Foreløbige erfaringer med farestier til løse søer

Det overordnede formål med dette notat er at give eksempler på stiindretninger til løse søer, samt at give en samlet status for viden vedrørende indretning af farestier til løsgående søer. Ved at tage udgangspunkt i dette notat vil besætningsejere, som overvejer at bygge, således have et vidensgrundlag at træffe beslutning ud fra.

Farestierne har tre primære interessenter: So, pattegrise og personale, som hver især stiller forskellige krav til nærmiljøet for at fungere optimalt. Indledningsvist er dette samlet i forhold til mulige stiindretninger, og efterfølgende er der - for hver af interessenterne - fremhævet betydende forhold.

Stier til løse farende og diegivende søer skal give søerne mulighed for redebygningsadfærd, bevægelsesfrihed og et let faringsforløb. Pattegrisene skal have god adgang til at die ved soen. Personalet skal have gode og sikre arbejdsforhold.

Men udviklingen og implementeringen af farestier til løsgående søer skal samtidig sikre, at dansk svineproduktion fortsat er konkurrencedygtig, idet langt hovedparten af produktionen eksporteres (ca. 90 %). Dette adskiller dansk svineproduktion fra svineproduktionen i de fleste andre lande og stiller store krav til produktionens konkurrencekraft og dermed også effektiviteten i sobesætningerne.

Notatet er opbygget, så der først er beskrevet tre stityper til løse søer i farestalden. Efterfølgende er viden og de væsentligste krav for so, pattegrise henholdsvis personale uddybet.

Eksempler på indretning

I 2009 ses tre hovedtyper af farestier til løse søer i DK. I de tre stityper er viden indarbejdet i det omfang, at det har været muligt, men stityperne er stadig under udvikling.

Grænserne mellem de tre opstaldningsprincipper er flydende. De tre stityper er karakteriseret ved:

• ÷ zone, ÷ boks (dvs. løs fra indsættelse til fravænning – uden zoneopdeling)
• + zone, ÷ boks (dvs. løs fra indsættelse til fravænning – med zoneopdeling)
• ÷ zone, + boks (dvs. mulighed for brug af boks (typisk før faring til 4-10 dage efter faring) – uden zoneopdeling)
• ÷ zone/÷ boks(Areal per sti: ca. 5-6 m²)

I denne type (figur 1) er dimensionerne på områder med fast/drænet gulv og med spaltegulv mindre end i stier med zoneopdeling, (som er beskrevet nedenfor). Søerne kan dermed i mindre grad zoneopdele stien[1], og man kan derfor forvente mere svineri på et eventuelt fast gulv. Ved indretning af stien er fokus på at etablere fast/drænet gulv i det forventede leje, og i tilknytning til pattegrisehulen og så spaltegulv i det forventede gødeområde.

Der vil typisk være mindst en skrå liggevæg. Det mindre areal med fast/drænet gulv kan vanskeliggøre fastholdelsen af rode-/beskæftigelses- og redebygningsmateriale. Ligesom varme i gulvet i faringsområdet vanskeliggøres, da zoneopdelingen er mindre veldefineret, og stien må forventes at fungere bedst med spaltegulv i hele so-området. I Danmark er der et vist erfaringsgrundlag med denne stitype med fulddrænet gulv, og stiens areal medfører, at investeringen per sti på sigt forventes at være på niveau med eller et niveau over de kendte kassestier.

Billeddatabase: 2114	Billeddatabase: 2095
Figur 1. Eksempel på en stiindretning ’uden’ zoneopdeling og et, hvor der ikke er en boks.

+ zone/÷ boks (Areal per sti: ca. 7,5 m² og mindst 7 m²)

Denne type (figur 2) består dels af et fastgulvsområde og dels af et spaltegulvsområde. Dimensionerne på begge områder er så store, at soen kan vælge område og enten opholde sig helt i området med fast gulv eller helt i spaltegulvsområdet. Dermed kan soen zoneopdele stien i et hvileområde og et gødeområde, hvilket øger muligheden for at opretholde en god hygiejne i stien, idet søerne søger væk fra foder og hvileområde, når de gøder. Stiens dimensioner vil ved nogle indretninger gøre det muligt at etablere skrå liggevægge på to-tre stisider. De skrå liggevægge motiverer soen til at lægge sig op ad dem for at få støtte, og derved kan nogle af de farlige situationer, hvor soen lægger sig frit i stien undgås. Det bliver ligeledes muligt at etablere varme i det faste gulv, som forventes at være faringsområdet. Gulvvarmen kan forbedre pattegrisenes overlevelse ved fødsel. Det faste gulv kan desuden være med til at fastholde rode-/beskæftigelsesmateriale og redebygningsmateriale i stien. Stiens ulemper er primært, at der er mindre erfaring med indretningen i Danmark [2] og, at det store areal medfører en merinvestering. Derudover vil der være risiko for svineri på det faste gulv, hvis soen ikke zoneopdeler stien.

Billeddatabase: 2112	Billeddatabase: 2115
Figur 2. Eksempel på en stiindretning med mulighed for zoneopdeling og et, hvor der ikke er en boks.

÷ zone/+ boks (Areal per sti: ca. 6 m²)

Dimensionerne på denne type (figur 3) har indtil 2009 typisk svaret til dimensionerne for typen ’÷ zone/÷ boks’, og er dermed også - med hensyn til arealforbrug - tættere på anbefalingerne for kassestier end stitypen ’+ zone/÷ boks’. Ved denne stitype er der mulighed for at begrænse soens bevægelse i perioden lige efter faring, hvor der er størst risiko for klemning af pattegrise. Soen kan være løs ved indsættelse og igen senere i diegivningsperioden. Løsdrift sidst i diegivningsperioden er med til at sikre pattegrisene god adgang til yveret. Problematikken ved denne stitype er, at soen æder, hviler og gøder samme sted i den tid, hvor den er i boks, og f.eks. krybbe, spaltegulv og pattegrisehule skal placeres i forhold til dette. Men i den periode, hvor soen er løs, vil den typisk forsøge at gå væk fra foder- og hvileområdet, når den gøder. Det vil påvirke hygiejnen i stien negativt – eller forudsætte, at størsteparten af gulvet er spaltegulv. Der har tidligere været en del stier af denne type i Danmark, og stiens areal medfører, at investeringen per sti forventes at være på niveau med eller et niveau over kassestier. Stien, som er vist i figur 4, er imidlertid et ny stiindretning med mulighed for at bruge boks.

Figur 3. Eksempel på stiindretning med mulighed for brug af boks. Billeddatabase: 1417	Figur 4. Eksempel på en ny stiindretning ’uden’ zoneopdeling og, hvor der er en boks. Billeddatabase: 2119

Økonomien ved farestier afhænger i høj grad af investering og produktionsniveau. Investeringen afhænger blandt andet afhænger af arealet per sti, hvor hver ekstra kvadratmeter koster ca. kr. 4.000. En forøget pattegrisedødelighed på 1 procentpoint vil medføre et tab på 70 kr/årsso.

Status på viden

Som nævnt ovenfor har farestierne tre primære interessenter: So, pattegrise og personale/svineproducent, som hver især stiller forskellige krav til nærmiljøet for at fungere optimalt. I nedenstående tekst er viden og de væsentligste krav for so, pattegrise henholdsvis personale uddybet.

Status på viden vedrørende søer

Zone-opdeling og temperaturregulering

Anbefaling: at give soen mulighed for at vælge mellem hvile-, æde- og gødeområde.   Billeddatabase: 2113

Hvis søerne har mulighed for det, ’opdeler’ de stier i hvile-, æde- og gødeområder, som det f.eks. er beskrevet af Schmid (1991)[3]. Hvis stiindretningen understøtte denne adfærd, vil det medvirke til at sikre en god hygiejne. Det kan gøres ved, at det tiltænkte hvileområde gøres attraktivt for soen at ligge i – blandt andet ved skråvægge, fast inventar og fast gulv.

Det forventede/ønskede hvileområde kan med fordel have fast/drænet gulv, således at det er muligt at fastholde redebygningsmateriale i området. For at gøre det til et attraktivt hvileområde for søerne bør der være lukkede stiadskillelser – f.eks. op til 90 cm (jf. højden på søerne). Der bør være mindst en skrå liggevæg, og søerne bør kunne ligge med kontakt til pattegrisehulen, samt have udsyn til andre søer fra lejet.

Ædeområdet ’bestemmes’ af placering af krybbe/foderautomat. Hvis det lykkes at indrette et veldefineret ædeområde og et veldefineret hvileområde, så vil søerne som udgangspunkt ’søge’ væk fra disse to områder, når de gøder. Det vil sige, at søernes tryne oftest vil være længst væk fra hvileområdet og fra fodertruget, når soen gøder [4]; [5]. Det er derfor vigtigt at placere et område med spaltegulv ca. to meter – svarende til længden på søerne – fra det område, hvor soens tryne er ved gødningsafsætning.

Som ved grise i vækst, kan åbent/lukket inventar bruges til at påvirke søernes brug af stierne, hvor søerne søger isolation ved faring (lukket inventar) og søger kontakt ved f.eks. gødeafsætning (åbent inventar).

Plads og dimensioner

Anbefaling: at der er ca. 220-250 cm langs de vægge, hvor soen forventes at ligge.   Billeddatabase: 9145

I Danmark er der lovkrav (Bekendtgørelse om beskyttelse af svin, 2003) [6] om, at grise skal kunne lægge sig, hvile samt rejse sig uden besvær.

Tidligere opmålinger af danske krydsningssøer [7] har f.eks. vist, at 95 procent af søerne målte op til 200 cm fra tryne til skinke (tabel 1).

Tabel 1.

Dimensioner på danske krydsningssøer ved indsættelse i farestalden [7].

Dimension	Gennemsnit	95 %
Kuldnummer	3,9	8
Vægt, kg	284	352
Længde, tryne til skinke, cm	184	200
Skulderbredde, cm	42	47
Dybde midt for, cm	63	71
Højde 30 cm foran hale, cm	88	95

Yderligere viste videostudier [8], at søerne brugte ca. 40 cm i bredden og 50 cm i længden – udover deres egne kropsdimensioner, ved rejse- og lægge-sig bevægelser. Ved soens forventede hvileområde bør der derfor være plads udover soens egne fysiske dimensioner.

Redebygning og redebygningsmateriale

Anbefaling: at der er et område med lukket  inventar og fast/drænet gulv, hvor der kan tildeles redebygningsmateriale.   Billeddatabase: 9140

Ifølge dansk lovgivning skal søer tildeles halm eller andet redebygningsmateriale i ugen op til faring[6]. Et halvt til et helt døgn op til faring begynder soen at udføre redebygningsadfærd. Den bliver urolig og søger efter redebygningsmateriale. Forsøg har vist, at redebygning før faring kan reducere faringslængden og reducere risikoen for ihjellægning af pattegrise [9]. Ligeledes er der undersøgelser som viser at faringsforløbet forkortes, og antallet af dødfødte grise reduceres, når søerne går løse i dage op til faring og under redebygningen [10].

Burri et al. (2009) [11] fandt ingen forskel i pattegrisedødelighed mellem de 11 kuld, hvor søer fik tildelt snittet halm versus de 11 kuld, hvor søerne fik tildelt hel halm. Søerne, som fik tildelt snittet halm, manipulerede dog mere med stiinventar forud for faring[11]. I en afprøvning [12] blev alle søer tildelt snittet halm forud for faring, og forsøgsgruppen fik ekstra hel halm. Dette påvirkede ikke pattegrisedødeligheden [12].

Søerne vil isolere sig ved redebygning [13]. Dette kan i praksis i en vis udstrækning tilgodeses ved, at der er lukket inventar omkring det område, hvor soen forventes at bygge rede.

Hvis der er fast gulv i en del/dele af farestien, forbedres mulighederne for at fastholde redebygningsmateriale og risikoen for at materialet ’falder’ i gyllekanalen, reduceres.

Ved fødsel og de første timer efter er pattegrisenes bevægelse usikker, og de opholder sig meget tæt på soen [4]. Men i det omfang, at søerne har afsluttet redebygningen før faring, er de mere rolige under faring. Det vil sige, hvis søerne tildeles redebygningsmateriale øges sandsynligheden for, at søerne afslutter redebygning inden faring. Dermed er søerne mere rolige under/efter faringen og risikoen for at pattegrisene klemmes, er mindre.

Støtte ved lægge-sig situationer

Anbefaling: at der på mindst en stiside monteres en skrå liggevæg eller tilsvarende til at støtte soen i lægge-sig bevægelsen.   Billeddatabase: 2130

Gennemgang af tidligere forsøg [14] viste, at i 36 % af de tilfælde, hvor søerne lagde sig midt i stierne uden støtte, medførte det en risikosituation for pattegrisene, og at det i 14 % medførte, at mindst en pattegris blev klemt ihjel. Hvis søerne derimod lagde sig med støtte, medførte det kun i 15 % af tilfældene en risikosituation for pattegrisene, og kun i 0,5 % var det med dødelig udgang for en/flere pattegrise. Hvis der var friholderbøjler på stisiderne, fravalgte søerne at lægge sig ved disse sider.

Anbefalede dimensioner på skrå liggevægge bør tage udgangspunkt i søers [7] og pattegrises dimensioner [15]. Overkanten af en skrå liggevæg bør således være 70-90 cm over gulvet, så soen får støtte i det meste af lægge-sig bevægelsen. Afstanden fra gulv til støttevæg bør ikke øges over 20 cm, da der så kan opstå risiko for, at unge/tynde søer kan komme i klemme, når de ligger op ad væggen.

Da søerne har en præference for at lægge sig op ad skråvæggene frem for op ad friholderbøjler, kan man bruge placering af skråvægge til at påvirke, hvor i stien soen vælger at hvile. Dette område kan så gøres attraktivt for pattegrise og ved at indrette spalter et andet sted i stien kan man sikre, at soen zoneopdeler stien og gøder væk fra hvileområdet men ude på spalterne.

Rulning

Anbefaling: Der er endnu ikke kendskab til enkelt-elementer, som kan reducere risikoen for klemning af pattegrise i forbindelse med søernes rulleadfærd.   Billeddatabase: 2121

Udover den risiko, der er for pattegrisene for at blive klemt, når søerne lægger sig, er der også en betydelig risiko for pattegrisene for at blive klemt, når søerne ruller. Det vil sige, når søerne enten ruller fra bugleje til sideleje eller fra sideleje til bugleje [2]. Der er imidlertid ikke gennemført forsøg med f.eks. stiindretninger, hvor søerne frit kan rejse sig og vende rundt – og samtidig være begrænset i deres rulleadfærd.

Status på viden vedrørende pattegrise

Anbefaling: at det er muligt at opvarme gulvet i det forventede faringsområde, da det forbedrer pattegrisenes vitalitet, hvis de fødes på et opvarmet gulv. Mens gulvvarmen er tændt, opholder pattegrisene i højere grad ved soen og i mindre grad i pattegrisehulerne.   Billeddatabase: 9144

I afprøvning af forskellige prototyper af stier til løse farende og diegivende søer [4], blev alle grise i et kuld født på det faste gulv ved mere end 75 % af faringerne. Andre forsøg har vist, at pattegrisenes nærmiljø i de første to-tre timer efter fødsel har meget stor indflydelse på pattegrisenes overlevelse. Malmkvist et al. (2006) [16] viste, at hvis der var varme i gulvet, hvor pattegrisene blev født, så medførte det, at pattegrisene:

• Hurtigere opnåede normal kropstemperatur efter fødsel
• Havde tidligere indtagelse af råmælk
• Havde en lavere dødelighed
• • Gulvvarme: 1,4 ± 0,48 død pattegris per kuld
  • Kontrol: 2,6 ± 0,93 døde pattegrise per kuld

Varme i gulvet påvirkede søerne – men det havde ikke en negativ indvirkning på faringsforløb [16], og søerne fravalgte ikke at hvile på et opvarmet gulv, hvis de fik et valg [17].

Pattegrisene opholder sig typisk ved soen i det/de første døgn efter fødsel, og gulvvarme i faringsområdet øger den tid, hvor pattegrisene er ved soen [4] sammenlignet med stier, hvor der enten ikke var gulvvarme eller, hvor gulvvarmen blev slukket i det første døgn efter endt faring.

Pladsbehov

Anbefaling: at der af hensyn til pladsbehov for pattegrise er: Plads til at die – det vil sige 127 cm fra soens ryg til pattegrisenes bagpart ved diegivning – der, hvor soen forventes at ligge mest Plads til at undvige soen – det vil sige 15 cm (skulderbredde), hvor pattegrisene skal kunne passere igennem, 20 cm hvis pattegrisene skal kunne gå under i starten af diegivningsperioden, og 28-30 cm hvis pattegrisene skal kunne gå under sidst i diegivningsperioden.

Billeddatabase: 2153

Billeddatabase: 2154

Plads til at hvile – det vil sige ca. 1,5 m2 fast gulv, så alle pattegrise kan ligge ned samtidigt – også sidst i diegivningsperioden Pattegrisene skal have permanent adgang til rode -/beskæftigelsesmateriale. Det kan fx være på et område med fast gulv.

Billeddatabase: 2120

Billeddatabase: 2116

For at udnytte pattegrisenes vækstpotentiale er det vigtigt, at de har uhindret adgang til yveret. Undersøgelser har vist en øget tilvækst på 300-700 g/gris i løbet af diegivningsperioden i kuld med øget plads ved yveret. Det vil sige, at der skal være plads til soens kropsdybde samt pattegrisenes kropslængde fra de stisider, hvor det kan forventes, at soen ligger med ryggen mod for at give die, og til modsatte inventarside.

Afstanden mellem f.eks. to ’fingre’ på inventaret, der adskiller pattegrisehulen fra soens område, skal være ca. 15 cm svarende til en skulderbredde på pattegrisene – men ikke så stor, at soen kan få sit hoved ind mellem fingrene.

Afstanden bag ved en skrå liggevæg skal ligeledes svare til skulderbredden på en pattegris og dermed være ca. 15 cm, så de frit kan færdes mellem stiside og skrå liggevæg. Afstanden fra gulvet og op til støttevæggen bør være ca. 20 cm, så grisene i den første uge efter fødsel let kan slippe under skråvæggen.

Ved indretning af farestier til løse søer skal det sikres, at der ikke er ’blinde’ hjørner, hvor soen kan lægge sig, så pattegrisene ’fanges’ bag ved soen og ikke kan komme ud til f.eks. diegivning. Det gælder også, hvis søerne f.eks. lægger sig med ryggen mod pattegrisehulen [2], så skal pattegrisene kunne komme ud.

For at være med til at sikre pattegrisene et godt nærmiljø og for at opfylde dansk lovgivning [6] skal alle pattegrise kunne ligge ned samtidigt på et fast gulv – også sidst i diegivningsperioden. En fire uger gammel pattegris fylder ca. 0,13 m² i delvist sideleje. Hvis der er 14-15 pattegrise i kuldet, fylder de således ca. 1,5 m² ved fire ugers fravænning.

Pattegrisene skal have permanent adgang til rode-/beskæftigelsesmateriale [6]. Hvis materialet tildeles i et område med fast gulv, forbedrer det grisenes mulighed for at udnytte materialet, og spildet til gyllekanalen kan reduceres.

Status på viden vedrørende personale
Arbejdsforbrug

Anbefaling: at der er en høj hygiejne på det faste gulv, da det er afgørende for personalets arbejdsforhold – og kan være vanskelig at opnå i farestier til løsgående søer.   Billeddatabase: 2123

Billeddatabase: 2122

Af hensyn til pattegrisenes sundhed og personalets arbejdsforhold – både i det daglige og ved vask af stierne mellem faringshold, er det vigtigt at opretholde en god hygiejne.

Hvis søerne både ligger på og gøder på det faste gulv, så bliver søerne beskidte – og dermed bliver inventaret beskidt, og det bliver tidskrævende at vaske. Det er derfor vigtigt, at stier med fast gulv indrettes, så søerne gøder væk fra hvileareal og fodertrug, da det vil sikre god hygiejne.

Udover ved indretningen af farestierne at tage højde for soens gødeadfærd (som beskrevet ovenfor), så kan hygiejnen også være påvirket af klimaet i farestierne.

Arbejdsforhold i øvrigt

Anbefaling: at pattegrisehulerne orienteres mod gangarealer.   Billeddatabase: 9157

I tidligere farestier til løsgående søer – som f.eks. centralredestien [18] var pattegrisehulerne ikke placeret ved gangarealet. Det medførte, at personalet ved tilsyn med pattegrise skulle ind i alle stier. Det tager dels tid, og dels medfører det en risiko for personalet, da søerne kan reagere aggressivt på, at pattegrisene håndteres. Desuden øges risikoen for overførsel af smitte mellem stier, hvis personalet går ind i alle stier.

Det daglige tilsyn med pattegrisene er meget vigtigt for at sikre rettidig håndtering af pattegrisene, derfor skal det være nemt for personalet at tilse pattegrisene.

Anbefalingen er derfor, at alle pattegrisehuler orienteres mod gangarealer. Samtidig skal inventaret ved pattegrisehulen ud mod gangen kun være ca. 50 cm, så personalet kan nå pattegrisene uden at træde ind i pattegrisehulen. Det kan være vanskeligt at dimensionere pattegrisehulerne, så der dels er et tilstrækkeligt overdækket område med et tilpasset nærmiljø i forhold til resten af farestien, og dels at pattegrisehulerne ikke bliver så dybe, at de er vanskelige at nå fra gangen.

Flere inventarfirmaer arbejder på at udvikle pattegrisehuler, så personalet kan lukke af for pattegrisene i hulerne uden at gå ind i stierne.

En fordel ved farestier til løse søer er, at det er nemt at indsætte søer i stierne, da søerne kan gå ind i stien – og ligeledes er det nemt at fravænne søerne, da de kan gå direkte ud. Ligeledes skal stierne indrettes, så det er nemt at fravænne pattegrisene.

Sikkerhed for personalet

Anbefaling: at personalet ’oplæres’ i at passe løsgående søer i farestier. F.eks. er det vigtigt at sikre sig, at soen er opmærksom på, at personalet går ind i stien, og, at personalet er opmærksom på soens reaktion.   Billeddatabase: 2117

En tidligere undersøgelse har vist, at søer i løsdrift udviser mere aggression mod personalet under håndtering af grisene, end søer i kassestier [19]. Samtidig er det dog kendt, at det er muligt at påvirke forholdet mellem gris og personale [20]; [21], hvor svin, der har været udsat for f.eks. slag eller spark, reagerer med frygt overfor mennesker, sammenlignet med grise, der har modtaget venlig behandling, som tale og berøring [21].

Konklusion og perspektiv

Ved indretning af stier til søer, som er løse under faring og i diegivningsperioden, skal der tages hensyn til, at der er tre primære interessenter i den daglige funktion af farestierne. Det er soen, pattegrisene og personalet. For at opnå succes med stisystemer til løse søer skal der derfor ved indretningen af stierne være fokus på de forskellige behov og lovkrav, der er for so, pattegrise og personale.

Samlet set anbefales det, at der er:

• et rede-/hvileområde – primært for soen
• • Karakteriseret ved fast/drænet gulv, lukket inventar, evt. varme i gulvet ved faring og pattegrisehulen placeres tæt på dette område
• en pattegrisehule, som er afskærmet fra soens område, og som personalet har nem adgang til fra gangarealer
• et ædeområde, hvor personalet nemt kan tilse, om søerne æder deres foder – og tømme krybber efter behov.
• et gødeområde, hvor det sikres, at når søerne går væk fra deres hvile- og foderområde for at gøde, så er der spalter, hvor deres bagpart er.

Stierne skal dimensioneres med udgangspunkt i søernes og pattegrisenes dimensioner, samt det behov der er til at lægge sig, hvile og rejse sig, samt til at die.

Der er fortsat forsknings- og udviklingsaktiviteter i gang, som sigter mod at udvikle konkurrencedygtige alternativer til ’so i boks’. I 2009 er der blandt andet følgende aktiviteter i gang vedrørende farestier til løse søer:

• Udpegning af risikoadfærd
• Automatisk faringsdetektion
• Optimering af klima
• Forbedret pattegriseoverlevelse de første tre timer efter fødsel
• Management i farestier til løse søer
• Udvikling af farestier til løse søer i produktionsbesætninger

Forsøgs- og udviklingsaktiviteterne gennemføres i tæt samarbejde mellem Dansk Svineproduktion (Landbrug & Fødevarer), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Aarhus Universitet), samt inventar- og byggebranchen. Aktiviteterne støttes blandt andet af Landdistriktspuljen, Innovationsloven, Højteknologifonden og Svineafgiftsfonden.

Resultater og erfaringer publiceres løbende i danske fagblade samt i internationale videnskabelige tidsskrifter, ligesom de præsenteres ved Kongres for Svineproducenter i Danmark og ved internationale kongresser.

[1]	Moustsen, V.A., og Pedersen, J.H., 2009. Erfaringer med prototyper af stier til løse farende og diegivende søer. Erfaring 091x, Dansk Svineproduktion (in prep.)
[2]	Moustsen, V.A., Rasmussen, L., Brandt, P., 2009. Søers rulleadfærd afhængig af plan vs. skrå gulv og af placering af pattegrisehule. Meddelelse nr 85x. Dansk Svineproduktion (in prep).
[3]	Schmid, H., 1991. Arttypische strukturierung der abferkelbucht. Aktuelle Arbeiten zur artgemässen Tierhaltung. KTBL-Schrift, 351, 27-36
[4]	Moustsen, V.A., Pedersen, L.J. og Jensen, T., 2008. Afprøvning af stikoncepter til løse farende og diegivende søer. Meddelelse nr. 805, Dansk Svineproduktion.
[5]	Moustsen, V.A., og Jensen, T., 2008. Inventar til forbedring af hygiejne i stier til løsgående farende og diegivende søer. Notat nr. 0809, Dansk Svineproduktion.
[6]	Bekendtgørelse om Beskyttelse af Svin, 2003. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003
[7]	Moustsen, V.A., Poulsen, H.L., og Nielsen, M.F., 2004. Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649. Landsudvalget for Svin.
[8]	Moustsen, V.A. og Duus, L.K., 2006. Søers ”rejse og lægge sig” bevægelse i forskellige farestier. Meddelelse nr. 733. Dansk Svineproduktion.
[9]	Thodberg, K., Jensen, K.H., Herskin, M.S., and Jørgensen, E., 1999. Influence of environmental stimuli on nest building and farrowing behaviour in domestic sows. Appl. Anim. Beh. Sci., 63, 131-144
[10]	Pedersen, L.J. & Jensen, T., 2008. href="http://pure.agrsci.dk:8080/research/effects_of_late_introduction_of_sows_to_two_farrowing_environments_ on_the_progress_of_farrowing_and_maternal_behaviour(2415057)/"> 'Effects of late introduction of sows to two farrowing environments on the progress of farrowing and maternal behaviour', Journal of Animal Science, vol. 86, s. 2730-2737
[11]	Burri, M., Wechsler, B., Gygax, L. and Weber, R., 2009. Influence of straw length, sow behaviour and room temperature on the incidence of dangerous situations for piglets in a loose farrowing system. Appl. Anim. Beh. Sci., 117, 181-189
[12]	Damm, B.I., Pedersen, L.J., Heiskanen, T., Nielsen, N.P., 2005. Long-stemmed straw as an additional nesting material in modified Schmid pens in a commercial breeding unit: effects on sow behaviour, and on piglet mortality and growth. Appl. Anim. Beh. Sci., 92, 45-60
[13]	Jensen, P., 1989. Nest site choice and nest building of free-ranging domestic pigs. App. Anim. Beh. Sci., 22, 13-21
[14]	Damm, B.I., Moustsen, V.A., Jørgensen. E., Pedersen, L.J., Heiskanen, T., Forkman, B., 2006. Sow preferences for walls to lean against when lying down. Appl. Anim. Beh. Sci., 99, 53-63
[15]	Moustsen, V.A., og Poulsen, H.L., 2004. Pattegrises dimensioner. Notat nr. 0432. Landsudvalget for Svin.
[16]	Malmkvist, J., Pedersen, L.J., Damgaard, B.M., Thodberg, K., Jørgensen, E. & Labouriau, R., 2006, 'Does floor heating around parturition affect the vitality of piglets born to loose housed sows?', Appl. Anim. Beh. Sci., vol. 99, s. 88-105.
[17]	Pedersen, L.J., Malmkvist, J., Jørgensen, E., 2006. The use of a heated floor area by sows and piglets in farrowing pens. Appl. Anim. Beh. Sci., 3, 1-11.
[18]	Damm, B.I., og Nielsen, N.P., 2000. Centralredestier til løsgående diegivende søer. Erfaring nr. 0012, Landsudvalget for Svin.
[19]	Forde, J.N.M., 2002. Piglet- and stockperson directed sow aggression after farrowing and the relationship with a pre-farrowing, human approach test. Appl. Anim. Beh. Sci., 75, 115-132
[20]	Hemsworth, P.H., Barnett, J.L., 1992. The effects of early contact with humans on the subsequent level of fear of humans in pigs. App. Anim. Beh. Sci., 35, 83-90.
[21]	Scott, K., Laws, D.M:, Courboulay, V., Meunier-Salaün, M.-C., Edwards, S.A., 2009. Comparison of methods to access fear of humans in sows. Appl. Anim. Beh. Sci. 118, 36-41