I 2008 befandt dansk svineproduktion sig i bunden af en svinecyklus. Svinecyklusen i 2008 blev forstærket af, at foderomkostninger og finansieringsomkostninger steg. Det har betydet dårlige driftsresultater. Dog findes der svinebedrifter, som stadig er i stand til at opretholde et positivt driftsresultat i 2008. Det fremgår af en robustundersøgelse på de foreløbige regnskabsresultater.
Baggrund
Der er stor fokus på driftsresultaterne for 2008 fra svinebedrifterne. Finansieringsinstitutterne stiller ofte likviditet til rådighed for svinebedrifterne i forbindelse med, at svineproduktionen befinder sig i bunden af en svinecyklus som i 2008. Den aktuelle finanskrise bevirker manglende likviditet i pengemarkedet. Der er nu kommet to bankpakker, som stiller likviditet til rådighed for realkredit- og pengeinstitutter.
Materiale og metode
De forelagte nedenstående resultater er fremkommet på baggrund af en analyse på Dansk Landbrugs Regnskabsdatabase. De foreløbige driftsresultater er baseret på identiske bedrifter i både regnskabsåret 2007 og 2008. Derved bliver udviklingen i driftsresultatet mere valid, men niveauet kan ændre sig i forhold til de endelige vejede driftsresultater.
Tabel 1. |
Antal regnskaber i analysen, andel i forhold til total, produktionsdata samt kapital |
|
Antal |
Andel |
Landbrugs- |
Antal |
Antal |
Aktiver i alt, |
Egen- |
Smågrise- |
432 |
30 |
143 |
532 |
1.464 |
39.821 |
12.815 |
Integreret |
274 |
30 |
169 |
262 |
6.155 |
40.770 |
16.719 |
Slagtesvine- |
442 |
25 |
130 |
- |
6.340 |
30.273 |
13.939 |
Resultater og diskussion
Sohold
Bruttoudbyttet steg med 30 pct. i forhold til 2007. Stigningen skyldes højere bruttoudbytte på svin. Foderomkostningerne steg ligeledes, men dækningsbidraget steg dog med 600.000 kr. pr. bedrift. Kapacitetsomkostningerne forøgedes også, hovedsagelig som følge af højere energi- og lønomkostninger.
Tabel 2. |
Foreløbige resultater sohold |
I 1.000 kr. |
2007 |
2008 |
Bruttoudbytte svin |
3.954 |
5.524 |
Bruttoudbytte mark |
835 |
735 |
Stykomkostninger svin |
2.698 |
3.483 |
Stykomkostninger mark |
220 |
292 |
Dækningsbidrag |
1.871 |
2.484 |
Kapacitetsomkostninger |
2.059 |
2.318 |
Afkoblet EU-støtte |
302 |
319 |
Finansieringsomkostninger i alt |
1.071 |
1.855 |
Driftsresultat |
-957 |
-1.370 |
Heraf konjunktur svin |
-468 |
341 |
Heraf konjunkturer korn |
183 |
-147 |
Finansieringsomkostningerne forøgedes med 800.000 kr. pr. bedrift i 2008. Af tabel 3 fremgår en specifikation af stigningen. Bedrifterne er blevet større fra 2007 til 2008, men hovedforklaringen er øgede renter. Både renterne til realkreditlån og pengeinstitutterne steg. For smågriseproducenterne påvirkede kursregulering på udlandslån og finansielle instrumenter årets driftsresultat negativt med 350.000 kr. i gennemsnit.
Driftsresultatet blev negativt på 1,35 mio. kr. pr. bedrift. Driftsresultatet er blevet kraftigt påvirket af konjunkturer på beholdninger og besætninger i både 2007 og 2008. I 2007 steg priserne på beholdninger af korn og priser på besætninger faldt kraftigt. I 2008 var det modsatte tilfældet. Smågriseproducenterne har en stor besætning i forhold kornbeholdningen. Derfor den store påvirkning i begge årene. For de øvrige produktionsgrene i svineproduktionen udligner disse konjunkturbevægelser næsten hinanden i 2007 og 2008.
Tabel 3. |
Specifikation af finansieringsomkostninger sohold |
|
2007 |
2008 |
Renteudgifter realkreditlån |
-642 |
-896 |
Renteudgifter pengeinstitut |
-199 |
-301 |
Renteudgifter finanslån |
-55 |
-70 |
Renteudgifter anden gæld |
-15 |
-21 |
Forpagtning |
-184 |
-208 |
Indeksering og kursregulering |
15 |
-367 |
Renteindtægter mv. |
10 |
9 |
Finansiering i alt |
-1.071 |
-1.855 |
Integreret svineproduktion
De integrerede svineproduktioner havde en stigning i bruttoudbyttet fra svin på 1 mio. kr. En af årsagerne er en effektivitetsfremgang fra 25 til 26 grise pr. årsso. Stigningen i stykomkostningerne skyldes de høje foderomkostninger. Dækningsbidraget steg med 100.000 kr. i gennemsnit. Kapacitetsomkostningerne steg som følge af øgede omkostninger til energi, lønninger og afskrivninger. Det afkoblede EU-tilskud er uændret for gruppen.
Tabel 4. |
Foreløbige resultater integreret svineproduktion |
I 1.000 kr. |
2007 |
2008 |
Bruttoudbytte svin |
3.941 |
5.213 |
Bruttoudbytte korn |
1.001 |
711 |
Stykomkostninger svin |
2.561 |
3.326 |
Stykomkostninger korn |
259 |
348 |
Dækningsbidrag |
2.122 |
2.250 |
Kapacitetsomkostninger |
1.873 |
2.070 |
Afkoblet EU-støtte |
370 |
378 |
Finansieringsomkostninger i alt |
1.016 |
1.731 |
Driftsresultat |
-397 |
-1.173 |
Heraf konjunktur svin |
-342 |
236 |
Heraf konjunktur korn |
277 |
-222 |
Tabel 5. |
Specifikation af finansieringsomkostninger integreret svineproduktion |
|
2007 |
2008 |
Renteudgifter realkreditlån |
-573 |
-783 |
Renteudgifter pengeinstitut |
-163 |
-212 |
Renteudgifter finanslån |
-46 |
-73 |
Renteudgifter anden gæld |
-9 |
-21 |
Forpagtning |
-247 |
-273 |
Indeksering og kursregulering |
-4 |
-365 |
Renteindtægter mv. |
26 |
-2 |
Finansiering i alt |
-1.016 |
-1.731 |
Slagtesvineproduktioner
Slagtesvineproduktionerne oplevede også et stigende bruttoudbytte, men ikke i samme omfang som smågriseproduktionerne og de integrerede produktioner. Bruttoudbyttet steg med 14 pct. Foderomkostningerne steg med samme beløb som bruttoudbyttet. Derudover var der stigende markomkostninger med 100.000 kr. Dækningsbidraget faldt med 100.000 kr. Slagtesvinebedrifterne er den eneste af produktionsgrenene med faldende dækningsbidrag i 2008. Alle underkategorier af kapacitetsomkostningerne steg. Samlet steg disse omkostninger med 100.000 kr. pr. bedrift.
Tabel 6. |
Foreløbige resultater slagtesvineproduktion |
i 1.000 kr. |
2007 |
2008 |
Bruttoudbytte svin |
2.457 |
3.005 |
Bruttoudbytte mark |
844 |
751 |
Stykomkostninger svin |
1.698 |
2.179 |
Stykomkostninger mark |
207 |
273 |
Dækningsbidrag |
1.396 |
1.304 |
Kapacitetsomkostninger |
1.019 |
1.140 |
Afkoblet EU-støtte |
285 |
300 |
Finansieringsomkostninger i alt |
665 |
1.165 |
Driftsresultat |
-3 |
-700 |
Heraf konjunktur svin |
-112 |
79 |
Heraf konjunktur korn og andre salgsafgrøder |
199 |
-160 |
Finansieringsomkostningerne steg kraftigt for slagtesvineproduktionerne, jf. tabel 7. Omkostningerne til finansiering steg med tæt på 100 pct. Gælden til realkreditinstitutionerne steg med 2 mio. kr. og til pengeinstitutterne steg gælden med ½ mio. kr. i gennemsnit.
Driftsresultatet faldt fra 0 kr. i 2007 til et negativt resultat på 700.000 kr. i 2008. Den mindste variation i driftsresultatet findes oftest hos slagtesvineproducenterne. Men i 2008 steg foderpriserne uden afregningsprisen fulgte med op, hvilket, sammen med finansieringsomkostningerne, er hovedforklaringen på producenternes negative driftsresultat.
Tabel 7. |
Specifikation af finansieringsomkostninger slagtesvineproduktion |
|
2007 |
2008 |
Renteudgifter realkreditlån |
-424 |
-555 |
Renteudgifter pengeinstitut |
-116 |
-145 |
Renteudgifter finanslån |
-24 |
-32 |
Renteudgifter anden gæld |
-9 |
-15 |
Forpagtning |
-129 |
-156 |
Indeksering og kursregulering |
13 |
-269 |
Renteindtægter mv. |
25 |
7 |
Finansiering i alt |
-665 |
-1.165 |
Robusthedsanalyse
En analyse af svinebedrifterne viser, at selv om gennemsnittet er negativt, findes der bedrifter, som stadig har positive driftsresultater og samtidig har en gældsprocent over 70 pct. Der er også en gruppe producenter som både har lav gældsprocent og positivt driftsresultat i 2008, jf. tabel 8.
Tabel 8. |
Robusthedsanalyse på svineproducenterne |
|
Gældsprocent |
||||||
|
Under 70 pct. |
Over 70 pct. |
|||||
|
Slagte- |
Sohold |
Integreret prod. |
Slagte- |
Sohold |
Integreret |
|
Driftsresultat
|
Positiv |
89 |
54 |
53 |
6 |
11 |
1 |
Konklusion
Svineproducenterne oplevede igen i 2008 et negativt resultat i gennemsnit. Der er dog stor variation i gennemsnittet, jf. tabel 8. Samlet steg foderomkostningerne markant. De højere foderomkostninger blev ikke overvældet i en højere afregningspris på svinekød. I forhold til 2007 steg finansieringsomkostningerne betydeligt. Dels på grund af rentestigning og dels på grund af kursregulering på finansielle instrumenter og finansiering i fremmed valutaer – hovedsagelig schweiziske franc. En del af kursreguleringen er et ikke-realiseret tab, og schweiziske franc har rettet sig efterfølgende.