Regnskab: Resultatudmelding for 2006

Bedrifter, der har sohold med 30 kg's grise, har oplevet en kraftig stigning i driftsresultat fra 2004 til 2006. Driftsresultat er således i gennemsnit steget fra ca. 190.000 kr. til ca. 700.000 kr. Det er dog især fra 2005 til 2006, at soholdsbedrifterne virkeligt har haft fremgang.

Specialiserede sohold

Bedrifter, der har sohold med 30 kg's grise, har oplevet en kraftig stigning i driftsresultat fra 2004 til 2006. Driftsresultat er således i gennemsnit steget fra ca. 190.000 kr. til ca. 700.000 kr. Det er dog især fra 2005 til 2006, at soholdsbedrifterne virkeligt har haft fremgang.

Antallet af producerede 30 kg's grise pr bedrift er fra 2004-2006 steget med ca. 27 %. Samtidig er driftsresultatet pr produceret gris forøget med næsten 200 %. Det betyder, at fremgangen i driftsresultatet ikke alene skyldes forøgelser af produktionsomfanget, men at bruttoudbyttet er steget forholdsvis mere end omkostninger.

Hvis der tages højde for den afkoblede EU-støtte har stigningen i bruttoudbyttet været 8,8 % og 17,3 % fra henholdsvis 2004 til 2005 og 2005 til 2006. Samlet set er bruttoudbyttet steget med knap 28 %, hvilket svarer til ca. 1,2 mio. kr. Den øgede indtjening fra salg af 30 kg's grise skyldes både et større antal solgte grise samt en højere afregningspris pr. gris, som især har gjort sig gældende fra 2005 til 2006. Det større antal solgte grise hænger sammen med et større antal årssøer på bedrifterne samt en stigning i antallet af grise pr årsso på 1,2 stk. set over hele perioden.

Stykomkostningerne er steget med ca. 6 % i begge perioder. Det er stort set alene foderomkostninger, der forklarer udviklingen i stykomkostningerne. Foderomkostningerne pr årsso er stort set uforandret, hvilket vidner om, at stigningen i foderomkostninger alene skyldes et øget produktionsomfang (jf. tabel 1) Den største omkostningsstigning har været i kapacitetsomkostningerne. Over hele perioden er kapacitetsomkostningerne steget med ca. 25 %. Fra 2004 til 2005 steg kapacitetsomkostningerne med ca. 15 %, hvilket er mere end stigningen i bruttoudbyttet i den periode. Stigningen i kapacitetsomkostninger udgør ca. 9 % fra 2005 til 2006, hvilket er væsentligt mindre end forøgelsen af bruttoudbyttet. Det er især lønomkostninger og afskrivninger samt vedligeholdelses- og energiomkostninger, der er årsag til kapacitetsomkostningernes udvikling. Det er øgede investeringer, der forklarer stigningen i afskrivninger. Finansieringsomkostningerne er steget med 10 % set over hele perioden. Størstedelen af finansieringsomkostningerne udgøres af renteudgifter. Stigningerne i renteudgifter skyldes alene en større låntagning. Også forpagtningsudgifter har forholdsvis stor betydning for finansieringsomkostningernes udvikling. Stigningen i forpagtningsudgifter skyldes især en højere forpagtningsafgift pr. ha.

Integrerede bedrifter

De integrerede svinebedrifter har ligeledes oplevet stor fremgang i driftsresultatet, som er mere end fordoblet fra ca. 300.000 kr. til ca. 610.000 kr. Igen har den største fremgang fundet sted fra 2005 til 2006, hvor forøgelsen af driftsresultatet skyldes, at bruttoudbyttet er steget med 15 %, mens omkostningsstigningerne overordnet er holdt i niveauet 8-9 %. Samlet set er driftsresultatet pr. produceret slagtesvin steget fra 60,2 kr. til 114,8 kr. set over hele perioden.

Det ses af tabel 2, at bedrifterne har haft en lille stigning i antal producerede slagtesvin. Dette har sammen med en højere afregningspris medført et større bruttoudbytte fra salg af slagtesvin². Det større antal solgte slagtesvin stammer især fra en stigning i antallet af grise pr årsso på 0,7 stk. samt et mindre andel af solgte 7 og 30 kg's grise.

Stykomkostningerne er samlet steget med ca. 8 %, hvilket udelukkende fandt sted fra 2005 til 2006. Dette skyldes angiveligt, at det er i denne periode, produktionsomfanget øges. Igen er det foderomkostninger, der er hovedårsag til udviklingen i stykomkostningerne. Kapacitetsomkostningerne er steget med ca. 15 % fra 2004 til 2006. Også her kan denne stigning i overvejende grad forklares af stigninger i vedligeholdelses-, løn- og energiomkostninger samt afskrivninger. Stigningen i afskrivninger skyldes igen øgede investeringer. Finansieringsomkostningerne er forøget med 9 % i forhold til 2004. Igen er det renteudgifterne, der er årsag til stigningen. Som det gjaldt ovenfor er det en større låntagning, der er årsag til de forøgede renteudgifter. Ligesom for soholdsbedrifterne har en stigning i forpagtningsafgiften pr. ha betydet en forøgelse af den samlede forpagtningsafgift.

Bedrifter med slagtesvineproduktion

Slagtesvineproducenterne har ligesom de øvrige bedriftsformer oplevet en stor fremgang i driftsresultatet, som er steget fra ca. 50.000 kr. til ca. 260.000 kr., hvilket svarer til en fremgang på ca. 400 %. Som det fremgår af nedenstående tabel, er driftsresultatet pr.produceret slagtesvin firdoblet, hvilket viser, at bedrifternes øgede indtjening ikke alene skyldes udvidelse af produktionsomfanget (ca. 14 %).

Bruttoudbyttet er fra 2004 til 2006 steget med ca. 20 %, når der tages højde for den afkoblede EU-støtte. Denne stigning skyldes dels en højere afregningspris dels et større antal producerede slagtesvin pr bedrift.

Foderomkostningerne er steget med 6 % fra 2004 til 2005, mens stigningen var 8 % fra 2005 til 2006. Den samlede foderomkostning pr produceret slagtesvin er faldet en smule set over hele perioden. Dette kan skyldes faldende foderpris og/eller mindre foderforbrug. Det er dog vigtigt at bemærke, at foderomkostningen pr slagtesvin faktisk er steget fra 2005 til 2006. Og da foderprisen var stort set uændret fra 2005 til 2006, er foderforbruget altså ikke faldet, som det ellers er ønsket. Det fremgår af de supplerende oplysninger til regnskaberne, at den gennemsnitlige slagtevægt er steget med et kilo, hvilket kan være årsag til den lille stigning i foderforbruget.

Kapacitetsomkostningerne er samlet set steget med 16 %. Heraf ligger knap 10 % af stigningen fra 2005 til 2006. Forøgelsen af kapacitetsomkostningerne skyldes dels forøgelser af vedligeholdelses-, løn- og energiomkostninger, dels stigning i afskrivninger, hvilket forklares af en øget aktivmasse. Finansieringsomkostningerne er steget med 7 %. Dette skyldes forøgelser af renteudgifter og forpagtningsafgifter. Renteudgifternes stigning kan stort set forklares ved en større låntagning. En større forpagtningsafgift pr. ha er hovedårsagen til de stigende forpagtningsudgifter.