6. januar 2009

Notat Nr. 0902

Prognose for svineproducenters driftsresultater i 2009

Notatet indeholder en opdatering af de forventede driftsresultater for hhv. smågrise- og slagtesvineproducenter i 2008, samt et revideret skøn på resultaterne i 2009. Smågriseproducenternes indtjening forventes at blive kraftig forbedret i 2009.

Notatet indeholder en opdatering af de forventede driftsresultater for hhv. smågrise- og slagtesvineproducenter i 2008, samt et revideret skøn på resultaterne i 2009.

Prognosen dækker bedrifter, der i 2007 havde ca. 250 DE. Det er forudsættes, at bedrifterne forbliver på dette produktionsniveau. Dog er det antaget, at produktivitetsforbedringer fortsætter som hidtil. Prognosen kan ikke ses som et udtryk for den enkelte bedrifts udvikling, men som pejlemærke for sektoren.

De danske svineproducenter har det seneste års tid oplevet den værste økonomi i lang tid, og på grund af den igangværende finanskrise forventes svinenoteringerne ikke at stige så meget i 2009 som først antaget. I forhold til 2007 og 2008 forventes smågriseproducenternes indtjening at blive kraftigt forbedret i 2009. Driften skønnes i 2009 at bidrage positivt til likviditeten. 

Konjunkturer, eller prisforskydninger, har stor betydning for driftsresultatet i perioder, som nu, hvor prisudsvingene er meget store. I figur 1 ses driftsresultatet og driftens likviditetsvirkning i 2007 og de tilsvarende resultater i 2008 og 2009 for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenter. Driftens likviditetsvirkning er driftsresultat renset for pris- og mængdeforskydninger samt afskrivninger.   

InfoSvin/lun09021621.tif

Figur 1.

Driftsresultat med og uden konjunkturer

Som det fremgår af figur 1, er smågriseproducenterne mest påvirket af udsving i priserne. Årsagen er, at smågriseproducenterne producerer dobbelt så mange grise på 250 DE end en slagtesvineproducent. 

Smågriseproducenter

I 2008 forventes smågriseproducenterne igen at få et negativt driftsresultat, som næsten bliver på samme niveau som i 2007. Likviditetsmæssigt er billedet desværre ringere end i 2007 (se figur 1).

Driftsresultatet forventes betydeligt forbedret i 2009, selv om det desværre ikke ser ud til, at det skal være 2009, hvor smågriseproducenterne igen får plus på bundlinjen. Det er dog vigtigt at bemærke, at driften forventes at bidrage positivt til likviditeten.

Bruttoudbyttet forventes at stige med ca. 1,4 mio. kr. fra 2007 til 2008, og med yderligere ca. 277 t.kr. i 2009. Bruttoudbyttet fra marken falder fra 2008 til 2009 pga. de faldende priser på afgrøder. Derimod forventes betydelige stigninger i bruttoudbyttet fra svineproduktionen på grund af stigende priser.

Som det fremgår af tabel 1, forventes stykomkostningerne fra 2007 til 2008 at stige med 787 t.kr. Mere end 80 pct. af denne stigning forklares af forøgelser i foderomkostningerne. I samme periode forventes kun moderate stigninger i kapacitetsomkostningerne, mens finansieringsomkostningerne skønnes at stige noget mere (ca. 28 pct.), hvoraf langt hovedparten skyldes stigende renteomkostninger.

I 2009 forventes lavere foderomkostninger (se uddybning under ”Forudsætninger”). Dette fører sammen med en stigning i bruttoudbyttet til, at dækningsbidraget forventes at stige med ca. 1,1 mio. kr. Igen forventes kun moderate stigninger i kapacitetsomkostningerne. Også i 2009 skønnes renteomkostningerne at stige. Dog langt mindre end året før.

Tabel 1.

Smågriseproducenter

 

2007

2008

2009

Årssøer

606

612

618

Producerede grise pr årsso

25,1

25,4

25,6

Dyrket areal, ha

148

149

152

 

1000 kr.

Bruttoudbytte

5.590

6.999

7.275

    heraf bruttoudbytte, mark

883

1.039

589

    heraf bruttoudbytte, svin

4.506

5.763

6.510

Stykomkostninger

-3.282

-4.069

-3.228

    heraf foderomkostninger

-2.476

-3.142

-2.286

Dækningsbidrag

2.308

2.929

4.048

Kapacitetsomkostninger

-2.578

-2.740

-2.804

Resultat af primær drift

-270

190

1.244

Afkoblet støtte

333

319

318

Finansieringsomkostninger

-1.189

-1.524

-1.725

Driftsresultat

-1.127

-1.016

-165

    heraf konjunktur

-369

376

154

Slagtesvineproducenter

Slagtesvineproducenterne forventes at komme ud af 2008 med et lille driftsoverskud. Konjunkturer, eller prisforskydninger, på beholdninger og besætning udgør samlet ca. 68 t.kr. I 2009 forventes driftsresultatet hos slagtesvineproducenterne lige som de foregående år at være tæt på nul. Igen udgør konjunkturerne en stor del af resultatet.

Fra 2007 til 2008 forventes bruttoudbyttet at stige med ca. 990 t.kr. I 2009 forventes slagtesvineproducenternes bruttoudbytte at falde, hvilket dels skyldes forventninger om fald i priserne på markafgrøderne og dels at smågrisepriserne forventes at stige mere end slagtesvinenoteringen.

Stykomkostningerne steg betydeligt fra 2007 til 2008. I 2009 forventes stykomkostninger under niveauet for 2007. Forklaringen ligger især i foderprisernes udvikling. Kapacitetsomkostninger forventes stige moderat i begge perioder, mens finansieringsomkostningerne udvikler sig mere drastisk i opadgående retning, hvilket skyldes forventninger om forøgede renter.

Tabel 2.

Slagtesvineproducenter

 

2007

2008

2009

Producerede slagtesvin

8.709

8.796

8.884

Dyrket areal, ha

151

153

154

 

1000 kr.

Bruttoudbytte

4.362

5.352

4.690

    heraf bruttoudbytte, mark

827

1.013

551

    heraf bruttoudbytte, svin

3.403

4.202

3.998

Stykomkostninger

-2.527

-3.264

-2.482

    heraf foderomkostninger

-2.158

-2.812

-2.044

Dækningsbidrag

1.834

2.087

2.208

Kapacitetsomkostninger

-1.286

-1.365

-1.383

Resultat af primær drift

549

722

825

Afkoblet støtte

338

325

322

Finansieringsomkostninger

-839

-1.025

-1.137

Driftsresultat

48

22

10

    heraf konjunktur

41

68

63

Forudsætninger

I tabel 3 ses de væsentligste forudsætninger.

Tabel 3.

Forudsætninger

 

2007

2008

2009

Afregningspris inkl. efterbetaling, kr. pr kg1

8,95

9,81

10,33

Smågrisepris, 30 kg

316

322

382

Sofoder, kr. pr FE

1,40

1,91

1,27

Smågrisefoder, kr. pr FE

1,88

2,15

1,64

Slagtesvinefoder, kr. pr FE

1,35

1,80

1,25

Gns. betalt rente, pct.

5,14

5,99

6,45

1 I modsætning til tidligere er produktionsafgiften nu fratrukket i afregningsprisen

Priserne på svinekød og smågrise i 2007 og 2008 er de gennemsnitlige opnåede priser. Den forventede afregningspris inkl. efterbetaling for 2009 er Danske Slagteriers skøn i december 2008 fratrukket produktionsafgift. Som angivet ovenfor forventes svinepriserne i 2009 at være højere end de foregående år (se Prisprognose for svin 2009 - Danish Meat Association for uddybning). De forventede smågrisepriser kommer fra grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering.

Forventningerne til foderpriserne er fra Dansk Landbrug. Der tages dog højde for en lavere foderomkostning hos hjemmeblandere af foder. Den sidste tredjedel af 2007 og første halvår af 2008 bød på meget høje kornpriser. Da høsten startede i år, begyndte kornpriserne at falde for nu at være et stykke under 100 kr. pr. hkg ved salg. Faldet i kornpriser de sidste par måneder er konsekvenserne af et større udbytte, dels på grund af et større dyrket areal, men også af at mange investorer og svineproducenter mangler likviditet. Det har øget udbuddet af korn på markederne, samtidig med at efterspørgslen er faldet på grund af faldende svineproduktion. Dermed bliver priserne presset nedad.

Prisniveauet på korn forventes at holde det nuværende niveau i 2009. Dermed forventes også betydeligt lavere foderpriser i 2009 i forhold til 2008 som gennemsnit. Men da priserne på vitaminer og mineraler i mellemtiden også er steget kraftigt og forventes at holde det høje niveau, vil foderpriserne ikke falde så meget som kornpriserne. 

Renteskøn er foretaget af DLBR Finans og Formue.


Institution: Dansk Svineproduktion

Forfatter: Lene Korsager Bruun

Udgivet: 6. januar 2009

Dyregruppe: Slagtesvin, Smågrise

Fagområde: Management