15. maj 2007

Notat Nr. 0714

Dyrlægeordineret zinkoxid

Den korrekte dosering af dyrlægeordineret zink til smågrise er 2500 mg zink/kg foder.

Som bekendt er det tilladt at anvende zinkoxid i foderet til smågrise i 14 dage efter fravænning for at bekæmpe fravænningsdiarré. Forudsætningen er, at dyrlægen ordinerer zinkoxid og udskriver en recept.

Der er opstået usikkerhed om, hvor meget zinkoxid, der må anvendes i foderblandingen. Den rigtige dosering er 2500 mg zink/kg foder, hvilket betyder, at ca. 3000 mg zinkoxid må anvendes.

Årsagen til forvirringen er, at formuleringen i bekendtgørelse nr. 910 af 29. august 2006 bilag 2 om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, er upræcis og kan misforstås.

Fra Fødevarestyrelsen forlyder det, at formuleringen vil blive rettet ved næste revision af bekendtgørelsen.


Institution: Dansk Svineproduktion, DMA

Forfatter: Niels Jørgen Kjeldsen

Udgivet: 15. maj 2007

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring