Regnskabsanalyse, smågriseproducenter

I 2005 fastslog Dansk Svineproduktion, på baggrund af modelberegninger og regnskabsanalyse, at der er en markant fordel ved større enheder [1].

Der er imidlertid ikke foretaget beregninger på dette siden, ligesom effekten af fravænnede grise pr. årsso ikke blev behandlet. Der er således, så vidt vides, ingen analyser der anslår værdien af flere fravænnede grise pr. årsso efter alle omkostninger er opgjort. Derfor er der i dette notat foretaget statistiske analyser på 3.277 regnskaber fra 925 forskellige smågriseproducenter i Danmark gennem årene 2003 til 2008.

Datagrundlaget for analysen er udtræk fra regnskabsdatabasen, Landscentret, Skejby. Der er regnskaber fra 925 producenter, og der indgår minimum to regnskabsår fra hver producent. 

For at minimere uforklarlige afvigelser i data er der kun medtaget regnskaber, som lever op til en række krav.

Alle regnskaber skal være fra konventionelle producenter, hvor der hovedsageligt sælges 30 kg grise. Antallet af årssøer skal være nogenlunde konstant over året, og det samlede antal dyreenheder for producenten skal være over 50.

For at kunne sammenligne økonomiske resultater på tværs af besætninger er der udvalgt en sammenlignelig responsvariabel defineret som nulpunktspris pr. solgt 30 kg gris. Nulpunktsprisen pr. smågris udregnes ud fra resultat af primær drift, korrigeret for løn til ejeren og renteudgifter for landbruget. Der korrigeres ligeledes for vægten af smågrisene.

I regnskabet indgår adskillige forklarende variable, som er internt afhængige, og som har mere eller mindre indflydelse på nulpunktsprisen. For at undersøge hvilke regnskabstal, der har indflydelse på nulpunktsprisen for smågrise, plottes udvalgte variable mod nulpunktsprisen, som eksemplificeret i figur 1.

En del af faktorerne der indgår, er beregnede størrelser, hvor f.eks. grise pr. årsso er beregnet ud fra statusopgørelser og køb/salg. Derfor er der en vis unøjagtighed i tallene, og der bør ikke lægges for meget vægt på størrelserne af disse tal. Dog er der intet, der tyder på, at tallene er systematisk forkerte.

Der er ingen oplysninger om antallet af produktionsenheder for hver producent. Det vil sige, at alle analyser er udført i forhold til bedriften og der er ingen viden om, hvorvidt bedriften består af en eller flere gårde.

Udvælgelse af relevante variable

Der er udvalgt variable, som logisk set forventes at have effekt på nulpunktsprisen. Nogle af disse er vist i figur 1 og udvælges efter hvor stor sammenhængen umiddelbart er.

Det ses, at der umiddelbart er en klar effekt af antal dyreenheder og fravænnede grise pr. årsso, idet der er en hældning på linien. Ses der nærmere på disse to faktorer kan det muligvis ses, at sammenhængen ikke er helt lineær. Ifølge figur 2 ser det ud til at den økonomiske effekt af både effektivitet og størrelse er aftagende, hvilket stemmer godt overens med den økonomiske teori om det aftagende merudbyttes lov.

Figur 1.	Udvalgte faktorer optegnet mod nulpunktspris for smågrise. Hver bolle repræsenterer et regnskab. Den røde streg er den lineære sammenhæng, når der kun ses på de to optegnede variable.

Figur 2.	Dyreenheder og fravænnede grise pr. årsso optegnede mod nulpunktspris for smågrise. Hver bolle repræsenterer et regnskab. Der er optegnet en logaritmisk funktion, som isoleret beskriver denne sammenhæng.

Statistisk model

Den statistiske analyse bygger på nulpunktsprisen pr. smågris i forhold til antal dyreenheder, antal fravænnede grise pr. årsso, fremmedlånsrenten og indkomståret. Derudover er årsregnskaber fra den samme producent knyttet sammen, da man ved, der er mange producentspecifikke faktorer, der ikke kan måles og som har indflydelse på nulpunktsprisen, f.eks. handelstalent og risikostyring mv. Når regnskaber fra den samme producent knyttes sammen, er der mulighed for at inddrage flere år, så datamaterialet bliver større. Derudover medfører sammenknytningen af regnskaber fra den samme producent, at en stor del af ”støjen” forklares bedre, hvilket giver bedre mulighed for at skelne effekten af antal dyreenheder fra effekten af antal fravænnede grise pr. årsso. Således forbedres validiteten af estimaterne i forhold til kun at se på regnskaber fra et år.

Metoden der er valgt til at bestemme størrelsen af estimaterne er ”maximum likelihood”, som bestemmer estimaternes størrelse ud fra hvad der er mest sandsynligt. Denne metode kan bedre håndtere, at data er indbyrdes afhængige og giver derfor bedre estimater end almindelige regressionsmetoder.

Effekten af fravænnede grise pr. årsso og antal dyreenheder er signifikant bedre beskrevet ved at anvende relative forskelle i stedet for nominelle forskelle.

Der er blevet undersøgt mange andre sammenhænge i regnskaberne, men det kan konkluderes, at fravænnede grise pr. årsso, antal dyreenheder, fremmedlånsrenten samt indkomståret er de fire vigtigste komponenter til at beskrive nulpunktsprisen pr. produceret smågris. Effekten af soliditet (aktivernes værdi delt med balancesummen) er også testet, men fundet ikke-signifikant. Dette kan muligvis skyldes, at soliditeten er meget afhængig af en individuel værdisætning af jorden.

Fravænnede grise og dyreenheder

Et delresultat af den statistiske analyse er funktioner for sammenhængen mellem nulpunktsprisen og henholdsvis dyreenheder pr. bedrift og fravænnede grise pr. årsso. Disse sammenhænge er beskrevet matematisk nedenfor.

Funktionerne er begge aftagende, hvilket medfører at den økonomisk positive effekt af stordrift og høj effektivitet fortsætter, men den marginale effekt mindskes.

For at få et indblik i størrelsesordenen af den økonomiske effekt angives der i tabel 1 og 2 eksempler på hvad ændringer i eksempelvis fravænnede grise pr. årsso, eller antal dyreenheder pr. producent betyder for nulpunktsprisen.

Tabel 1.

Betydning af fravænnede grise pr. årsso.

Producent	1	2	3	4	5	6
Fravænnede grise pr. årsso	20	22	24	26	28	30
Nulpunktspris (kr.)*	0	-27	-52	-75	-96	-115
* Nulpunktsprisen er tilfældigt sat til 0 kr. ved 20 fravænnede grise pr. årsso.

Det ses af tabel 1, at effekten af at øge antal fravænnede grise pr. årsso er størst, når effektiviteten i forvejen er lav. Således opnås en reduktion i nulpunktsprisen pr. smågris på 27 kr. ved at øge produktiviteten fra 20 til 22. Øges produktiviteten fra 28 til 30 opnås der ”kun” en reduktion i nulpunktspris pr. smågris på 19 kr. Der opnås således en gevinst på 27 kr. pr. smågris, når fravænnede grise pr. årsso øges med 10 pct.

Tabel 2.

Betydning af dyreenheder pr. producent.

Producent	1	2	3	4	5	6
Dyreenheder	50	100	200	300	400	500
Nulpunktspris (kr.)*	0	-24	-49	-63	-73	-81
* Nulpunktsprisen er tilfældigt sat til 0 kr. ved 50 dyreenheder

Effekten af størrelse aftager ligesom effekten af fravænnede grise pr. årsso. Således opnås en forbedring på 24 kr. ved at øge bedriftens størrelse fra 50 til 100 dyreenheder og en forbedring på kun 8 kr. ved at øge bedriftens størrelse fra 400 til 500 dyreenheder. Med andre ord medfører en fordobling af størrelsen en gevinst på 24 kr. pr. smågris. Disse resultater viser ikke, at der er stordriftsfordele ved mange dyreenheder pr. lokalitet men snarere, at der er stordriftsfordele ved at have en stor virksomhed (fordelt på et antal gårde).

De økonomisk positive effekter af antal dyreenheder og fravænnede grise pr. årsso kan genfindes alle årene – uafhængigt af om året generelt har været godt eller dårligt.

Øvrige resultater

Effekten af fremmedlånsrenten er estimeret til 9,6 kr. pr. procentpoint renten ændrer sig. Det vil altså sige, at en producent, som betaler 5 pct. i rente, sammenlignet med en producent som betaler 4 pct. i rente, gennemsnitligt har en nulpunktspris, der er 9,6 kr. højere.

Som nævnt indgår regnskaber fra årene 2003 til 2008. Der er en klar effekt af indkomståret - uafhængig af rentesats, fravænnede grise pr. årsso og antal dyreenheder. Nulpunktsprisen har generelt været stigende over årene, hvilket formentligt kan forklares af højere foderpriser (især 2007 og 2008) og generel inflation. Umiddelbart ser det ud til, at en smågriseproducent i 2008 skal have 165 kr. mere pr. smågris end en i 2003, såfremt hverken størrelse eller effektivitet har ændret sig i denne periode. Men da smågriseproduktionerne både er blevet mere effektive og større, er den reelle nulpunktspris dermed steget mindre.

Der er fundet adskillige andre sammenhænge i regnskaberne. Blandt andet er der en klar positiv sammenhæng mellem stigende antal dyreenheder og fravænnede grise pr. årsso, hvilket stemmer godt overens med P-rapporternes resultater oktober 2008 [2]. Derudover er der en tendens til, at fremmedlånsrenten er mindre, når der er flere fravænnede grise pr. årsso, eller når der er flere dyreenheder pr. producent. Det ser ligeledes ud til, at producenter med mange dyreenheder generelt dyrker færre hektar jord pr. dyreenhed.

Det kan konkluderes, at der er en klar positiv økonomisk effekt af fravænnede grise pr. årsso og antal dyreenheder pr. producent. Der opnås en effekt på 24 kr. pr. smågris, når størrelsen fordobles og en effekt på 27 kr. pr. smågris, når fravænnede grise øges med 10 pct. Begge disse effekter er altså mest udtalte ved et lavt udgangspunkt, men fortsætter også ved høje niveauer. Derudover er renten, som kan opnås, en bestemmende parameter for nulpunktsprisen. Effekten af fravænnede grise pr. årsso og dyreenheder er ikke påvirket af indkomståret. Soliditeten har umiddelbart ingen nævneværdig effekt på de økonomiske resultater.

[1]	Udesen, F. K.; Dahl, J.; Tybirk, P.; Wiborg, T.; Pedersen, H.F.; Pedersen, E.H.; Sandal, E.A.; Kirk, O.; Skov, L; Lillelund, O. (2005): Dansk Svineproduktion på rette vej. Rapport nr. 26, Dansk Svineproduktion.
[2]	Vinther, J.; Ostersen, T. (2009): P-rapporternes resultater oktober 2008. Notat nr. 0907, Dansk Svineproduktion.