Regnskabsanalyse for slagtesvineproduktion og integreret produktion

Dansk Svineproduktion har for nyligt gennemført analyser af smågriseproducenters regnskaber, som viste at der er stordriftsfordele, samt stor effekt af fravænnede grise pr. årsso [1]. Den store interesse omkring økonomien i slagtesvineproduktion gør denne til et interessant område for lignende analyser. Derfor er der i dette notat foretaget statistiske analyser på ren slagtesvineproduktion og integreret produktion for at kvantificere omfanget af bl.a. stordriftsfordele, samt de forhold der har størst betydning for bedrifternes økonomi.

Datagrundlag

Datagrundlaget for analysen er udtræk fra regnskabsdatabasen, Landscentret, Skejby.

Der er regnskaber fra 505 producenter med integreret produktion og fra 816 producenter med ren slagtesvineproduktion. Hver producent indgår i analysen med minimum to regnskabsår. Således indgår der i alt 1578 regnskaber fra producenter med integreret produktion og 2534 regnskaber fra producenter med specialiseret slagtesvineproduktion fra årene 2004-2008.

For at minimere uforklarlige afvigelser i data er der kun medtaget regnskaber, som lever op til en række krav.

Alle regnskaber skal være fra konventionelle producenter, hvor svin er det dominerende husdyr. Producenten skal minimum have 50 DE og slagtesvinene skal veje mellem 60 og 95 kg slagtet.

For producenter med integreret produktion gælder derudover, at minimum halvdelen af producerede smågrise skal opfedes, ligesom antal årssøer skal være forholdsvis konstant.

For producenter med ren slagtesvineproduktion er der krav om, at vægten af indkøbte smågrise skal være mellem 20 og 45 kg.

For at kunne sammenligne resultater på tværs af produktioner er der valgt omkostninger pr. kg slagtekrop som responsvariabel. Omkostninger pr. kg slagtekrop udregnes ud fra resultat af primær drift, korrigeret for løn til ejeren, renteudgifter for landbruget samt afkoblet EU-støtte.

Bemærk, at resultatet for markdriften er inkluderet i omkostninger pr. kg slagtekrop.

Dataanalyse

I regnskabet indgår adskillige forklarende variable, som er internt afhængige, og som har mere eller mindre indflydelse på omkostninger pr. kg slagtekrop. For at undersøge hvilke regnskabstal, der har indflydelse på omkostninger pr. kg slagtekrop, plottes udvalgte variable mod nulpunktsprisen efter samme princip som skitseret i tidligere analyser [1]. På denne måde kan de mest betydende variable udvælges visuelt.

En del af faktorerne der indgår, er beregnede størrelser, hvor f.eks. grise pr. årsso og dødelighed er beregnet ud fra statusopgørelser og køb/salg. Derfor er der en vis unøjagtighed i tallene, og der bør ikke lægges for meget vægt på størrelserne af disse tal. Dog er der intet, der tyder på, at tallene er systematisk forkerte.

Den statistiske analyse bygger på omkostninger pr. kg slagtekrop i forhold til antal dyreenheder, antal fravænnede grise pr. årsso (kun for integrerede), fremmedlånsrenten, dødeligheden i slagtesvinestalden og indkomståret. Derudover er årsregnskaber fra den samme producent knyttet sammen, da man ved, der er mange producentspecifikke faktorer, der ikke kan måles og som har indflydelse på nulpunktsprisen, f.eks. handelstalent og risikostyring mv. Når regnskaber fra den samme producent knyttes sammen, er der mulighed for at inddrage flere år, så datamaterialet bliver større. Derudover medfører sammenknytningen af regnskaber fra den samme producent, at en stor del af ”støjen” forklares bedre, hvilket giver bedre mulighed for at skelne effekten af antal dyreenheder fra effekten af antal fravænnede grise pr. årsso. Således forbedres validiteten af estimaterne i forhold til kun at se på regnskaber fra et år.

Der er ingen oplysninger om antallet af lokaliteter for hver producent. Det vil sige, at alle analyser er udført i forhold til bedriften, og der er ingen viden om hvorvidt bedriften består af en eller flere gårde.

Resultaterne viser, at integrerede producenter er mere påvirkede af renteændringer end specialiserede slagtesvineproducenter, hvilket formentligt kan henføres til, at investeringen pr. kg slagtekrop er større i integrerede besætninger. Dette betyder, at ved et lavt renteniveau, vil det blive relativt mere attraktivt at have integreret produktionen. Se figur 1. For integrerede producenter medfører en renteændring på 1 procentpoint en ændring i nulpunktsprisen på 35 øre. For specialiserede slagtesvineproducenter vil en tilsvarende renteændring kun medføre en ændring i nulpunktspris på 22 øre. Der er ikke forskel på integrerede og slagtesvineproducenter med hensyn til antal hektar pr. dyreenhed, hvorfor forskellen i renteeffekten ikke kan henføres til dette.

Der er i denne analyse, ligesom i tidligere analyser, fundet en klar økonomisk effekt af størrelse. Både for integrerede og for specialiserede slagtesvineproducenter medfører en fordobling af størrelsen (målt i dyreenheder pr. producent) en reduktion i omkostninger på 50 øre pr. kg slagtekrop. Figur 2 viser, at der i årene 2004 til 2006 næsten var identiske omkostninger pr. kg slagtekrop for slagtesvineproducenter i forhold til integrerede producenter. I årene 2007 og 2008, som generelt var dårlige år for svineproducenter, viser figur 2, at økonomien for specialiserede slagtesvineproducenter var markant bedre. Dette forhold skyldes formentligt, at specialiserede slagtesvineproducenter køber smågrisene billigere og dermed har smågriseproducenten taget en stor del af tabet. Denne mulighed har besætninger med egen produktion af smågrise ikke.  Det er også værd at bemærke, at integreret produktion ikke har været bedre end specialiseret i nogen af de analyserede år.

Bemærk, at disse estimater er for en integreret producent med et gennemsnitligt antal fravænnede grise pr. årsso for det enkelte år. Således vil integrerede producenter med en produktivitet over gennemsnittet have lavere omkostninger pr. kg slagtekrop.

Tidligere analyser viser, at integrerede producenter i 2008 har højere omkostninger pr. kg slagtekrop end specialiserede slagtesvineproducenter [2]. Dette stemmer udmærket overens med de fundne resultater i dette notat. Den tidligere analyse viser, en forskel på 71 øre i omkostninger pr. kg slagtekrop for 2008 [2], hvor analysen i dette notat finder en forskel på omkring 1,3 kr. (givet, at der fravænnes gennemsnitligt for året, renten er 6 %, dødeligheden i slagtesvinestalden er under 3,5 % og besætningen er på 200 DE). Grunden til afvigelsen kan muligvis findes i, at integrerede produktioner ofte er større end specialiserede slagtesvineproduktioner, hvilket får integrerede produktioner til at fremstå økonomisk mere fordelagtige, når der ikke korrigeres for størrelse. En anden årsag kan være, at forudsætningen i tidligere beregninger er, at fravænnede grise pr. årsso er ens mellem smågriseproduktioner og integrerede produktioner. Integrerede produktioner fravænner imidlertid færre grise pr. årsso end smågriseproduktioner. Slutteligt kan afvigelsen også skyldes, at der i denne analyse er medtaget resultatet fra markdriften, hvilket kan forskubbe resultatet. Hvor stor en andel af smågrisene de integrerede produktioner sælger har ikke indflydelse på resultatet.

Analysen viser endvidere, at dødeligheden i slagtesvineproduktionen har en signifikant effekt på omkostninger pr. kg slagtekrop for både integrerede produktioner og specialiserede slagtesvineproduktioner. Produktioner med en dødelighed på under 3,5 % i slagtesvinestalden, har omkostninger pr. kg slagtekrop, der er henholdsvis 39 og 24 øre lavere for integrerede og specialiserede slagtesvineproduktioner, se figur 3. Derudover viser analysen, at der ikke kan findes en sammenhæng mellem fravænnede grise pr. årsso i sostalden og dødeligheden i slagtesvinestalden ved de integrerede produktioner. Således er der ingen garanti for, at en dygtig smågriseproducent også er en dygtig slagtesvineproducent.

For de integrerede produktioner er effekten af 10 % flere fravænnede grise pr. årsso 37 øre pr. kg slagtekrop, hvilket stemmer overens med tidligere analyser for rene smågriseproduktioner[1].

Samlet set er der en størrelsesøkonomisk effekt på omkring 50 øre pr. kg slagtekrop for hver gang størrelsen, målt i dyreenheder, fordobles. Dette gælder for både integrerede og specialiserede slagtesvineproduktioner.

Integrerede produktioner er mere udsatte overfor renteændringer. Således medfører en stigning i fremmedlånsrente på 1 procentpoint en stigning på henholdsvis 35 og 22 øre pr. kg slagtekrop for integrerede og specialiserede slagtesvineproduktioner. Såfremt dødeligheden i slagtesvinestalden er under 3,5 %, sænkes omkostninger pr. kg slagtekrop med henholdsvis 39 og 24 øre for integrerede og specialiserede slagtesvineproduktioner. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem effektivitet i sostalden og dødelighed i slagtesvinestalden.

For de integrerede produktioner medfører 10 % flere fravænnede grise pr. årsso en omkostningsreduktion på 37 øre pr. kg slagtekrop.

Især i de dårlige år har integrerede producenter en dårligere økonomi end de specialiserede slagtesvineproducenter. Lav rente og høj effektivitet i smågriseproduktionen kan imidlertid gøre økonomien bedre for de integrerede producenter. Der var ingen af de analyserede år, hvor integreret produktion var tydeligt mere fordelagtig end specialiseret slagtesvineproduktion.