30. oktober 2008

Notat Nr. 0830

Prognose for svineproducenters driftsresultater i 2009

Notatet indeholder de forventede driftsresultater for hhv. smågrise- og slagtesvineproducenter i 2008, samt et skøn på resultaterne i 2009.

Notatet indeholder de forventede driftsresultater for hhv. smågrise- og slagtesvineproducenter i 2008, samt et skøn på resultaterne i 2009.

Prognosen dækker bedrifter, der i 2007 havde ca. 250 DE. Det er forudsættes, at bedrifterne forbliver på dette produktionsniveau. Dog er det antaget, at produktivitetsforbedringer fortsætter som hidtil. Prognosen kan ikke ses som et udtryk for den enkelte bedrifts udvikling, men som pejlemærke for sektoren.

De danske svineproducenter har det seneste års tid oplevet den værste økonomi i lang tid, og på grund af den igangværende finanskrise forventes svinenoteringerne ikke at stige så meget som først antaget. Dette skyldes primært forventninger om en faldende efterspørgsel på svinekød. Der ventes dog fortsat en betydelig fremgang i de økonomiske resultater i årene fremover.

Konjunkturer, eller prisforskydninger, har stor betydning for driftsresultatet i perioder, som nu, hvor prisudsvingene er meget store. I figur 1 ses driftsresultatet og driftens linkviditetsvirkning i 2007 og de tilsvarende resultater i 2008 og 2009 for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenter.

InfoSvin/notat08301477.tif

Figur 1.

Driftsresultat med og uden konjunkturer. Billede 1477

Som det fremgår af figur 1, er smågriseproducenterne mest påvirket af udsving i priserne. Årsagen er, at smågriseproducenterne producerer dobbelt så mange grise på 250 DE end en slagtesvineproducent.

Smågriseproducenter

I 2008 forventes smågriseproducenterne igen at få et negativt driftsresultat, som dog forventes mindre end i 2007. Likviditetsmæssigt er billedet desværre lidt ringere end i 2007.

Den positive udvikling for smågriseproducenterne forventes at fortsætte i 2009, selv om det desværre ikke ser ud til, at det skal være 2009, hvor smågriseproducenterne igen får plus på bundlinjen.

Bruttoudbyttet forventes at stige med ca. 1,5 mio. kr. fra 2007 til 2008, og med yderligere ca. 800 t.kr. i 2009. Bruttoudbyttet fra marken falder pga. de faldende priser på afgrøder. Derimod forventes betydelige stigninger i bruttoudbyttet fra svineproduktionen på grund af stigende priser.

Som det fremgår af tabel 1, forventes stykomkostningerne fra 2007 til 2008 at stige med 774 t.kr. Mere end 80 pct. af denne stigning forklares af forøgelser i foderomkostningerne. I samme periode forventes kun moderate stigninger i kapacitetsomkostningerne, mens finansieringsomkostningerne skønnes at stige noget mere (ca. 20 pct.), hvoraf langt hovedparten skyldes stigende renteomkostninger.

I 2009 forventes lavere foderomkostninger (se uddybning under ”Forudsætninger”). Dette fører sammen med en stigning i bruttoudbyttet til, at dækningsbidraget forventes at stige med ca. 1 mio. kr. Igen forventes kun moderate stigninger i kapacitetsomkostningerne. Også i 2009 skønnes renteomkostningerne at stige. Dog langt mindre end året før.

Tabel 1.

Smågriseproducenter

 

2007

2008

2009

Årssøer

606

612

618

Producerede grise pr årsso

25,1

25,4

25,6

Dyrket areal, ha

148

149

152

 

           1000 kr.

Bruttoudbytte

5.590

7.083

7.909

    heraf bruttoudbytte, mark

883

773

531

    heraf bruttoudbytte, svin

4.506

6.114

7.202

Stykomkostninger

-3.282

-4.056

-3.852

    heraf foderomkostninger

-2.476

-3.109

-2.835

Dækningsbidrag

2.308

3.027

4.057

Kapacitetsomkostninger

-2.578

-2.740

-2.833

Resultat af primær drift

-270

288

1.224

Afkoblet støtte

333

319

317

Finansieringsomkostninger

-1.189

-1.428

-1.610

Driftsresultat

-1.127

-822

-69

    heraf konjunktur

-185

526

290

Slagtesvineproducenter

Slagtesvineproducenterne forventes at komme ud af 2008 med et lille driftsunderskud. Konjunkturer, eller prisforskydninger, på beholdninger og besætning udgør samlet ca. 121 t.kr. I 2009 forventes driftsresultatet hos slagtesvineproducenterne at stige betydeligt. Igen udgør konjunkturerne en stor del af resultatet.

Fra 2007 til 2008 forventes bruttoudbyttet at stige med ca. 900 t.kr. Forøgelsen af bruttoudbyttet er mere afdæmpet i 2009, hvilket skyldes forventninger om fortsat fald i bruttoudbyttet fra marken, mens stigningen i bruttoudbyttet fra svinene er knap så stor som i 2008.

Stykomkostningerne forventes at stige betydeligt fra 2007 til 2008 for at falde lidt tilbage i 2009. Forklaringen ligger i foderprisernes udvikling. Kapacitetsomkostninger forventes stige moderat i begge perioder, mens finansieringsomkostningerne udvikler sig mere drastisk i opadgående retning, hvilket skyldes forventninger om forøgede renter.

Tabel 2.

Slagtesvineproducenter

 

2007

2008

2009

Producerede slagtesvin

8.694

8.781

8.896

Dyrket areal, ha

149

150

152

 

            1000 kr.

Bruttoudbytte

4.330

5.239

5.353

    heraf bruttoudbytte, mark

813

629

423

    heraf bruttoudbytte, svin

3.383

4.471

4.790

Stykomkostninger

-2.500

-3.260

-3.015

    heraf foderomkostninger

-2.132

-2.764

-2.512

Dækningsbidrag

1.829

1.979

2.338

Kapacitetsomkostninger

-1.279

-1.358

-1.390

Resultat af primær drift

550

621

948

Afkoblet støtte

335

322

318

Finansieringsomkostninger

-834

-960

-1.066

Driftsresultat

51

-17

201

    heraf konjunktur

249

121

171

Forudsætninger

I tabel 3 ses de væsentligste forudsætninger.

Tabel 3.

Forudsætninger

 

2007

2008

2009

Afregningspris inkl. efterbetaling, kr. pr kg

9,07

10,20

12,00

Smågrisepris, 30 kg

316

332

421

Sofoder, kr. pr FE

1,40

1,92

1,70

Smågrisefoder, kr. pr FE

1,88

2,15

2,00

Slagtesvinefoder, kr. pr FE

1,35

1,83

1,64

Gns. betalt rente, pct.

5,14

5,51

5,83

Som angivet ovenfor forventes svinepriserne i 2009 at være højere end de foregående år. Der er en række faktorer, der har indflydelse på slagtesvinenoteringen. I 2009 forventes svinebestanden i Europa at falde med 3-4 pct. i forhold til 2008. I 2008 forventes et fald på ca. 2 pct. i forhold til 2007. EU’s eksport af svinekød forventes samtidigt uændret eller lidt faldende, hvilket påvirker den danske notering positivt. På baggrund af den nuværende økonomiske situation forventes et fald i den globale efterspørgsel efter svinekød på ca. 2 pct., hvilket påvirker svinenoteringen negativt. Samlet forventes afregningsprisen at stige 17-18 pct. fra 2008 til 2009.

Forventningerne til foderpriserne er fra Dansk Landbrug. Den sidste tredjedel af 2007 og første halvår af 2008 bød på meget høje kornpriser. Da høsten startede i år, begyndte kornpriserne at falde for nu at være nede omkring 100 kr. pr hkg ved salg. Faldet i kornpriser de sidste par måneder er konsekvenserne af et større udbytte, dels på grund af et større dyrket areal, men også af at mange investorer og svineproducenter mangler likviditet. Det har øget udbuddet af korn på markederne, og dermed bliver priserne presset nedad.

Prisniveauet på korn forventes kun svagt forøget i 2009 i forhold til det nuværende niveau. Dermed forventes også lavere foderpriser i 2009 i forhold til 2008 som gennemsnit. Men da priserne på soja, vitaminer og mineraler i mellemtiden også er steget kraftigt og forventes at holde det høje niveau, vil foderpriserne ikke falde så meget så meget som kornpriserne. 

Renteskøn er foretaget af DLBR Finans og Formue. Der gøres opmærksom på, at renteskønnene denne gang er forholdsvis usikre på grund af den igangværende finansielle krise.


Institution: Dansk Svineproduktion

Forfatter: Lene Korsager Bruun

Udgivet: 30. oktober 2008

Fagområde: Management