Et nylig afsluttet smågriseforsøg viser, at grisenes lysinbehov til maksimal produktivitet er minimum 10,4 gram lysin pr FEsv for hele perioden fra 10 til 30 kg. [1]. På baggrund af forsøget er der fastlagt nye normer for aminosyrer til smågrise, som vist i tabel 1. I de nye normer er der anvendt samme aminosyreprofil til alle vægtintervaller for smågrise, dvs. at de andre aminosyrer udgør den samme procentdel af lysin. Der har hidtil været små afvigelser i aminosyreprofilen mellem forskellige aldersgrupper af smågrise, og der er valgt en gennemsnitlig profil i de nye normer. Valin er dog sænket fra tidligere 71 pct. af lysin til nu 70 pct. af lysin.

En netop afsluttet afprøvning af to niveauer af valin i lavproteinfoder til slagtesvin [2] har sammen med studier af litteraturen medført en sænkning af normen til 70 pct. af lysin og med sænkningen af valinkravet til 70 pct. af lysin også for smågrise, kommer det danske krav på samme niveau som andre landes profil.

Tidligere har vores normer været angivet, som det mindste niveau til at opnå maksimal produktivitet. De nye normer til smågrise svarer til det aminosyreniveau, som under normale prisforhold vil maksimere dækningsbidraget i besætninger med god sundhedstilstand. Maksimal produktivitet opnås ifølge forsøget ved ca. 5 pct. højere aminosyreindhold end normerne, og ved dette niveau kan tilvækst og foderudnyttelse forbedres 1-2 procent, men merprisen på foderet ved at gå over normen vil normalt overstige gevinsten i produktivitet. Beregninger viser, at forskellen i pris mellem korn og protein/aminosyrer skal reduceres betydeligt, før det kan betale sig at gå over normerne.

For tryptofan gælder desuden, at der vil opnås øget produktivitet ved at øge indholdet op til 22 pct. af lysin, men anbefalingen på 19,5 pct. af lysin er valgt ud fra ønsket om at maksimere dækningsbidraget.

Med normerne for aminosyrer medfølger vejledende minimums -og maksimumsgrænser for fordøjeligt råprotein pr foderenhed til anvendelse ved foderoptimering. Minimumsindholdet svarer til det i praksis lavest mulige niveau, hvor hele normsættet kan overholdes – mens maximumindholdet dels sikrer mod fejl ved foderoptimeringen dels, at man ikke anvender mere protein end højst nødvendigt af hensyn til diarrérisikoen.

Anbefalinger ved diarréproblemer hos smågrise

Erfaringen fra forsøg og praksis er, at risikoen for diarré stiger med stigende proteinindhold i foderet.  I besætninger, hvor fodring efter standardnormerne giver for høj diarréfrekvens, kan man sænke indholdet af protein og aminosyrer, men det anbefales, at man overholder samme aminosyreprofil i procent af lysin. I tabel 2 er vist anbefalinger for aminosyreindhold ved diarréproblemer.

Anvendelse af kravene i tabel 2 vil medføre ca. 6 pct. lavere forsyning med aminosyrer i smågriseperioden. Dette medfører billigere foder, men til gengæld en forventet forringelse af daglig tilvækst og foderudnyttelse på ca. 3 pct. Anvendelse af diarréanbefalingerne kan være en fornuftig løsning i besætninger, hvor man kan konstatere en tydelig reduktion i behandlingsfrekvensen for diarré, når proteinindholdet reduceres.

Det anbefales kun at gå under normen i den periode, hvor det er nødvendigt i den enkelte besætning. Tabet i produktivitet forventes at være proportionalt med den gennemsnitlige mangel på aminosyrer i hele smågriseperioden. I nogle besætninger kan man fx starte med en lavproteinblanding med 10,0 i lysin indtil 20 kg, og så fortsætte med en normblanding med 10,0 efter 20 kg. I andre besætninger kan man starte med at overholde normerne indtil 20 kg, og så anvende en lavproteinblanding med 9,5 g. ford. lysin efter 20 kg, hvis man fx ønsker at kunne fodre med sojaskrå som eneste proteinkilde sidst i smågriseperioden.

Aminosyrenormer til slagtesvin

Aminosyrenormerne til slagtesvin ændres, så methionin, tryptofan, valin og leucin udgør 31, 19, 70 henholdsvis 102 pct. af lysin i alle vægtklasser. Det betyder, at methioninnormen hæves med 0,1 gram pr FEsv i de fleste vægtklasser, at tryptofan hæves med 0,1 gram til ungsvin fra 20-45 kg, mens valin -og leucinnormen sænkes betydeligt i alle vægtklasser.

Baggrunden er primært en ny afprøvning af aminosyreniveauer til slagtesvin [2] – kombineret med en revurdering ud fra litteraturen. I den nye afprøvning er konstateret forbedrede produktionsresultater, når alle aminosyrer samlet hæves ca. 8 procent over de gældende normer. Effekten af lysin og treonin er undersøgt grundigt i en tidligere afprøvning, som blev brugt som baggrund for de nugældende normer [3]. På baggrund af resultaterne i den nye afprøvning vurderes det som mest sandsynligt, at det er den højere methionindosering, som er den primære årsag til bedre produktivitet, og det er derfor besluttet at hæve methionin med 0,1 gram pr FEsv, så den udgør 31% af lysin i slagtesvinenormerne. Normen for methionin + cystin ændres ikke.  At normen for methionin skal hæves, støttes også af en anden ældre afprøvning, hvor der var positiv effekt af samtidig tildeling af lysin, methionin og treonin – selv om lysin og treonin i kontrolholdet faktisk levede op til de nuværende velafprøvede normer [4].

En dansk afprøvning til smågrise har vist, smågrisenes behov er ca. 102 pct. af lysin [5]. Ved at sænke kravet i slagtesvinenormerne for leucin til 102% af lysin kommer de danske normer i overensstemmelse med litteraturen.  Leucin udgør herefter 102% af lysin fra fravænning til slagtning. Sænkningen af valin er begrundet dels ved sammenligning med andre landes normer og dels i en den nye afprøvning [2], som tyder på, at der ikke er effekt af at hæve valin ud over 70% af lysin. Valin har nu den samme procentandel af lysin hele vejen fra fravænning til slagtning.

I slagtesvinenormerne udgør nogle aminosyrer en højere andel af lysin end i smågrisenormerne. For nogle aminosyrer (treonin og cystin) kan forskellen begrundes i, at vedligeholdelsesbehovet udgør en større andel af det totale behov i slagtesvineperioden, men der kan også være forskelle, fordi den relative betydning af forskellige anatomiske fraktioner ændres med alderen. Forskellen i aminosyreprofil er størst mellem smågrise og store slagtesvin. Aminosyreprofilen til slagtesvin kan opfattes som en supplerende oplysning, da anbefalingen er at bruge den norm og tilhørende profil som passer til vægtintervallet.

For slagtesvin viser flere forsøg, at det går ud over kødprocenten, hvis man går under de vejledende minimumsanbefalinger for fordøjeligt råprotein.

Hvis man skal reducere ammoniakfordampningen gennem lavere proteinindhold i foderet, kan man gå længere ned i protein, og det vil typisk være muligt at overholde hele normsættet ned til ca. 10 gram mindre fordøjeligt råprotein end normen. Anbefalinger for ammoniakreduktionsblandinger vil blive behandlet i separat notat, når der formentlig om kort tid foreligger nye regler for beregning af ammoniakreduktion.