10. februar 2009

Notat Nr. 0906

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2009

Der er kommet en ny temperaturmåling og prognose for 2009, da der er kommet nye landsgennemsnitstal for produktiviteten samt en ændring af grundlaget bag Den Beregnede Smågrisenotering.

Målingen af den økonomiske temperatur på svineproduktionen viser, hvordan den økonomiske situation er og forventes at blive for de danske svineproducenter. Derudover gives der en indikation af, hvad produktionsomkostningen på en gris eller et kg svinekød forventes at være i 2009.

Den seneste prisprognose for 2009 fra Danske Slagterier viser, at den gennemsnitlige afregningspris inkl. efterbetaling for svin i 2009 forventes at være 10,40 kr. Det medfører, at det økonomiske resultat pr gris (fra fødsel til slagtning) for hele 2009 nu forventes at blive på 39 kr. pr. gris.

Resultaterne for svineproducenterne forventes forsat at være positive i 2009, hvilket først og fremmest skyldes, at foderpriserne er faldet betydeligt i forhold til 2008. Årsagen til, at der nu er kommet en ny temperaturmåling, er, at der er kommet nye landsgennemsnitstal for produktiviteten samt en ændring af grundlaget bag Den Beregnede Smågrisenotering.

Det er især i soholdet, at det nye landsgennemsnit viser fremgang. Det er den forbindelse stigningen i fravænnede grise pr. årsso, der er vigtigst at fremhæve. I slagtesvineproduktion er blandt andet fodereffektiviteten forbedret. Produktivitetsforbedringerne fandt sted i 2008, og derfor er resultaterne for 2008 i tabel 4-7 ændret i forhold til den seneste temperaturmåling fra januar.

De smågriseproducenter, der sælger deres grise til markedspris, ser i hvert fald på kort sig ud til at få et væsentlig bedre resultat end beregnet i denne temperaturmåling, idet markedsprisen i øjeblikket ligger knap 100 kr. over den Beregnede Smågrisenotering, som er grundlaget i temperaturmålingen.

Produktionsomkostningerne på svin steg kraftigt i slutningen af 2007 primært på grund af stigninger i priserne på korn. Det har påvirket bedrifternes økonomi væsentligt, da forøgelsen af produktionsomkostningerne ikke umiddelbart blev fulgt op af tilsvarende stigninger i indtægterne. Indtil efteråret 2008 steg slagtesvinenoteringen støt, men siden da har bl.a. finanskrise betydet faldende afregningspris.

Overordnet set forventes driftsresultaterne for de fire produktionsgrene at give positive drifts- og likvide resultater i 2009.

Baggrund

Der er udarbejdet et skøn over produktionsomkostninger og resultater ved at drive svineproduktion i Danmark. I denne model analyseres der kun på svineproduktionen. Bedrifternes størrelse er fastsat til 250 DE. De integrerede besætninger er dog på 500 DE. Der er ikke indregnet produktionsudvidelser, og det er antaget, at bedrifterne følger de gennemsnitlige produktivitetsforbedringer.

Notering og afregningspris

Prognose for noteringen er forventningen til Danish Crowns notering. Metoden til at komme fra DC notering til afregningsprisen er vist i tabel 1. Der trækkes pt. 30 øre fra noteringen for at få afregningsprisen.

BEMÆRK at der i 2007 kun trækkes 16 øre fra, da Danish Crown først indførte det nye princip for noteringen d. 18. juni 2007. Fradraget på 30 øre er udtryk for det gennemsnitlige fradrag, der sker i noteringen hos leverandører til Danish Crown. De producenter, der afviger fra gennemsnittet, vil opleve, at fradraget på deres afregning er anderledes.

Når produktionsafgiften også er trukket fra, når man frem til afregningsprisen. Derudover skal efterbetalingens indregnes for at få det, leverandørerne reelt får pr. kg kød leveret til Danish Crown.  

Tabel 1.

Afregningsprisens sammensætning

 

Realiseret
2007

Realiseret
2008

Forventet
2009

Danish Crown notering

8,51

9,55

10,00

Korrektion til DC-notering

0,16

0,30

0,30

Produktionsafgift pr kg

0,07

0,07

0,07

Afregningspris

8,28

9,18

9,63

Efterbetaling, Danish Crown

0,67

0,63

0,70

Afregningspris, inkl. efterbetaling

8,95

9,81

10,33

Forudsætninger

I tabel 2 og 3 ses de mest betydende forudsætninger for økonomien i svineproduktionen. Priserne på svinekød og smågrise i 2007 og 2008 er de gennemsnitlige opnåede priser. Den forventede afregningspris inkl. efterbetaling for 2009 er Danske Slagteriers skøn i december 2008 fratrukket produktionsafgift (se tabel 1). De forventede smågrisepriser kommer fra grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering.

Forventningerne til foderpriserne er fra grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering. Der tages heri højde for en lavere foderomkostning hos hjemmeblandere af foder. Den sidste tredjedel af 2007 og første halvår af 2008 bød på meget høje kornpriser. Da høsten startede i 2008, begyndte kornpriserne at falde. Omkring årsskiftet var salgsprisen på korn et stykke under 100 kr. pr hkg.  

Prisniveauet på korn forventes at holde det nuværende niveau i 2009. Dermed forventes også betydeligt lavere foderpriser i 2009 i forhold til 2008 som gennemsnit. Men da priserne på vitaminer og mineraler i mellemtiden også er steget kraftigt og forventes at holde det høje niveau, vil foderpriserne ikke falde så meget som kornpriserne.  

Renteskøn er foretaget af DLBR Finans og Formue. Grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering er benyttet til at prisfastsætte indsatsfaktorerne, dog er omkostninger til gylleudbringning ikke inkluderet, som de er i Den beregnede Smågrisenotering.

Tabel 2.

Årlige prisforudsætninger

 

Realiseret
2007

Realiseret
2008

Forventet
2009

Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg

8,95

9,81

10,33

7 kg pris

180

181

228

30 kg pris

316

322

378

Sofoder kr. pr. FE

1,40

1,96

1,34

Smågrisefoder kr. pr. FE

1,88

2,23

1,81

Slagtesvinefoder kr. pr. FE

1,35

1,85

1,32

Gns. betalt rente, pct.

5,14

5,99

6,45

 

Tabel 3.

Kvartalsvise prisforudsætninger 2009

 

Forventet
1. kvartal

Forventet
2. kvartal

Forventet
3. kvartal

Forventet
4. kvartal

Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg1 

9,58

10,33

10,83

10,58

7 kg pris

207

229

243

235

30 kg pris

345

378

399

389

Sofoder kr. pr. FE

1,33

1,34

1,34

1,34

Smågrisefoder kr. pr. FE

1,76

1,83

1,83

1,83

Slagtesvinefoder kr. pr. FE

1,31

1,32

1,32

1,32

1  Der anvendes samme princip i beregningen af kvartalsvise forudsætninger som i tabel 1

Smågriseproduktion med salg af 7 kg grise

Dækningsbidraget for 7 kg grise forventes i 2009 at være 66 kr. højere pr. solgt gris end i 2008, hvilket næsten er en fordobling. Det skyldes en kombination af højere afregningspris for smågrisene og lavere foderomkostninger. Der forventes ikke så stor stigning i svinepriserne i 2009, som vi har set det fra 2007 til 2008. Derfor er konjunkturerne i 2009 ikke så store som i 2008.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes at være på næsten samme niveau i 2009 som i 2008. Kapitalomkostninger forventes en smule stigende, hvilket skyldes en forventning om en lidt højere rente.

Overordnet set forventes 2009 at resultere i et positivt driftsresultat på 8 kr. pr solgt 7 kg gris, og der forventes ligeledes et positiv likvidt resultat. Dette er en markant fremgang i forhold til 2008, hvor både driftsresultat og det likvide resultat var negative.

Omkostningen pr. solgt gris forventes i 2009 at være 29 kr. lavere end i 2008. Det skyldes især forventninger om lavere foderpriser. Nulpunktet for dækningsbidraget på en 7 kg gris i 2009 forventes at være 127 kr. pr. solgt gris.

Tabel 4.

Smågriseproduktion med 7 kg grise, resultat pr. solgt smågris

 

Realiseret
2007

Forventet
2008

Forventet
2009

Fravænnede grise pr. årsso

26,4

27,3

27,5

Bruttoudbytte

147

203

234

Heraf konjunkturer

-28

24

9

Stykomkostninger

105

134

99

Dækningsbidrag

42

69

135

Kont. kapacitetsomkostninger

60

63

64

Kapitalomkostninger

54

61

63

Driftsresultat

-72

-55

8

Likvidt resultat

-12

-45

32

Omkostning pr. solgt gris

232

268

239

Smågriseproduktion med salg af 30 kg grise

Dækningsbidraget for 30 kg grise forventes i 2009 at være 92 kr. højere pr. solgt 30 kg gris end i 2008. Det skyldes ligesom i 7 kg produktionen en kombination af højere afregningspriser og lavere foderomkostninger.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes stort set uændrede. Kapitalomkostningerne skønnes en smule forøget på grund af forventninger om lidt højere renteomkostninger.

Samlet set forventes der i 2009 at være et positivt driftsresultat på 17 kr. pr. solgt 30 kg gris, hvilket er 87 kr. bedre end i 2008. Det likvide resultat forventes at være 51 kr. pr. solgt 30 kg gris.

I den senest offentliggjorte temperaturmåling var det forventede driftsresultat 12 kr. pr solgt gris. En af årsagerne til, at der nu forventes et lidt bedre resultat, er konjunkturerne, som på grund af ændringer i grundlaget bag Den Beregnede Smågrisenotering har påvirket statuspriserne på søer og smågrise positivt.

Tabel 5.

Smågriseproduktion med 30 kg grise, resultat pr. solgt smågris

 

Realiseret
2007

Forventet
2008

Forventet
2009

Producerede grise pr. årsso

26,0

26,9

27,1

Bruttoudbytte

271

354

393

Heraf konjunkturer

-41

33

17

Stykomkostninger

210

243

189

Dækningsbidrag

61

111

203

Kont. kapacitetsomkostninger

88

92

93

Kapitalomkostninger

81

89

93

Driftsresultat

-107

-70

17

Likvidt resultat

-18

-53

51

Omkostning pr. solgt gris

392

436

389

Det forventes, at produktionsomkostningerne pr. solgt gris vil være 389 kr., hvilket er 47 kr. lavere end den forventede omkostning i 2008. Faldet i produktionsomkostningerne skyldes især et betydeligt fald i foderomkostningerne.

Nulpunktet for dækningsbidraget er 186 kr. pr. solgt smågris. Det betyder, at dækningsbidraget kan falde 17 kr., før driftsresultatet går i nul.

Slagtesvineproduktion

Bruttoudbyttet i slagtesvineproduktionen forventes at falde i 2009. Det skyldes delt mindre positive konjunkturer og dels at købsprisen på smågrise stiger mere end afregningen på slagtesvin. Foderomkostninger forventes dog at falde så meget, at dækningsbidraget alligevel skønnes at stige med 90 kr.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes næsten uændret, mens kapitalomkostningerne forventes at stige en smule på grund af forventninger om lidt højere renteomkostninger.

Samlet set forventes der at være et positiv driftsresultat på 6 kr. pr. solgt slagtesvin i modsætning til -79 kr. i 2008. Det samme billede viser sig for det likvide resultat, hvor det forventes at være 42 kr. pr. solgt slagtesvin i 2009, mens det i 2008 var -54 kr.

Det skønnes, at omkostningen til at producere et kg svinekød i 2009 vil være 10,48 kr., hvilket vil være en reduktion på hele 1,94 kr. i forhold til 2008. Nulpunktet i dækningsbidraget vil ligge på et niveau omkring 141 kr. pr. solgt slagtesvin.

Tabel 6.

Slagtesvineproduktion, resultat pr. solgt slagtesvin

 

Realiseret
2007

Forventet
2008

Forventet
2009

Slagtevægt, kg

82

82

82

Bruttoudbytte

362

469

442

Heraf konjunkturer

-22

23

12

Stykomkostninger

308

410

295

Dækningsbidrag

53

58

148

Kont. kapacitetsomkostninger

51

52

52

Kapitalomkostninger

79

85

89

Driftsresultat

-76

-79

6

Likvidt resultat

-7

-54

42

Omkostning pr. kg. svinekød

10,50

12,42

10,48

Integreret produktion

Det er de samme tendenser, der gør sig gældende for den integrerede produktion. Dækningsbidraget forventes at stige med 184 kr. pr. solgt slagtesvin i 2009 i forhold til 2008. Bruttoudbyttet forventes at stige med 13 kr. pr solgt slagtesvin på grund af højere afregningspriser. Stykomkostningerne skønnes at falde med 171 kr., hvilket skyldes de betydeligt lavere foderomkostninger.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes stort set uændret, og kapitalomkostningerne forventes at stige grundet større renteomkostninger.

Driftsresultatet for de integrerede bedrifter forventes at være 39 kr. pr. solgt slagtesvin, hvilket er en forbedring på 175 kr. i forhold til 2008. Det likvide resultat forventes også positivt i 2009 på 109 kr. pr. solgt slagtesvin i forhold til -92 kr. i 2008.

Omkostningen pr. kg solgt svinekød for de integrerede bedrifter forventes i 2009 at være på 10,29 kr. i forhold til 12,23 kr. i 2008. Dette fald skyldes ligesom for de specialiserede slagtesvineproducenter de lavere foderomkostninger. Nulpunktet for dækningsbidraget forventes at være 334 kr. pr. solgt slagtesvin.

Tabel 7.

Integreret produktion, resultat pr. solgt slagtesvin

 

Realiseret
2007

Forventet
2008

Forventet
2009

Slagtevægt, kg

82

82

82

Bruttoudbytte

656

850

863

Heraf konjunkturer

-64

57

29

Stykomkostninger

525

661

490

Dækningsbidrag

131

189

373

Kont. kapacitetsomkostninger

141

147

148

Kapitalomkostninger

163

178

186

Driftsresultat

-174

-136

39

Likvidt resultat

-12

-92

109

Omkostning pr. kg. svinekød

10,36

12,23

10,29

Den forventede situation i 2009

Af tabel 8 fremgår, hvordan den økonomiske situation forventes at se ud for svineproducenterne i de enkelte kvartaler af 2009. Der forventes generelt stigende dækningsbidrag og resultater de første 3 kvartaler og et mindre fald i 4. kvt.

Denne udvikling skyldes, at afregningsprisen forventes faldende fra 3. til 4. kvartal, hvilket medfører faldende salgsindtægter, samtidig med at konjunkturerne bliver negative i 4. kvartal.

Det er ikke muligt at tage gennemsnittet af de kvartalsvise dækningsbidrag og driftsresultater for de enkelte produktionsgrene og opnå samme resultat som for hele året. Det skyldes konjunkturerne. Konjunkturerne beregnes som besætningsværdien i starten af et kvartal i forhold til besætningsværdien i slutningen af det samme kvartal. Det samme gør sig gældende for de årlige konjunkturer, som er forskellen mellem besætningsværdierne i starten og slutningen af året.

For at få den samlede årlige ændring i konjunkturerne skal de kvartalsvise opnåede konjunkturer lægges sammen, mens der for resten af indsatsfaktorerne skal tages et gennemsnit af kvartalsresultaterne. I og med at det er forskellige regnemetoder, der benyttes til at beregne de enkelte faktorer, er det ikke muligt direkte at sammenligne det gennemsnitlige dækningsbidrag og driftsresultat i kvartalerne med det forventede årlige dækningsbidrag og driftsresultat.

Nulpunktet for en 7 kg grise forventes at ligge forholdsvis stabilt på ca. 240 kr. i hele 2009. Tilsvarende for en 30 kg grise hvor nulpunktet forventes at være knap 390 kr. En slagtesvineproducent kan forventeligt producere et kg svinekød til knap 10,50 kr., mens en integreret producent kan gøre det for ca. 10,30 kr. pr kg. Forskellen mellem en ren slagtesvineproducent og en integreret besætning er, at slagtesvineproducenten afholder transportomkostninger ved indkøb af smågrisene.

Bemærk at det likvide resultat fordelt på kvartaler for de besætninger, der sælger slagtesvin, er uden efterbetaling i alle kvartaler. Efterbetalingen udbetales i december (4. kvt.), og derfor giver det et forkert billede af likviditeten at fordele efterbetalingen over alle 4 kvartaler. Likviditetsmæssig er 4. kvt. til gengæld også noget bedre for slagtesvin og integreret produktion, end tabel 8 giver udtryk for. Efterbetalingen i 2008/2009 forventes at være 70 øre pr. kg solgt slagtesvin. Det påvirker likviditeten i 4. kvt. 2009 med 57 kr. pr. solgt slagtesvin for alle slagtesvin leveret fra oktober 2008 til oktober 2009.

Tabel 8.

Kvartalsvise resultater pr solgt gris/slagtesvin 2009

 

Forventet
1. kvartal
2009

Forventet
2. kvartal
2009

Forventet
3. kvartal
2009

Forventet
4. kvartal
2009

Smågrise 7 kg

Dækningsbidrag

105

135

147

131

Driftsresultat

-22

8

19

3

Likvidt resultat

12

34

48

40

Nulpunkt pr. solgt gris

236

238

238

238

Smågrise 30 kg

Dækningsbidrag

158

199

216

194

Driftsresultat

-28

13

29

7

Likvidt resultat

22

51

72

62

Nulpunkt pr. solgt gris

384

388

389

389

Slagtesvin

Dækningsbidrag

106

147

162

139

Driftsresultat

-35

6

20

-3

Likvidt resultat uden efterbetaling

-40

-16

2

-81 

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

10,39

10,47

10,49

10,50

Integreret produktion

Dækningsbidrag

285

369

401

356

Driftsresultat

-49

35

65

20

Likvidt resultat uden efterbetaling

-2

52

92

711 

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

10,20

10,28

10,30

10,31

 BEMÆRK uden efterbetaling

Følsomheder

Tabel 9 viser ændringerne i likviditeten pr. produceret smågris/slagtesvin, hvis noteringen stiger 10 øre, eller foderprisen falder med 10 øre pr. FE i forhold til det forventede gennemsnit for året.

Svineproducenterne er mest følsomme overfor ændringer i foderpriserne, hvilket kan forbedre likviditeten med mellem 12 kr. og 32 kr. pr. smågris/slagtesvin for hver 10 øres fald i prisen pr FE. Der er taget højde for, at den beregnede smågrisepris stiger, hvis foderpriserne falder.

En 10 øres stigning i notering vil forbedre likviditeten med mellem 3 og 8 kr. pr. solgt smågris/slagtesvin.

I tabel 9 ses også, hvor meget det likvide resultat stiger, hvis renterne falder med 1 procentpoint. Selvom renteomkostninger betyder en del for svineproducenternes økonomiske resultater, er de altså langt mere følsomme overfor ændringer i notering og foderpris end renterne.  

Tabel 9.

Følsomheder. Likvidt resultat ændres med x kr. pr. solgt smågris/slagtesvin

 

Forventet
2009

Smågrise 7 kg

10 øre stigning i noteringen

3

10 øre fald i prisen pr. FE

12

1 pct. point fald i renter

5

Smågrise 30 kg

10 øre stigning i noteringen

4

10 øre fald i prisen pr. FE

17

1 pct. point fald i renter

7

Slagtesvin

10 øre stigning i noteringen

4

10 øre fald i prisen pr. FE

14

1 pct. point fald i renter

6

Integreret produktion

10 øre stigning i noteringen

8

10 øre fald i prisen pr. FE

32

1 pct. point fald i renter

13

Konklusion

Hvis man sammenligner med den seneste temperaturmåling, som udkom i starten af januar, er det især de betydelige produktivitetsforbedringer, som landsgennemsnittet viste i 2008, der påvirker smågriseproducenterne i positiv retning. Der er sket en lille forøgelse af de forventede foderomkostningerne, hvilket er årsag til, driftsresultatet i slagtesvineproduktionen er faldet en smule, og at driftsresultatet i de andre produktionsgrene ikke stiger mere, end det er tilfældet. 

2009 ser ud til at byde på væsentlig bedre resultater end 2008 og svineproduktionen forventes, isoleret set, at give overskud.


Institution: Dansk Svineproduktion

Forfatter: Lene Korsager Bruun

Udgivet: 10. februar 2009

Fagområde: Management