12. november 2009

Notat Nr. 0930

Investeringerne hos svineproducenterne fra 2004 - 2008

Der er store regionale forskelle i investeringsniveauet. I gennemsnit er den årlige investering ca. 7,5 mia. kr. på svinebedrifterne. 25 % af investeringerne sker i driftsbygninger og 25 % i maskiner og inventar, resten i jord.

En analyse af omkring 10.000 regnskaber, som er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase fra 2004 til 2008 giver et samlet overblik over de samledes investeringer på ejendomme med svineproduktion i perioden. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et gennemsnit i hver region, med de i tabel 1 anførte antal bedrifter. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle heltidsbrug og bedrifter, der er enkeltmandsejet. Bedrifterne er opdelt i 4 grupper: Bedrifter med søer og med produktion af henholdsvis 7 kg og 30 kg grise, slagtesvineproducenter og svineproducenter med integreret produktion.

Analysen viser, at der er store regionale forskelle i investeringsniveauet. I perioden er der i gennemsnit årligt investeret ca. 7,5 mia. kr. på svinebedrifterne. Knap 25 % af investeringerne sker i driftsbygninger, 25 % i maskiner og inventar, knap 50 % i fast ejendom og jord samt en mindre del i besætning og beholdninger.

Tabel 1. Antal ejendomme i de enkelte regioner

 

 

Alle

Østlige øer

Fyn og Sønderjylland

Øst-
jylland

Vest-
jylland

Nord-jylland

2004

4.858

710

1.373

585

913

1.277

2005

4.691

723

1.402

578

879

1.108

2006

4.251

675

1.273

577

865

   860

2007

4.133

600

1.206

633

821

   873

2008

3.417

510

   982

540

640

   745

Baggrund

Indledning

I analysen er der udelukkende set på landbrugsinvesteringer, der omfatter investeringer i: fast ejendom og jord, besætning og beholdninger, maskiner og inventar samt driftsbygninger.

De samlede investeringer på svineejendomme, der fremgår af tabel 2, beløber sig årligt til mellem 5,7 mia. kr. og 8,8 mia. kr. i perioden. I gennemsnit for de 5 år beløber det sig til ca. 7,5 mia. kr. hvoraf knap halvdelen er investeringer i fast ejendom og jord, og knap en fjerdedel i driftsbygninger og en fjerdedel i maskiner og inventar. Disse gennemsnitstal dækker over store regionale variationer og store forskelle mellem de enkelte typer af bedrifter.

Tabel 2. De samlede investeringer på svineejendomme, mia. kr.

 

2004

2005

2006

2007

2008

Gns.

Driftsbygninger

1,4

1,5

1,8

2,5

1,4

1,7

Maskiner og inventar

1,4

1,6

1,8

2,2

1,6

1,7

Besætning og beholdning

0,4

0,2

0,7

-0,0

1,0

0,5

Fast ejendom og jord m.v.

2,4

3,5

3,7

4,2

4,0

3,6

I alt

5,7

6,8

8,0

8,8

7,9

7,5

Regionale investeringer

Investeringslysten og -takten kan skyldes mange ting, herunder indtjeningen, mulig for at få miljøansøgninger gennem kommunen, villighed hos penge- og realkreditinstitutter m.m.

Af figur 1 fremgår de gennemsnitlige investeringer pr. ejendomme i de 5 år fordelt på de 4 typer af investeringer. Som det tydeligt fremgår af figuren, er investeringerne steget pænt over de 5 år, også når der tages højde for inflationen, der har været i perioden. I gennemsnit har hver enkel ejendom investeret ca. 1,8 mio. kr. hvert år fordelt med 405.000 kr. til driftsbygninger, 414.000 kr. til maskiner og inventar, 115.000 kr. i besætning og beholdninger og 859.000 kr. i fastejendom og jord, jf. tabel 3.

Tabel 3. Gennemsnitlige investeringer pr. bedrift, 1.000 kr. 2004 - 2008

 

Alle

Østlige øer

Fyn og Sønderjylland

Øst-jylland

Vest-jylland

Nord-jylland

Driftsbygninger

   405

   423

   373

   379

   343

   508

Maskiner og inventar

   414

   349

   402

   452

   387

   477

Besætning og beholdning

   115

    85

   114

   118

    97

   152

Fast ejendom og jord m.v.

   859

   669

   882

1.119

   785

   871

I alt

1.793

1.526

1.770

2.067

1.612

2.009

De største investeringer er foretaget på ejendommene i Øst- og Nordjylland med godt 2 mio. kr. i årlige investeringer, mens der blev investeret mindst på de Østlige øer og i Vestjylland, med henholdsvis 1,5 mio. kr. og 1,6 mio. kr. i gennemsnit. Der er ligeledes forskelle i hvad der investeres i, jf. tabel 3 og figur 1. Nordjyderne investerer klart mest i driftsbygninger i forhold til kolleger i andre dele af landet, mens østjyderne har investeret mest i fast ejendom og jord.

 Figur 1. De gennemsnitlige årlige investeringer pr. ejendom i regionerne, 1.000 kr. Billedenr. 2196

De nævnte store investeringer i fast ejendom og jord i Østjylland fremgår også af tabel 4, der viser at den gennemsnitlige bedrift i Østjylland er vokset med 51 ha i perioden, til gennemsnitligt 173 ha i 2008, mens de var 147 ha i gennemsnit for hele landet. Tilsvarene er antal af årssøer pr. bedrift steget markant mere i Nordjylland end i det øvrige Danmark. Bedrifterne i Nordjylland har i gennemsnit 178 årssøer, hvilket kun er lidt større end bedrifterne i Øst- og Vestjylland. Produktion af slagtesvin er nogenlunde ens på bedrifterne i Øst-, Vest- og Nordjylland med knap 5.000 producerede slagtesvin i gennemsnit pr. bedrift i 2008.

Tabel 4. Ændringer i det gennemsnitlige produktionsomfang på samtlige svinebedrifter fra 2004 til 2008

 

Alle

Østlige øer

Fyn og
Sønderjylland

Øst-jylland

Vest-jylland

Nord-jylland

Landbrugsareal, ha

35

32

32

51

33

31

Antal årssøer

61

63

34

30

59

110

Antal slagtesvin produceret

1.261

1.271

1.239

1.590

1.544

937

Investeringerne på de enkelte bedriftstyper

En analyse af investeringerne på de enkelte bedriftstyper viser, at der er store variationer mellem disse. De største investeringer i såvel produktionsapparat som i fast ejendom og jord, er foretaget på bedrifter med søer og produktion af 7 kg grise, mens bedrifter med ren slagtesvineproduktion har foretaget de mindste investeringer. Produktionsomfanget på disse bedrifter er helle ikke steget så meget i perioden. Den gennemsnitlige bedrifts areal er steget med 30 ha og antal producerede slagtesvin er steget med knap 1.000 stk. Bedrifter med søer og produktion af 30 kg grise steg i gennemsnit med 37 ha og 167 søer i perioden.

Tabel 5. Gennemsnitlige investeringer pr. bedrift fra 2004 til 2008 i 1.000 kr.

 

Gns.

Søer med 7 kg

Søer med 30 kg

Integreret

Slagtesvin

Driftsbygninger

   405

    652

    569

   401

   246

Maskiner og inventar

   414

    640

    493

   435

   306

Besætning og beholdning

   115

    278

    151

   106

    77

Fast ejendom og jord m.v.

   859

 1.364

    955

 1.020

   616

I alt

1.793

2.933

2.167

1.962

1.246

I figur 2 til 5 er vist de gennemsnitlige årlige investeringer på bedriftstyperne i de forskellige regioner. Som det fremgår heraf, har investeringerne de seneste år været størst i Øst- og Nordjylland, mens de mindste investeringer er sket på bedrifterne på de østlige øer.

 
 Figur 2. De gennemsnitlige årlige investeringer på bedrifter med søer og produktion af 7 kg grise, 1.000 kr. Billedenr. 2197
 

 Figur 3. De gennemsnitlige årlige investeringer på bedrifter med søer og produktion af 30 kg grise, 1.000 kr. Billedenr. 2198   
 
Figur 4. De gennemsnitlige årlige investeringer på bedrifter med produktion af slagtesvin, 1.000 krdescription. Billedenr, 2199

 Figur 5. De gennemsnitlige årlige investeringer på bedrifter med integreret produktion, 1.000 kr. Billedenr. 2200

Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Anders B. Hummelmose

Udgivet: 12. november 2009

Fagområde: Svineproduktionsøkonomi