Indholdet af essentielle aminosyrer i byg og hvede beregnes ud fra proteinindholdet ved hjælp af regressionsligninger, dog er der indtil dato for tryptofan anvendt en fast procentdel af råprotein, da der ikke har været datagrundlag til at danne en regression. Med regressionsligningerne er det muligt at tage hensyn til, at indholdet af de fleste essentielle aminosyrer i procent af råprotein ændres, når proteinindholdet ændres. Det forventes, at beregning af aminosyreindhold ud fra proteinindholdet ved hjælp af regressionsligninger er mere sikkert end en enkelt aminosyreanalyse – og det anbefales derfor generelt, at man ikke analyserer for aminosyrer i byg og hvede.

De danske regressionsligninger over sammenhængen mellem de enkelte aminosyrer og indholdet af råprotein stammer fra analyser af årets kornhøst i perioden 1996-2000 og er publiceret i notat nr. 150 fra 2001 [1]. Datasættet omfatter ca. 50 analyser pr. kornart for vårbyg, vinterbyg og hvede, næsten alle analyser er gennemført på AnalyCen.

På baggrund af en henvendelse fra DLG og Degussa, som havde data, der tydede på, at de danske regressioner ikke var helt korrekte, blev det besluttet at undersøge problematikken. En medvirkende årsag var desuden, at det oprindelige datagrundlag var mangelfuldt især for korn med lavere proteinindhold end det nuværende landsgennemsnit. Da problemet så ud til at være størst hos byg, blev det besluttet at starte med vårbyg.

Prøveindsamling

Prøveindsamling skete i samarbejde med Landscentret, Planteproduktion. Umiddelbart efter, at proteinindholdet i årets sortsforsøg var offentliggjort, blev der udvalgt 4 lokaliteter, 2 med højt proteinindhold og 2 med lavt proteinindhold. På hver lokalitet blev der udvalgt 6 sorter. 4 sorter var valgt som meget udbredte sorter og 2 sorter blev valgt som lovende sorter med lavt proteinindhold. For at sikre tilstrækkeligt datagrundlag ved lavt proteinindhold blev der desuden valgt 6 ekstra prøver fra Grindsted, der havde det laveste proteinindhold.

På denne måde blev der udvalgt 30 prøver, dog måtte en prøve udgå, fordi der ikke var prøvemateriale nok tilbage efter de normale test i sortsforsøgene.

En oversigt over prøverne er vist i tabel 1.

Tabel 1.

Oversigt over prøver til afklaring af aminosyreprofil i vårbyg. Tallene i tabellen er protein i tørstof målt med NIT ved test i Landsforsøgene.

Sort/sted	Ørbæk	Holstebro	Grindsted	Skive	Gns. sort
4 udbredte sorter
Power	12,7	13,4	9,8	10,7	11,65
Prestige	12,7	13,6	10,6	(10,9)*	11,95
Scandium	12,7	11,9	9,7	10,6	11,2
Simba	12,6	13,7	10,4	11,2	12,0
Nye lovende sorter, med lavt proteinindhold
Quench	12,0	12,4	9,3	10,3	11,0
Vanadium	12,5	12,1	9,5	10,0	11,0
Gns. sted	12,5	12,85	9,9	10,6
Prøver udvalgt pga. lavt proteinindhold
Isabella			9,5
NFC 404-75			9,4
Nathalie			9,6
PF 10452-81			9,4
PF 19190-57			9,3
Sebastian			9,6
* Denne prøve udgik pga. for lille prøvemængde

Det fremgår af tabel 1, at der var betydelige forskelle i proteinindhold mellem lokaliteter, mens sortsforskellene var mindre.

Da tidligere erfaringer med analyser har vist, at der ofte er laboratorieforskelle, blev det besluttet at analysere 12 prøver på AnalyCen, så der kunne kontrolleres for niveauforskelle. Disse 12 udvalgte prøver (fra Holstebro og Grindsted) blev desuden analyseret med almindelige kemiske analyser for tryptofan af Degussa.

Antal analyserede prøver er vist i tabel 2.

Tabel 2.

Antal aminosyreanalyser fra høsten 2006

	Degussa NIRS	Degussa Vådkemi	AnalyCen Vådkemi
Lys, met, cys, treo, leu, isol, val, phe, his, arg	29	29	12
Tryptofan	29	12	12

Analyseresultaterne viste, at der for de fleste aminosyrer var god overensstemmelse mellem laboratorier og metoder, men at der samtidig var moderate systematiske forskelle mellem AnalyCen og Degussa for 5 aminosyrer (cystin, tryptofan, isoleucin, histidin og valin).

Analyserne viste desuden systematisk forskel i vandprocent mellem Degussa (13 pct. NIRS, 13,3 pct. vådkemi) og AnalyCen (15 pct.) – en forskel som kan skyldes vandtab ved formaling eller under opbevaring hos Degussa. Forskellen i vandprocent er dog uden betydning for regressionsanalyserne, som udføres på aminosyrer i procent af råprotein.

Med de nye analyser af høsten fra 2006 foreligger der følgende datasæt:

NIRS-analyser fra Degussa, som i princippet er repræsentative for aminosyreanalyser i tidligere år på Degussa, som er omsat til tolkning af NIRS-skannet.
Degussa´s kemiske analyser fra høst 2006 på det aktuelle datasæt.
AnalyCen's 12 kemiske analyser på udvalgte prøver fra det aktuelle datasæt.
Den hidtidige regression, som repræsenterer AnalyCen's analyser i perioden 1996-2000.

AnalyCen har ikke analyseret for tryptofan og arginin i perioden 1996-2000, og der er derfor ingen data herfra. For tryptofan indgår i stedet for 8 analyser af høsten 2001 udført af Orffa A/S.

Det er besluttet, at de nye regressionsligninger skal fremkomme ved først at danne en regression pr. datasæt, og derefter danne en gennemsnitlig regression. Sammenvejning af data er sket efter følgende princip:

Regression 1: Y = aX + e
Regression 2: Y = bX + f
Regression 3: Y = cX + g
Regression 4: Y = dX + h

Ny Ligning: Y = (a+b+c+d)/4 X + (e+f+g+h)/4
(a, b, c, d er hældningskoefficienter og e, f, g og h er skæringspunkter)

Med denne indgangsvinkel sker der en ligevægtning af de 4 datasæt, og de nye ligninger repræsenterer gennemsnit af 2 laboratorier – dog 3 laboratorier for tryptofan.

Undtagelsen er tyrosin, der ikke blev analyseret i 2006 . Her fastholdes den gamle regression fra 2001 på analyser fra AnalyCen.

De nye ligninger er vist i tabel 3 og de bagvedliggende regressioner er vist i appendix.

Tabel 3.

Nye ligninger til beregning af aminosyreindhold i procent af råprotein i byg

Aminosyre	Ligning
Lysin	Lysin, % af råprotein = 5,21 - 0,128 × råprotein, % i tørstof
Methionin	Methionin, % af råprotein = 2,14 – 0,039 × råprotein, % i tørstof
Cystin	Cystin, % af råprotein = 3,13 – 0,067 × råprotein, % i tørstof
Treonin	Treonin, % af råprotein = 4,27 – 0,074 × råprotein, % i tørstof
Tryptofan	Tryptofan, % af råprotein = 1,74 – 0,037 × råprotein, % i tørstof
Isoleucin	Isoleucin, % af råprotein = 3,78 – 0,014 × råprotein, % i tørstof
Leucin	Leucin, % af råprotein = 7,16 – 0,025 × råprotein, % i tørstof
Histidin	Histidin, % af råprotein = 2,61 – 0,029 × råprotein, % i tørstof
Fenylalanin	Fenylalanin, % af råprotein = 3,55 +0,114 × råprotein, % i tørstof
Tyrosin*	Tyrosin, % af råprotein = 2,99 + 0,02 × råprotein, % i tørstof
Valin	Valin, % af råprotein = 5,79 – 0,060 × råprotein, % i tørstof
Arginin**	Arginin, % af råprotein = 6,31 – 0,104 × råprotein, % i tørstof

*   Ikke analyseret i 2006 og ligningen er derfor den samme som tidligere. ** Kun data fra 2006 sortsforsøg, da arginin ikke var med i notatet fra 2001.

Betydningen af ændringerne i ligningerne er vist i figur 1-10, som viser den gamle og den nye ligning for 10 aminosyrer. På hver figur er vist formlen for den nye ligning for den aktuelle aminosyre.

Figur 1.	Lysin i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

 

Figur 2.	Methionin i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

  

Figur 3.	Cystin i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

  

Figur 4.	Treonin i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

Figur 5.	Tryptofan i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

  

Figur 6.	Isoleucin i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

  

Figur 7.	Leucin i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

Figur 8.	Histidin i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

  

Figur 9.	Fenylalanin i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

   

Figur 10.	Valin i pct. af råprotein ifølge ny ligning sammenlignet med ligning fra 2001

      

Det fremgår af figur 1-4, at de fire normalt først begrænsende aminosyrer (Lysin, methionin, cystin og treonin) kun får en marginal ændring ved gennemsnitligt proteinindhold, som er ca. 11 procent protein i tørstof. Men for disse fire aminosyrer bliver hældningen af kurverne reduceret, mest udtalt for treonin. Det betyder en marginal nedvurdering af aminosyreindhold i lavproteinbyg og tilsvarende en marginal opvurdering af højproteinbyg.

Af figur 5 fremgår, at indholdet af tryptofan bliver markant opvurderet – og at opvurderingen bliver størst i lavproteinbyg, da der nu tages hensyn til, at også indholdet af tryptofan i procent af råprotein stiger med faldende proteinindhold. For tryptofan var der niveauforskelle mellem AnalyCen og Degussa/Orffa, men de tre laboratoriers analyser viser nogenlunde samme hældning på regressionerne, se appendix. I den valgte ligning indgår niveauet fra Degussa med 50 pct. og niveauet fra AnalyCen og Orffa A/S med hver 25 pct.

Af figur 6-10 fremgår, at de nye ligninger medfører et lidt højere indhold af leucin og et lidt lavere indhold af valin og isoleucin, mens histidin har samme niveau, men ændret hældning.

I praksis har disse ændringer af aminosyrer for byg ikke den store betydning for fodersammensætningen. Der vil ske en ændret tildeling af treonin ved byg, som afviger fra landsgennemsnittet. Opvurderingen af tryptofanindholdet har primært betydning i smågrisefoder med høj andel byg, hvor der kan spares en smule på tilsætningen af tryptofan.

Selv om aminosyreindholdet i procent af protein stiger med faldende proteinindhold, så stiger indholdet af aminosyrer med råproteinindholdet – og byg med højt proteinindhold er mere værd end byg med lavt proteinindhold i langt de fleste tilfælde. Men hvis man ønsker at opfylde alle aminosyrenormer i en smågriseblanding, samtidig med et lavt totalindhold af protein, så kan disse modstridende krav nemmere opfyldes, hvis der anvendes byg med lavt proteinindhold.

Der var ingen af de undersøgte sorter eller lokaliteter, som havde betydende afvigelser fra de udledte regressionsligninger.

Denne opdatering af aminosyreligninger vedrører kun byg – og ligningerne for hvede fortsætter foreløbig uændrede. Det forventes, at der næste år vil blive gennemført en revurdering af hvedeligningerne.

[1]	Sloth, N.M & P.Tybirk, 2001. Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindholdet. Notat nr. 0150, Landsudvalget for Svin.
[2]	Tybirk, Per. 2002. Nyt fodervurderingssystem – resumé. Teoretisk grundlag og funktion i praksis. Notat nr. 0217, Landsudvalget for Svin.
[3]	Tybirk, Per og Niels Kjeldsen. 2004. Værdisætning af xylanase ud fra hensyn til enzymets effekt på de kontrollerbare foderenheder. Notat nr. 0422, Landsudvalget for Svin.

   

Samarbejdspartnere
Degussa International AG ved Torben Gosvig Madsen, Andkærvej 19, 7100 Vejle
Landscentret | Planteavl ved Jon Birger Pedersen, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus 

Regressionsligninger fra 4 datasæt – sammenvejet i nye ligninger

Tabel 4.

Regressioner for Lysin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 (29)	5,01	-0,120	0,0001	3,69
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	5,32	-0,128	0,0001	3,92
AnalyCen, 2006 (12)	5,08	-0,113	0,0001	3,83
AnalyCen, 1996-2000 (100)	5,41	-0,15	0,0001	3,76
Ny ligning = gennemsnit	5,21	-0,128		3,80

  

Tabel 5.

Regressioner for Methionin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 (29)	2,20	-0,040	0,0001	1,76
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	2,06	-0,032	0,0001	1,71
AnalyCen, 2006 (12)	1,94	-0,023	0,02	1,69
AnalyCen, 1996-2000 (100)	2,37	-0,06	0,0001	1,71
Ny ligning = gennemsnit	2,14	-0,039		1,71

   

Tabel 6.

Regressioner for Cystin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 (29)	3,02	-0,064	0,0001	2,32
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	3,05	-0,068	0,0001	2,31
AnalyCen, 2006 (12)	3,18	-0,054	0,01	2,59
AnalyCen, 1996-2000 (100)	3,26	-0,08	0,0001	2,38
Ny ligning = gennemsnit	3,13	-0,067		2,40

  

Tabel 7.

Regressioner for Treonin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 (29)	3,97	-0,053	0,0001	3,39
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	4,12	-0,058	0,0001	3,48
AnalyCen, 2006 (12)	4,18	-0,067	0,003	3,45
AnalyCen, 1996-2000 (100)	4,82	-0,12	0,0001	3,50
Ny ligning = gennemsnit	4,27	-0,074		3,46

Tabel 8.

Regressioner for Tryptofan

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 (29)	1,60	-0,0285	0,0001	1,29
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	1,91	-0,0535	0,0004	1,32
AnalyCen, 2006 (12)	1,90	-0,041	0,0001	1,45
Orffa, 2001 (8)	1,53	-0,023	ns	1,28
Ny ligning = gennemsnit	1,74	-0,037		1,33

Tabel 9.

Regressioner for Isoleucin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 29)	3,66	-0,011	0,02	3,54
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	3,58	-0,007	ns	3,50
AnalyCen, 2006 (12)	3,78	-0,008	ns	3,69
AnalyCen, 1996-2000 (100)	4,1	-0,03	ns	3,77
Ny ligning = gennemsnit	3,78	-0,014		3,63

Tabel 10.

Regressioner for Leucin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 (29)	6,97	-0,005	ns	6,92
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	7,35	-0,042	0,03	6,89
AnalyCen, 2006 (12)	7,08	-0,014	ns	6,92
AnalyCen, 1996-2000 (100)	7,24	-0,04	ns	6,80
Ny ligning = gennemsnit	7,16	-0,025		6,89

Tabel 11.

Regressioner for Histidin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 (29)	2,52	-0,025	0,0001	2,25
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	2,45	-0,021	0,05	2,22
AnalyCen, 2006 (12)	2,62	-0,021	0,02	2,39
AnalyCen, 1996-2000 (100)	2,85	-0,05	0,02	2,30
Ny ligning = gennemsnit	2,61	-0,029		2,29

Tabel 12.

Regressioner for Fenylalanin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 (29)	3,85	0,109	0,0001	5,05
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	3,75	0,095	0,0001	4,79
AnalyCen, 2006 (12)	3,07	0,134	0,0001	4,54
AnalyCen, 1996-2000 (100)	3,55	0,12	0,001	4,87
Ny ligning = gennemsnit	3,55	0,114		4,80

Tabel 13.

Regressioner for Valin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 29)	5,76	-0,063	0,0001	5,07
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	5,64	-0,058	0,01	5,00
AnalyCen, 2006 (12)	5,88	-0,058	0,01	5,23
AnalyCen, 1996-2000 (100)	5,87	-0,06	0,04	5,21
Ny ligning = gennemsnit	5,79	-0,06		5,13

Tabel 14.

Regressioner for Arginin

Datakilde , (antal prøver)	Skæring	Hældning	P-værdi, hældning ikke 0	Indhold, % af råprot. ved 11 % råprotein i tørstof.
Degussa, NIRS, 2006 (29)	6,25	-0,106	0,0001	5,09
Degussa, Vådkemi, 2006 (29)	6,24	-0,101	0,0001	5,13
AnalyCen, 2006 (12)	6,43	-0,105	0,0003	5,28
AnalyCen, 1996-2000 (100)
Ny ligning = gennemsnit	6,31	-0,104		5,17