0-punktsprisen. 0-punktprisen pt., med en foderpris på 1,90 kr. pr. FEsv, er ca. 13 kr. Det svarer til et bytteforhold på 6,8:1 og lige nu er bytteforholdet 4,9:1.
Forudsætning for beregningerne
Forudsætningerne er vist i tabel 1. Ved 81 kg slagtevægt er der anvendt en foderudnyttelse på 2,85 FEsv pr. kg tilvækst og en kødprocent på 60,4. For hvert kilo slagtevægten øges er fodernyttelsen reguleret med 0,01 FEsv pr. kilo slagtekrop og kødprocenten er reguleret med 0,1 kødprocent enhed pr. kilo slagtekrop. Med en foderpris på 1,90 kr. pr. foderenhed er produktionsøkonomien beregnet.
|
Tabel 1. |
Forudsætninger for beregning af produktionsøkonomien |
|
Produktion |
Alm. slagtesvineproduktion |
Tungsvineproduktion |
|
Slagtevægt, kg |
81 |
90 |
|
Tilvækst pr. gris, kg |
76 |
88 |
|
FEsv pr. kg tilvækst |
2,85 |
2,94 |
|
Daglig tilvækst, g |
950 |
950 |
|
Døde/kasserede, pct. |
3,5 |
3,5 |
|
Kødprocent |
60,4 |
59,5 |
|
Foderpris, kr. pr. FEsv |
1,90 |
|
|
Smågrisepris v afregningspris på 11 kr. |
361 |
|
|
Smågrisepris ved afregningspris på 13 kr. |
446 |
|
|
Smågrisepris ved afregningspris på 15 kr. |
531 |
|
Produktionsøkonomien
Omlægning fra almindelig slagtesvineproduktion til tungsvineproduktion kræver grundige overvejelser. Der er ikke plads til en lavere afregningspris, og tungsvineproduktion kræver at der produceres flere DE for at der er økonomi i det. Ved beregning af produktionsøkonomien er der set på økonomien for en producent med 2000 stipladser ved almindelig slagtesvineproduktion. Endvidere er der set på økonomien ved at producere samme antal DE ved hhv. almindelig produktion og tungsvineproduktion.
Beregningerne er foretaget ved det aktuelle prisniveau, hvilket medfører at 0-punktsprisen er 13 kr.
|
Tabel 2. |
Produktionsøkonomien ved tungsvineproduktion |
|
|
Almindelig slagtesvineproduktion |
Tungsvineproduktion |
Tungsvine-produktion |
|||||
|
Antal producerede grise |
8.316 |
7.286 |
6.985 |
|||||
|
Antal stipladser |
2.000 |
2.000 |
2000 |
|||||
|
Antal DE |
256 |
267 |
256 |
|||||
|
Afregningspris, kr. pr. kg |
11 |
13 |
15 |
10,9 |
12,9 |
14,9 |
10,9 |
12,9 |
|
DB pr. gris |
74 |
146 |
219 |
83 |
174 |
264 |
83 |
174 |
|
DB pr. stiplads |
307 |
608 |
910 |
304 |
633 |
961 |
304 |
633 |
|
DB i alt (1.000 kr.) |
613 |
1.216 |
1.820 |
608 |
1.265 |
1.922 |
577 |
1210 |
|
Forskelle |
|
|
|
-5 |
49 |
102 |
-36 |
-6 |
Tunge slagtesvin har en lavere kødprocent end mindre slagtesvin. Det er baggrunden for at afregningsprisen er sat 10 øre lavere pr. kg slagtekrop. Dermed korrigeres økonomien for den lavere produktværdi, som tunge slagtesvin repræsenterer.
Under forudsætning af at staldkapaciteten udnyttes fuldt ud, uanset slagtevægten, er der ved en 0-punktspris på 13 kr. en lille gevinst i produktionsøkonomien på 49.000 kr., svarende til 10 øre pr. kg slagtekrop ved at øge slagtevægten. Hvis afregningsprisen ligger under 0-punktsprisen er der ikke plads til at miste noget på afregningsprisen udover de 10 øre, som er indregnet på grund af en lavere kødprocent.
Hvis produktionstilladelsen ikke kan øges, opstår der et direkte tab ved at producere tunge slagtesvin, når afregningsprisen ligger under 0-punktsprisen, som den gør i øjeblikket. Ved 0-punktprisen er der balance i økonomien og dermed ikke plads til at afregningsprisen reduceres udover de 10 øre, som er en følge af en lavere kødprocent, når økonomien vurderes på basis af samme antal DE.