Inventar til forbedring af hygiejne i stier til løsgående farende og diegivende søer

I farestier anbefales fast gulv under soen og under pattegrisene. I farestier, hvor søerne er løse, kan fast gulv påvirke hygiejnen negativt. Dette var også tydeligt i en afprøvning af stikoncepter til løse farende og diegivende søer, hvor der indgik fast betongulv som en del af gulvprofilen i størstedelen af stityperne. Efter den pågældende afprøvning, blev det valgt i en af de afprøvede stityper at opsætte en ’gødevæg’ med det formål i højere grad at få søerne til at stå med bagparten over spaltegulvet ved afsætning af gødning og dermed opnå en forbedret hygiejne i stierne.

Formålet med nærværende undersøgelse var således i et kendt stidesign at vurdere betydningen af en ’gødevæg’ på søernes gødeadfærd og dermed på mulighederne for at forbedre hygiejnen.

Det konkluderes, at opsætning af en ’gødevæg’ i høj grad øgede andelen af gødningsafsætninger, hvor søernes bagpart var placeret over spaltegulvet. Derfor vurderes det, at en gødevæg vil medføre en betydelig forbedring af hygiejnen.

Baggrund

I farestier anbefales fast gulv under soen – dels for at kunne tilbyde redebygningsmateriale og dels for at reducere risikoen for skuldersår. Dette er også anbefalingen i stier til løsgående farende og diegivende søer, men undersøgelser (fx [1]) og erfaringer fra praksis viser, at det kan være vanskeligt at opretholde en god hygiejne på det faste gulv, fordi søerne ofte gøder og/eller urinerer på det faste gulv.

I en afprøvning [1] af stityper til løsgående diegivende søer, hvor hovedparten af stierne havde en andel fast gulv, viste det sig, at spaltegulvet ikke fungerede tilfredsstillende i forhold til at opnå en høj hygiejne. I gennemsnit gødede/urinerede søerne kun med bagparten over spaltegulvet i 20-30 pct. af tilfældene. Men søerne orienterede sig oftest (68-80 pct. af tilfældene) mod gangarealet. Det blev derfor vurderet, at der var mulighed for at forbedre hygiejnen i stierne ved i højere grad at tage højde for søernes gødeadfærd i stidesignet.

Med udgangspunkt i, at søerne - ved gødningsafsætning - oftest orienterede sig mod gangarealet men med bagparten over det faste gulv (figur 1) blev potentialet i at montere et stykke inventar - en såkaldt gødevæg - vurderet. Gødevæggen blev monteret i en af de tidligere anvendte stityper, bred T-sti [1] og skulle forhindre søerne i at stå på skrå i stierne og i stedet sikre, at søernes bagpart var over spaltegulvsområdet ved afsætning af gødning (figur 2).


Figur 1. Resultater for gødeadfærd (efter faring) i Bred T-sti uden gødevæg.	Figur 2. Bred T-sti, hvor der er placeret en ’gødevæg’ ved overgangen mellem rede-område og spaltegulvsområde.

Materiale og metoder

Undersøgelsen blev gennemført i en forsøgsstald ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, i Foulum.

Tabel 1

Oversigt over dyr og perioder, hvor der blev set video fra

	Med gødevæg
Gns. kuldnummer for søer ¹	1
Antal søer	23
Antal stier	12
Dage (efter fødsel af første gris)	+3, +4
Observationsperiode det enkelte døgn	Kl. 5-20
Antal observerede tilfælde af gødningsafsætning/urinering, stk.	267
¹ De observerede søer indgik samtidigt i et EU-projekt, hvorfor der kun var førstekuldssøer, hvoraf en del var kuldsøskende.

Resultater

Gødevæggens indflydelse på placering af søernes bagpart ved gødningsafsætning

I både den brede T-sti uden gødevæg og i den brede T-sti med gødevæg stod søerne med hovedet mod det åbne inventar og indgangen til stien i størstedelen af gødetilfældene efter faring.

Når søerne stod med hovedet mod indgangen til stierne, var det i stierne med gødevæg en større andel af søerne, som havde bagparten over spaltegulv (figur 3), sammenlignet med søerne i stierne uden gødevæg (figur 1), og dermed var der mulighed for en forbedret hygiejne i stierne ved at montere gødevæggen.

InfoSvin/not0808c1123.tif

Figur 3. Resultater for gødeadfærd (efter faring) i Bred T-sti med gødevæg.

Det kan ikke udelukkes, at en del af forklaringen på den hyppigere afsætning over spaltegulvet i stierne med gødevæg skyldtes, at søerne var førstekuldssøer og derfor generelt kortere end søerne i forsøget uden gødevæg, hvor søerne var ældre og dermed større.

Konklusion

Som nævnt ovenfor var der betydelig forskel i søernes alder i undersøgelsen med gødevæg i forhold til undersøgelsen uden gødevæg, og det kan ikke udelukkes at have påvirket søernes adfærd, da de unge søer i stierne med gødevæg sandsynligvis var kortere.

På baggrund af forsøget vurderes det dog, at der i farestier til løsgående søer med fordel kan placeres inventar, der bevirker, at søernes bagpart er over spaltegulv ved gødningsafsætning.

Ovenstående viden bør udnyttes ved indretningen af stier til løsgående farende og diegivende søer.

Referencer

[1]	Moustsen, V.A., Pedersen, L.J.; Jensen, T. (2007): Afprøvning af stikoncepter til løsgående farende og diegivende søer. Meddelelse 805, Dansk Svineproduktion

Deltagere
Landbrugstekniker Erik Bach, Den rullende Afprøvning
Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Dansk Svineproduktion
Seniorforsker Lene Juul Pedersen, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Biolog Birthe Houbak, Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning
Landbrugstekniker Carsten Kjærulf Christensen, Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning
Ledende forsøgstekniker Søren Ole Starsig, Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning
Forsøgsmedarbejder Lis Rasmussen, Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning