Analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding – anbefalinger

Overordnet set er det fornuftigt at analysere sit korn eller færdigfoder, hvis følgende kriterier er opfyldt:

1. Der er en forventning om, at den reelle afvigelse fra tabelværdien på f.eks. fosfor eller råprotein er så stor, at den har væsentlig betydning for grisene, økonomien eller andre forhold.
2. Den forventede reelle afvigelse fra tabelværdien er større eller lig med prøveudtagnings- og analyseusikkerheden. Jo mindre den reelle afvigelse er i forhold til prøveudtagnings- og analyseusikkerheden, jo flere prøver skal der udtages for at undgå fejlkonklusioner.
3. Hvis der udtages et tilstrækkeligt antal prøver til at undgå fejlkonklusioner.

I modsat fald er det i mange tilfælde bedre at anvende tabelværdier fra seneste landsgennemsnit på www.infosvin.dk.

Vejledning i prøveudtagning af korn

Ved høst
Dette afsnit er inspireret af vejledningen, der sendes til de landmænd, der deltager ved indsamling af korn til de årlige analyser af næringsindhold i korn [6].

Det er vigtigt, at de prøver, der indsendes til analyse, er repræsentative for det eller de aktuelle kornpartier, der skal indgå i foderet, derfor kan følgende råd følges:

1. Stil en spand pr. kornart der, hvor kornet læsses af. (Om kornarterne skal holde adskilt afhænger selvfølgelig af lagerforholdene mv. på den enkelte bedrift).
2. Tag en håndfuld fra hvert læs og smid i spanden.
3. Når høsten af den givne kornart er færdig røres godt rundt i spanden og der udtages f.eks. otte prøver (se tabel 1) på ca. ½-1 kg. Den lokale svinerådgivning råder over spalteprøveneddelere, hvormed der kan produceres korrekt neddelte prøver.

På lager
Prøverne kan selvfølgelig også udtages på andre måder, f.eks. kan der i mange planlagre anvendes prøvespyd. Hvis prøvespydet kan nå ned til gulvet af lageret, har man størst chance for at få en repræsentativ prøve. Det er ikke altid muligt, ej heller i stålsiloer med omrøring ("amerikaner-siloer"). Hvis man ikke har prøvespyd kan håndfulde af korn "så langt man kan nå ned fra overfladen forskellige steder på korndyngen" bruges. Der findes også avancerede fuldautomatiske løsninger i forbindelse med de interne transportsystemer.

Prøverne til spand ved korngraven er den enkleste måde at få en prøve, der repræsenterer hele høsten på. Efter eventuel nedtørring skal resultaterne fra "spandeprøverne ved korngraven" korrigeres til vandprocenten efter nedtørring, eks.:

Vandindhold ved korngrav: 17,0 pct.
Råproteinindhold ved korngrav: 9,2 pct.
Råproteinindhold efter nedtørring til 15 pct. vand: (100-15) × 9,2 / (100 ÷ 17,0) = 9,4 pct. Dette tal anvendes ved foderoptimering.

Betydning af afvigelser i næringsstofværdierne i det færdige foder

Betydningen for dækningsbidraget af afvigelser på protein og fosfor i forhold til normen hos smågrise og slagtesvin er skitseret i figur 1 på baggrund af nye og foreløbige afprøvningsresultater.

10 pct. underforsyning af fordøjeligt fosfor kan koste ca. 10 pct. af dækningsbidraget, hvor en overforsyning af fosfor stort set ikke koster noget. Ved slagtesvin giver 8-10 pct. under- eller overforsyning af idealprotein (=forholdet mellem aminosyrerne ved normniveau) kun en meget lille påvirkning af dækningsbidraget. Ved beregning af dækningsbidrag indgår tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent (ved slagtesvin) samt foderprisen.

Der forventes omtrent samme respons på idealproteinniveau hos smågrise, men det er endnu ikke afprøvet.

Figur 1.	Skitseret effekt af at give mere eller mindre fordøjeligt fosfor- og aminosyre i forhold til norm

Konsekvens af afvigelser på fosfor

Hvis kornet i en færdigfoderblanding til slagtesvin (20 pct. byg og ca. 58 pct. hvede) mangler 0,4 g fosfor pr. kg i forhold til landsgennemsnittet – og blanderecepten ikke tager højde for dette, vil indholdet af fordøjeligt fosfor være 2,0 g/FEsv, hvilket er 10 pct. under norm. Ifølge foreløbige afprøvningsresultater kan det betyde ca. 0,05 – 0,10 FEsv/kg tilvækst og 10-50 g daglig tilvækst svarende til ca. 5-10 pct. mindre DB/stiplads pr. år (de største forskelle blev fundet ved smågrise) [1], [5] . Efter indsendelse af otte prøver kan fosforindholdet bestemmes sikkert, og foderblandingen optimeres igen ved mangel, hvorved der tilsættes mere mineralsk fosfor, eventuelt i kombination med dobbelt fytasestilsætning.

Konsekvensen ved at analysere for fosfor og efterfølgende tilsætte mere fosfor er:

1. En ekstra foderpris på 32 øre pr. 100 FEsv svarende til 0,4 pct. af dækningsbidraget.
2. En udgift til otte analyser af fosfor og vand (á ca. kr. 250) eller fosfor, råprotein og vand (á ca. kr. 300).
3. Når disse omkostninger er afholdt, vil der pr. 1.000 stipladser være omtrent kr. 20.000 at tjene ved at have denne viden og øge fosfortilførslen.

En underforsyning på 10 pct. fosfor koster ca. 12 gange så meget på bundlinjen, som en tilsvarende overforsyning. Konklusionen er derfor, at det kan betale sig at analysere for fosfor alene. Husk at indsende otte prøver, der er udtaget repræsentativt.

Konsekvens af afvigelser på råprotein

Hvis kornet, der skal bruges i en færdigfoderblanding til slagtesvin (20 pct. byg og ca. 58 pct. hvede), efter ny høst mangler 1 procentenhed råprotein i forhold til landsgennemsnittet – og blanderecepten ikke tager højde for det, vil indholdet af fordøjeligt lysin være ca. 2 pct. under normen, nemlig 7,25 g/FEsv. Samtidigt vil indholdet af methionin og treonin være henholdsvis ca. 4 pct. og 3 pct. under norm. Vurderet ud fra normforsøg med lysin og treonin [4] og foreløbige resultater fra en igangværende afprøvning med idealproteinniveau til slagtesvin [1] vil dette resultere i 0,01 ekstra FEsv/kg tilvækst og 0,1 – 0,2 kødprocentenhed mindre, men ikke nævneværdig forskel i daglig tilvækst. Det betyder samlet ca. 1 pct. i DB/stiplads pr. år. Efter indsendelse af tre prøver kan en afvigelse fra tabelværdien på 0,9 procentenhed råprotein konstateres med sikkerhed, og foderblandingen optimeres igen, hvorved der tilsættes mere sojaskrå og/eller aminosyrer.

Konsekvensen ved at analysere for råprotein og efterfølgende forhøje protein- og aminosyretilførslen er:

1. En ekstra foderpris på 1 kr. pr. 100 FEsv svarende til ca. 1 pct. af dækningsbidraget.
2. En udgift til tre analyser af råprotein og vand (á ca. kr. 150 eller måske gratis ved foderstofforretningen).

Konsekvensen ved ikke at analysere for råprotein - og anvende en uændret recept - er:

1. Et beskedent tab i produktivitet, som stort set tjenes ind ved at spare foderpris, fordi der ikke ændres i blandingsrecepten og der dermed ikke tilsættes ekstra sojaskrå og aminosyrer.

Begrundelsen er, at tilførsel af en moderat mindre mængde protein/aminosyrer sparer foderomkostninger, som næsten modsvarer værdien af det tilsvarende produktivitetstab. I figur 1 ses ”udbyttekurven” for proteintilførsel omkring normen. Konklusionen er derfor, at det normalt ikke kan betale sig at analysere for råprotein alene (men er der tilvalgt råproteinanalyser på nogle af de indsendte prøver sammen med fosfor, skal informationer herfra selvfølgelig bruges).

Bemærk dog:

1. Er det på bedriften valgt at fremstille foderblandinger med proteinniveau 5-10 pct. under normen (f.eks. af hensyn til diarré-risiko eller skærpede krav til reduktion af ammoniakfordampning) vil et yderligere fald i blandingernes proteinniveau reducere dækningsbidraget væsentligt.
2. Korn fra marker med særligt lavt hkg-udbytte har oftest et højere proteinindhold end gennemsnittet.
3. Kendskab til det aktuelle proteinniveau er en fordel, hvis man skal vurdere om en eventuel diarré-forekomst er fodringsbetinget – her kan man alternativt vælge analyse af færdigfoderet.

Konsekvens af afvigelser på FEsv og vand

Det kan normalt ikke betale sig at analysere sit hvede for indhold af foderenheder –for den enkelte landmand. Brug tabelværdierne fra seneste landsgennemsnit, da risikoen for, at det aktuelle hvedeparti afviger mere end 2-3 pct. fra tabelværdien er meget lille. Skulle det afvige 3 FEsv/100 kg, påvirkes næringsstof/FEsv kun ca. 2 pct., hvilket er under bagatelgrænsen. Bemærk dog, at P-kontrollens tal for foderudnyttelse samtidigt har samme unøjagtighed alene som følge af dette. Det svarer til ± 0,05 FEsv pr. kg tilvækst.

Foderenhedsindholdet målt pr. hkg og især pr. ha er vigtigt ved valg af den sort, der skal sås i marken for at opnå højest muligt udbytte af foderenheder pr. ha [2], [7].

Af hensyn til kvaliteten af kornet er analyser for vand selvfølgelig en god idé ved lagringen.

Tabel 1 viser hvilke afvigelser, der er relevante at kunne konstatere ved sine analyser samt hvor mange prøver, der er nødvendige for bestemmelse af disse afvigelser. Det nødvendige antal prøver er beregnet med samme type af beregning, som anvendes ved dimensionering af afprøvninger/forsøg, hvor en relevant afvigelse ønskes testet under den gældende måleusikkerhed; jo større måleusikkerhed og jo mindre afvigelse, der skal testes, jo flere prøver er nødvendige. Hermed minimeres risikoen for fejlbedømmelse af indholdet i det aktuelle parti korn.

Tabel 1.

Anbefalinger vedr. prøveomfang af hjemmeavlet korn

Analyse	Relevant afvigelse	Antal prøver	Relevans af analyse på den enkelte bedrift
Fosfor	0,2 gram pr. kg	8	Stor
Vand	1,5 pct.-point	3	Stor
Råprotein	1,5 pct.-point	3	Lille
FEsv	3 FEsv pr. 100 kg 4 FEsv pr. 100 kg	4 3	Evt. ved mere end 30 pct. byg Spild af penge ved hvede for den enkelte landmand

Hvis der ikke indsendes det anbefalede antal repræsentative prøver, er det bedst helt at undlade analyser. Så skal man hellere anvende de seneste tabelværdier (og eventuelt tilføje en lille sikkerhedsmargin på fosforforsyningen til foderblandingerne), fordi den almindelige usikkerhed ved prøveudtagning og analysemetoder kan lede til en forkert bedømmelse af det aktuelle parti.

Analyse- og prøveudtagningsusikkerhed

For at belyse den reelle afvigelse i f.eks. FEsv-, råprotein- og fosforindhold i forhold til tabelværdien er det nødvendigt at kende usikkerheden på de respektive analysemetoder. Det enkelte analyseresultat er nemlig lig med det reelle indhold ± måleunøjagtigheden.

Tallene i tabel 2 er bl.a. hentet fra årets kornanalyser samt referenceprøver af byg og hvede[6].

Tabel 2.

Beregnet standardafvigelse (og variationskoefficient i parentes) på årets korn 2006 samt på referenceprøver af hvede, byg og færdigfoder.

Standardafvigelse (og variationskoefficient)	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Hvede - reference *	Byg - Reference *	Færdigfoder - reference
Antal prøver, n	26	27	27	21	6	25
Vandprocent				0,2 (2%)	0,2 (2%)	0,4 (3%)
FEsv pr. 100 kg	2,5 (2%)	2,7 (3%)	1,0 (1%)	1,1 (0,9%)	1,4 (1,3%)	1,2 (1,1%)
Råprotein, pct.-enhed	1,0 (10%)	1,0 (10%)	0,6 (7%)	0,3 (3%)	0,2 (2%)	0,3 (4%)
Fosfor, gram pr. kg	0,3 (8%)	0,2 (7%)	0,3 (9%)	0,2 (6%)	0,1 (5%)	0,3 (3%)

*	Det skal bemærkes, at variationskoefficienten på referenceprøverne ikke dækker over variationen mellem laboratorier, men alene indenfor det laboratorium, som er hovedleverandør til rådgivningstjenesten p.t. (Lantmännen AnalyCen)

Standardafvigelsen viser den numeriske spredning, f.eks. er spredningen 0,2 gram fosfor pr. kg iblandt hvedereferenceprøverne. Det betyder, at 95 procent af analyseresultaterne befandt sig i intervallet fra gennemsnittet (middelværdien) minus to gange spredningen til gennemsnittet plus to gange spredningen; i dette tilfælde fra 2,6 til 3,4 gram fosfor pr. kg.

Standardafvigelsen skal ses i forhold til middelværdien af det materiale, der analyseres, før man kan sammenligne analyseusikkerheden på tværs, f.eks. imellem råprotein og fosfor. Variationskoefficienten er beregnet som standardafvigelsen i procent af middelværdien og er derfor mere anvendelig til sammenligning imellem analyser.

Variationskoefficienten er i denne sammenhæng brugbar til at vurdere ved hvilken analyse, og på hvilket materiale, at analyse- usikkerheden er størst. Referenceprøverne er dannet ved korrekt neddeling fra samme sæk korn, og derfor bør de give samme resultat hver gang. Årsagerne til variation i referenceprøverne er overvejende analyseusikkerhed – jo mindre jo bedre.

Variationskoefficienterne i tabel 2 viser, at energiindholdet varierer mere i byg end i hvede. Det anbefales ikke generelt at analysere eget hvede for FEsv.

Variationskoefficienterne i tabel 2 viser, at fosforindholdet i kornet varierer omtrent lige så meget som proteinindholdet (7 til 10 procent). Analyseusikkerheden på fosforanalyserne (som ses på referenceprøverne), er for korn ca. dobbelt så store som for proteinanalyserne. Ved analyser af eget korn for fosfor bør der indsendes ca. otte repræsentative prøver pr. kornart, hvorved en afvigelse på 0,2 gram fosfor pr. kg kan konstateres med sikkerhed (se også tabel 1).

Referenceprøverne er også analyseret på to andre laboratorier: Eurofins (tidligere: Steins) og Plantedirektoratet. Resultaterne fra sammenligninger på tværs af laboratorier over flere år viser statistisk sikre forskelle imellem laboratorier med hensyn til niveauerne af analyseret fosfor (Steins fandt mere fosfor end Plantedirektoratet og Lantmännen AnalyCen, hvor Steins tidligere har ligget på niveau med Plantedirektoratet). For både AnalyCen og Plantedirektoratet har niveauet ændret sig statistisk sikkert 0,2 til 0,3 gram pr. kg fra det ene år til det næste på prøver, der er neddelt fra samme sæk korn, og derfor skulle give samme analysesvar.

De offentliggjorte ringanalyser vedr. fosfor[3] viser, at variationskoefficienten mellem laboratorier på analyser af fosfor i hvede var næsten ni procent. Laboratorierne hos Plantedirektoratet i Lyngby og Danmarks JordbrugsForskning i Foulum afveg under 0,5 procent fra middelværdien for alle seks laboratorier på analyser af hvede, rapskage og færdigfoder til smågrise og slagtesvin, hvor de fire øvrige laboratorier afveg seks til ni procent. Det viser, at der må være plads til forbedring af fosforanalysemetoderne hos de kommercielle laboratorier.

Oftest kan det kun betale sig at analysere sit korn for fosfor. Merprisen for proteinanalyser er dog ikke stor, og kendskab til det aktuelle proteinniveau er en fordel, hvis man skal vurdere om en eventuel diarré-forekomst er fodringsbetinget. Hvis man vil analysere sit korn for næringsindhold, skal man enten gøre det ordentligt eller helt lade være. For at gøre det ordentligt anbefales otte repræsentative prøver til fosforanalyse og man kan med fordel bestille protein- og vandanalyser som supplement på disse prøver.

Det kan normalt ikke betale sig at analysere sit hvede for indhold af foderenheder - brug tabelværdierne fra seneste landsgennemsnit, da risikoen for, at det aktuelle hvedeparti afviger mere end 2-3 pct. fra tabelværdien er meget lille. Skulle det afvige 3 FEsv/100 kg, påvirkes næringsstof/FEsv kun ca. 2 pct., hvilket er under bagatelgrænsen, men bemærk dog, at P-kontrollens tal for foderudnyttelse samtidigt har samme unøjagtighed alene som følge af dette. Det svarer til ±  0,05 FEsv pr. kg tilvækst. Af hensyn til nøjagtigheden ved opgørelsen af foderforbrug og specielt af hensyn til lagringen af kornet er vandanalyser vigtige.

Hvis der ikke indsendes det anbefalede antal repræsentative prøver, er det bedst helt at undlade analyser. Så skal man hellere anvende de seneste tabelværdier (og eventuelt tilføje en lille sikkerhedsmargin på fosforforsyningen til foderblandingerne), fordi den almindelige usikkerhed ved prøveudtagning og analysemetoder kan lede til en forkert bedømmelse af det aktuelle parti.

[1]	Foreløbige resultater af fra afprøvninger af henholdsvis totalfosforniveau og idealproteinniveau i foder til slagtesvin.
[2]	Pedersen, Jon Birger og Morten Haastrup, 2007. Foderværdi i kornsorter 2006. Planteavlsorientering nr. 01-341, LandbrugsInfo, Dansk Landbrugsrådgivning.
[3]	Plöger, Annette, 2006. Rapportering af ringanalyse for frie aminosyrer og mineraler i mineralske blandinger, fuldfoder samt fodermidler 2006, Plantedirektoratet.
[4]	Sloth, Niels Morten og Hanne Maribo, 2004. Lysin- og treoninforsyning til slagtesvin. Meddelelse nr. 659, Landsudvalget for Svin.
[5]	Sloth, Niels Morten, 2006. Totalt fosforniveau ved brug af fytase i fabriksfremstillet smågrisefoder. Meddelelse nr. 751, Dansk Svineproduktion.
[6]	Vils, Else og Niels Morten Sloth, 2006. Næringsindhold i korn fra høsten 2006. Notat nr. 0617, Dansk Svineproduktion.
[7]	Vils, Else, N.M. Sloth, P. Tybirk, J.B. Pedersen, L.B. Kjær og M. Haastrup, 2006. Forskelle i foderværdi i danskdyrkede sorter af vinterhvede, vårbyg og vinterbyg. Meddelelse nr. 731, Dansk Svineproduktion.