Svineinfluenza hos søer og pattegrise

Svineinfluenza har de sidste tre årtier været til stede i Danmark, hvor det i svinepopulationen har forårsaget luftvejsproblemer. Tidligere undersøgelser har påvist, at op mod 84% af danske sobesætninger har seropositive søer, hvilket bevidner om, at en stor del af de danske svinebesætninger er eller har været inficeret med influenzavirus (Hjulsager, 2004).

Fokus på svineinfluenza har tidligere været koncentreret omkring slagtesvin, men dyrlæger og landmænd har i den senere tid registreret problemer ved pattegrise i farestalden. Derfor valgte to dyrlægestuderende at undersøge om influenza reelt var et problem i danske farestalde. Undersøgelsen havde til formål at be- eller afkræfte forskellige hypoteser omhandlende  bestemte symptomer hos pattegrise og søer havde sammenhæng  med svineinfluenza, samt om soens lægnummer havde indflydelse på forekomst af influenza  i de enkelte kuld.  

En besætning, der tidligere var diagnosticeret positiv for influenza, blev derfor fulgt i efteråret 2008. I undersøgelsen indgik 4 ugehold fra faring til fravænning. Ved faring blev fem tilfældige pattegrise fra hvert kuld øremærket og observeret frem til fravænning. Pattegrisene blev vejet ved tre tilfælde, første gang ved fødsel, anden gang da de var 10-16 dage gamle og sidste gang i forbindelse med fravænning. Ved anden vejning blev der desuden udtaget næsesvab fra hver enkelt pattegris, disse blev poolet med svabene fra kuldsøskene og influenzaudskillelse blev dermed diagnostiseret på kuldniveau. Samtidigt blev kliniske symptomer registreret på hver enkelt gris. Influenzapositive pattegrise er defineret som pattegrise hvor der i kuldet er påvist influenzavirus.

På søerne blev der udtaget parrede blodprøver til analyse af, hvordan niveauet af influenzaantistoffer ændrer sig i løbet af farestaldsperioden. Første blodprøve blev taget inden indsættelsen i farestalden og anden blodprøve blev taget i forbindelse med fravænning af pattegrisene. Fem dage efter indsættelse i farestalden blev der taget næsesvab af søerne og kliniske symptomer blev registreret.

I alt indgik 215 pattegrise og 43 søer.

Undersøgelsen viste, at svineinfluenza ved pattegrise giver et kompleks symptombillede. Det eneste symptom der fandtes signifikant oftere ved influenzapositive pattegrise var host og nys. Ved symptomerne tåreflåd, næseflåd, høj temperatur og høj respirationsfrekvens fandtes en tendens til større udbredelse ved positive pattegrise, men dette var ikke statistisk signifikant. Det er derfor vigtigt at vurdere hele symptombilledet når influenza vurderes. Ved beregning af gennemsnitlig daglig tilvækst fandtes ingen forskel ved pattegrise med og uden influenzaudskillelse.

Ved analyse af parrede blodprøverne fra søerne blev der undersøgt for antistoffer mod influenza ved en såkaldt HI-test. En 2-trins titerstigning i antistofniveau i to blodprøver er udtryk for en aktiv infektion i den mellemliggende periode og i dette studie viste det sig, at søer fra 1. og 2. læg signifikant oftere havde en titerstigning end søer fra 3. – 8. læg (figur 1).

Symptomerne næseflåd, tåreflåd og høj temperatur blev registreret ved søerne, men der fandtes ingen forskel mellem søer med og uden 2-trins titerstigning. Dette indikerer, at yngre søer oplever en infektion i farestalden, men ikke udvikler voldsomme symptomer.

Pattegrisene udskilte derudover signifikant oftere influenzavirus, hvis de kom fra en so fra 1. og 2. læg (figur 2). Maternelle antistoffer fra kolostrum (råmælken) beskytter pattegrisen mod influenza, men det nævnte resultat tyder på, at søer i læg 1 og 2 producerer en råmælk, der ikke beskytter tilstrækkeligt.

Studiet giver landmænd og praktiserende dyrlæger et indblik i, hvordan diegivende søer og pattegrise påvirkes af infektion med svineinfluenza, hvilket kan anvendes i forbindelse med rådgivning ved håndtering af svineinfluenzaudbrud. Undersøgelsen viser, at enkelte symptomer ikke er ensbetydende med svineinfluenza, og at laboratoriediagnostik er nødvendigt for diagnosticering af svineinfluenza.

For at undgå svineinfluenza kan der foretages visse forholdsregler. For det første er det vigtigt at de enkelte besætninger indkøber dyr uden kliniske tegn, og hvis man har mulighed for det, er det en god ide at placere dyrene i en karantænestald. Derudover er det vigtigt at opretholde en sektionering mellem staldafsnit. Hvis en sektionering ikke opretholdes, vil en kontinuerlig tilførsel af modtagelige dyr forårsage et længere sygdomsforløb i besætningen. Det er samtidigt væsentligt at minimere flytninger af pattegrise mellem kuldene. Hvis en besætning inficeres med svineinfluenza er det vigtigt, at opretholde førnævnte forholdsregler. Derudover er det muligt at vaccinere søer og slagtesvin med vaccinen Gripovac vet®.       

Undersøgelsen viste, at svineinfluenza ved pattegrisene gav et meget blandet symptombillede. Det eneste symptom der fandtes oftere ved influenzapositive pattegrise var host og nys. Der fandtes ingen forskel i daglig tilvækst ved pattegrise med og uden influenza. Søer fra 1. og 2. læg havde oftere en titerstigning end søer fra 3. – 8. læg og pattegrise efter 1. og 2. lægs søer udskilte oftere influenzavirus. Dette indikerer, at yngre søer bliver smittet med influenza i farestalden.

Studiet viser at det er vigtigt at sørge for at gyltene er modstandsdygtige over for influenza inden de indsættes i farestalden. En måde at opnå det på er ved vaccinering.

Tak til
Merial Norden for økonomisk støtte.

Specialet er skrevet af Carsten Knattrup Nielsen og Simon Åkerblom. Hovedvejlder var Professor Jens Peter Nielsen, Det biovidenskabelige fakultet, KU og medvejledere var Charlotte Sonne Kristensen, Dansk Svineproduktion og Lars E. Larsen samt Charlotte Hjulsager fra , Veterinærinstituttet DTU.