8. juni 2009

Notat Nr. 0921

Foreløbige driftsresultater

Driftsresultatet for 2008 er utilfredsstillende. I de foreløbige regnskabsresultater er der et negativt driftsresultat for de 3 driftskategorier: sohold, integrerede produktioner og slagtesvineproduktioner. Nogle producenter har dog et positivt resultat.

I 2008 befandt dansk svineproduktion sig i bunden af en svinecyklus. Svinecyklusen i 2008 blev forstærket af, at foderomkostninger og finansieringsomkostninger steg. Det har betydet dårlige driftsresultater. Dog findes der svinebedrifter, som stadig er i stand til at opretholde et positivt driftsresultat i 2008. Det fremgår af en robustundersøgelse på de foreløbige regnskabsresultater.

Baggrund

Der er stor fokus på driftsresultaterne for 2008 fra svinebedrifterne. Finansieringsinstitutterne stiller ofte likviditet til rådighed for svinebedrifterne i forbindelse med, at svineproduktionen befinder sig i bunden af en svinecyklus som i 2008. Den aktuelle finanskrise bevirker manglende likviditet i pengemarkedet. Der er nu kommet to bankpakker, som stiller likviditet til rådighed for realkredit- og pengeinstitutter. 

Materiale og metode

De forelagte nedenstående resultater er fremkommet på baggrund af en analyse på Dansk Landbrugs Regnskabsdatabase. De foreløbige driftsresultater er baseret på identiske bedrifter i både regnskabsåret 2007 og 2008. Derved bliver udviklingen i driftsresultatet mere valid, men niveauet kan ændre sig i forhold til de endelige vejede driftsresultater.

Tabel 1.

Antal regnskaber i analysen, andel i forhold til total, produktionsdata samt kapital

 

Antal
regn-
skaber

Andel
af 2007
regn-
skaber,
pct.

Landbrugs-
areal ha,
2008

Antal
årssøer,
stk.
2008

Antal
prod.
slagtesvin,
stk. 2008

Aktiver i alt,
i 1.000 kr.
2008

Egen-
kapital,
i 1.000 kr.
2008

Smågrise-
produktion

432

30

143

532

1.464

39.821

12.815

Integreret
produktion

274

30

169

262

6.155

40.770

16.719

Slagtesvine-
produktion

442

25

130

-

6.340

30.273

13.939

Resultater og diskussion

Sohold

Bruttoudbyttet steg med 30 pct. i forhold til 2007. Stigningen skyldes højere bruttoudbytte på svin. Foderomkostningerne steg ligeledes, men dækningsbidraget steg dog med 600.000 kr. pr. bedrift. Kapacitetsomkostningerne forøgedes også, hovedsagelig som følge af højere energi- og lønomkostninger.  

Tabel 2.

Foreløbige resultater sohold

I 1.000 kr.

2007

2008

Bruttoudbytte svin

3.954

5.524

Bruttoudbytte mark

835

735

Stykomkostninger svin

2.698

3.483

Stykomkostninger mark

220

292

Dækningsbidrag

1.871

2.484

Kapacitetsomkostninger

2.059

2.318

Afkoblet EU-støtte

302

319

Finansieringsomkostninger i alt

1.071

1.855

Driftsresultat

-957

-1.370

Heraf konjunktur svin

-468

341

Heraf konjunkturer korn

183

-147

Finansieringsomkostningerne forøgedes med 800.000 kr. pr. bedrift i 2008. Af tabel 3 fremgår en specifikation af stigningen. Bedrifterne er blevet større fra 2007 til 2008, men hovedforklaringen er øgede renter. Både renterne til realkreditlån og pengeinstitutterne steg. For smågriseproducenterne påvirkede kursregulering på udlandslån og finansielle instrumenter årets driftsresultat negativt med 350.000 kr. i gennemsnit.

Driftsresultatet blev negativt på 1,35 mio. kr. pr. bedrift. Driftsresultatet er blevet kraftigt påvirket af konjunkturer på beholdninger og besætninger i både 2007 og 2008. I 2007 steg priserne på beholdninger af korn og priser på besætninger faldt kraftigt. I 2008 var det modsatte tilfældet. Smågriseproducenterne har en stor besætning i forhold kornbeholdningen. Derfor den store påvirkning i begge årene. For de øvrige produktionsgrene i svineproduktionen udligner disse konjunkturbevægelser næsten hinanden i 2007 og 2008.

Tabel 3.

Specifikation af finansieringsomkostninger sohold

 

2007

2008

Renteudgifter realkreditlån

-642

-896

Renteudgifter pengeinstitut

-199

-301

Renteudgifter finanslån

-55

-70

Renteudgifter anden gæld

-15

-21

Forpagtning

-184

-208

Indeksering og kursregulering

15

-367

Renteindtægter mv.

10

9

Finansiering i alt

-1.071

-1.855

Integreret svineproduktion

De integrerede svineproduktioner havde en stigning i bruttoudbyttet fra svin på 1 mio. kr. En af årsagerne er en effektivitetsfremgang fra 25 til 26 grise pr. årsso. Stigningen i stykomkostningerne skyldes de høje foderomkostninger. Dækningsbidraget steg med 100.000 kr. i gennemsnit. Kapacitetsomkostningerne steg som følge af øgede omkostninger til energi, lønninger og afskrivninger. Det afkoblede EU-tilskud er uændret for gruppen.

Tabel 4.

Foreløbige resultater integreret svineproduktion

I 1.000 kr.

2007

2008

Bruttoudbytte svin

3.941

5.213

Bruttoudbytte korn

1.001

711

Stykomkostninger svin

2.561

3.326

Stykomkostninger korn

259

348

Dækningsbidrag

2.122

2.250

Kapacitetsomkostninger

1.873

2.070

Afkoblet EU-støtte

370

378

Finansieringsomkostninger i alt

1.016

1.731

Driftsresultat

-397

-1.173

Heraf konjunktur svin

-342

236

Heraf konjunktur korn

277

-222

For de integrerede svineproduktioner steg den gennemsnitlige realkreditrente med 1 pct. Det udgør de 150.000 kr. af stigningen på 200.000 kr. Den sidste stigning skyldes øget realkreditgæld hos producenterne. Realkreditinstitutterne bevilligede i gennemsnit ny gæld til producenterne på 2 mio. kr. fra 2007 til 2008. Men også pengeinstitutgælden og –renten steg. Kursreguleringen på udlandsgæld og finansielle instrumenter påvirkede årets resultat negativt med 350.000 kr. i 2008 for de identiske bedrifter, jf. tabel 5.

Tabel 5.

Specifikation af finansieringsomkostninger integreret svineproduktion

 

2007

2008

Renteudgifter realkreditlån

-573

-783

Renteudgifter pengeinstitut

-163

-212

Renteudgifter finanslån

-46

-73

Renteudgifter anden gæld

-9

-21

Forpagtning

-247

-273

Indeksering og kursregulering

-4

-365

Renteindtægter mv.

26

-2

Finansiering i alt

-1.016

-1.731

Slagtesvineproduktioner

Slagtesvineproduktionerne oplevede også et stigende bruttoudbytte, men ikke i samme omfang som smågriseproduktionerne og de integrerede produktioner. Bruttoudbyttet steg med 14 pct. Foderomkostningerne steg med samme beløb som bruttoudbyttet. Derudover var der stigende markomkostninger med 100.000 kr. Dækningsbidraget faldt med 100.000 kr. Slagtesvinebedrifterne er den eneste af produktionsgrenene med faldende dækningsbidrag i 2008. Alle underkategorier af kapacitetsomkostningerne steg. Samlet steg disse omkostninger med 100.000 kr. pr. bedrift. 

Tabel 6.

Foreløbige resultater slagtesvineproduktion

i 1.000 kr.

2007

2008

Bruttoudbytte svin

2.457

3.005

Bruttoudbytte mark

844

751

Stykomkostninger svin

1.698

2.179

Stykomkostninger mark

207

273

Dækningsbidrag

1.396

1.304

Kapacitetsomkostninger

1.019

1.140

Afkoblet EU-støtte

285

300

Finansieringsomkostninger i alt

665

1.165

Driftsresultat

-3

-700

Heraf konjunktur svin

-112

79

Heraf konjunktur korn og andre salgsafgrøder

199

-160

Finansieringsomkostningerne steg kraftigt for slagtesvineproduktionerne, jf. tabel 7. Omkostningerne til finansiering steg med tæt på 100 pct. Gælden til realkreditinstitutionerne steg med 2 mio. kr. og til pengeinstitutterne steg gælden med ½ mio. kr. i gennemsnit.  

Driftsresultatet faldt fra 0 kr. i 2007 til et negativt resultat på 700.000 kr. i 2008. Den mindste variation i driftsresultatet findes oftest hos slagtesvineproducenterne. Men i 2008 steg foderpriserne uden afregningsprisen fulgte med op, hvilket, sammen med finansieringsomkostningerne, er hovedforklaringen på producenternes negative driftsresultat.

Tabel 7.

Specifikation af finansieringsomkostninger slagtesvineproduktion

 

2007

2008

Renteudgifter realkreditlån

-424

-555

Renteudgifter pengeinstitut

-116

-145

Renteudgifter finanslån

-24

-32

Renteudgifter anden gæld

-9

-15

Forpagtning

-129

-156

Indeksering og kursregulering

13

-269

Renteindtægter mv.

25

7

Finansiering i alt

-665

-1.165

Robusthedsanalyse

En analyse af svinebedrifterne viser, at selv om gennemsnittet er negativt, findes der bedrifter, som stadig har positive driftsresultater og samtidig har en gældsprocent over 70 pct. Der er også en gruppe producenter som både har lav gældsprocent og positivt driftsresultat i 2008, jf. tabel 8. 

Tabel 8.

Robusthedsanalyse på svineproducenterne

 

Gældsprocent

 

Under 70 pct.

Over 70 pct.

 

 

Slagte-
svineprod.

Sohold

Integreret prod.

Slagte-
svineprod.

Sohold

Integreret
prod.

Driftsresultat

 

Positiv
Negativ

89
261

54
205

53
155

6
75

11
169

1
69

Konklusion

Svineproducenterne oplevede igen i 2008 et negativt resultat i gennemsnit. Der er dog stor variation i gennemsnittet, jf. tabel 8. Samlet steg foderomkostningerne markant. De højere foderomkostninger blev ikke overvældet i en højere afregningspris på svinekød. I forhold til 2007 steg finansieringsomkostningerne betydeligt. Dels på grund af rentestigning og dels på grund af kursregulering på finansielle instrumenter og finansiering i fremmed valutaer – hovedsagelig schweiziske franc. En del af kursreguleringen er et ikke-realiseret tab, og schweiziske franc har rettet sig efterfølgende.  


Institution: Dansk Svineproduktion

Forfatter: Arne Lauridsen

Udgivet: 8. juni 2009

Fagområde: Management