Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2009

Der er udarbejdet et skøn over produktionsomkostninger og resultater ved at drive svineproduktion i Danmark. I denne model analyseres der kun på svineproduktionen. Bedrifternes størrelse er fastsat til 250 DE. De integrerede besætninger er dog på 500 DE. Der er ikke indregnet produktionsudvidelser, og det er antaget, at bedrifterne følger de gennemsnitlige produktivitetsforbedringer.

Notering og afregningspris

Prognose for noteringen er forventningen til Danish Crowns notering. Metoden til at komme fra DC notering til afregningsprisen er vist i tabel 1. Der trækkes pt. 30 øre fra noteringen for at få afregningsprisen. BEMÆRK at der i 2007 kun trækkes 16 øre fra, da Danish Crown først indførte det nye princip for noteringen d. 18. juni 2007. Fradraget på 30 øre er udtryk for det gennemsnitlige fradrag, der sker i notering hos leverandører til Danish Crown. De producenter, der afviger fra gennemsnittet, vil opleve, at fradraget på deres afregning er anderledes.

Når produktionsafgift også er trukket fra, når man frem til afregningsprisen. Derudover skal efterbetalingens indregnes for at få det, leverandørerne reelt får pr. kg kød leveret til Danish Crown.  

Forudsætninger

I tabel 2 og 3 ses de mest betydende forudsætninger for økonomien i svineproduktionen. Priserne på svinekød og smågrise i 2007 og 2008 er de gennemsnitlige opnåede priser. Den forventede afregningspris inkl. efterbetaling for 2009 er Danske Slagteriers skøn i december 2008 fratrukket produktionsafgift (se tabel 1). De forventede smågrisepriser kommer fra grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering.

Forventningerne til foderpriserne er fra Dansk Landbrug. Der tages dog højde for en lavere foderomkostning hos hjemmeblandere af foder. Den sidste tredjedel af 2007 og første halvår af 2008 bød på meget høje kornpriser. Da høsten startede i år, begyndte kornpriserne at falde for nu at være nede lige under 100 kr. pr. hkg ved salg. Faldet i kornpriser de sidste par måneder er konsekvenserne af et større udbytte, dels på grund af et større dyrket areal, men også af at mange investorer og svineproducenter mangler likviditet. Det har øget udbuddet af korn på markederne, samtidig med at efterspørgslen er faldet på grund af faldende svineproduktion. Dermed bliver priserne presset nedad.

Prisniveauet på korn forventes at holde det nuværende niveau i 2009. Dermed forventes også betydeligt lavere foderpriser i 2009 i forhold til 2008 som gennemsnit. Men da priserne på vitaminer og mineraler i mellemtiden også er steget kraftigt og forventes at holde det høje niveau, vil foderpriserne ikke falde så meget som kornpriserne.  

Renteskøn er foretaget af DLBR Finans og Formue. Grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering er benyttet til at prisfastsætte indsatsfaktorerne, dog er omkostninger til gylleudbringning ikke inkluderet som de er i Den beregnede Smågrisenotering.

Smågriseproduktion med salg af 7 kg grise

Dækningsbidraget for 7 kg grise forventes i 2009 at være 69 kr. højere pr. solgt gris end i 2008. Det skyldes en kombination af højere afregningspris for smågrisene og lavere foderomkostninger. Der forventes ikke så stor stigning i svinepriserne i 2009, som vi har set det fra 2007 til 2008. Derfor er konjunkturerne i 2009 ikke så store som i 2008.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes at være på næsten samme niveau i 2009 som i 2008. Kapitalomkostninger forventes en smule stigende, hvilket skyldes en forventning om en lidt højere rente.

Overordnet set forventes 2009 at resultere i et positivt driftsresultat på 9 kr. pr solgt 7 kg gris, og der forventes ligeledes et positiv likvidt resultat. Dette er en markant fremgang i forhold til 2008, hvor både driftsresultat og det likvide resultat ser ud til at blive negative.

Omkostningen pr. solgt gris forventes i 2009 at være 32 kr. lavere end i 2008. Det skyldes især forventninger om lavere foderpriser. Nulpunktet for dækningsbidraget på en 7 kg gris i 2009 forventes at være 131 kr. pr. solgt gris.

Smågriseproduktion med salg af 30 kg grise

Dækningsbidraget for 30 kg grise forventes i 2009 at være 100 kr. højere pr. solgt 30 kg gris end i 2008. Det skyldes ligesom i 7 kg produktionen en kombination af højere afregningspriser og lavere foderomkostninger.

De kontante kapacitetsomkostninger og kapitalomkostningerne forventes at være lidt højere i 2009 end i 2008.

Samlet set forventes der i 2009 at være et positivt driftsresultat på 12 kr. pr. solgt 30 kg gris, hvilket er 95 kr. bedre end i 2008. Det likvide resultat forventes at være 51 kr. pr. solgt 30 kg gris.

Det forventes, at produktionsomkostningerne pr. solgt gris vil være 393 kr., hvilket er 56 kr. lavere end den forventede omkostning i 2008. Faldet i produktionsomkostningerne skyldes især et betydeligt fald i foderomkostningerne.

Nulpunktet for dækningsbidraget er 190 kr. pr. solgt smågris. Det betyder, at dækningsbidraget kan falde 12 kr., før driftsresultatet går i nul.

På grund af forventninger om en højere afregningspris i 2009 forventes bruttoudbyttet at stige, hvilket sammen med et forventet fald i foderpriserne får dækningsbidraget til at stige. Dækningsbidraget for slagtesvineproduktionen forventes således at være 92 kr. højere i 2009 end i 2008.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes næsten uændret, mens kapitalomkostningerne forventes at stige en smule på grund af forventninger om lidt højere renteomkostninger.

Samlet set forventes der at være et positiv driftsresultat på 12 kr. pr. solgt slagtesvin i modsætning til -83 kr. i 2008. Det samme billede viser sig for det likvide resultat, hvor det forventes at være 51 kr. pr. solgt slagtesvin i 2009, mens det i 2008 er -65 kr.

Det skønnes, at omkostningen til at producere et kg svinekød i 2009 vil være 10,45 kr., hvilket vil være en reduktion på hele 2,12 kr. i forhold til 2008. Nulpunktet i dækningsbidraget vil ligge på et niveau omkring 143 kr. pr. solgt slagtesvin.

Integreret produktion

Det er de samme tendenser, der gør sig gældende for den integrerede produktion. Dækningsbidraget forventes at stige med 194 kr. pr. solgt slagtesvin i 2009 i forhold til 2008. Bruttoudbyttet forventes at stige med knap 10 kr. pr solgt slagtesvin, hvilket skyldes højere afregningspriser, mens stykomkostningerne forventes at falde med 186 kr., hvilket skyldes de betydeligt lavere foderomkostninger.

De kontante kapacitetsomkostninger forøges en smule, og kapitalomkostningerne forventes stigende grundet større renteomkostninger.

Driftsresultatet for de integrerede bedrifter forventes at være 37 kr. pr. solgt slagtesvin, hvilket er en forbedring på 184 kr. i forhold til 2008. Det likvide resultat forventes også positivt i 2009 på 114 kr. pr. solgt slagtesvin i forhold til -103 kr. i 2008.

Omkostningen pr. kg solgt svinekød for de integrerede bedrifter forventes i 2009 at være på 10,26 kr. i forhold til 12,39 kr. i 2008. Dette fald skyldes ligesom for de specialiserede slagtesvineproducenter de lavere foderomkostninger. Nulpunktet for dækningsbidraget forventes at være 340 kr. pr. solgt slagtesvin.

Den forventede situation i 2009

Af tabel 8 fremgår, hvordan den økonomiske situation forventes at se ud for svineproducenterne i de enkelte kvartaler af 2009. Der forventes generelt stigende dækningsbidrag og resultater de første 3 kvartaler, mod et mindre fald i 4. kvt.

Denne udvikling skyldes, at afregningsprisen forventes faldende fra 3. til 4. kvartal, hvilket medfører faldende salgsindtægter, samtidig med at konjunkturerne bliver negative.

Det er ikke muligt at tage gennemsnittet af de kvartalsvise dækningsbidrag og driftsresultater for de enkelte produktionsgrene og opnå samme resultat som for hele året. Det skyldes konjunkturerne. Konjunkturerne beregnes som besætningsværdien i starten af et kvartal i forhold til besætningsværdien i slutningen af det samme kvartal. Det samme gør sig gældende for de årlige konjunkturer, som er forskellen mellem besætningsværdierne i starten og slutningen af året.

For at få den samlede årlige ændring i konjunkturerne skal de kvartalsvise opnåede konjunkturer lægges sammen, mens der for resten af indsatsfaktorerne skal tages et gennemsnit af kvartalsresultaterne. I og med at det er forskellige regnemetoder, der benyttes til at beregne de enkelte faktorer, er det ikke muligt direkte at sammenligne det gennemsnitlige dækningsbidrag og driftsresultat i kvartalerne med det forventede årlige dækningsbidrag og driftsresultat.

Nulpunktet for en 7 kg grise forventes at ligge forholdsvis stabilt på ca. 240 kr. i hele 2009. Tilsvarende for en 30 kg grise hvor nulpunktet forventes at være godt 390 kr. En slagtesvineproducent kan forventeligt producere et kg svinekød til ca. 10,45 kr., mens en integreret producent kan gøre det for ca. 10,25 kr. pr kg. Forskellen mellem en ren slagtesvineproducent og en integreret besætning er at slagtesvineproducenten har transportomkostninger ved indkøb af smågrisene.

Bemærk at det likvide resultat fordelt på kvartaler for de besætninger, der sælger slagtesvin, er uden efterbetaling i alle kvartaler. Efterbetalingen udbetales i december (4. kvt.), og derfor giver det et forkert billede af likviditeten at fordele efterbetalingen over alle 4 kvartaler. Likviditetsmæssig er 4. kvt. til gengæld også noget bedre for slagtesvin og integreret produktion, end tabel 8 giver udtryk for. Efterbetalingen i 2008/2009 forventes at være 70 øre pr. kg solgt slagtesvin. Det påvirker likviditeten i 4. kvt. 2009 med 57 kr. pr. solgt slagtesvin for alle slagtesvin leveret fra oktober 2008 til oktober 2009.

Følsomheder

Tabel 9 viser ændringerne i likviditeten pr. produceret smågris/slagtesvin, hvis noteringen stiger 10 øre, eller foderprisen falder med 10 øre pr. FE i forhold til det forventede gennemsnit for året.

Svineproducenterne er mest følsomme overfor ændringer i foderpriserne, hvilket kan forbedre likviditeten med mellem 12 kr. og 34 kr. pr. smågris/slagtesvin for hver 10 øres fald i prisen pr FE. Der er taget højde for, at den beregnede smågrisepris stiger, hvis foderpriserne falder.

En 10 øres stigning i noteringen vil forbedre likviditeten med mellem 3 og 8 kr. pr. produceret smågris/slagtesvin.

I tabel 9 ses også, hvor meget det likvide resultat stiger, hvis renterne falder med 1 procentpoint. Selvom renteomkostninger betyder en del for svineproducenternes økonomiske resultater, er de altså langt mere følsomme overfor ændringer i notering og foderpris end renterne.  

2009 ser ud til at byde på væsentlig bedre resultater end 2008 og svineproduktionen forventes, isoleret set, at give overskud.

Hvis man sammenligner den seneste temperaturmåling, som udkom i slutningen af oktober 2008, er prognosen for slagtesvinenoteringen nedjusteret med 1,50 kr. Til gengæld er forventningerne til foderpriser også sænket betydeligt. Samlet set betyder det, at forventninger til driftsresultaterne for 2009 kun er faldet med 3 og 4 kr. pr. solgt gris for henholdsvis 7 og 30 kg produktionen, og 10 og 15 kr. pr. solgt slagtesvin for slagtesvin og integreret produktion.