P-rapporternes resultater oktober 2008

Data er hovedsageligt fra DLBR SvineIT, hvor der er overført data fra DLBR SvineIT til Focus-Finder via de lokale svinerådgivningskontorer samt Landscentret [1]. De angivne nøgletal er simple gennemsnit mellem besætninger, hvor der for hver besætning er beregnet et vægtet gennemsnit af de enkelte kvartalssøjler.

De foregående års datagrundlag er lidt anderledes og beregningsmetoden er også lidt anderledes. Der henvises til Sloth og Bertelsen [2] for de foregående års beregningsmetode.

Datakontrol

Data er fra perioden 1. oktober 2007 til 31. september 2008. Besætninger, hvor der indgår under 150 dage sammenlagt i denne periode, er frasorteret.

Kvartalssøjler med mere end 5 pct. fejl er frasorteret. Fejlprocenten er ved sobesætninger beregnet som de numeriske fejl i søer og gylte i forhold til antal årssøer inkl. gylte. Ved smågrise- og slagtesvinebesætninger beregnes fejlen som forholdet mellem fejl i antal svin og antal producerede svin.

Foderopgørelserne er kun foretaget på P-kontroller, der overholdt følgende kriterier:

Sofoder:

• FEsv+FEdr pr. årsso skal ligge i intervallet 1000 til 2000 FE
• FEsv til polte skal ligge i intervallet 20 til 200 FE

Smågrisefoder:

• Afgangsvægt skal ligge mellem 20 og 40 kg
• FEsv pr. produceret gris skal ligge mellem 15 og 80
• FEsv pr. kg tilvækst skal ligge mellem 1,5 og 2,5

Slagtesvinefoder:

• Slagtevægt skal være over 60 kg
• FEsv pr. kg tilvækst skal ligge mellem 2,20 og 3,9

Referencenøgletal

Det er velkendt, at både daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst er højere hos slagtesvin end hos smågrise. Da foderforbruget forøges som følge af stigningen i dyrenes vægt, kan to gennemsnitstal for foderudnyttelsen ikke umiddelbart sammenlignes hvis de tal der ønskes sammenlignet, ikke dækker over samme vægtinterval.

Derfor beregnes for slagtesvin og smågrise reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst, korrigeret til vægtintervallerne 30-100 kg og 7-30 kg. For en uddybning af beregningsmetoden henvises til Sloth og Bertelsen [2]. 

Produktionsværdi

I relation til data fra slagtesvin blev daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent for hver besætnings årsgennemsnit anvendt til beregning af produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år. Foderomkostningerne er beregnet ved samme pris pr. FEsv for alle besætninger. Dermed fås en sammenlignelig ”teknisk” værdi af produktionsniveauet. De samme principper anvendes i Den rullende Afprøvning.

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) × staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er for alle besætninger anvendt følgende forudsætninger:

• Gennemsnitlig notering over 4 år (1. september 2001 til 1. september 2006):
• • Grise på 7 kg: 197 kr. pr. gris, +7,75 pr. kg over 7 kg, -9,75 pr kg under 7 kg
  • Grise på 30 kg: 340 kr. pr. gris, ± 4,90 kr. pr. kg
  • Slagtesvin: 9,44 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Tillæg på 10 øre pr. procentpoint kødprocenten overstiger 59 %
• Foderpris (gennemsnit for årene 2002-2006):
• • Slagtesvin: 1,18 kr. pr. FEsv
  • Smågrise: 1,40 kr. pr. FEsv
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Udviklingen i nøgletal gennem de seneste seks år

Antallet af besætninger, der indgår i landsgennemsnittet, har været faldende gennem årene 2002 til 2008. Især det seneste år er antallet af besætninger faldet. Kun en del af dette fald i antallet af besætninger modsvares af stigende besætningsstørrelser. Derfor er validiteten af det seneste års gennemsnit lavere end tidligere års. Dog er der intet der tyder på, at de indkomne tal er systematisk skæve.  

Tabel 1, 2 og 3 viser gennemsnittet af beregnede årssøjler for henholdsvis so-, smågrise- og slagtesvinebesætninger. Til sammenligning vises også gennemsnittet af årssøjlerne fra de foregående fem år. Tabellerne viser altså den løbende udvikling i effektiviteten.

Tabel 1 viser udviklingen for sobesætninger; det er især besætningsstørrelsen som er værd at bemærke. Denne er steget fra 338 årssøer til 500 årssøer. Som tidligere nævnt er der sket en kraftig fremgang i antal fravænnede pr. årsso. Denne stigning i antal fravænnede, kan bl.a. henføres til en stigning i antal levendefødte pr. kuld, et svagt fald i pattegrisedødeligheden og en stigning i faringsprocent. Døde og aflivede søer pr. årsso er for 2008 beregnet til 12,0 pct.

Tabel 1.

Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer.

Periode	okt-07 okt-08	okt-06 okt-07	okt-05 okt-06	okt-04 okt-05	okt-03 okt-04	okt-02 okt-03
Antal besætninger	171	269	414	532	606	716
Produktionsomfang
Årssøer, stk.	500	338	342	323	290	272
FEsv+FEso pr. årsso 1	1478	1509	1470	1450	1442	1446
Heraf poltefoder pr. årsso, FEsv1	110	118	117	109	108	-
Kuldresultater
1.lægs kuld, pct.	23,6	22,3	22,3	22,3	21,6	21,6
Levendefødte pr. kuld, stk.	14	13,6	13,3	13	12,7	12,4
Dødfødte pr. kuld, stk.	1,8	1,7	1,7	1,6	1,5	1,4
Fravænnede pr. kuld, stk.	12,1	11,7	11,4	11,2	10,9	10,7
Diegivningstid, dage	32	32	31	31	31	30
Vægt ved fravænning, kg	7,3	7,3	7,3	7,3	7,2	7,2
Døde indtil fravænning, pct.	13,8	14,3	14,2	14	13,7	13,6
Reproduktion
Spildfoderdage pr. kuld	14,8	15,7	15,5	15,6	15,7	16,1
Fra frav. til 1. løbning, dage	5,1	6	5,9	5,9	5,9	5,9
Omløbere, pct.	6,4	7,6	7,6	7,6	7,8	8,2
Faringspct.	86,7	85	84,8	84,5	84,2	83,6
Frav. grise pr. årsso, stk.	27,3	26	25,6	25	24,6	24,1
Kuld pr. årsso, stk.	2,25	2,23	2,24	2,24	2,25	2,25
1  Opgjort for antal besætninger	87	258	239	310	332	439

Tabel 2 viser udviklingen i effektiviteten for smågrise som også har udviklet sig positivt det seneste år. Således er reference daglig tilvækst øget med 11 gram pr. dag, hvilket nogenlunde svarer til tidligere års fremgang. Foderforbruget pr. kg tilvækst (referencefoderudnyttelse) er til gengæld forbedret mere end i tidligere år. Således er referencefoderudnyttelsen faldet 0,06 FEsv pr. kg tilvækst. Dette har medført en stigning i produktionsværdien på 26 kr. pr. gris.

Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er, som for sobesætningerne, steget 20 pct. det seneste år, således den gennemsnitlige smågriseproducent producerer 10.479 smågrise pr. år.

Det er interessant at bemærke, at stigningen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år er steget mindre gennem de seneste seks år for smågrise end for slagtesvin. Således er produktionsværdien pr. stiplads pr. år steget 8 pct. for smågrise mod 24 pct. for slagtesvinebesætninger over de seneste seks år.

Tabel 2.

Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise.

Periode	okt-07 okt-08	okt-06 okt-07	okt-05 okt-06	okt-04 okt-05	okt-03 okt-04	okt-02 okt-03
Antal besætninger	147	269	414	532	606	716
Nøgletal
Producerede grise pr. år, stk.	10.479	8.656	8.570	7.862	6.894	6.396
Daglig tilvækst, g	469	448	436	425	419	423
Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 3	445	434	423	415	409	-
Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv1	1,97	2,02	2,04	2,07	2,06	1,97
Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 3	1,94	2	2,03	2,06	2,06	1,97
Døde, pct.	2,7	3,1	3,6	4,2	4,6	4,1
Diverse oplysninger
Vægt ved indsættelse, kg	7,6	7,3	7,3	7,3	7,2	7,2
Vægt pr. afgået gris, kg	32,8	31,7	31,4	31,1	30,3	30,2
Produktionsværdi (PV)
PV pr. stiplads pr. år, kr. 1, 2	405	379	366	351	352	374
Indeks (PV pr. stiplads pr. år), i forhold til ”april ’02-’03”, pct. 1, 2	108	102	98	94	94	100
PV pr. gris, kr. 1), 2)	62	60	58	57	56	59
Indeks (PV pr. gris), pct. 1, 2	106	102	100	97	95	100
1 Opgjort for antal besætninger	114	234	363	482	521	-

2	Produktionsværdier fra tidligere år er beregnet på baggrund af gennemsnitsværdier af nøgletal
3	Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres.

Tabel 3 viser udviklingen i nøgletal for slagtesvinebesætninger. Ligesom for smågrisene har der været fremgang på alle nøgletal for slagtesvin. Reference daglig tilvækst er steget 29 g pr. dag og referencefoderudnyttelsen er forbedret 0,05 FEsv pr. kg tilvækst.

Døde og kasserede grise er faldet 0,8 procentpoint og andel med fradrag er faldet 1,9 procentpoint. Disse forbedringer i nøgletal har samlet set medført en stigning i produktionsværdi på 46 kr. pr. stiplads pr. år. Besætningsstørrelsen er steget med næsten 40 pct. Dog skal det bemærkes at datagrundlaget her er faldet kraftigt i forhold til foregående år.

Tabel 3.

Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin

Periode	okt-07 okt-08	okt-06 okt-07	okt-05 okt-06	okt-04 okt-05	okt-03 okt-04	okt-02 okt-03
Antal besætninger	282	573	697	765	792	824
Nøgletal
Producerede svin pr. år, stk.	6.215	4.477	4.632	4.317	4.278	3.829
Daglig tilvækst, g	904	879	859	844	835	833
Ref. daglig tilvækst (30-100 kg), g 2	895	866	847	834	827	-
Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv1	2,55	2,52	2,45	2,41	2,38	2,36
Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv1	2,83	2,89	2,87	2,88	2,87	2,86
Referencefoderudnyttelse (30-100 kg), FEsv pr. kg tilvækst 2	2,74	2,79	2,8	2,82	2,84	2,83
Diverse oplysninger
Vægt ved indsættelse, kg	33,0	33,3	32,9	32,6	31,9	31,6
Gns. slagtevægt, kg	82,3	82,8	80,4	79,7	77,9	77,6
Tilvækst pr. prod. svin, kg	74,9	75,2	72,4	71,7	70,1	70,1
Klassificering
Gns. kødpct., pct.	60,4	60,3	60,3	60,2	60,1	60
Sundhedsforhold
Bem. for brysthindear, pct.	16,4	20	23,5	25,8	23,9	21,1
I alt med fradrag, pct.	16,7	18,6	17,6	17	17,6	13
Døde og kasserede, pct.	3,5	4,3	4,2	4,4	4,2	3,9
Produktionsværdi (PV)
PV pr. stiplads pr. år, kr.,	692	646	615	590	564	560
Indeks (PV pr. stiplads pr. år), i forhold til ”april ’02-’03”, pct.	124	115	110	105	101	100
PV pr. gris, kr.	165	159	149	145	137	136
Indeks (PV pr. gris), pct.	121	117	110	107	101	100
1 Opgjort for antal besætninger	282	573	697	765	792	824

2	Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 30-100 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres.

For at vise forskellene i produktivitetsfremgang er det i figur 1 illustreret, hvorledes den relative fremgang for henholdsvis søer, smågrise og slagtesvin er forløbet de seneste seks år. Her ses det, at det hovedsageligt er slagtesvinebesætningerne, der har udviklet sig positivt de seneste seks år. I modsætning hertil ses det, at smågrisebesætningerne gennem en årrække har oplevet et fald i produktivitet og samlet kun en lille stigning. Sobesætningerne har haft en stabil fremgang hvert år.

Figur 1.	Indeks for effektivitetsfremgangen for slagtesvin, smågrise og søer. Billede nr. 1713

Opdeling i effektivitetsniveau

For at få et overblik over fordelingen af besætninger i forhold til effektivitetsniveau angives i tabel 4 nøgletal for besætninger opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Tabel 5 og 6 angiver nøgletal for henholdsvis smågrise- og slagtesvinebesætninger opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads. I tabel 5 er der kun medtaget data for besætninger der indeholder foderopgørelser.

Tabel 4.

Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter FRAVÆNNEDE GRISE PR. ÅRSSO.

	Højeste 25 %	50 % i midten	Laveste 25 %	okt-07 okt-08
Antal besætninger	43	84	44	171
Produktionsomfang
Årssøer, stk.	577	528	369	500
Kuldresultater
1. lægs kuld, pct.	24,0	23,5	23,6	23,7
Levendefødte pr. kuld, stk.	14,5	14,0	13,6	14,0
Dødfødte pr. kuld, stk.	1,8	1,8	1,9	1,8
Fravænnede pr. kuld, stk.	12,9	12,1	11,4	12,1
Diegivningstid, dage	30,2	31,5	33,2	31,6
Vægt ved fravænning, kg	7,1	7,4	7,4	7,3
Døde indtil fravænning, pct.	11,3	13,7	16,3	13,8
Reproduktion
Spildfoderdage pr. kuld	11,3	14,1	19,6	14,8
Fra frav. til 1. løbning, dage	4,6	5,1	5,3	5,1
Omløbere, pct.	5,1	5,9	8,8	6,4
Faringspct.	89,5	87,2	82,9	86,7
Frav. grise pr. årsso, stk.	29,9	27,3	24,6	27,3
Kuld pr. årsso, stk.	2,32	2,26	2,17	2,25

Tabel 4 viser nøgletal for sobesætninger opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Forskellen mellem de bedste og de dårligste besætninger er ligesom foregående år omkring 5,5 fravænnede grise pr. årsso. Forskellen kan forklares gennem bl.a. levendefødte, pattegrisedødelighed og faringsprocent. Perioden fra fravænning til 1. løbning er næsten en hel dag kortere for de bedste kontra de dårligste. Bemærk at besætningsstørrelsen er 50 pct. større for de bedste i forhold til de mindste.

Opdeling af smågrisebesætningerne i forhold til produktionsværdi (tabel 5) viser, at produktionsværdien pr. stiplads pr. år er 60 pct. bedre for bedste produktioner kontra de dårligste. Reference daglig tilvækst er således 93 gram højere for de bedste kontra de dårligste. Referencefoderforbruget er 0,33 FEsv pr. kg tilvækst lavere for de bedste kontra de dårligste. Bemærk at de dårligste besætninger samtidigt er de største. Dette kan muligvis hænge sammen med pattegrisenes indsættelsesvægt, da denne er lavere for de dårligste.

Tabel 5.

Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun årssøjler med oplysninger om foderforbrug er medtaget)

	Højeste 25 %	50 % i midten	Laveste 25 %	okt-07 okt-08
Antal besætninger	29	56	29	114
Nøgletal
Producerede grise pr. år, stk.	10.020	10.457	13.535	11.129
Daglig tilvækst, g	539	472	432	479
Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv	1,83	1,95	2,15	1,97
Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1	1,79	1,93	2,12	1,94
Døde, pct.	1,97	2,52	2,92	2,48
Diverse oplysninger
Vægt ved indsættelse, kg	7,7	7,7	7,5	7,6
Vægt pr. afgået gris, kg	34,0	32,7	33,1	33,1
Produktionsværdi (PV)
PV pr. stiplads pr. år, kr.	494	410	305	405
PV-indeks i forhold til ”50% i midten”, pct.	120	100	74	99
PV pr. gris, kr.	70	64	52	62
Indeks (PV pr. gris) i forhold til ”50% i midten”, pct.	110	100	82	98

1	Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres.

For slagtesvin er der ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og produktionsværdi. Produktionsværdien pr. stiplads pr. år er 50 pct. bedre for de bedste kontra de dårligste og dette kan henføres til især daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Tabel 6.

Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR.

	Højeste 25 %	50% i midten	Laveste 25 %	okt-07 okt-08
Antal besætninger	71	140	71	282
Nøgletal
Producerede svin pr. år, stk.	6.480	6.007	6.359	6.215
Daglig tilvækst, g	994	906	812	904
Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g 1	977	900	806	895
Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv	2,68	2,55	2,43	2,55
Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv	2,70	2,81	3,00	2,83
Referencefoderudnyttelse (30-100 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1)	2,58	2,73	2,92	2,74
Diverse oplysninger
Vægt ved indsættelse, kg	34,4	32,2	33,2	33,0
Gns. slagtevægt, kg	83,4	82,3	81,3	82,3
Tilvækst pr. prod. svin, kg	74,9	75,6	73,4	74,9
Klassificering
Gns. kødpct., pct.	60,4	60,4	60,6	60,4
Sundhedsfor­hold
Bem. for brysthindear, pct.	12,1	16,1	21,1	16,4
I alt med fradrag, pct.	15,6	16,4	18,3	16,7
Døde og kasserede, pct.	2,8	3,4	4,5	3,5
Produktionsværdi (PV)
PV pr. stiplads pr. år, kr.	824	692	560	692
PV-indeks i forhold til ”50% i midten”, pct.	119	100	81	100
PV pr. gris, kr.	179	167	146	165
Indeks (PV pr. gris) i forhold til ”50% i midten”, pct.	107	100	88	99

1)	Referencefoderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 30-100 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres.

For at vise hvad danske sobesætninger potentielt kan producere, er der i tabel 7 angivet ”top 5” over de bedste besætninger i forhold til fravænnede grise pr. årsso. Læg mærke til dødeligheden for besætning 1, samt antal levendefødte for besætning 5.

Tabel 7.

Udvalgte nøgletal fra de 5 sobesætninger med flest fravænnede grise pr. årsso

Besætning	1	2	3	4	5
Levendefødte pr. kuld, stk.	15,17	14,87	15,33	14,98	15,52
Fravænnede pr. kuld, stk.	14,03	13,64	13,37	13,35	13,79
Døde indtil fravænning, %	7,49	8,30	12,82	10,89	11,18
Fravænnede grise pr. årsso, stk.	33,82	32,80	32,09	31,99	31,73

For slagtesvin er der ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og produktionsværdi. Produktionsværdien pr. stiplads pr. år er 50 pct. bedre for de bedste kontra de dårligste og dette kan henføres til især daglig tilvækst og foderudnyttelse.     

[1]	Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
[2]	Sloth, N. M.;Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2007. Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion.