25. september 2008

Notat Nr. 0826

Produktion og eksport af slagtesvin til det tyske marked

Kan det betale sig at eksportere slagtesvin til Tyskland? Notatet belyser hvor stor forskel, der skal være på den danske og den tyske notering for, at det kan betale sig, samt hvilke andre faktorer landmanden skal være opmærksom på.

Sammendrag

Det diskuteres jævnligt om det kan betale sig at eksportere slagtesvin til det tyske marked frem for at levere til et dansk andelsslagteri. Det er vanskeligt for den enkelte svineproducent at vurdere, hvilken afregningspris der kan opnås ved eksport ved en given notering i Tyskland sammenlignet med Danish Crown-noteringen i Danmark. Beregninger viser, at noteringen i Tyskland skal være 2,02 kr. højere end Danish Crowns notering, for at afregningsprisen pr. kg slagtekrop ved eksport i gennemsnit bliver den samme som ved levering til Danish Crown. Dansk Svineproduktion har tidligere beregnet, at noteringen skulle være 1,92 kr. højere i Tyskland for at opnå samme afregningspris som i Danmark. Transportomkostningerne er imidlertid steget det sidste års tid, og undersøgelser foretaget af slagterikontrollen viser, at afregningsvægten og kødprocenten er lavere, når svinene klassificeres på et tysk slagteri. Så på trods af Danish Crown i 2007 ændrede afregningssystemet så der alt andet lige burde være mindre forskel mellem den tyske og danske afregningspris, er det gået lige modsat. Dermed skal der nu være større forskel mellem den danske og tyske notering end tidligere for at opnå samme afregningspris. Forskellen på 2,02 kr. pr. kg er en gennemsnitsbetragtning for svineproducenter, der bor midt i Jylland. Producenter, der bor tættere på grænsen, kan eksportere billigere, og de, der boer i Nordjylland og på Sjælland, vil have endnu højere omkostninger. De producenter, der kun leverer hele vogntræk og måske får grisene transporteret direkte til et tysk slagteri, kan ligeledes eksportere billigere end gennemsnittet.

Meromkostningerne til eksport for en dansk svineproducent, sammenlignet med en tysk svineproducent, udgør ca. 85 øre pr. kg. De samlede omkostninger til eksport sammenlignet med at levere slagtesvinene til Danish Crown udgør ca. 1,35 kr. pr kg (øget vægtfradrag/bemærkninger 10 øre, mindre kødpct 27 øre, mindre slagtevægt 16 øre, øget transport i DK 23 øre, vorkosten 42 øre øvrige omk. 17 øre). Ved levering til et dansk slagteri vil afregningsprisen ligge ca. 37 øre over noteringen ved en efterbetaling på 65 øre pr. kg inkl. værdien af hensættelser. Ved eksport bliver afregningsprisen ca. 1,65 kr. under den tyske notering, og de tyske producenter får en afregningspris, der er ca. 85 øre under den tyske notering, når der er korrigeret for forskel i afregningsvægt mellem Tyskland og Danmark, heraf udgør vægtreguleringen 16 øre pr kg. Omkostningerne varierer dog en del afhængig af, om der eksporteres via en samlestald eller direkte samt afstanden fra den tyske grænse. Det er billigst at bo tæt på grænsen, eksportere direkte og kun hele vogntræk samt bruge meget tid på at afsætte grisene eller betale et firma eller organisation for dette arbejde.

De svineproducenter, der leverer grise med en højere kødprocent og lavere transportomkostninger end gennemsnittet, vil typisk få 20-40 øre mere pr. kg, hvorimod dem, der har en lavere kødprocent og leverer for mange grise under 84 kg slagtevægt, må regne med yderligere fradrag i afregningen på 10-30 øre pr. kg. Endvidere går der minimum en uge, inden pengene går ind på kontoen, og grisene afregnes uden moms ved direkte eksport.

Inden det besluttes at eksportere til det tyske marked, må det anbefales at gøre et grundigt forarbejde. Svineproducenten bør være opmærksom på, at udover eksportomkostningerne, er eksport til Tyskland forbundet med andre krav til staldens inventar, grisenes kødprocent, plads per dyr samt opsamling af de mindste grise:

  • Producenten har selv ansvaret for afsætningen af slagtesvinene.
  • De tyske slagteriers krav til vægt og kødprocent medfører, at der stilles nye krav til grisenes genetik og fodring,
  • De store grise kræver mere plads og stærkere inventar.
  • Afsætning af grisene kræver en grundig undersøgelse af de forskellige slagteriers afregningsmasker for vægtregulering og kødprocent, og bedre sortering af grisene ved udlevering end til DC, hvis store fradrag i prisen skal undgås.
  • Det anbefales at lave aftaler med mindst to slagterier. For det første er det vigtigt løbende at kontrollere slagteri- ernes kødprocent, og for det andet bør man løbende kontrollere slagtesvindet, hvilket gøres ved at samtlige slagte svin vejes på brovægt, efter at de er læsset på transport bilen.

Det er også vigtigt at undersøge de forskellige afsætningskanaler. Eksporten kan ske gennem tyske mellemhandlere, tysk producentorganisation, danske vognmænd, eller man kan selv stå for eksporten. Omkostningerne ved at eksportere består i hovedtræk i transport, øremærke, omlæsning, dyrlægekontrol, rutekort, ”Vorkosten” til det tyske slagteri samt administrationsomkostninger til en mellemhandler. Hertil kan komme tab, hvis grisene ikke lever op til de tyske slagteriers afregningsmasker. Slagterierne oplyser hver uge en basisnotering, dvs. prisen for en slagtekrop der opfylder fx krav til vægt og kødprocent, men de forskellige omkostninger skal fradrages, inden afregningsprisen kendes, og grisens slagtevægt skal standardiseres. Afregningsprisen kendes først, når grisene er afregnet, og det er kun afregningsprisen, der er direkte sammenlignelig mellem forskellige slagterier.

Hvis slagtesvinenes kødprocent og slagtevægt, samt slagteriets afregningsbetingelser i øvrigt er kendt, er det muligt at beregne den forventede afregningspris og dermed forskellen mellem notering og afregningspris.

På det tyske marked er det nødvendigt med en meget høj slagtevægt og en høj kødprocent, hvilket medfører at antal producerede slagtesvin for en given stald falder væsentligt, og at der skal være langt mere fokus på en høj kødprocent end ved levering af slagtesvin til et dansk slagteri. Grise med høj genetisk egenskab for køddannelse, eller et produktionssystem med restriktiv fodring, er derfor en forudsætning for ikke at blive straffet unødigt hårdt af det tyske afregningssystem.

Indledning

Formålet med dette notat er at give danske slagtesvineproducenter og deres rådgivere et indblik i alle de forhold, der bør overvejes i forbindelse med en eventuel beslutning om at eksportere slagtesvin til Tyskland.

De produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser gennemgås ud fra en gennemsnitlig dansk svineproducent, der eksporterer slagtesvin med en gennemsnitlig slagtevægt på 90 kg.

Der er valgt en besætningsstørrelse på 500 DE, som er fastholdt uanset hvilken slagtevægt grisene leveres ved. Besætningens størrelse har ingen indflydelse på beregningerne, det er alene princippet om, at antal DE ved de forskellige slagtevægte skal være ens.

Hvad har indflydelse på afregningsprisen fra et tysk slagteri

I Tyskland er der mange forskellige afregningsmasker, som gør det svært at gennemskue, hvad afregningsprisen egentlig bliver. Det må anbefales at foretage prøveleverancer til de slagterier, som man evt. vil have kontrakt med. Samtidig er der forskellige muligheder for at forhandle mængdetillæg og kvalitetstillæg mv., samt omkostningen til ”Vorkosten” (transport, klassificering, veterinære omkostninger, kassation, registreringsgebyr osv.). Store leverandører vil typisk kunne opnå lavere fradrag og måske et tillæg for mængder eller kvalitet, og dermed en lidt højere afregningspris end små leverandører. Hvis grisene leveres direkte på slagteriet, kan ”Vorkosten” fx være på 0,5 til 1,25 Euro pr. slagtesvin, men pas på. En lav ”Vorkosten” kan godt betyde, at der fradrages i afregningsprisen, og omvendt kan en høj ”Vorkosten” medføre, at der kan opnås tillæg til afregningsprisen.

Stort set hvert slagteriselskab har sin egen afregningsmaske. Det vil derfor føre for vidt at komme ind på alle afregningsmasker i dette notat.

Som eksempel er der i tabel 1. vist en afregningsmaske fra Vion (Bestmeat).

Tabel 1.

Afregningsmaske for Vion

Kødprocent basis 56

Kødprocent 56-58

+ 8 øre pr. pct. Point

Kødprocent 52-56

÷ 22 øre pr. pct. Point

Kødprocent 47-52

÷ 30 øre pr. pct. Point

Basis slagtevægt 84-102 kg

Slagtevægt 102-120 kg

÷ 15 øre pr. kg

Slagtevægt 84-73 kg

÷ 8 øre pr. kg

Slagtevægt 50-73 kg

÷ 22 øre pr. kg

Uden at have et program der kan beregne den faktiske afregningspris ved forskellige gennemsnitlige slagtevægte og kødprocent, er det umuligt at gennemskue, hvad afregningsprisen egentlig bliver. Endvidere hører man ofte, at der kan være væsentlig forskel på kødprocenten fra slagteri til slagteri, og der kan også være forskel på slagtesvindet.

I tabel 2 er afregningsprisen beregnet, uden at der er indregnet ”Vorkosten” eller andre omkostninger. Det er også forudsat at slagtesvinenes kødprocent og slagtevægt er ens hos de forskellige slagterier. Det er almindeligt, at leverandører til tyske slagterier leverer grise til to slagterier for hele tiden at kontrollere både slagtesvind og kødprocent. Af samme grund bør samtlige slagtesvin vejes over en brovægt hver gang, der sendes en leverance til et tysk slagteri. I tabel 2 er effekten af vægt og kødprocent-reguleringer beregnet for Vions afregningsmaske. Tallene skal læses som et plus eller minus i afregningsprisen i forhold til 56 pct. kød og en slagtevægt på 90 kg.

Tabel 2.

Forskel mellem notering og afregningspris, øre pr. kg

 

Slagtevægt, kg

Kødprocent

85

90

95

54

÷ 63

÷ 43

÷ 35

55

÷ 40

÷ 20

÷ 12

56

÷ 20

0

+8

57

÷ 3

+17

+25

58

+12

+32

+40

Omregningen fra Euro til kroner er foretaget ved kurs 7,45 kr.

Som det ses af tabel 2 har kødprocenten en betydelig effekt på afregningsprisen. Hvis kødprocenten øges fra 55 til 56 procent øges afregningsprisen med ca. 20 øre pr. kg. Generelt må det forventes, at kødprocenten har den dobbelte effekt på afregningsprisen sammenlignet med et dansk afregningssystem. Slagtevægten har ligeledes betydning, idet afregningsprisen øges med ca. 20 øre pr. kg, hvis slagtevægten øges fra 85 til 90 kg. En yderligere forøgelse af slagtevægten til fx 95 kg har en lille positiv effekt på afregningsprisen med Vions afregningsmaske, men andre slagterier kan dels have en højere basisvægt, dels straffe grise, der ligger under basisvægten hårdere. Den gennemsnitlige slagtevægt i Tyskland er 93-94 kg.

Sammenligning af notering og afregningspriser mellem Danmark og Tyskland

Sammenligningen må kun ses som det bedst mulige bud. Forskellige leverandører til det tyske marked vil opleve ret store forskelle mellem noteringen og den netto hjembragte afregningspris pr. kg. Forskellene er især afhængige af hvor god producenten er til at styre kødprocenten, transportomkostningerne og de tillæg, der evt. er opnået hos det tyske slagteri.

Sammenligningen af notering og afregningspris i tabel 3. er foretaget ud fra at grisene eksporteres til Vion, og at den tyske leverandør ligeledes leverer grisene til Vion. Endvidere er det en forudsætning, at svineproducenten skal have en afregningspris på 12 kr. pr. kg.

Som det ses af tabel 3 er der stor forskel på noteringen og afregningsprisen. Med de anvendte forudsætninger skal noteringen i Danmark være 11,63 kr. for at opnå en gennemsnitlig afregningspris på 12 kr. Ved eksport til Tyskland skal noteringen i Tyskland være ca. 13,65 kr. for at kunne hjembringe en gennemsnitlig afregningspris på 12 kr. Noteringen skal således være ca. 2,02 kr. højere i Tyskland end i Danmark for at svineproducenten får samme udbetalte beløb pr. kg solgt slagtekrop. Til sammenligning får en tysk svineproducent ca. 85 øre mindre i afregning end det noteringen viser, når der er korrigeret for at slagtevægten er 1,35 pct. lavere i Tyskland end i Danmark. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne korrektion er ”usynlig” for producenten, den fremgår ikke af nogen afregning eller faktura.

Eksportomkostningerne (transport, omlæsning, veterinær tilsyn, øremærker, afregningssystemet) udgør ca. 1,35 kr.  pr. kg afhængig af hvor langt grisene skal transporteres, samt antal grise pr transport.

Tabel 3.

Sammenligning af notering og afregningspris pr. kg slagtekrop i Danmark og Tyskland

Levering fra land

DK

DK

D

Slagteri

Danish Crown

Vion

Vion

Slagtevægt, kg

80

90

90

Kødprocent

60,4

55,5

56,2

Afregningspris

12,00

12,00

12,00

Korrektioner til noteringen for at få afregningsprisen

Notering

11,63

13,65

12,85

Vægtfradrag

÷ 0,08

÷ 0,23

÷ 0,13

Kødprocent

÷ 0,06

÷ 0,24

÷ 0,14

Øvrige fradrag

÷ 0,07

-

 

Slagtevægt regulering Tyskland -1,35 %

 

÷ 0,16

÷ 0,16

Transport ved eksport i Danmark

0

÷ 0,37

0

Omlæsning, veterinærkontrol, øremærker mv.

 

÷ 0,17

0

”Vorkosten” (klassificering, transport  m.v. ekskl. Markedsføringsafgift)

 

÷ 0,42

÷ 0,42

Produktionsafgift

÷ 0,07

÷ 0,06

 

Restbetaling inkl. værdien af hensættelser

+ 0,65

0

0

Korrektion til noteringen

+ 0,37

÷ 1,65

÷ 0,85

Forskel til DC notering

 

÷ 2,02

÷ 1,25

   

De, der producerer slagtesvin med en højere kødprocent og har lavere transportomkostninger end gennemsnittet, vil typisk få 20-40 øre mere pr. kg, hvorimod dem der har en lavere kødprocent og leverer for mange grise under 84 kg slagtevægt, må regne med yderligere fradrag i afregningen på 10-30 øre pr. kg. Ved levering til Danish Crown vil den pågældende producent også få en lavere eller højere afregningspris. Effekten på afregningsprisen vil dog være mindre end ved eksport. Endvidere skal eksportører fra Nordjylland og de østlige øer regne med ca. 10-15 øre mere i transportomkostning, hvorimod de, der bor på Fyn og den sydlige del af Jylland, kan få transporteret grisene lidt billigere.

Produktionsstrategi for dansk hhv. tysk produktion

Når produktionen ændres fra almindelige slagtesvin til tunge slagtesvin, bliver DE den begrænsende faktor. Ved en øget slagtevægt er det muligt at producere flere DE i en given stald. Staldkapaciteten kan dermed kun udnyttes fuldt ud, hvis der kan opnås tilladelse til at producere flere DE.

Grisene udleveres ad tre gange pr. sektion, og der er korrigeret for de sædvanlige ændringer i kødprocent og foderudnyttelse som følge af ændringer i slagtevægten. Endvidere er der ved 90 kg slagtevægt vist, hvad det betyder økonomisk, hvis kødprocenten er en procentenhed lavere end gennemsnittet.  Den gennemsnitlige levendevægt vil ved levering til Tyskland være ca. 10 kg højere ved 1. udlevering end til et dansk slagteri. Det er dog muligt at sænke gennemsnitsvægten ved 1. udlevering ved at acceptere en lavere afregningspris på de første 20 pct. af de leverede grise. Det giver imidlertid et fradrag i afregningsprisen på 5-10 øre i gennemsnit på alle kg, der leveres.

I tabel 4 er produktionsøkonomien sammenlignet ved forskellige slagtevægte til det tyske marked sammenlignet med produktion til Danish Crown. Beregningerne er foretaget ved hhv. 85, 90 og 95 kg slagtevægt for at vise effekten af slagtevægt.

Tabel 4.

Produktionsøkonomi for en besætning på 500 DE

Produktionsstrategi

DC

Eksport

Eksport

Eksport

Eksport

Slagtevægt, kg

80

85

90

90

95

Producerede svin pr. stiplads årlig

4,00

3,72

3,47

3,47

3,24

Produktionseffektivitet

Producerede svin årligt

16.566

14.934

13.618

13.618

12.495

Daglig tilvækst, g

900

900

900

900

900

FEsv pr. kg

2,80

2,85

2,90

2,90

2,95

Kødprocent

60,4

56,0

55,5

55,0

55,0

Døde, pct.

3,0

3,0

3,0

3,0

3,0

Produktionsøkonomi

Notering, kr.

11,63

13,65

13,65

13,65

13,65

Gns. Afregningspris pr. kg), kr.

12,00

11,88

12,00

11,80

11,98

Gns. Afregningspris pr. kg, Euro

1,61

1,59

1,61

1,58

1,61

DB pr. gris, kr.

144

152

181

163

197

DB for stalden, kr. (1.000 kr.)

2.382

2.266

2.459

2.224

2.461

Forskel til DC (1.000 kr.)

 

-116

77

-158

79

*) Euro: kurs 7,45 kr.

Beregningerne er foretaget ud fra, at afregningsprisen ved den optimale form for produktion skulle være 12 kr. pr. kg. En lavere slagtevægt og kødprocent til det tyske marked giver en lavere afregningspris. Det betyder, at noteringsforskellen skal være mere end 2,02 kr. pr kg under disse forhold, fordi det danske afregningssystem straffer mindre ved lave kødprocenter og større spredning i slagtevægt.

Den højere slagtevægt medfører, at det er nødvendigt at begynde udlevering af slagtesvinene, førend det er optimalt til de tyske afregningsmasker, hvilket koster fradrag i afregningsprisen på 30-40 øre pr. kg, eller 5-10 øre pr. kg i gennemsnit for alle leverede slagtesvin. Dette fradrag er indregnet i tabel 4.

De forskellige eksempler på økonomien ved at eksportere viser, at afregningsprisen kan være noget forskellig fra producent til producent. Indregnes forskelle som følge af forskellige transportafstande og handelstalent overfor de tyske slagterier, bliver forskellene endnu større. Ved en noteringsforskel på 2,02 kr. pr kg vil der således være producenter, der kan tjene på at eksportere deres slagtesvin og andre, der vil tabe.

Eksport til Tyskland kræver overvejelser

At producere slagtesvin til det tyske marked er på flere måder forskelligt fra at levere slagtesvin til et dansk andelsslagteri. De tyske afregningsmasker lægger stor vægt på kødprocenten med store progressive fradrag, hvis kødprocenten er under basis, og kun små tillæg, hvis kødprocenten er over basis. Vægtfradragene begynder typisk ved en slagtevægt under 84 kg, og straffen for at levere slagtesvin under 73 kg er hård. Afregningsmaskerne er lidt forskellige mellem slagterierne, og det er op til den enkelte producent at forhandle fradragene ned og tillæggene op. Alt er i princippet til forhandling. Det der normalt forhandles om er, ”Vorkosten”, som kan dække over forskellige omkostninger slagteriet ønsker dækket samt kvalitetstillæg og mængdetillæg. Aftalerne kan være gældende for bestemte leverancer eller i en aftalt periode.

Som leverandør til det tyske marked står svineproducenten selv med ansvaret for at afsætte slagtesvinene hver uge. Alternativet er at anvende en tysk eller dansk mellemhandler, som sørger for afsætningen og transporten eller at blive medlem af en tysk producentorganisation.

Følgende forhold bør overvejes inden der træffes beslutning om at eksportere slagtesvinene.
  

De genetiske egenskaber for kødprocent skal være i orden. Slagtesvinene bør ved levering til et dansk andelsslagteri have en kødprocent, der er over 60, ellers er kødprocenten for lav til det tyske marked. Måden kødprocenten måles på i Tyskland giver et fald på ca. 3,5 procentpoint, og derudover har tungere grise en lavere kødprocent. Kødprocenten kan hæves gennem avl, ernæring og restriktiv fodring.
   

Foderstyrken bør reguleres de sidste 4-5 uger af vækstperioden. Et restriktivt fodersystem er det optimale, alternativt kan der anvendes en mindre energi rig blanding i slutfasen. Foderautomaterne skal være egnede til store slagtesvin og justeres flittigt for at undgå unødigt foderspild.
   

Produktionen skal være tilrettelagt, så der kan leveres hele træk af grise. For tiden er det et antal på 85-90 eller 170-180. Hvis der ønskes fleksibilitet i antal grise der leveres til slagtning, øges transportomkostningerne. Overvej grundigt om staldsystemet passer til en tysk svineproduktion, og slagtesvin der er 15-20 kg tungere end.
   

Hvert læs slagtesvin bør vejes på nærmeste brovægt.
   

Hvis man selv vil stå for eksporten til det tyske marked, er det nødvendigt at beherske det tyske sprog godt nok til at kunne forhandle samt forstå en skriftlig kontrakt. Det kan være en fordel at melde sig ind i en tysk producentforening (Erzeugergemeinschaften), som bl.a. rådgiver svineproducenter vedr. afsætning af grise.
   

Betalingsbetingelser bør undersøges. Normalt må der regnes med ca. 10 dage fra levering til pengene kommer. Desuden er der ikke moms ved direkte levering til et tysk slagteri. Bruges der en dansk mellemhandler, som på papiret køber grisene, afregnes der dansk moms.
   

Vær opmærksom på at produktionstilladelsen ikke overskrides, når slagtevægten øges.

     
Referencer

[1]

Udesen, Finn K. (2006): Økonomi i Tungsvineproduktion. Notat nr. 0810, Dansk Svineproduktion.

[2]

Udesen, Finn K. (2005) Produktion og eksport af slagtesvin til det tyske marked. Notat nr. 0522, Landsudvalget for Svin.

[3]

Udesen, Finn K. (2006) Beregning af produktionsøkonomien ved eksport af slagtesvin. Notat nr. 0622, Dansk Svineproduktion.


Institution: Dansk Svineproduktion

Forfatter: Finn K. Udesen

Udgivet: 25. september 2008

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Svineproduktionsøkonomi