27. oktober 2008

Notat Nr. 0829

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2008/2009

De økonomiske temperaturmålinger viser den aktuelle økonomiske situation, som de danske svineproducenter befinder sig i.

Målingen af den økonomiske temperatur på svineproduktionen viser, hvordan den økonomiske situation er og forventes at blive for de danske svineproducenter. Derudover gives der en indikation af, hvad produktionsomkostningen på en gris eller et kg svinekød forventes at være i 2008 og 2009.

Produktionsomkostningerne på svin er steget kraftigt det seneste års tid primært på grund af stigninger i priserne på korn. Det har påvirket bedrifternes økonomi væsentligt, da forøgelsen af produktionsomkostningerne ikke umiddelbart blev fulgt op af tilsvarende stigninger i indtægterne. Bytteforholdet mellem svine- og foderpriser er blevet væsentligt bedre i løbet af 2008, og det forventes at blive forbedret yderligere i løbet af 2009.

Overordnet set forventes driftsresultaterne for de fire produktionsgrene at blive negative for 2008. Den positive likviditet forventes at indtræffe i indeværende kvartal. I 2009 som helhed forventes positive drifts- og likvide resultater.

Baggrund

Der er udarbejdet et skøn over produktionsomkostninger og resultater ved at drive svineproduktion i Danmark. I denne model analyseres der kun på svineproduktionen. Bedrifternes størrelse er fastsat til 250 DE. De integrerede besætninger er dog på 500 DE. Der er ikke indregnet produktionsudvidelser, og det er antaget, at bedrifterne følger de gennemsnitlige produktivitetsforbedringer.

Forudsætninger

I tabel 1, 2 og 3 ses de mest betydende forudsætninger, der er anvendt i modellen. Priserne på svinekød og smågrise i 2007 og de første 3 kvartaler af 2008 er de gennemsnitlige opnåede priser. Den forventede afregningspris for 4. kvartal 2008 og 2009 svarer til Danske Slagteriers skøn i oktober 2008. De forventede smågrisepriser kommer fra grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering.

Der er en række faktorer, der har indflydelse på slagtesvinenoteringen. I 2009 forventes svinebestanden i Europa at falde med 3-4 pct. i forhold til 2008. I 2008 forventes et fald på ca. 2 pct. i forhold til 2007. EU’s eksport af svinekød forventes samtidigt uændret eller lidt faldende, hvilket påvirker den danske notering positivt. På baggrund af den nuværende økonomiske situation forventes et fald i den globale efterspørgsel efter svinekød på ca. 2 pct., hvilket påvirker svinenoteringen negativt. Samlet forventes afregningsprisen at stige 17-18 pct. fra 2008 til 2009.

Forventningerne til foderpriserne er fra Dansk Landbrug. Den sidste tredjedel af 2007 og første halvår af 2008 bød på meget høje kornpriser. Da høsten startede i år, begyndte kornpriserne at falde for nu at være nede omkring 100 kr. pr hkg ved salg. Faldet i kornpriser de sidste par måneder er konsekvenserne af et større udbytte, dels på grund af et større dyrket areal, men også af at mange investorer og svineproducenter mangler likviditet. Det har øget udbuddet af korn på markederne, og dermed bliver priserne presset nedad.

Prisniveauet på korn forventes kun svagt forøget i 2009 i forhold til det nuværende niveau. Dermed forventes også lavere foderpriser i 2009 i forhold til 2008 som gennemsnit. Men da priserne på vitaminer og mineraler i mellemtiden også er steget kraftigt og forventes at holde det høje niveau, vil foderpriserne ikke falde så meget som kornpriserne.  

Renteskøn er foretaget af DLBR Finans og Formue. Der gøres opmærksom på, at renteskønnene denne gang er forholdsvis usikre på grund af den igangværende finansielle krise. Se tabel 9 for følsomhedsberegninger.

Grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering er benyttet til at prisfastsætte indsatsfaktorerne, dog er omkostninger til gylleudbringning ikke inkluderet.

Tabel 1.

Årlige forudsætninger

 

Realiseret
2007

Forventet
2008

Forventet
2009

Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg

9,07

10,20

12,00

7 kg pris

180

189

256

30 kg pris

316

332

421

Sofoder kr. pr. FE

1,40

1,92

1,70

Smågrisefoder kr. pr. FE

1,88

2,15

2,00

Slagtesvinefoder kr. pr. FE

1,35

1,83

1,64

    

Tabel 2.

Kvartalsvise forudsætninger 2008

 

Realiseret
1.-3. kvartal

Forventet
4. kvartal

Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg

9,93

11,00

7 kg pris

177

227

30 kg pris

316

378

Sofoder kr. pr. FE

2,00

1,68

Smågrisefoder kr. pr. FE

2,21

1,98

Slagtesvinefoder kr. pr. FE

1,90

1,63


Tabel 3.

Kvartalsvise forudsætninger 2009

 

Forventet
1. kvartal

Forventet
2. kvartal

Forventet
3. kvartal

Forventet
4. kvartal

Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg

11,25

12,25

12,50

12,00

7 kg pris

234

260

272

259

30 kg pris

388

426

443

425

Sofoder kr. pr. FE

1,71

1,75

1,68

1,64

Smågrisefoder kr. pr. FE

2,00

2,04

2,00

1,96

Slagtesvinefoder kr. pr. FE

1,65

1,70

1,62

1,58

Smågriseproduktion med salg af 7 kg grise

Dækningsbidraget for 7 kg grise forventes i 2009 at være 57 kr. højere pr. solgt gris end i 2008. Det skyldes en kombination af højere afregningspris for smågrisene og lavere foderomkostninger. Der forventes ikke så stor stigning i svinepriserne i 2009, som vi har set det fra 2007 til 2008. Derfor er konjunkturerne i 2009 ikke så store som i 2008.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes at være på næsten samme niveau i 2009 som i 2008. Kapitalomkostninger forventes en smule stigende, hvilket skyldes en forventning om en lidt højere rente.

Overordnet set forventes 2009 at resultere i et positivt driftsresultat på 12 kr. pr solgt 7 kg gris, og der forventes ligeledes et positiv likvidt resultat. Dette er en markant fremgang i forhold til 2008, hvor både driftsresultat og det likvide resultat ser ud til at blive negative.

Omkostningen pr. solgt gris forventes i 2009 at være 8 kr. lavere end i 2008. Det skyldes forventninger om lavere foderpriser. Nulpunktet for dækningsbidraget på en 7 kg gris i 2009 forventes at være 128 kr. pr. solgt gris.

Tabel 4.

Smågriseproduktion med 7 kg grise, resultat pr. solgt smågris

 

Realiseret
2007

Forventet
2008

Forventet
2009

Fravænnede grise pr. årsso

26,4

26,6

26,8

Bruttoudbytte

146

217

261

Heraf konjunkturer

-29

32

10

Stykomkostninger

105

134

121

Dækningsbidrag

41

83

140

Kont. Kapacitetsomkostninger

60

65

66

Kapitalomkostninger

54

60

62

Driftsresultat

-73

-42

12

Likvidt resultat

-12

-39

36

Omkostning pr. solgt gris

232

272

264

Smågriseproduktion med salg af 30 kg grise

Dækningsbidraget for 30 kg grise forventes i 2009 at være 80 kr. højere pr. solgt 30 kg gris end i 2008. Det skyldes ligesom i 7 kg produktionen en kombination af højere afregningspriser og lavere foderomkostninger.

De kontante kapacitetsomkostninger og kapitalomkostningerne forventes at være lidt højere i 2009 end i 2008.

Samlet set forventes der i 2009 at være et positivt driftsresultat på 16 kr. pr. solgt 30 kg gris, hvilket er 75 kr. bedre end i 2008. Det likvide resultat forventes at være 50 kr. pr. solgt 30 kg gris. Populært sagt forventes der i 2009 at komme næsten lige så mange penge på bankbogen, som der røg ud i 2008.

Det forventes, at produktionsomkostningerne pr. solgt gris vil være 435 kr., hvilket er 13 kr. lavere end den forventede omkostning i 2008. Faldet i produktionsomkostningerne skyldes større fald i foderomkostningerne end stigning i renteomkostningerne.

Nulpunktet for dækningsbidraget er 188 kr. pr. solgt smågris. Det betyder, at dækningsbidraget kan falde 16 kr., før driftsresultatet går i nul.

Tabel 5.

Smågriseproduktion med 30 kg grise, resultat pr. solgt smågris

 

Realiseret
2007

Forventet
2008

Forventet
2009

Producerede grise pr. årsso

26,0

26,2

26,4

Bruttoudbytte

270

376

436

Heraf konjunkturer

-41

47

17

Stykomkostninger

210

254

232

Dækningsbidrag

61

123

203

Kont. Kapacitetsomkostninger

88

94

96

Kapitalomkostninger

81

88

92

Driftsresultat

-108

-59

16

Likvidt resultat

-18

-54

50

Omkostning pr. solgt gris

392

448

435

Slagtesvineproduktion

På grund af forventninger om en højere afregningspris i 2009 forventes bruttoudbyttet at stige, hvilket sammen med et forventet fald i foderpriserne får dækningsbidraget til at stige. Dækningsbidraget for slagtesvineproduktionen forventes således at være 76 kr. højere i 2009 end i 2008.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes næsten uændret, mens kapitalomkostningerne forventes at stige en smule på grund af forventninger om lidt højere renteomkostninger.

Samlet set forventes der at være et positiv driftsresultat på 20 kr. pr. solgt slagtesvin i modsætning til -51 kr. i 2008. Det samme billede viser sig for det likvide resultat, hvor det forventes at være 51 kr. pr. solgt slagtesvin i 2009, mens det i 2008 forventes at være -39 kr.

Det skønnes, at omkostningen til at producere et kg svinekød i 2009 vil være 11,98 kr., hvilket vil være en reduktion på 63 øre i forhold til 2008. Nulpunktet i dækningsbidraget vil ligge på et niveau omkring 140 kr. pr. solgt slagtesvin, hvilket vil sige, at dækningsbidraget pr. solgt slagtesvin kan reduceres med 21 kr., før driftsresultatet vil gå i nul.

Tabel 6.

Slagtesvineproduktion, resultat pr. solgt slagtesvin

 

Realiseret
2007

Forventet
2008

Forventet
2009

Slagtevægt, kg

82

82

82

Bruttoudbytte

372

498

532

Heraf konjunkturer

-21

37

17

Stykomkostninger

308

413

371

Dækningsbidrag

64

85

161

Kont. Kapacitetsomkostninger

51

52

53

Kapitalomkostninger

82

84

87

Driftsresultat

-69

-51

20

Likvidt resultat

-1

-39

51

Omkostning pr. kg. svinekød

10,55

12,61

11,98

Integreret produktion

Det er de samme tendenser, der gør sig gældende for den integrerede produktion. Dækningsbidraget forventes at stige med 159 kr. pr. solgt slagtesvin i 2009 i forhold til 2008. Bruttoudbyttet forventes at stige med knap 100 kr. pr solgt slagtesvin, hvilket skyldes højere afregningspriser, mens stykomkostningerne forventes at falde med 65 kr., hvilket skyldes de lavere foderomkostninger.

De kontante kapacitetsomkostninger forøges en smule, og kapitalomkostningerne forventes stigende grundet større renteomkostninger.

Driftsresultatet for de integrerede bedrifter forventes at være 52 kr. pr. solgt slagtesvin, hvilket er en forbedring på 149 kr. i forhold til 2008. Det likvide resultat forventes også positivt i 2009 på 119 kr. pr. solgt slagtesvin i forhold til -80 kr. i 2008.

Omkostningen pr. kg solgt svinekød for de integrerede bedrifter forventes i 2009 at være på 11,79 kr. i forhold til 12,42 kr. i 2008. Dette fald skyldes ligesom for de specialiserede slagtesvineproducenter de lavere foderomkostninger. Nulpunktet for dækningsbidraget forventes at være 335 kr. pr. solgt slagtesvin.

Tabel 7.

Integreret produktion, resultat pr. solgt slagtesvin

 

Realiseret
2007

Forventet
2008

Forventet
2009

Slagtevægt, kg

82

82

82

Bruttoudbytte

665

903

998

Heraf konjunkturer

-64

86

35

Stykomkostninger

525

676

611

Dækningsbidrag

140

228

387

Kont. Kapacitetsomkostninger

141

149

152

Kapitalomkostninger

163

175

183

Driftsresultat

-164

-97

52

Likvidt resultat

-3

-80

119

Omkostning pr. kg. svinekød

10,36

12,42

11,79

Situationen lige nu

Af tabel 8 fremgår, hvordan økonomien i svineproduktion så ud i de første 3 kvartaler af 2008, samt den forventede økonomi i 4. kvartal.

Generelt forventes en bedre økonomi i 4. kvartal end gennemsnittet af de 3 seneste kvartaler. Alle driftsgrene ser således ud til at få positive likvide strømme i 4. kvartal, mens driftsresultatet fortsat vil være negativt. I 4. kvartal forventes det at koste 11,65 kr. at producere et kg svinekød ved integreret produktion.

Det er ikke muligt at tage gennemsnittet af de kvartalsvise dækningsbidrag og driftsresultater for de enkelte produktionsgrene og opnå samme resultat som for hele året. Det skyldes konjunkturerne. Konjunkturerne beregnes som besætningsværdien i starten af et kvartal i forhold til besætningsværdien i slutningen af det samme kvartal. Det samme gør sig gældende for de årlige konjunkturer. Det er forskellen mellem besætningsværdierne i starten og slutningen af året.

For at få den samlede årlige ændring i konjunkturerne skal de kvartalsvise opnåede konjunkturer lægges sammen, mens der for resten af indsatsfaktorerne skal tages et gennemsnit af kvartalsresultaterne. I og med at det er forskellige regnemetoder, der benyttes til at beregne de enkelte faktorer, er det ikke muligt direkte at sammenligne det gennemsnitlige dækningsbidrag og driftsresultat i kvartalerne med det forventede årlige dækningsbidrag og driftsresultat.

Tabel 8.

Kvartalsvise resultater pr solgt gris/slagtesvin 2008

 

Realiseret 1.-3.
kvartal 2008

Forventet
4. kvartal
2008

Smågrise 7 kg

Dækningsbidrag

46

97

Driftsresultat

-54

-30

Likvidt resultat

-55

10

Nulpunkt pr. solgt gris

276

260

Smågrise 30 kg

Dækningsbidrag

69

143

Driftsresultat

-80

-40

Likvidt resultat

-77

13

Nulpunkt pr. solgt gris

455

429

Slagtesvin

Dækningsbidrag

39

110

Driftsresultat

-72

-27

Likvidt resultat

-59

20

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

12,87

11,84

Integreret produktion

Dækningsbidrag

127

274

Driftsresultat

-140

-53

Likvidt resultat

-123

49

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

12,68

11,65

Den forventede situation i 2009

Af tabel 8 fremgår, hvordan den økonomiske situation forventes at se ud for svineproducenterne i de enkelte kvartaler af 2009. Der forventes generelt stigende dækningsbidrag og resultater de første 3 kvartaler, hvorefter de forventes at stagnere.

Denne udvikling skyldes, at afregningsprisen forventes faldende fra 3. til 4. kvartal, hvilket medfører faldende salgsindtægter, samtidig med at konjunkturerne bliver negative. Der forventes et lille fald i foderpriserne i 4. kvartal, men det kan ikke modvirke konsekvenserne af den faldende afregningspris.

Nulpunktet for en 7 kg grise forventes at ligge forholdsvis stabilt på 262-267 kr. i hele 2009. Tilsvarende for en 30 kg grise hvor nulpunktet forventes at være mellem 431 og 440 kr. En slagtesvineproducent kan forventeligt producere et kg svinekød til 11,78-12,22 kr., mens en integreret producent kan gøre det for 11,59-12,03 kr. pr kg.

Tabel 9.

Kvartalsvise resultater pr solgt gris/slagtesvin 2009

 

Forventet
1. kvartal
2009

Forventet
2. kvartal
2009

Forventet
3. kvartal
2009

Forventet
4. kvartal
2009

Smågrise 7 kg

Dækningsbidrag

110

141

150

130

Driftsresultat

-19

12

20

1

Likvidt resultat

14

37

52

41

Nulpunkt pr. solgt gris

264

267

264

262

Smågrise 30 kg 

Dækningsbidrag

157

203

215

188

Driftsresultat

-30

15

27

0

Likvidt resultat

17

51

73

59

Nulpunkt pr. solgt gris

434

440

435

431

Slagtesvin 

Dækningsbidrag

118

161

170

143

Driftsresultat

-22

20

28

2

Likvidt resultat

22

52

72

58

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

12,00

12,22

11,94

11,78

Integreret produktion 

Dækningsbidrag

296

386

408

354

Driftsresultat

-38

51

72

17

Likvidt resultat

56

120

163

135

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

11,82

12,03

11,75

11,59

Følsomheder

Tabel 9 viser ændringerne i likviditeten pr. produceret smågris/slagtesvin, hvis noteringen stiger 10 øre, eller foderprisen falder med 10 øre pr. FE i forhold til det forventede gennemsnit for året.

Svineproducenterne er mest følsomme overfor ændringer i foderpriserne, hvilket kan forbedre likviditeten med mellem 12 kr. og 33 kr. pr. smågris/slagtesvin for hver 10 øres fald i prisen pr FE. Der er taget højde for, at den beregnede smågrisepris stiger, hvis foderpriserne falder.

En 10 øres stigning i noteringen vil forbedre likviditeten med mellem 3 og 8 kr. pr. produceret smågris/slagtesvin.

I tabel 9 ses også, hvor meget det likvide resultat stiger, hvis renterne falder med 1 procentpoint. Selvom renteomkostninger betyder en del for svineproducenternes økonomiske resultater, er de altså langt mere følsomme overfor ændringer i notering og foderpris end renterne.  

Tabel 10.

Følsomheder. Likvidt resultat ændres med x kr. pr. solgt smågris/slagtesvin

 

Forventet 2009

Smågrise 7 kg

10 øre stigning i noteringen

3

10 øre fald i prisen pr. FE

12

1 pct.point fald i renter

5

Smågrise 30 kg

10 øre stigning i noteringen

4

10 øre fald i prisen pr. FE

18

1 pct.point fald i renter

7

Slagtesvin

10 øre stigning i noteringen

4

10 øre fald i prisen pr. FE

15

1 pct.point fald i renter

6

Integreret produktion

10 øre stigning i noteringen

8

10 øre fald i prisen pr. FE

33

1 pct.point fald i renter

14

    

Konklusion

De danske svineproducenter har været ramt af kraftige stigninger i produktionsomkostningerne. Det har påvirket de økonomiske resultater væsentligt, da salgspriserne ikke umiddelbart steg tilsvarende. Gennem hele 2008 er bytteforholdet mellem svine- og foderpriser blevet bedre og bedre, og det forventes, at bytteforholdet vil blive endnu bedre i 2009. Dette har og vil fortsat resultere i bedre økonomiske resultater for svineproducenterne.

2008 vil igen give negative driftsresultater indenfor alle produktionsgrenene. 2009 ser ud til at byde på væsentlig bedre resultater, og svineproduktionen forventes, isoleret set, at give overskud.


Institution: Dansk Svineproduktion

Forfatter: Lene Korsager Bruun, Sisse Villumsen Schlægelberger

Udgivet: 27. oktober 2008

Fagområde: Management