Justering af fosforfordøjeligheder i fodermidler til svin ved stigende fytasetilsætning

I det nuværende system til beregning af fordøjeligt fosfor i svinefoder anvendes et tabelværk med fem fordøjeligheder pr. fodermiddel, nemlig fordøjeligheden af fosfor ved følgende doser:

0, dvs. ingen tilsat fytase
60 pct. af standarddosis,	dvs. 300 FTU Natuphos,	300 FTU Phyzyme XP,	450 FYT Ronozyme P
100 pct. af standarddosis,	dvs. 500 FTU Natuphos,	500 FTU Phyzyme XP,	750 FYT Ronozyme P
150 pct. af standarddosis,	dvs. 750 FTU Natuphos,	750 FTU Phyzyme XP,	1125 FYT Ronozyme P
200 pct. af standarddosis,	dvs. 1000 FTU Natuphos,	1000 FTU Phyzyme XP,	1500 FYT Ronozyme P

Systemet med de fem niveauer er valgt, fordi effekten af fytase ikke er lineær, og fordi effekten er afhængig af, hvilke fodermidler, der er i blandingen. Det normale har været at bruge doseringen på 60 pct. i hjemmeblandet foder og doseringen på 100 pct. i færdigfoder. Anvendelse af højere dosis var tidligere forbeholdt specialblandinger, men de stigende priser på monocalciumfosfat gør højere fytasedosis relevant i standardfoder.

De anvendte fordøjeligheder er hidtil fundet ved at anvende den gennemsnitlige effekt i færdigfoder på de enkelte fodermidler ud fra to kurver, nemlig en kurve for maksimal effekt på fordøjelighed og en kurve for maksimal effekt på frigivet fosfor. For fodermidler med lavt fosforindhold har det været kurven for maksimal effekt på fordøjelighed, som har bestemt den anvendte fordøjelighed, mens det for fodermidler med højt fosforindhold har været kurven for maksimal effekt på gram frigjort fordøjeligt fosfor, som har bestemt fordøjeligheden.

Det betyder, at der i systemet indtil nu er regnet med lavere opnåelig fordøjelighed i fodermidler med højt fosforindhold som rapskage, sojaskrå, solsikkeskrå og hvedeklid og højere fordøjelighed i fodermidler med lavt fosforindhold, som f.eks. byg, hvede, rug og triticale.

Detaljer omkring det nuværende system findes i notat 0511 i InfoSvin [16].

Fordøjeligheder afhængig af dosering

Nye undersøgelser på DJF har imidlertid vist, at det ved tilsætning af 1500 FYT Ronozyme P er muligt at opnå en høj fordøjelighed også i fodermidler med højt fosforindhold, mens effekten af tilsat fytase på korn er lidt mindre end hidtil antaget. I forsøgene har det faktisk vist sig muligt at opnå en højere fosforfordøjelighed i rapskage og sojaskrå end i korn [15].

Det vurderes, at der nu er forsøgsmæssigt grundlag for at justere fordøjelighederne, dels ud fra forsøgene på DJF og dels ved at se på øvrige resultater fra litteraturen [1], [3], [6], [14].

Det reviderede system til beregning af fosforfordøjelighed bevarer den samme opbygning med fem fordøjeligheder. Fordøjeligheden ved 0 fytase og 200 pct. fytase fastlægges ud fra forsøg med det aktuelle fodermiddel eller ved sammenligning med nærtbeslægtede fodermidler med hensyn til fosfor og fytatindhold og kerneopbygning. Fordøjeligheder ved doseringer fra 60 pct. til 150 pct. fastlægges ud fra gennemsnitlige effekter i forhold til 200 pct. fytase i flere reviewartikler [5], [7], [8].

Fordøjeligheden af fosfor bestemmes derfor således:

F0% F60% F100% F150% F200%

= = = = =

forsøgsmæssig ”gennemsnit” uden fytasetilsætning F0% + (F200%-F0%) × 0,50 F0% + (F200%-F0%) × 0,70 F0% + (F200%-F0%) × 0,88 forsøgsmæssigt ”gennemsnit”, evt. vurderet ud fra beslægtede fodermidler

I figur 1 er denne sammenhæng illustreret for en typisk pelleteret færdigfoderblanding, og i tabel 1 er vist, hvilken dosis af de aktuelt tre markedsførte fytaseprodukter, som svarer til den angivne standarddosis, og i tabel 2 er vist den mindste godkendte dosering for de tre produkter.

Figur 1. Typisk effekt af fytase på frigjort fordøjeligt fosfor i pelleteret slagtesvinefoder med det nye beregningssystem, hvor x-aksen er fytasedosis i procent af standarddosis.

Tabel 1.

Dosering svarende til de fem standarddoser for tre fytaseprodukter.

Betegnelser	Dosering, pct. af standarddosis	Natuphos FTU	Ronozyme-P FYT	Phyzyme XP FTU
F60%	60	300	500*	300
F100%	100	500	750	500
F150%	150	750	1125	750
F200%	200	1000	1500	1000

*	60 pct. af standarddosis er 450, men laveste godkendte dosering er 500 FYT.

Tabel 2.

Godkendte minimumsdoser for fytaseprodukter.

Produkt	Natuphos	Ronozyme-P	Phyzyme XP
Enhed	FTU/kg foder	FYT/kg foder	FTU/kg foder
Smågrise til 2 mdr.	500	500	250
”Smågrise” 2-4 mdr.	280	500	250
Slagtesvin	280	500	250
Søer	500	750	500

Det bemærkes, at Phyzyme XP er et nyt enzym fra Danisco, som kun har været godkendt i EU i kort tid. Ud fra dokumentation for varmestabilitet, modstandsdygtighed over for fordøjelsesenzymer og forsøg med grise og kyllinger vurderes, at produktet mindst er på niveau med Natuphos fytase med hensyn til effekt af samme dosis [2].

Man skal være opmærksom på, at de tre produkters godkendelser betyder, at ikke alle doser er EU-godkendte til alle dyregrupper. Det er således ikke tilladt at anvende mindre end 100 pct. doseringen for søer.

Overvejelser bag de valgte fordøjeligheder

Ved F0% menes fordøjelighederne i foderblandinger uden tilsat fytase - som fortsat tager udgangspunkt i hollandske fordøjeligheder for fodermidler i næsten fytasefrit foder [17].

Undtagelsen er ikke-varmebehandlet korn, hvor fordøjeligheden uden tilsat fytase medregner effekten af kornets fytaseindhold.

Ved F200%, som er fordøjeligheden ved en fytasedosering på 200 pct., er der taget udgangspunkt i forsøg gennemført på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum, med Ronozyme-P doseret med 1500 FYT. Analyserne viste dog væsentlig mere end 1500 FTU (>2500 FTU), hvilket kan give lidt højere fordøjelighed end den planlagte dosis på 200 pct. [15].

Proteinfodermidlernes fosforfordøjelighed er ikke bestemt direkte, men som differens, hvilket også kan give en lille overvurdering, fordi der ikke tages hensyn til det endogene fosfortab. For sojaskrå er det f.eks. fundet, at den sande fordøjelighed i et forsøg var 5 pct. højere end den tilsyneladende fordøjelighed [14]. Det må forventes, at tilsyneladende fordøjeligheder målt med differensmetoden næsten svarer til måling af den sande (standardiserede) fordøjelighed. I mange forsøg har man for fosfor set bort fra denne problemstilling. Fejlen herved er dog moderat, fordi det endogene fosfortab er lille [9], [10].

De valgte fordøjeligheder ved 200 pct. fytase er derfor for nogle fodermidler ansat lidt lavere end i forsøgene fra DJF, og der er desuden taget hensyn til nogle få udenlandske forsøg med bestemmelse af fordøjelighed i enkeltfodermidler [1], [3], [4], [6], [14]. Der er gennemregnet en række danske fordøjelsesforsøg med det nye beregningssystem for at sikre, at den beregnede fordøjelighed kommer tæt på den målte fordøjelighed i de undersøgte foderblandinger i de danske forsøg [6], [11], [15]. Der er god overensstemmelse i de fleste forsøg, dog er der en tendens til, at de målte fordøjeligheder er højere end de beregnede fordøjeligheder i hjemmeblandet hvedebaseret foder uden fytasetilsætning.

Det skyldes formentlig, at der i beregningssystemet ikke tages hensyn til, at proteinfodermidlerne har en højere fordøjelighed ved kombination med hvede i hjemmeblandet foder, fordi hvedefytasen virker på proteinfodermidlerne. Dette giver en undervurdering af fordøjeligheden i hvedebaseret foder uden fytasetilsætning, mens betydningen er minimal i hjemmeblandet foder tilsat fytase.

Det er således kendt, at fordøjeligheden af fosfor i sojaskrå og rapsprodukter er større i hvedebaseret ikke-varmebehandlet foder end i majs- eller milobaseret foder, da majs og milokorn ikke indeholder fytase[6]. Anvendelse af majs og milokorn i hjemmeblandet foder betyder, at man ikke altid kan regne med store mængder kornfytase i hjemmeblandet foder. Både af hensyn til enkelthed og sikkerhed er det derfor besluttet ikke at oprette proteinfodermidler i ”hjemmeblandet udgave”. Det er således kun byg, hvede, rug og triticale, som skal vælges som enten varmebehandlet eller ikke-varmebehandlet, mens der kun er én udgave af alle andre fodermidler med hensyn til fosforfordøjeligheder.

Grundlaget for at fastsætte fordøjeligheden af fosfor i majs og milo efter tilsætning af fytase er usikkert, da der ikke findes målinger efter den danske model. De angivne fordøjeligheder er opnået ved at antage, at der gælder samme fordøjelighed af fosfor i sojaskrå efter tilsætning af fytase i majs/milokornblandinger, og ud fra kendskab til den totale effekt af fytase på færdigfoder med majs/sojaskrå er fordøjeligheden af fosfor i majs og milokorn fastlagt. Altså er fosforfordøjeligheden bestemt, som den fordøjelighed, der giver den typiske i effekt af fytase i færdigfoder, når effekten på sojaskrå ligger fast.

Vådfoder og fermenteret foder

Ved fermentering af vådfoder får fytase gode muligheder for at virke, dels på grund af lang fermenteringstid og dels fordi pH i fermenteret foder er tæt på fytasens optimum. Dog skulle nogle fytasetyper være meget temperaturfølsomme, så effekten kan være tvivlsom ved normal vådfodertemperatur. De danske forsøg med fermenteret foder er gennemført med Natuphos fytase ved ca. 20 grader, og det er usikkert, om man kan opnå det samme med andre fytasetyper.

Den beregningsmæssige problemstilling er, at der er mange måder at fermentere på, dels af enkeltfodermidler og dels af hele foderblandingen. I foderblandinger vil der være en betydelig effekt af kornfytase på proteinfodermidler, som man jo går glip af, hvis kornet fermenteres alene. I praksis anbefales fermentering af korn alene, da alle forsøg med fermentering af hele foderblandingen har givet dårligere produktionsresultater end kontrolholdet.

På nuværende tidspunkt er der for mange usikkerhedsmomenter til at indbygge en effekt af fermentering på fosforfordøjeligheden i beregningssystemet, og det anbefales som udgangspunkt at bruge det generelle beregningssystem. I specialtilfælde, hvor man er sikker på, at der anvendes Natuphos, og at fytasen har mulighed for at virke på alle fodermidler under fermenteringen, kan man sænke optimeringskravet for fordøjeligt fosfor pr. foderenhed med 0,2 g pr. foderenhed. Dette svarer til at regne med 5-8 procentenheder højere fordøjelighed af plantefosfor i færdigfoderet end tabelværdierne for tørfoder.

Konsekvens for fordøjelighed af fosfor i foderblandinger

I tabel 3 er vist de anbefalede fordøjeligheder i det justerede beregningssystem, og hvis man ønsker at sammenligne med de fordøjeligheder, som blev publiceret i 2005 [16], kan disse ses i Appendix, tabel 4.

Der er gennemført en række beregninger, som viser, at de nye tabelværdier giver et højere beregnet indhold af fordøjeligt fosfor i de fleste foderblandinger - og især foderblandinger med meget plantefosfor fra rapskage, solsikkeskrå og hvedeklid får højere fordøjelighed. Det nye system finder også større effekt af fytase i foderblandinger med højt indhold af fytatbundet plantefosfor.

Da forsøgene til bestemmelse af grisenes behov for fordøjeligt fosfor jo er baseret på et målt indhold af totalfosfor pr. foderenhed og derefter et beregnet indhold af fordøjeligt fosfor, er der behov for en justering af normerne for fordøjelig fosfor, så disse er i overensstemmelse med de nye fosforfordøjeligheder. De nye fosfornormer, som også inddrager nye forsøg, er publiceret i et separat notat [17].

Konsekvensen af ændringen i beregningssystem er moderat, da normerne samtidig justeres. Men det nye system vil dog favorisere høj fytasedosis lidt mere, ligesom det vil være muligt at reducere fosforindholdet i foder med højt indhold af plantefosfor.

I Appendix er desuden vist oversigter over opnåede fosforfordøjeligheder for fodermidler i danske og udenlandske forsøg (tabel 5 og 6). Tabel 5 dækker alle publicerede danske forsøg, mens tabel 6 kun er et uddrag af litteraturen over udenlandske forsøg.

Tabel 3.

Nye tabelværdier for fosforfordøjelighed afhængig af fytasedosis.

Fytase, pct. af standarddosis		0	60%	100%	150%	200%
Relativ effekt af fytase		0	0,50	0,70	0,88	1,00
	P, g pr. kg	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P
Vårbyg 05- 07, varmebehandlet	3,1	30	42	46	50	53
Vårbyg 05-07, ikke-varmebehandlet	3,1	43	49	51	53	54
Vinterbyg 05-07, varmebehandlet	3,1	30	42	46	50	53
Vinterbyg 05-07, ikke-varmebehandlet	3,1	39	47	50	52	54
Hvede 05-07, varmebehandlet	2,8	28	43	48	54	57
Hvede 05-07, ikke-varmebehandlet	2,8	50	54	56	57	58
Hvedeklid	10,4	20	37	44	50	54
Hvedestrømel	10,5	20	37	44	50	54
Hvedeglutenfoder	9,4	26	40	46	51	54
Rug, varmebehandlet	2,7	28	42	47	52	55
Rug, ikke varmebehandlet	2,7	50	53	54	55	56
Havre	3,1	27	39	43	47	50
Havre, nøgen	4,3	27	39	43	47	50
Majs	2,8	20	33	38	42	45
Majsfodermel	4,9	20	33	38	42	45
Majsglutenfoder	9,2	20	33	38	42	45
Majsgluten, 60 pct. protein	5,8	20	33	38	42	45
Tritikale, varmebehandlet	3,1	28	42	48	53	56
Tritikale, ikke-varmebehandlet	3,1	50	54	55	56	57
Milokorn	2,5	16	31	36	42	45
Rapsfrø	7,0	27	43	49	54	58
Rapsskrå	11,4	27	43	49	54	58
Rapskage 9 – 15 pct. fedt	9,7-9,9	27	43	49	54	58
Sojaskrå	6,7	39	54	59	65	68
Sojaskrå, afskallet	6,7	39	54	59	65	68
Sojaprodukt, HP 300	8,4	39	54	59	65	68
Sojabønner, toastet	5,0	39	54	59	65	68
Solsikkeskrå, delvis afskallet, 14 pct. træstof	11,2	15	30	36	41	45
Solsikkekage, 21 pct. træstof	8,8	15	30	36	41	45
Lupin, blå, økologisk	5,7	50	54	55	56	57
Ærter	3,9	45	53	56	58	60
Hestebønner	5,9	37	41	43	44	45
Roepiller, umellasseret	0,9	50	50	50	50	50
Melasse, roe	0,3	50	50	50	50	50
Lucernepiller	3,4	50	50	50	50	50
Grønpiller	3,4	50	50	50	50	50
Gærfløde, Novo, P er g pr. kg tørstof	16,7	50	50	50	50	50
Gærfløde, sprit, P er g pr. kg tørstof	5,6	50	50	50	50	50
Skummetmælkspulver	9,8	58	58	58	58	58
Vallepulver, sød	5,8	58	58	58	58	58
Valle - flere typer med forskellig P		50	50	50	50	50
Fiskemel, standard	22,5	70	70	70	70	70
Lumino og H –pro (forskellige typer)		70	70	70	70	70
Kartoffelproteinkoncentrat, Protastar	2,0	67	67	67	67	67
Kartoffelproteinkoncentrat, standard	3,9	67	67	67	67	67

Baggrundsmateriale

Tabel 4.

Tabelværdier publiceret i 2005 [16].

Fytase, pct. af standarddosis		0	60%	100%	150%	200%
	P, g pr. kg	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P
Vårbyg 04, varmebehandlet	3,2	30	45	52	58	61
Vårbyg 04, ikke-varmebehandlet	3,2	43	53	57	60	62
Vinterbyg 04, varmebehandlet	2,9	30	45	52	58	61
Vinterbyg 04, ikke-varmebehandlet	2,9	39	50	55	59	61
Hvede 04, varmebehandlet	3,0	28	45	52	58	61
Hvede 04, ikke-varmebehandlet	3,0	50	57	59	61	63
Hvedeklid	10,4	20	27	30	32	33
Hvedestrømel	10,5	20	27	30	32	33
Hvedeglutenfoder	9,0	26	34	37	39	41
Rug, varmebehandlet	2,7	28	45	52	58	61
Rug 04, ikke-varmebehandlet	2,7	50	57	59	61	63
Havre	3,1	27	44	51	57	60
Havre, nøgen	4,4	27	42	48	52	55
Majs	2,8	20	40	48	54	58
Majsfodermel	4,9	20	34	40	45	48
Majsglutenfoder	9,2	20	27	31	33	35
Majsgluten, 60 pct. protein	5,8	20	32	37	41	44
Tritikale, varmebehandlet	3,1	28	45	52	58	61
Tritikale, ikke-varmebehandlet	3,1	50	57	59	61	63
Rapsfrø	7,0	27	36	40	43	45
Rapsskrå	11,4	27	32	35	37	38
Rapskage 9 – 15 pct. fedt	9,7-9,9	27	33	36	38	39
Sojaskrå	6,7	39	45	48	50	51
Sojaskrå, afskallet	6,7	39	45	48	50	51
Sojaprodukt, HP 300	8,4	39	44	46	48	49
Sojabønner, toastet	5,0	39	47	51	53	55
Solsikkeskrå, delvis afskallet, 14 pct. træ	11,2	15	21	24	26	27
Solsikkekage, 21 pct. træstof	8,8	15	23	26	29	31
Lupin, blå, Øko	5,5	50	55	57	58	59
Ærter	3,9	45	53	56	59	60
Hestebønner	5,9	37	45	48	51	52
Roepiller, umellasseret	0,9	50	50	50	50	50
Melasse, roe	0,3	50	50	50	50	50
Lucernepiller	3,4	50	50	50	50	50
Grønpiller	3,4	50	50	50	50	50
Gærfløde, Novo	16,7    (i ts)	50	50	50	50	50
Gærfløde, sprit	5,6    (i ts)	50	50	50	50	50
Skummetmælkspulver	10,1	58	58	58	58	58
Vallepulver, sød	5,8	58	58	58	58	58
Valle - flere typer med forskellig P		50	50	50	50	50
Fiskemel, standard	22,5	70	70	70	70	70
Lumino og H –pro (forskellige typer)		70	70	70	70	707
Kartoffelproteinkoncentrat, Protastar	2,0	67	67	67	67	67
Kartoffelproteinkoncentrat, standard	3,9	67	67	67	67	67

Tabel 5.

Opnået fordøjelighed for fodermidler i danske forsøg på Foulum (DJF) [6], [12], [13], [15].

Fodermiddel	Ikke-varmebehandlet              (analyse FTU)*	Varmebehandlet       (analyse FTU)*	750 FYT tilsat	1500 FYT tilsat                   (analyse)
Byg 1	48              (720 FTU)	44         (590 FTU)
Byg 2			44
Byg 3				58         (>2500 FTU)
Hvede 1	57              (690 FTU)	30           (95 FTU)
Hvede 2	47		51	53**     (>2500 FTU)
Hvede 3				57         (>2500 FTU)
Tritikale	54             (1610 FTU)
Rug	53             (1940 FTU)
Sojaskrå	45			80         (>2500 FTU)
Rapsskrå/kage	39			70         (> 2500 FTU)
Solsikkeskrå				57         (>2500 FTU)
Ærter				70         (>2500 FTU)
Hestebønner				50         (>2500 FTU)
Hvedeklid	Ca. 48			58-60    (>2500 FTU)
Fiskemel	70
Skm. mælkspul.	58
MCP	67  Min 64, max72
Fosforsyre/MSP	75 / 79

*	Tallene i parentes i kolonne 2 og 3 angiver målt fytaseindhold uden fytasetilsætning.
**	Bemærk, at dette var lavere end tidligere målt uden fytase. Målt i et hvedeparti med meget lavt fosforindhold. Den lave værdi kan evt. skyldes, at det endogene tab udgør en betydende andel, når der er så lidt fosfor i totalfoderet, hvilket påvirker de tilsyneladende fordøjeligheder. Udenlandske forsøg viser højere fordøjeligheder af fosfor for hvede tilsat fytase end for byg.

Tabel 6.

Udvalgte udenlandske forsøg med fosforfordøjelighed i fodermidler.

Fodermiddel	Holland,   tabelværdier [18]	Tysk forsøg [4]	Andre [6]	± fytase  variende dosis   Uden      Med
Byg	39	42-52	30-45	45          66  [3]
Hvede	26/48*	(43), 53-59	49-62	62          74  [3]
Tritikale				52          67  [3]
Rug	26/48*	68-73 (4000FTU)
Majs				18          56  [3]
Sojaskrå	39		24 i majsblanding.	33          73  [1]
			37 i hvedeblanding	50          70 [14]
Rapsskrå/kage	27		19 i majsblanding	24          73 [1]
			38 i hvedeblanding
Solsikkeskrå	16
Ærter	45
Hestebønner
Hvedeklid	20/37*
Fiskemel	77
Vallepulver.	82
MCP	83
Fosforsyre/MSP	87-90

*	Varmebehandlet/ikke-varmebehandlet.

[1]	BASF. Personlig meddelelse.
[2]	Brana, D.V., M. Ellis, E.O. Castaneda, J.S. Sands & D.H. Baker. Effect of a novel phytase on growth performance, bona ash, and mineral digestibility in nursery and grower-finisher pigs. J. of Anim. Sci. 84, 2006, pp 1839-1846
[3]	Düngelhoef, M., M. rodehutscord, H. Spikers & E. Pfeffer. Effects of supplemental microbial phytase on availability of phosphorus contained in maize, wheat and triticale to pigs. Anim feed. Sci. Technol. 49, 1994, pp. 1-10.
[4]	Hovenjürgen, M, M. Rodehutscord & E. Pfeffer. Effect of fertilization and varity of digestibility of phosphorus from plant feedstuffs in pigs. J. of Anim. and Feed Sciences 12, 2003, pp. 83-93.
[5]	Johansen, K & H.D. Poulsen, Grøn Viden nr. 30, 2003, pp. 6.
[6]	Johansen, K. Fytasetilsætning med hensyn til udnyttelsen af fosfor i dansk svineproduktion. Speciale, KVL og DJF, pp. 73. 2002 (Indeholder litteraturreview samt offentliggørelse af DJF forsøg med fosforfordøjelighed i fodermidler og fytaseeffekt i bygbaseret foder).
[7]	Jongbloed, A.W., Kemme, P.A., Mroz, Z & H.Th.M.V. Diepen. Efficacy, use and application of microbial phytase in pig production: a review. In Biotechnology in the Feed Industry, Proceedings of Alltech’s sixteenth annual Symposium, 2000, pp.111-129.
[8]	Knowlton, K.F, J.S. Radcliffe, C.L. Novak & D.A. Emmerson. Animal management to reduce phosphorous losses to the environment. J. of Anim. Sci. 82, 2004, E171-E195.
[9]	Petersen, G.I. & H.H. Stein. Novel procedure for estimating endogenous losses and measurement of apparent and true digestibility of phosphorous by growing pigs. J. Anim. Sci. 84, 2006, pp 2126-2132.
[10]	Pettey, G.L. Cromwell & M.D.Lindemann. Estimation of endogenous loss in growing and finishing pigs fed semipurified diets. J. Anim. Sci. 84, 2006, pp 618-626.
[11]	Poulsen, H.D. (1996). Effekten af fytasetilsætning på fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger til svin. Forskningsrapport, Statens Husdyrbrugsforsøg nr. 53, pp.37.
[12]	Poulsen, H.D. (1995). Fordøjeligheden af fosfor i foderfosfater og kødbenmel bestemt efter regressionsmetoden. Forskningsrapport nr. 34 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, pp. 20.
[13]	Poulsen, H.D. (1998). Fordøjeligheden af fosfor i foderfosfater. Grøn viden, Husdyrbrug nr. 3, Danmarks JordbrugsForskning, pp. 4.
[14]	Trailor, S.L., G.L. Cromwell, M.D. Lindemann & D.A. Knabe. Effecs of level of supplemental phytase on ileal digestibility of amino acids, calcium, and phosphorus in dehulled soybean meal for growing pigs. J. of Anim. Sci. 79, 2001, 2634-2642.
[15]	Poulsen, H.D. (2008). Personlig meddelelse.
[16]	Tybirk, P. (2005). Ny model for beregning af indhold af fordøjeligt fosfor i svinefoder afhængig af fytasetilsætning. Notat nr. 0511, Landsudvalget for svin.
[17]	Tybirk, P., N.M. Sloth & L. Jørgensen. (2008). Justering af normer for fordøjeligt fosfor og minimumsanbefalinger for totalfosfor i svinefoder. Notat nr. 0813, Dansk Svineproduktion.
[18]	VeeVoeder tabel 1998, CVB, Centraal VeeVoeder Bureau, Holland.