Det meget dårlige bytteforhold mellem foder og notering, og deraf følgende meget lave dækningsbidrag, gør det nødvendigt at se på, om der skal foretages justeringer i den daglige produktion.
De sidste kilo der lægges på grisen er dem der kræver mest foder, og dermed er de dyreste. Samtidig øges risikoen for, at vægten kommer over basisvægten således, at der gives et vægtfradrag i afregningsprisen.
Under normale produktionsøkonomiske forhold, med en overvægtsgrænse på 86 kg, er den optimale slagtevægt ca. 82 kg. Under de nuværende produktionsøkonomiske forhold er den optimale slagtevægt imidlertid nærmere 79 kg.
Forudsætning for beregningerne
Ved 80 kg slagtevægt er der anvendt en foderudnyttelse på 2,85 FEsv pr. kg tilvækst og en kødprocent på 60,2. For hvert kilo slagtevægten falder eller stiger, er fodernyttelsen reguleret med 0,01 FEsv pr. kilo slagtekrop og kødprocenten er reguleret med 0,1 kødprocent enhed pr kilo slagtekrop.
Med en foderpris på 1,76 kr. pr foderenhed er det i tabel 1 beregnet, hvordan smågriseprisen og den optimale slagtevægt udvikler sig i forhold til noteringen. Med den nuværende notering på 9,10 kr. er den optimale slagtevægt 79 kg stigende med 1 kilo for hver gang noteringen stiger med 1 kr.
Tabel 1. |
Optimal slagtevægt ved en foderpris på 1,76 kr. pr. FEsv |
Notering |
Smågrisepris |
DB pr. gris |
DB pr. stiplads |
Optimal slagtevægt, gris |
9 |
304 |
29 |
112 |
79 |
10 |
347 |
64 |
244 |
80 |
11 |
390 |
100 |
377 |
81 |
12 |
433 |
138 |
512 |
82 |
Tabel 2. |
Optimal slagtevægt ved en foderpris på 1,50 kr. pr. FEsv |
Notering |
Smågrisepris |
DB pr. gris |
DB pr. stiplads |
Optimal slagtevægt, gris |
9 |
320 |
69 |
257 |
79 |
10 |
363 |
103 |
392 |
80 |
11 |
406 |
140 |
529 |
81 |
12 |
488 |
181 |
668 |
82 |
Salg af marginalgrise til puljen
Nogle svineproducenter er i den situation at de har en integreret besætning, hvoraf en del af smågrisen sælges i stedet for at blive opfedet i egen slagtesvinebesætning. Hvis disse grise sælges til puljen, fås der i øjeblikket en særdeles lav pris sammenlignet med den beregnede smågrisenotering. Dermed opstår spørgsmålet, om det er mere optimalt at sænke slagtevægten i sin produktion. Hvis smågrisene skal sælges til puljen til fx 230 kr., og den beregnede smågrisenotering er 308 kr. ved en notering på 9,10 kr. pr. kg, opstår der et tab på 78 kr. pr. smågris. Beregningen i tabel 3 viser, at det godt kan betale sig at sænke slagtevægten fra fx 80 til 75 kg, hvorved omsætningshastigheden reduceres fra 13 til 12 uger pr. hold.
For en besætning, hvor der fx produceres 250 DE i slagtesvin, øges produktionen dermed fra 8.400 slagtesvin til 9.350 slagtesvin årligt. Dækningsbidraget øges fra 268.000 kr. til 328.000 kr. årligt. Beregningen viser imidlertid at det ikke kan betale sig at sænke slagtevægten yderligere. Hvis antallet af uger pr. hold fx reduceres til 11 uger, vil det medføre at slagtevægten skal reduceres med yderligere 5 kg, til 70 kg. Dermed opstår der et mindre tab i forhold til at fastholde 13 uger mellem holdene. Produktionen af slagtesvin kan ganske vist øges til 10.600 inden for de 250 DE, men afregningssystemet er sammensat således, at der opstår et fradrag på ca. 20 øre pr. kg i gennemsnit og dermed opstår der et dissideret tab ved at producere egne smågrise på trods af, at de marginale smågrise indsættes til puljepris på 230 kr. i stedet for den beregnede notering på 308 kr.
Tabel 3. |
Marginal smågrise – Pulje 230 kr. Beregnet notering 308 kr. |
Uger pr. hold |
13 |
12 |
11 |
Øget omsætning af smågrise |
0 |
7,7 |
15,4 |
Gns. smågrisepris |
308 |
302 |
296 |
Prod. slsv. årligt (250 DE) |
8.400 |
9.350 |
10.600 |
Slagtevægt, kg |
80 |
75 |
70 |
DB årligt (1.000 kr.) |
268 |
328 |
256 |
Afregningspris pr. kg |
9,52 |
9,51 |
9,33 |