24. januar 2008

Notat Nr. 0803

Milokorn - beskrivelse og foreløbige tabelværdier

Ved køb af milokorn anbefales det at efterspørge garanti/analyser for maks. tanninindhold. Før anvendelse af milokorn skal foderblandingen optimeres, da milokorn indeholder mindre lysin og fosfor end byg og hvede.
Milokorn (Sorghum) dyrkes i tørre og varme egne over hele verden, men USA står for 90 pct. af eksportmarkedet. I USA arbejder de med fire handelsklasser: Sorghum, Tannin Sorghum, Hvid Sorghum og Mixed Sorghum. Importeret milokorn vil typisk være fra klassen Sorghum, som også er den mest dyrkede i USA. Tannin i Sorghum påvirker smag, fordøjelighed og foderudnyttelse.

I Holland skelnes mellem milokorn med mindre end 0,4 pct. tannin og milokorn med mere end 1 pct. tannin. De hollandske energivurderinger svarer til, at der er en forskel på ca. 15 FEsv pr. 100 kg på disse to kvaliteter. Andre udenlandske undersøgelser tyder ligeledes på, at energiværdien i forskellige sorghumsorter kan variere fra niveau med hvede og majs for de bedste sorter og ned til lidt under byg for sorter med højt tanninindhold. Ved køb af milokorn anbefales det at efterspørge garanti/analyser for maks. tanninindhold på 0,4 pct.

Den foreløbige energivurdering på Sorghum svarer til hvede, men med lavere indhold af standardiseret ford. råprotein, lysin og fosfor. Desuden er fordøjeligheden af fosfor lav, da der tilsyneladende ikke er fytase i milokorn. Det er derfor vigtig at optimere foderblandingen, inden dele af kornet erstattes med milokorn.

Udenlandske undersøgelser tyder på, at milokorn kan anvendes som hel eller delvis erstatning for majs eller hvede afhængig af kvaliteten. Den danske anbefaling er maks. 50 pct. til søer, 0 pct. til smågrise, 20 pct. til slagtesvin < 40 kg og 40 pct. til slagtesvin > 40 kg. De foreløbige erfaringer med milokorn af god kvalitet i Danmark tyder på, at milokorn iblandet op til ovennævnte grænser ikke giver problemer.

Det anbefales hjemmeblandere at følge anbefalingerne for partikelfordeling i formalet af hvede.

Baggrund

Mangel på korn og stigende kornpriser fra høst 2007 er årsag til import af milokorn fra USA. I efteråret 2007 er der importeret to partier, men der forventes øget import fra 2008. Da milokorn ikke har været anvendt i dansk svinefoder i mange år, er der behov for opdatering af beskrivelsen og tabelværdierne for det.

Beskrivelse af milokorn

Milokorn er korn af Sorghum bicolor (L.) Moench s.l. Milokorn er en hirseart og kan dyrkes i mere tørre egne end f.eks. majs. Milokorn dyrkes bl.a. i USA, Mexico, Sydamerika, Afrika, Indien, Kina og Australien. På verdensplan er milokorn den 5.-vigtigste kornart. Milokorn anvendes som føde- og fodermiddel samt til ethanolproduktion. USA er hovedeksportør med 90 pct. af markedet [1].

Milokorn har nr. 1.22 i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer [2].

InfoSvin/8001a%5Felv%5Fmilokorn1067.tif

Figur 1.

Milokorn

Kvalitet

Milokorn kan indeholde produktionshæmmende stoffer fra gruppen tanniner. Tanniner kan danne komplekser med protein (foderprotein og enzymer) og kulhydrater, hvilket medfører reduceret udnyttelse af foderets indhold af protein og kulhydrat. Tanniner smager dårligt og kan medføre lavere foderoptagelse mv.(Se Info Svin afsnittet: Skadelige stoffer (ANF).

I USA opererer de med fire handelsklasser: Sorghum, Tannin Sorghum, Hvid Sorghum og Mixed Sorghum. Tannin Sorghum vurderes af USDA's korninspektion på mængden af mørk pigment i frøskallen, en metode, der ikke er særlig præcis. Sorghum med højt tanninindhold kaldes også bird-resistant, fordi det smager bittert, så fuglene ikke tager frøene. Importeret milokorn vil typisk være fra klassen Sorghum, som også er den mest dyrkede i USA. Kravene til klassen "Sorghum" er, at den er lav i tanninindhold og indeholder mindre end 98 pct. Hvid Sorghum og højst 3 pct. Tannin Sorghum. Farven vil typisk være hvid, gul, pink, orange, rød eller bronze. Sorghum inddeles yderligere i fire "Grades" efter veldefinerede kvalitetskrav for hl-vægt, skadede kerner og maks. mængde fremmede stoffer [3].

Af udenlandske kilder fremgår det, at der er stor sortsvariation i energiværdi begrundet primært i forskelle i tanninindhold, mens variation i den øvrige næringsstofsammensætning spiller en mindre rolle [3], [4], [5], [6], [7]. Energiværdierne ligger på niveau med hvede og majs for de bedste sorter og ned til lidt under byg for sorter med højt tanninindhold.

I den hollandske fodertabel [8] skelnes mellem milo (Sorghum) med mindre end 0,4 pct. tannin og milo med over 1 pct. tannin. Forskellen er markant, se tabel 1:

Tabel 1:

Tilsyneladende ileale fordøjeligheder afhængig af tanninindhold i milokorn, data fra den hollandske fodertabel [8].

Tilsyneladende ileal fordøjelighed :

Milokorn < 0,4 % tannin

Milokorn > 1 % tannin

Protein

76 %

51 %

Fedt

73 %

59 %

NFE

96 %

89 %

De lavere protein- og fedtfordøjeligheder kunne tyde på enzymhæmning og dermed et stort endogent tab.

Den samlede effekt svarer til ca. 8 pct. lavere fordøjelighed af organisk stof - hvilket, hvis vi ville finde det samme med EFOS og EFOSi, vil betyde ca. 15 FEsv pr. 100 kg.

Det usikkert, om EFOS-metoderne kan skelne disse kvalitetsforskelle præcist, da EFOS i princippet finder den potentielle fordøjelighed ved enzymoverskud. Men da det er sikkert, at tannin har stor betydning, er kravet om maks. 0,4 pct. tannin meget relevant. En amerikansk oversigtsartikel [9] angiver energiværdien af lav-tannin milokorn til 95 pct. af majs og høj-tannin milokorn til ca. 83 pct. af majs.

Maks. iblanding

Den danske anbefaling er maks. 50 pct. til søer, 0 pct. til smågrise, 20 pct. til slagtesvin < 40 kg og 40 pct. til slagtesvin > 40 kg. De foreløbige erfaringer med milokorn i Danmark tyder på, at lav-tannin milokorn, iblandet op til ovennævnte grænser, ikke giver problemer. Udenlandske undersøgelser tyder på, at milokorn af god kvalitet kan anvendes som hel eller delvis erstatning for majs eller hvede afhængig af kvaliteten.

Kemisk indhold

Analyser af de første to partier af importeret milokorn fra 2007 samt danske og udenlandske fodermiddeltabeller ligger til grund for en foreløbig opdatering af tabelværdier for milokorn [8], [10], [11], [12], [13], se appendix.

Milokorn indeholder ikke fytase, og fordøjeligheden af fosfor er meget lav, når der ikke er tilsat fytase. En enkelt undersøgelse viser, at fytase også øger fordøjeligheden af foder baseret på milokorn. De angivne fordøjeligheder af fosfor i milokorn tilsat fytase er baseret på skøn. Et foreløbigt datablad på milokorn fremgår af appendix.

I de foreløbige tabelværdier har milokorn 1,16 FEsv pr. kg ved en tørstofpct. på 87,5 pct. Der er 9 pct. protein og 2,5 g fosfor pr. kg vare. Bemærk, at indholdet af råprotein og fosfor vil variere ligesom i andre kornarter. Sammenlignet med vårbyg og vinterhvede (gns.værdier 2005-07) har milokorn et energiindhold svarende til vinterhvede, mens st. ford. lysin og ford. fosfor pr. FEsv ligger væsentligt lavere, se tabel 2. Det er derfor vigtigt at optimere foderblandingen, før man anvender milokorn, som en del af kornblandingen.

Tabel 2:

Sammenligning af milokorn (foreløbige resultater) med vårbyg og vinterhvede (gns. 2005-07).

Tabelværdi

Vårbyg, gns. 05-07

Vinterhvede, gns. 05-07

Milokorn, foreløbig

Tørstof, pct.

85

85

87,5

FEsv pr. kg.

1,03

1,15

1,16

St.ford. lysin pr. FEsv

2,5

2,0

1,4

Ford. P pr. FEsv v. 60 pct fytase
(hjemmeblander)

1,4

1,4

0,7

Milokorn har et væsentligt mindre indhold af arabinoxylaner end hvede, derfor må xylanase forventes at have begrænset effekt på milokorn.

Håndtering

Som med andet korn er fordøjeligheden i praksis afhængig af formalingsgraden [14]. Det anbefales hjemmeblandere at følge anbefalingerne for partikelfordeling i formalet hvede. Meget fin formalet milokorn vil kunne danne bro i silo og foderautomater [9].

Referencer

[1]

U.S. grains Council. 2008

[2]

Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder. Bekendtgørelse nr. 1177 af 23. oktober 2007.

[3]

United States Standards for Sorghum, USDA, 1993

[4]

Hibbers A.C. et al. 1982 Nutritive characteristics of different varieties of Sorghum and corn grains. Jour. Anim. Sci. 1982

[5]

Rooney L.W. & R.L. Pflugfelder. Factors affecting starch digestibility with special emphases in Sorghum and corn. Jour. anim. Sci. 1986

[6]

Shelton J.L. et al. Effect of nonwaxy and waxy sorghum on growth, carcass trait, and glucose and insulin kinetics af growing-finishing barrows and gilts. Jour. anim. Sci. 2004

[7]

Nyannor E.K.D. et al. Nutritional evaluation of high-digestable sorghum for pigs and broiler chicks. Jour. Anim. Sci. 2007

[8]

CVB's Veevodertabel. Hollandsk fodermiddeltabel

[9]

Myer R.O. et al. Feeding grain sorghum to Swine. IFAS. University of Florida. 2006

[10]

Nutrient Requirements af Swine, NAC. Amerikanske fodermiddeltabel

[11]

Feedbase. com. Fransk fodermiddeltabel

[12]

Misciatelli L. et al. Fodermidlers indhold af aminosyrer og aminosyrers andet af AAT. Landbrugets Rådgivningscenter. Dansk Kvæg. Rapport nr. 98. 2002.

[13]

Pedersen C. Studies in relation to a new protein evaluation system for slaughter pigs. Ph.d. afhandling, KVL og DJF. 2001

[14]

Healy B.J. Optimum particle size af corn and hard and soft sorghum for nursery pigs. Jour. Anim. Sci. 1994

 

Appendix

Milokorn, lavt tanninindhold, foreløbig tabelværdi

Kemisk indhold

 

 

Fordøjeligheder

 

 

Pct. af varen

Pct. af tørstof

 

FK

Tørstof

87,5

 

Råprotein (standardiseret)

79,6

Råprotein

9,01

10,3

 

 

Råfedt

3,24

3,7

Fosfor, 0 enheder fytase tilsat

16

Råaske

1,31

1,5

Fosfor, 60% standarddosis** fytase1)

31

Træstof

2,4

2,74

Fosfor, 100% standarddosis** fytase

36

Jodtal

115

115

Fosfor, 150% standarddosis** fytase

42

Jodtalsprodukt/kg TS

37,2

42,6

Fosfor, 200% standarddosis** fytase

45

Energi

EFOS, pct.

 

87

 

 

EFOSi, pct

 

84

 

 

EFNi, pct.

 

91

 

 

FEkorrFaktor

 

1,00

 

 

 

Pr. kg vare

Pr. kg tørstof

 

 

FEsv

1,16

1,33

 

 

FEso

1,15

1,31

 

 

Aminosyrer

Mineraler

 

Pct. af råprotein

Faktor*

 

Pr. kg tørstof

Lysin

2,27

0,98

Calcium, g

0,3

Methionin

1,76

1,02

Fosfor, g

2,9

Cystin

1,91

1,00

Natrium, g

0,1

Treonin

3,29

0,98

Klorid, g

0,0

Tryptofan

1,08

0,98

Kalium, g

3,5

Isoleucin

3,79

0,98

Magnesium, g

1,4

Leucin

12,93

0,97

Svovl, g

0,8

Histidin

2,48

0,97

Jern, mg

67,0

Fenylalanin

5,25

1,02

Kobber, mg

7,0

Tyrosin

3,95

0,98

Mangan, mg

16,0

Valin

4,76

0,97

Zink, mg

20,0

 

 

 

Jod, mg

0,0

 

 

 

Selen, mg

0,12


BEDRIFTLØSNING-SVIN nr. 550-0

*

Aminosyrefordøjelighed i forhold til proteinfordøjelighed

**

Standarddosis fytase kan være en af flg. fytaser:
Ronozyme-P 750 FYT tilsat pr. kg foder (den lavest tilladte dosis er 500 FYT)
Natuphos 500 FTU tilsat pr. kg foder
Phyzyme 500 PPU tilsat pr. kg foder

1)

Vær opmærksom på at 60 procent standarddosis ikke er godkendt for alle kombinationer af dyregrupper og fytasetyper – jf. beskrivelse i Notat nr. 0511, Landsudvalget for Svin.


Institution: Dansk Svineproduktion

Forfatter: Else Vils, Per Tybirk

Udgivet: 24. januar 2008

Fagområde: Ernæring