- Stort set alle hangrise kastreres for at undgå hangriselugt fra
kødet i forbindelse med tilberedning (opvarmning)
- Smågrise kastreres i de fleste andre lande med betydelig
svineproduktion verden over
- Kastreringen må foretages uden bedøvelse, hvis det sker så
tidligt som muligt i perioden fra pattegrisene er mellem to og syv
dage gamle. Kastreringen skal udføres af en dyrlæge eller af en
person som er uddannet til det og har praktisk erfaring med at
kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske
forhold. Reglerne er fastsat på EU-niveau (direktiv) med dansk
implementering i ”Bekendtgørelse om halekupering og kastration af
dyr, nr. 324 af 06.05. 2003”
- Sker kastrationen senere end grisens syvende levedøgn, skal den
bedøves og efterfølgende smertebehandles.
- Svinebranchen forsøgte sig først i 1990’erne med helt at undlade kastration i det såkaldte Hangriseprojekt, hvor man frasorterede kød med hangriselugt. Undladelse af kastration indebærer en række fordele, bl.a.:
-
-
Bedre dyrevelfærd, idet grisene slipper for indgreb
-
Landmanden undgår at udføre et ubehageligt arbejde
-
Bedre produktionsøkonomi, idet hangrise vokser hurtigere og har højere kødprocent end galtgrise (kastrerede grise)
-
Imidlertid betød et forbud mod kød fra ukastrerede grise i Tyskland, som er det største marked for dansk svinekød, at denne produktion måtte opgives.
- Lokalbedøvelse af grise før kastration er ikke løsningen. Dels
fordi det er tvivlsomt, om det reelt vil give bedre dyrevelfærd, da
grisene stadig skal stikkes to gange for at sikre bedøvelsen, dels
fordi de skal fastholdes i længere tid end ved kastration uden
bedøvelse, hvilket stresser grisene, og endelig fordi
lokalbedøvelse kun må foretages af en dyrlæge, og med ca. 13 mio.
hangrise årligt vil det resultere i en uforholdsmæssig stor
ekstraomkostning
- Fuld bedøvelse af grisene er heller ikke et realistisk
alternativ i dag. Der arbejdes på forsøgsplan med udvikling af en
metode med CO2 bedøvelse, men der er endnu ingen
praktisk anvendelige udstyr på markedet ligesom der er risiko for
betydelige arbejdsmiljømæssige problemer. Fuld bedøvelse med andre
midler - bedøvelsesgas eller injektion – vil være meget dyre at
bruge og må kun foretages af en dyrlæge – hvilket vil resultere i
en uforholdsmæssig stor ekstraomkostning
- Cikorierod anvendt i foder har under forsøgsforhold vist
muligvis at have en effekt på dannelse af hangriselugt. Branchen
(Dansk Svineproduktion) gennemfører i øjeblikket sammen med
australske forskere forskningsprojekter med fodring med cikorie,
hvor man bl.a. undersøger effekten af cikorierod på lugt
- Branchen (Dansk Svineproduktion) er involveret i flere
projekter, hvor der undersøges andre alternativer til den nuværende
praksis, bl.a. medicinsk kastration og kønssortering af ornesæd.
Der udestår stadig en del arbejde, før disse metoder i givet fald
kan tages i brug.
- Problemstillingen omkring kastration diskuteres i hele EU, og der er store forskningsprojekter i gang i EU-regi med henblik på fælles løsninger. Der er således ikke tale om et specifikt dansk problem