19. marts 2009

Notat Nr. 0910

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2009 samt skøn for 2010

Den nye temperaturmåling indeholder prognose på resultaterne i svineproduktionen for 2009 samt et skøn på resultaterne i 2010.

Målingen af den økonomiske temperatur på svineproduktionen viser, hvordan den økonomiske situation er og forventes at blive for de danske svineproducenter. Derudover gives der en indikation af, hvad produktionsomkostningen på en gris eller et kg svinekød forventes at være.

Den seneste prisprognose for 2009 fra Danske Slagterier viser, at den gennemsnitlige afregningspris inkl. efterbetaling for svin i 2009 forventes at være 9,80 kr. Det medfører, at det økonomiske resultat pr gris (fra fødsel til slagtning) for hele 2009 i modsætning til tidligere nu forventes at være negativt.

Den seneste temperaturmåling viste et driftsoverskud på 39 kr. pr solgt gris (fra fødsel til slagtning), mens driftsresultatet nu ser ud til at blive -36 kr. pr solgt gris. Det likvide resultat forventes at blive positivt i løbet af 2. kvartal, og fra og med 3. kvartal af indeværende år forventes såvel positive drifts- som likvide resultater.

De smågriseproducenter, der sælger deres grise til markedspris, ser i hvert fald på kort sigt ud til at få et væsentlig bedre resultat end beregnet i denne temperaturmåling, idet markedsprisen i øjeblikket ligger knap 100 kr. over den Beregnede Smågrisenotering, som er grundlaget i temperaturmålingen. Da eksporten af smågrise er på 5-6 mio. stk., har det en væsentlig positiv indflydelse på økonomien for smågriseproducenterne.

Produktionsomkostningerne i svinesektoren steg kraftigt i slutningen af 2007 primært på grund af stigninger i priserne på korn. Det har påvirket bedrifternes økonomi væsentligt, da forøgelsen af produktionsomkostningerne ikke umiddelbart blev fulgt op af tilsvarende stigninger i indtægterne.

Indtil efteråret 2008 steg slagtesvinenoteringen støt, men siden da har bl.a. finanskrise betydet faldende afregningspris. Denne trend ser nu ud til at vende, så der forventes stigende afregningspriser fremadrettet. Samtidig er der sket en markant stigning i produktionseffektiviteten, som er med til at reducere omkostningerne.

Baggrund

Der er udarbejdet et skøn over produktionsomkostninger og resultater ved at drive svineproduktion i Danmark. I denne model analyseres der kun på svineproduktionen. Bedrifternes størrelse er fastsat til 250 DE. De integrerede besætninger er dog på 500 DE. Der er ikke indregnet produktionsudvidelser, og det er antaget, at bedrifterne følger de gennemsnitlige produktivitetsforbedringer.

Notering og afregningspris

Prognose for noteringen er forventningen til Danish Crowns notering. Metoden til at komme fra DC notering til afregningsprisen er vist i tabel 1. Der trækkes pt. 30 øre fra noteringen for at få afregningsprisen. Fradraget på 30 øre er udtryk for det gennemsnitlige fradrag, der sker i noteringen hos leverandører til Danish Crown. De producenter, der afviger fra gennemsnittet, vil opleve, at fradraget på deres afregning er anderledes.

Når produktionsafgiften også er trukket fra, når man frem til afregningsprisen. Derudover skal efterbetalingens indregnes for at få det, leverandørerne reelt får pr. kg kød leveret til Danish Crown.  

Tabel 1.

Afregningsprisens sammensætning

 

Realiseret
2008

Forventet
2009

Forventet
2010

Danish Crown notering

9,55

9,42

10,50

Korrektion til DC-notering

0,30

0,30

0,30

Produktionsafgift pr kg

0,07

0,07

0,07

Afregningspris

9,18

9,05

10,13

Efterbetaling, Danish Crown

0,63

0,70

0,70

Afregningspris, inkl. efterbetaling

9,81

9,75

10,83

Forudsætninger

I tabel 2 og 3 ses de mest betydende forudsætninger for økonomien i svineproduktionen. Priserne på svinekød og smågrise i 2008 er de gennemsnitlige opnåede priser. Den forventede afregningspris inkl. efterbetaling for 2009 er Danske Slagteriers skøn i marts 2009 fratrukket produktionsafgift (se tabel 1). Forventningerne til 2010 stammer fra Danish Meat Association, mens de forventede smågrisepriser kommer fra grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering.

Forventningerne til foderpriserne er fra grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering. Der tages heri højde for en lavere foderomkostning hos hjemmeblandere af foder. Den sidste tredjedel af 2007 og første halvår af 2008 bød på meget høje kornpriser. Da høsten startede i 2008, begyndte kornpriserne at falde. Siden årsskiftet har salgsprisen på korn været et stykke under 100 kr. pr hkg.  

Prisniveauet på korn forventes at holde det nuværende niveau i 2009 og 2010. Endvidere er der udsigt til faldende sojaskråpriser. Dermed forventes også betydeligt lavere foderpriser i denne periode i forhold til 2008 som gennemsnit.

Grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering er benyttet til at prisfastsætte indsatsfaktorerne, dog er omkostninger til gylleudbringning ikke inkluderet, som de er i Den beregnede Smågrisenotering.

Tabel 2.

Årlige prisforudsætninger

 

Realiseret
2008

Forventet
2009

Forventet
2010

Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg 1 

9,81

9,75

10,83

7 kg pris

181

205

239

30 kg pris

322

345

392

Sofoder kr. pr. FE

1,96

1,39

1,35

Smågrisefoder kr. pr. FE

2,23

1,89

1,85

Slagtesvinefoder kr. pr. FE

1,85

1,37

1,34

Gns. betalt rente, pct.

5,99

6,14

5,48

  Der anvendes samme princip i beregningen af kvartalsvise forudsætninger som i tabel 1


Tabel 3.

Kvartalsvise prisforudsætninger 2009

 

Forventet
1. kvartal

Forventet
2. kvartal

Forventet
3. kvartal

Forventet
4. kvartal

Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg

8,76

9,58

10,33

10,33

7 kg pris

167

203

223

226

30 kg pris

295

340

369

374

Sofoder kr. pr. FE

1,55

1,34

1,36

1,32

Smågrisefoder kr. pr. FE

2,02

1,83

1,85

1,85

Slagtesvinefoder kr. pr. FE

1,51

1,32

1,35

1,30

Smågriseproduktion med salg af 7 kg grise

Dækningsbidraget for 7 kg grise forventes i 2009 at være 40 kr. højere pr. solgt gris end i 2008. Det skyldes en kombination af lidt højere afregningspris for smågrisene og lavere foderomkostninger. Dækningsbidraget forventes at stige yderligere 39 kr. i 2010 pga. stigende afregningspriser samt lidt billigere foder. Der forventes ikke så stor stigning i svinepriserne i 2009 og 2010, som vi har set det fra 2007 til 2008. Derfor er konjunkturerne i 2009 og 2010 ikke så store som i 2008.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes i hele perioden at være på stort set samme niveau. Kapitalomkostninger forventes en smule stigende fra 2008 til 2009, hvilket skyldes en forventning om en lidt højere rente. I 2010 forventes et lavere renteniveau, og det fører til lavere kapitalomkostninger. 

Overordnet set forventes 2009 at resultere i et driftsresultat på -17 kr. pr solgt 7 kg gris. Der forventes et positivt likvidt resultat på 10 kr. Dette er en markant fremgang i forhold til 2008, hvor både driftsresultat og det likvide resultat var negative. I 2010 skønnes både driftsresultat og likvidt resultat at være positive.

Omkostningen pr. solgt gris forventes i 2009 at være 29 kr. lavere end i 2008. Det skyldes især forventninger om lavere foderpriser. De lidt lavere forventede foderpriser og renter i 2010 betyder, at omkostningen pr solgt gris falder 6 kr. til 233 kr. Nulpunktet for dækningsbidraget på en 7 kg gris i 2009 forventes at være 126 kr. pr. solgt gris.

Tabel 4.

Smågriseproduktion med 7 kg grise, resultat pr. solgt smågris

 

Realiseret
2008

Forventet
2009

Forventet
2010

Fravænnede grise pr. årsso

27,3

27,5

27,7

Bruttoudbytte

203

211

247

Heraf konjunkturer

24

7

7

Stykomkostninger

134

102

99

Dækningsbidrag

69

109

148

Kont. kapacitetsomkostninger

63

64

64

Kapitalomkostninger

61

62

59

Driftsresultat

-55

-17

25

Likvidt resultat

-45

10

52

Omkostning pr. solgt gris

268

239

233

Smågriseproduktion med salg af 30 kg grise

Dækningsbidraget for 30 kg grise forventes i 2009 at være 50 kr. højere pr. solgt 30 kg gris end i 2008. Det skyldes ligesom i 7 kg produktionen en kombination af lidt højere afregningspriser og lavere foderomkostninger. I 2010 forventes dækningsbidraget at stige til 212 kr. pr solgt smågris. Det er en forøgelse på 51 kr. i forhold til 2009. Også her skyldes det stigende afregningspriser samt lidt billigere foder.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes alle 3 år stort set uændrede. Kapitalomkostningerne skønnes at stige lidt i 2009 på grund af forventninger om højere renteomkostninger, mens de skønnes at falde igen i 2010.

Samlet set forventes der i 2009 at være et driftsresultat på -24 kr. pr. solgt 30 kg gris, hvilket er 46 kr. bedre end i 2008. Likviditetsmæssigt forventes salg af 30 kg grise at give et overskud på 15 kr. pr solgt gris i 2009. Både driftsresultat og likvidt resultat forventes positivt i 2010.

Tabel 5.

Smågriseproduktion med 30 kg grise, resultat pr. solgt smågris

 

Realiseret
2008

Forventet
2009

Forventet
2010

Producerede grise pr. årsso

26,9

27,1

27,3

Bruttoudbytte

354

356

403

Heraf konjunkturer

33

12

11

Stykomkostninger

243

196

191

Dækningsbidrag

111

161

212

Kont. kapacitetsomkostninger

92

93

93

Kapitalomkostninger

89

91

87

Driftsresultat

-70

-24

32

Likvidt resultat

-53

15

71

Omkostning pr. solgt gris

436

391

382

Det forventes, at produktionsomkostningerne pr. solgt gris i 2009 vil være 391 kr., hvilket er 45 kr. lavere end i 2008. Faldet i produktionsomkostningerne skyldes især et betydeligt fald i foderomkostningerne. I 2010 forventes produktionsomkostningen at falde yderligere 9 kr. Igen på grund af lidt lavere forventede foderpriser og renter.

Nulpunktet for dækningsbidraget er henholdsvis 184 og 180 kr. pr. solgt smågris i 2009 og 2010. Det betyder, at dækningsbidraget i 2010 kan falde 32 kr., før driftsresultatet går i nul, mens dækningsbidraget skal stige 24 kr., før driftsresultatet i 2009 er nul.

Slagtesvineproduktion

Bruttoudbyttet i slagtesvineproduktionen forventes at falde i 2009. Det skyldes dels mindre positive konjunkturer og dels at købsprisen på smågrise stiger, mens afregningsprisen på slagtesvin forventes at være lidt lavere i 2009 end i 2008. Foderomkostninger forventes dog at falde så meget, at dækningsbidraget alligevel vil stige med 60 kr.

På grund af forventninger om højere afregningspriser i 2010 samt lidt lavere foderpriser skønnes dækningsbidraget at stige med 47 kr. til 165 kr. pr solgt slagtesvin.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes næsten uændret i alle 3 år, mens kapitalomkostningerne forventes at stige en smule fra 2008 til 2009 på grund af forventninger om lidt højere renteomkostninger. Der skønnes lidt lavere renter i 2010, og dermed falder kapitalomkostningerne pr. slagtesvin også.

Samlet set forventes der at være et driftsresultat i 2009 på -21 kr. pr. solgt slagtesvin i modsætning til -79 kr. i 2008. Det likvide resultat forventes også for slagtesvineproducenterne at være positivt i 2009. Både driftsresultat og det likvide resultat forventes i 2010 at stige med ca. 50 kr. i forhold til 2009, således at de begge er positive.  

Det skønnes, at omkostningen til at producere et kg svinekød i 2009 vil være 10,62 kr., hvilket vil være en reduktion på hele 1,80 kr. i forhold til 2008. I 2010 forventes det, at et kg svinekød hos en slagtesvineproducent kan produceres til 10,38 kr. Nulpunktet i dækningsbidraget vil i 2009 ligge på et niveau omkring 139 kr. pr. solgt slagtesvin.

Tabel 6.

Slagtesvineproduktion, resultat pr. solgt slagtesvin

 

Realiseret
2008

Forventet
2009

Forventet
2010

Slagtevægt, kg

82

82

82

Bruttoudbytte

469

425

464

Heraf konjunkturer

23

7

8

Stykomkostninger

410

306

299

Dækningsbidrag

58

118

165

Kont. kapacitetsomkostninger

52

52

52

Kapitalomkostninger

85

87

83

Driftsresultat

-79

-21

29

Likvidt resultat

-54

20

69

Omkostning pr. kg. svinekød

12,42

10,62

10,38

Integreret produktion

Det er de samme tendenser, der gør sig gældende for den integrerede produktion. Dækningsbidraget forventes at stige med 111 kr. pr. solgt slagtesvin i 2009 i forhold til 2008. Bruttoudbyttet forventes at falde med 42 kr. pr solgt slagtesvin på grund af en gennemsnitlig lavere afregningspris samt mindre konjunkturer. Konjunkturerne er positive, da afregningsprisen ultimo 2009 forventes højere end ved starten af året. Stykomkostningerne skønnes at falde med 153 kr., hvilket skyldes de betydeligt lavere foderomkostninger.

I 2010 forventes en højere gennemsnitlig afregningspris samt svagt faldende foderpriser, hvilket medfører en stigning i dækningsbidraget på 100 kr. pr solgt slagtesvin.

De kontante kapacitetsomkostninger forventes i hele perioden stort set uændret. Kapitalomkostningerne forventes at stige fra 2008 til 2009 grundet større renteomkostninger, mens de forventes at falde i 2010.

Driftsresultatet for de integrerede bedrifter forventes at være -30 kr. pr. solgt slagtesvin i 2009, hvilket er en forbedring på 106 kr. i forhold til 2008. Det likvide resultat forventes i 2009 at være 50 kr. pr. solgt slagtesvin i forhold til -92 kr. i 2008.

I modsætning til 2008 og 2009 forventes driftsresultatet i 2010 at være positivt. Således forventes integreret produktion at give 79 kr. i driftsoverskud pr. solgt slagtesvin, mens det likvide resultat skønnes at være 158 kr. pr. solgt slagtesvin.

Omkostningen pr. kg solgt svinekød for de integrerede bedrifter forventes i 2009 at være på 10,43 kr. i forhold til 12,23 kr. i 2008. Dette fald skyldes ligesom for de specialiserede slagtesvineproducenter de lavere foderomkostninger. Et kg svinekød forventes i 2010 at kunne produceres for 10,19 kr.

Nulpunktet for dækningsbidraget forventes i 2009 at være ca. 330 kr. pr. solgt slagtesvin.

Tabel 7.

Integreret produktion, resultat pr. solgt slagtesvin

 

Realiseret
2008

Forventet
2009

Forventet
2010

Slagtevægt, kg

82

82

82

Bruttoudbytte

850

808

897

Heraf konjunkturer

57

20

21

Stykomkostninger

661

508

496

Dækningsbidrag

189

300

400

Kont. kapacitetsomkostninger

147

148

148

Kapitalomkostninger

178

182

174

Driftsresultat

-136

-30

79

Likvidt resultat

-92

50

158

Omkostning pr. kg. svinekød

12,23

10,43

10,19

Den forventede situation i 2009

Af tabel 8 fremgår, hvordan den økonomiske situation forventes at se ud for svineproducenterne i de enkelte kvartaler af 2009. Der forventes generelt stigende dækningsbidrag og resultater de første 3 kvartaler og et mindre fald i 4. kvt.

Denne udvikling skyldes, at afregningsprisen forventes uændret fra 3. til 4. kvartal, hvilket medfører, at konjunkturerne bliver nul i 4. kvartal.

Det er ikke muligt at tage gennemsnittet af de kvartalsvise dækningsbidrag og driftsresultater for de enkelte produktionsgrene og opnå samme resultat som for hele året. Det skyldes konjunkturerne. Konjunkturerne beregnes som besætningsværdien i starten af et kvartal i forhold til besætningsværdien i slutningen af det samme kvartal. Det samme gør sig gældende for de årlige konjunkturer, som er forskellen mellem besætningsværdierne i starten og slutningen af året.

For at få den samlede årlige ændring i konjunkturerne skal de kvartalsvise opnåede konjunkturer lægges sammen, mens der for resten af indsatsfaktorerne skal tages et gennemsnit af kvartalsresultaterne. I og med at det er forskellige regnemetoder, der benyttes til at beregne de enkelte faktorer, er det ikke muligt direkte at sammenligne det gennemsnitlige dækningsbidrag og driftsresultat i kvartalerne med det forventede årlige dækningsbidrag og driftsresultat.

Nulpunktet for en 7 kg gris ligger i 1. kvartal på 246 kr., mens en 30 kg gris kan produceres for 404 kr. I 2.-4. kvartal forventes nulpunktet at ligge forholdsvis stabilt på ca. 235 kr. for en 7 kg gris og 386 kr. for en 30 kg gris. Forskellen fra 1. til 2. kvartal skyldes forventninger om en lidt lavere foderpris resten af året.

Et kg svinekød producerede slagtesvineproducenten i 1. kvartal til 11,14 kr., mens den integrerede producent havde et nulpunkt på 10,95 kr. Forskellen mellem slagtesvineproducenten og den integrerede producent skyldes, at den integrerede producent sparer omkostningen til transport af smågrisene. Nulpunktsomkostningen forventes i 2. kvartal at falde til ca. 10,39 kr. for slagtesvineproducenten og 10,20 kr. for den integrerede producent. Den lille stigning i 3. kvartal skyldes forventning om lidt højere foderpriser i denne periode (se tabel 3). Dette gælder også for smågriseproducenterne.

Tabel 8.

Kvartalsvise resultater pr solgt gris/slagtesvin 2009

 

Forventet
1. kvartal
2009

Forventet
2. kvartal
2009

Forventet
3. kvartal
2009

Forventet
4. kvartal
2009

Smågrise 7 kg

Dækningsbidrag

40

116

130

128

Driftsresultat

-85

-9

4

2

Likvidt resultat

-37

12

31

36

Nulpunkt pr. solgt gris

246

235

237

235

Smågrise 30 kg

Dækningsbidrag

64

169

188

185

Driftsresultat

-120

-14

4

0

Likvidt resultat

-49

17

43

50

Nulpunkt pr. solgt gris

404

385

388

386

Slagtesvin

Dækningsbidrag

32

127

149

143

Driftsresultat

-107

-11

10

4

Likvidt resultat uden efterbetaling

-96

-36

-12

-6 1 

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

11,14

10,39

10,53

10,38

Integreret produktion

Dækningsbidrag

114

317

359

350

Driftsresultat

-215

-11

29

19

Likvidt resultat uden efterbetaling

-131

-3

48

60 1)

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

10,95

10,20

10,34

10,19

1  BEMÆRK uden efterbetaling

Bemærk at det likvide resultat fordelt på kvartaler for de besætninger, der sælger slagtesvin, er uden efterbetaling i alle kvartaler. Efterbetalingen udbetales i december (4. kvt.), og derfor giver det et forkert billede af likviditeten at fordele efterbetalingen over alle 4 kvartaler. Likviditetsmæssig er 4. kvt. til gengæld også noget bedre for slagtesvin og integreret produktion, end tabel 8 giver udtryk for. Efterbetalingen i 2008/2009 forventes at være 70 øre pr. kg solgt slagtesvin. Det påvirker likviditeten i 4. kvt. 2009 med 57 kr. pr. solgt slagtesvin for alle slagtesvin leveret fra oktober 2008 til oktober 2009.

Skøn på 2010

Der er også lavet skøn på 1. kvartal 2010. 2.-4. kvartal er slået sammen, da der ikke er specifikke skøn på svinepriserne i denne periode.

Generelt forventes et nul eller et lille negativt driftsresultat i 1. kvartal af 2010. Det skyldes forventningerne om et mindre fald i afregningsprisen i forhold til 4. kvartal 2009. Resten af året forventes positive driftsresultater, ligesom også det likvide resultat forventes positiv hele året. Dette gælder ikke slagtesvineproducenterne i 1. kvartal, hvor det dog skal bemærkes, at den forventede efterbetaling ikke er indregnet.

Tabel 9.

Kvartalsvise resultater pr solgt gris/slagtesvin 2010

 

Forventet
1. kvartal
2010

Forventet
2.-4. kvartal
2010

Smågrise 7 kg

Dækningsbidrag

119

157

Driftsresultat

-3

34

Likvidt resultat

33

58

Nulpunkt pr. solgt gris

231

234

Smågrise 30 kg

Dækningsbidrag

169

225

Driftsresultat

-10

45

Likvidt resultat

45

80

Nulpunkt pr. solgt gris

380

383

Slagtesvin

Dækningsbidrag

130

181

Driftsresultat

-6

45

Likvidt resultat uden efterbetaling

-11

19

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

10

10,43

Integreret produktion

Dækningsbidrag

320

429

Driftsresultat

0

107

Likvidt resultat uden efterbetaling

51

119

Nulpunkt pr. kg solgt svinekød

10

10,23

Følsomheder

Tabel 10 viser ændringerne i likviditeten pr. produceret smågris/slagtesvin, hvis noteringen stiger 10 øre, eller foderprisen falder med 10 øre pr. FE i forhold til det forventede gennemsnit for året.

Svineproducenterne er mest følsomme overfor ændringer i foderpriserne, hvilket kan forbedre likviditeten med mellem 12 kr. og 32 kr. pr. smågris/slagtesvin for hver 10 øres fald i prisen pr. FE. Der er taget højde for, at den beregnede smågrisepris stiger, hvis foderpriserne falder. Den beregnede smågrisepris stiger 7 kr., hvis foderet falder 10 øre pr. FEsv. Det samme gælder med modsat fortegn, hvis foderet stiger 10 øre pr. FEsv.

En 10 øres stigning i notering vil forbedre likviditeten med mellem 3 og 8 kr. pr. solgt smågris/slagtesvin. Den beregnede smågrisepris på 7 kg grise stiger med 2,7 kr., og en 30 kg gris stiger med 4,2 kr., hvis slagtesvinenoteringen stiger med 10 øre. Det samme gælder blot med modsat fortegn, hvis slagtesvinenoteringen falder 10 øre.

I tabel 10 ses også, hvor meget det likvide resultat stiger, hvis renterne falder med 1 procentpoint. Selvom renteomkostninger betyder en del for svineproducenternes økonomiske resultater, er de altså langt mere følsomme overfor ændringer i notering og foderpris end renterne.

Tabel 10.

Følsomheder. Likvidt resultat ændres med x kr. pr. solgt smågris/slagtesvin

 

Forventet
2009

Smågrise 7 kg

10 øre stigning i noteringen

3

10 øre fald i prisen pr. FE

12

1 pct. point fald i renter

4

Smågrise 30 kg

10 øre stigning i noteringen

4

10 øre fald i prisen pr. FE

17

1 pct. point fald i renter

7

Slagtesvin

10 øre stigning i noteringen

4

10 øre fald i prisen pr. FE

15

1 pct. point fald i renter

6

Integreret produktion

10 øre stigning i noteringen

8

10 øre fald i prisen pr. FE

32

1 pct. point fald i renter

13

Konklusion

I modsætning til tidligere ser 2009 alligevel ikke ud til at give driftsoverskud i svineproduktionen. Det er dog meget væsentligt at bemærke sig, at bidraget til likviditeten ser ud til at blive positiv. Til gengæld ser 2010 meget lovende ud med langt bedre driftsresultater. I 2010 ser også likviditeten ud til at få et ordentligt skud energi fra svineproduktionen.


Institution: Dansk Svineproduktion

Forfatter: Finn K. Udesen, Lene Korsager Bruun

Udgivet: 19. marts 2009

Fagområde: Management