De hidtil gældende standardligninger fra 1997 til beregning af N og P i husdyrgødning er revideret med baggrund i nyere forsøgsresultater. De nye standardligninger er gældende fra 1. august 2007.
Standardforudsætninger for normtallene og normtallene for N og P ab dyr gældende for gødningsåret 07/08 er fastlagt. Normindhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kan korrigeres til egne tal ved at beregne en korrektionsfaktor. Korrektionen foretages herefter ved at gange den beregnede normproduktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. Formler til beregning af korrektionsfaktorer er ligeledes fastlagt gældende for gødningsåret 07/08.
”Type 1” korrektion anvendes ved afvigende ind- og afgangsvægte. ”Type 2” korrektion anvendes, hvis både ind- og afgangsvægte og foderforbrug eller foderets indhold af råprotein (eller fosfor) afviger fra standardforudsætningerne. Dokumentationskravet til type 2 korrektion er en P-rapport, der mindst skal dække en sammenhængende periode på 12 måneder inden for perioden 15. september 2006 til 15. februar 2008. I gødningsregnskaber er der krav om, at der anvendes enten type 1- eller type 2-korrektion for kvælstof.
Input til korrektion 2 kan med fordel samles på skemaet i bilag 1. Hjemmeblandere, der anvender egen avl eller i øvrigt ikke har deklarerede indholdsværdier på de anvendte fodermidler, skal anvende standardværdier for gram råprotein og FE pr. kg, se bilag 2.
Baggrund
Et af myndighedskravene til jordbrugere er, at de skal lave gødningsplan og gødningsregnskab for at have lov til at købe N-holdig handelsgødning uden afgift. Under udarbejdelse af gødningsplan og gødningsregnskab beregnes mængden af N i husdyrgødning. Mængden af N i gødning beregnes som en normproduktion. Normproduktion beregnes ud fra antal producerede dyr og normtal for N i gødning. Normproduktion skal korrigeres til grisenes aktuelle vægtinterval i perioden. Korrektion for afvigende ind- og afgangsvægt kaldes korrektion type 1 og er obligatorisk.
Normtallene fremgår af Plantedirektoratets Vejledning om gødsknings- og harmoniregler [1]. Reglerne vedr. husdyrgødning, herunder beregning af en besætnings normproduktion samt reglerne for korrektion af normproduktionen til besætningens egne forudsætninger er beskrevet i vejledningens kapitel 3.2. Man kan også beregne sin normproduktion på Plantedirektoratets hjemmeside.
I gødningsplanen beregnes en N-kvote for den aktuelle markplan. Denne N-kvote må ikke overskrides. Såfremt jordbrugeren kan dokumentere, at der er mindre N i den anvendte husdyrgødning end standard, kan dette berettige til køb af en større mængde N fra handelsgødning. Mindre N i den anvendte husdyrgødning kan forekomme, hvis besætningen har et lavere foderforbrug eller der er et lavere indhold af råprotein i foderet. En korrektion herfor kaldes korrektion type 2. Den er frivillig og kun en fordel, hvis foderforbrug eller protein i foder ligger under standardforudsætningerne, som i øvrigt svarer til landsgennemsnittet. Hvis der bruges type 2 korrektion, må der ikke samtidig laves type 1 korrektion, da denne er indeholdt i type 2.
I det følgende vises de nye standardligninger samt standardforudsætninger og normtal for N og P ab dyr, og endelig formlerne for korrektion 1 og 2 gældende for planperioden 1. august 2007 - 31. juli 2008. Desuden som bilag 1 et revideret skema til basisoplysninger for korrektion 2 og som bilag 2 tabelværdier til beregning for hjemmeblandet foder.
Nye standardligninger for beregning af N og P ab dyr
De hidtil gældende standardligninger fra 1997 [2], [3] er revideret med baggrund i nyere forsøgsresultater [4], [5] og [6]. Baggrund og dokumentation for de nye standardligninger vil blive udgivet af DJF, Århus Universitet. De nye standardligninger er gældende fra 1. august 2007.
Standardligninger, Søer:
|
N ab dyr pr. årsso: (FE pr. årsso × g råprotein pr. FE)* / 6.250) ÷ 1,98 ÷ (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst).
P ab dyr pr årsso: (FE pr. årsso × g fosfor pr. FE)* / 1.000) ÷ 0,58 ÷ (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,006 kg P pr. kg tilvækst).
*) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEso og FEsv, anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEso og FEsv, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEso x FEso pr. årsso + g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso) / (FEso + FEsv). Tilsvarende metode anvendes ved fosfor. |
Standardligninger, Smågrise:
|
N ab dyr smågrise: (FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6.250) ÷ ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst.
P ab dyr smågrise: (FEsv pr. produceret gris × g fosfor pr. FEsv / 1.000) ÷ ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × 0,0049 kg P pr. kg tilvækst). |
Standardligninger, Slagtesvin:
|
N ab dyr slagtesvin: (FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6.250) ÷ ((afgangsvægt* ÷ indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst).
P ab dyr slagtesvin: (FEsv pr. produceret svin × g fosfor pr. FEsv / 1.000) ÷ ((afgangsvægt* ÷ indgangsvægt) × 0,0055 kg P pr. kg tilvækst).
*) Afgangsvægt beregnet i P-kontrollen som slagtevægt × 1,31. |
Forudsætninger for produktivitet og indhold af protein og fosfor, normtal 07/08
Standardforudsætninger for produktivitet og indhold af protein og fosfor i foder er fastlagt for gødningsåret 07/08 og fremgår af tabel 1.
|
Tabel 1. |
Standardforudsætninger for gødningsproduktion fra svin i gødningsåret 07/08 |
|
Svin |
Tilvækst |
FE* pr. kg |
FE* pr. |
Råprotein |
Fosfor |
Afgangs- |
|
1 årsso på stald inkl. 25,6 grise til 7,3 kg |
|
|
1.470 |
139,5 |
5,0 |
|
|
1 årsso på friland inkl. 25,6 grise til 7,3 kg |
|
|
1.600 |
139,5 |
5,0 |
|
|
1 smågris, 7,3-31 kg |
23,7 |
2,03 |
|
159,5 |
5,4 |
31 |
|
1 slagtesvin, 31-105 kg |
74 |
2,85 |
|
154,8 |
4,5 |
105 |
|
*) Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, ved søer opgives foderforbrug som summen af FEso og FEsv. |
||||||
Normtal for N og P ab dyr
I tabel 2 vises normtal for svinegødningens indhold af N og P ab dyr. Til sammenligning er vist indholdet fra tidligere år.
|
Tabel 2. |
N- og P-indhold i svinegødning ab dyr 07/08 sammenlignet med tidligere år |
|
|
N ab dyr, kg |
P ab dyr, kg |
||||||
|
Gødningsår |
99/00 |
03/04 |
06/07 |
07/08 |
99/00 |
03/04 |
06/07 |
07/08 |
|
1 årsso inkl. grise til fravænning |
26,61 |
27,17 |
26,48 |
26,03 |
7,31 |
6,62 |
6,04 |
5,65 |
|
1 smågris, fravænning til 30 kg |
0,642 |
0,655 |
|
|
0,175 |
0,152 |
|
|
|
1 smågris, fravænning til 31 kg |
|
|
0,670 |
0,507 |
|
|
0,136 |
0,144 |
|
1 slagtesvin, 30-100 kg |
3,15 |
- |
|
|
0,724 |
- |
|
|
|
1 slagtesvin, 30-102 kg |
- |
3,25 |
|
|
- |
0,620 |
|
|
|
1 slagtesvin, 31-104 kg |
|
|
3,182 |
|
|
|
0,541 |
|
|
1 slagtesvin, 31-105 kg |
|
|
|
3,033 |
|
|
|
0,542 |
Korrektion af kvælstof- og fosforindhold i husdyrgødning
Det er relevant at lave en kvælstofkorrektion, hvis man kan dokumentere, at indholdet af kvælstof i gødningen er lavere end normtallene. Derved får man mulighed for at købe en større mængde afgiftsfri handelsgødning. Korrektion af normproduktion af fosfor er også fagligt relevant ved gødningsplanlægning, men fosforgødning er ikke reguleret med afgifter på samme måde som kvælstofgødning. Korrektion af normproduktion af fosfor kan desuden være relevant i forbindelse med miljøansøgninger.
Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Korrektionen foretages herefter ved at gange den beregnede normproduktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 bruges ved afvigende ind- og afgangsvægte. Type 2 bruges, hvis både ind- og afgangsvægte og foderforbrug eller foderets indhold af råprotein (eller fosfor) afviger fra standardforudsætningerne.
Der er flg. krav til dokumentation: Årssøer skal dokumenteres ved hjælp af besætningsoptegnelser. Antal samt ind- og afgangsvægt på smågrise og slagtesvin skal dokumenteres ved hjælp af købs-, salgs- eller leveringsbilag. Danish Crown og SPF har til dette formål gjort det muligt at hente egne opgørelser via internettet/landmandsportalen. P-kontrol, der er udarbejdet på baggrund af købs- og salgsbilag kan umiddelbart anvendes. Hvis der ikke er P-kontrol, skal producerede slagtesvin beregnes som leverede slagtesvin × 1,01.
Som dokumentation til type 2 korrektion anvendes en P-rapport, der mindst skal dække en sammenhængende periode på 12 måneder inden for perioden 15. september 2006 til 15. februar 2008. Input til korrektion 2 kan med fordel samles på skemaet i bilag 1. Bemærk at der skal angives total råprotein pr. FE (ikke ford. råprotein pr. FE).
Hjemmeblandere, der anvender egen avl eller i øvrigt ikke har deklarerede indholdsværdier på de anvendte fodermidler, skal anvende standardværdier for gram råprotein og FE pr. kg, se bilag 2.
For søer findes kun type 2 korrektion, hvilket betyder, at man enten skal bruge normtallene ukorrigeret eller lave en samlet korrektion for foderforbrug, produktivitet og foderets indhold.
Korrektionsformler type 1 og 2
Korrektionsformler, Søer:
|
Type 2: |
N: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × g råprotein pr. FE) / 6.250) ÷ 1,98 ÷ (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 26,03*).
P: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × g fosfor pr. FE) / 1.000) ÷ 0,58 ÷ (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) / 5,65*).
*) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEso og FEsv anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEso og FEsv, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso + g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso) / (FEso + FEsv). Tilsvarende metode anvendes ved fosfor. |
Korrektionsformler, Smågrise:
|
Type 1: |
N: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (13,71 + 0,2006 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 507.
P: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (5,59 + 0,0128 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 144. |
|
Type 2: |
N: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6.250) ÷ ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,507.
P: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris × g fosfor pr. FEsv / 1.000) ÷ ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,144. |
Korrektionsformler, Slagtesvin:
|
Type 1: |
N: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (13,71 + 0,2006 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3033.
P: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt ÷ indgangsvægt) × (5,59 + 0,0128 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 542. |
|
Type 2: |
N: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) ÷ ((afgangsvægt* ÷ indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,033.
P: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret svin × g fosfor pr. FEsv / 1000) ÷ ((afgangsvægt* ÷ indgangsvægt) × 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,542.
*) afgangsvægt beregnet i P-kontrollen som slagtevægt × 1,31 |
Referencer
|
Vejledning om gødnings- og harmoniregler. 2006/07. Plantedirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. |
|
|
Poulsen H.D. og V.F. Kristensen, 1997, Normtal for husdyrgødning – en revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Beretning nr. 736, Dansk Jordbrugsforskning. |
|
|
Poulsen H.D. et al 2001, kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning – normtal 2000, DJF-rapport nr. 36. |
|
|
Fernández, J. A, og Allan Danfær. 2007. Revision af normtallene for svinekroppens indhold af N og P samt indholdet per kg tilvækst. Fortroligt Notat. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Forskningscenter Foulum. |
|
|
Moustsen V. A. et al. 2004. Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin. |
|
|
Andersen et al. 1999. Slagtesvindets sammensætning. Meddelelse nr. 499, Landsudvalget for Svin. |
|
|
Jultved, Claus Rubæk, 2006. Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2006. Notat nr. 0627, Dansk Svineproduktion. |
Appendiks 1
|
Data til korrektion af svinegødningens indhold af N og P. Gødningsåret 07/08 |
|
Navn:
|
|
||||
|
Adresse:
|
|
||||
|
På baggrund af P-rapport for perioden fra d.: _____ |
2006 |
til d.: |
_________ |
200_ |
|
|
|
Egne tal |
|
Normtal 07/08 |
|
Antal årssøer |
|
stk. |
|
|
FEsv + FEso pr. årsso |
|
FE |
1.470 |
|
g total råprotein pr. FE |
|
g/FE |
139,5 |
|
Fravænnede grise pr. årsso |
|
stk. |
25,6 |
|
Vægt ved fravænning |
|
kg |
7,3 |
|
g P pr. FE |
|
g/FE |
5,0 |
|
Antal smågrise produceret pr. år |
|
stk. |
|
|
Vægt ved fravænning |
|
kg |
7,3 |
|
Vægt ved salg/overførsel |
|
kg |
31,0 |
|
FEsv pr. kg tilvækst |
|
FEsv |
2,03 |
|
FEsv pr. produceret gris |
|
FEsv |
48,1 |
|
g total råprotein pr. FEsv |
|
g/FEsv |
159,5 |
|
g P pr. FEsv |
|
g/FEsv |
5,4 |
|
Antal slagtesvin produceret pr. år |
|
stk. |
|
|
Vægt ved indsættelse |
|
kg |
31,0 |
|
Vægt ved afgang (slagtevægt × 1,31) |
|
kg |
105 |
|
FEsv pr. kg tilvækst |
|
FEsv |
2,85 |
|
FEsv pr. produceret gris |
|
FEsv |
210,9 |
|
g total råprotein pr. FEsv |
|
g/FEsv |
154,9 |
|
g P pr. FEsv |
|
g/FEsv |
4,5 |
Appendiks 2
|
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin (Vejledningens Tabel 7) |
|
|
g råprotein pr. kg |
FEsv pr. kg |
FEso pr. kg |
|
Vårbyg 2005 |
95 |
1,02 |
1,02 |
|
Vårbyg 2006 |
96 |
1,04 |
1,04 |
|
Vårbyg 2007 |
98 |
1,02 |
1,02 |
|
Vinterbyg 2005 |
92 |
1,03 |
1,03 |
|
Vinterbyg 2006 |
99 |
1,04 |
1,04 |
|
Vinterbyg 2007 |
103 |
1,03 |
1,03 |
|
Hvede, 2005 |
95 |
1,14 |
1,13 |
|
Hvede, 2006 |
96 |
1,16 |
1,14 |
|
Hvede, 2007 |
98 |
1,14 |
1,12 |
|
Rug |
82 |
1,10 |
1,09 |
|
Havre |
87 |
0,87 |
0,89 |
|
Tritikale |
93 |
1,13 |
1,12 |
|
Rapsfrø DL |
179 |
2,07 |
2,05 |
|
Rapsskrå |
342 |
0,71 |
0,77 |
|
Rapskage 5% fedt |
346 |
0,81 |
0,86 |
|
Rapskage 9% fedt |
311 |
0,89 |
0,95 |
|
Rapskage 14,6% fedt |
291 |
1,03 |
1,08 |
|
Sojaskrå |
427 |
0,88 |
0,91 |
|
Sojaskrå, afskallet |
468 |
0,93 |
0,96 |
|
Sojaprot. HP 300 |
554 |
0,95 |
0,98 |
|
Solsikkeskrå, delv. afsk. 14% træstof |
371 |
0,71 |
0,77 |
|
Solsikkeskrå, delv. afsk. 22% træstof |
317 |
0,54 |
0,63 |
|
Solsikkeskrå, delv. afsk. 17% træstof |
372 |
0,67 |
0,74 |
|
Solsikkekage, delv. afsk. 21% træstof |
298 |
0,75 |
0,83 |
|
Solsikkekage, delv. afsk. 15 % træstof |
364 |
0,95 |
1,01 |
|
Ærter |
204 |
1,01 |
1,02 |
|
Valle, kategori A |
7 |
0,07 |
0,06 |
|
Valle, kategori B |
3 |
0,08 |
0,08 |
|
Fiskemel, standard |
704 |
1,13 |
1,10 |
|
Fiskemel, Island |
683 |
1,34 |
1,29 |
|
Svinefedt 92/10 |
0 |
3,79 |
3,64 |
|
Sojaolie |
0 |
4,04 |
3,88 |
|
Rapsolie |
0 |
3,81 |
3,66 |
|
Palmeolie |
0 |
4,04 |
3,88 |
|
PFAD |
0 |
3,77 |
3,62 |
|
Gærfløde, Novo |
74 |
0,16 |
0,16 |
|
Gærfløde, sprit |
109 |
0,22 |
0,24 |