmændene skulle have kapacitet til at opbevare gylle i op til seks måneder, ligesom der ikke længere måtte køres gylle ud på ubevoksede marker i perioden fra høst til 15. oktober.

Vandmiljøplanerne

Så var det, at en fisker i efteråret 1986 landede 12 døde hummere i Gilleleje – hvilket blev bragt som en nyhed i TV-avisen. Det gav voldsom diskussion i medierne om landbrugets negative påvirkning af miljøet. Enden på historien blev, at politikerne i 1987 vedtog Vandmiljøplan I, og som siden er efterfulgt af både en vandmiljøplan II og III.

Flere centrale landbrugsledere sagde dengang: ”Det er en meromkostning vi ikke kan bære. Nu falder produktionen af landbrugsvarer, og det må politikerne tage ansvaret for!” Men hvad skete der?

Siden 1985 er landbrugets forbrug af handelsgødning mere end halveret. Samtidig er kvælstofmængden i husdyrgødning faldet 12 procent. Den lavere mængde kvælstof i husdyrgødning skyldes hovedsageligt en stigende mælkeydelse pr. ko – og da den samlede mælkeproduktion er stort set konstant som følge af EU’s mælkekvoter, betyder det, at der skal færre køer til at producere den samme mængde mælk. Derfor er antallet af malkekøer i perioden er reduceret med ca. 250.000 stk.

Tilsvarende har dansk svineproduktion siden 1985 reduceret udskillelsen af kvælstof pr. kg producerede svinekød med hele 39 procent. Kuren bestod alene i at ændre fodring, brug af aminosyrer og enzymer, bedre avlsdyr mv.

Resultaterne er ikke udeblevet. Som vist i figur 2 har vi siden 1985 formået at øge svineproduktionen med hele 74 procent, mens mængden af kvælstof i svinegødningen samtidig kun steg 13 procent. Tilsvarende er udnyttelsen af svinegyllen i planteproduktionen ude på markerne mangedoblet, fra tidligere 15 procent til i dag 75 procent.

Faldende udbyttefremgang

Når det gælder høstudbytter, har der specielt i perioden fra midt i 1970’erne og frem til nu været en stor fremgang hovedsageligt som følge af nye og bedre afgrødesorter – jf. figur 3.

I 1999 blev der indført krav om 10 procent reduktion af gødningsnormerne, ligesom der i årene 2000-2003 kom krav om yderlig 15 procent øget udnyttelse af gyllens kvælstofindhold.

Da mængden af kvælstof i husdyrgødning kun har udvist et lille fald, har konsekvensen af de reducerede gødningsnormer betydet et drastisk fald i landbrugets forbrug af kunstgødning. Alligevel er det lykkedes at fastholde udbytteniveauet. De danske landmænd er således blevet fantastiske dygtige til at udnytte det kvælstof, der er opmagasineret i husdyrgødningen.

Konsekvensen blev en betydelig begrænsning i landbrugets forbrug af kunstgødning. Alligevel er det lykkedes at fastholde udbytteniveauet. De danske landmænd er således blevet fantastiske dygtige til at udnytte det kvælstof, der er opmagasineret i husdyrgødningen.

Siden 2000 er det dog også tydeligt at fremgangen i udbytter har været aftagende som følge af den nedsatte gødningsnorm samt at der ofte ses en ringere proteinværdi i de dyrkede kornsorter.

Væsentligt fald i udvaskning

Det mindre forbrug af handelsgødning og den øgede udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning har desuden bevirket, at vi i Danmark siden 1985 har formået at halvere udvaskningen af kvælstof fra rodzonen. Det vil sige den mængde kvælstof, der ellers ville havne i vandløb og fjorde.

Nutidens dyrkningsmetoder gør, at planterne i dag næsten har samme udnyttelse af kvælstoffet uafhængig af om den er bunden i husdyrgødning eller i kunstgødning. Fx vil udvaskningen af kvælstof ud af rodzonen kun være 6 kg større, hvis der gødskes med 140 kg kvælstof pr. hektar (1,4 dyreenhed) fra svinegylle i stedet for med handelsgødning. Det svarer til 10 procent øget udvaskning.

Udledning af drivhusgas

Som en sideeffekt har landbruget siden 1990 reduceret udledningen af drivhusgasser med 23 procent (udtrykt i CO₂-ækvivalenter). Trefjerdele af dette fald skyldes et stort fald i markbrugets produktion af lattergas (N₂O), når især kvælstof fra kunstgødning omsættes af mikroorganismer i jorden. Denne udvikling skyldes alene det markante fald i forbruget af handelsgødning og den medfølgende reducerede udvaskning af kvælstof fra rodzonen.

Til sammenligning har Danmark i følge Kyoto-aftalen forpligtiget sig til at reducere sin udledning af CO₂ med hele 21 procent i perioden 1990-2012. I følge den seneste fremskrivning fra Danmarks Miljøundersøgelser forventes kun en 2 procent reduktion af CO₂-udledningen i 2010, så der er langt igen før målet er nået.

Landbruget har således i god tid indfriet sin del af den aftalte Kyoto-forpligtigelse. Dansk landbrug er i dag ansvarlig for ca. 14 procent af den samlede danske udledning af drivhusgasser.