Store regionale forskelle i indtjeningen hos svineproducenterne i 2008

Bedrifter

Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et gennemsnit i hver region, med de i tabel 1 anførte antal bedrifter. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle heltidsbrug og bedrifter, der er enkeltmandsejet. I analysen er bedrifterne desuden opdelt i 4 grupper: Bedrifter med søer og med produktion af henholdsvis 7 kg og 30 kg grise, slagtesvineproducenter og svineproducenter med integreret svineproduktion.

Tabel 1. Antal ejendomme den angivne produktion i de enkelte regione 

Produktionsomfang og størrelse

Antal producerede 7 kg grise pr. ejendom er størst i Nordjylland og på øerne samt i Sønderjylland, mens den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Øst- og Vestjylland er noget mindre. Billedet er stort set modsat for ejendomme hvorpå der produceres 30 kg grise, hvor de største ejendomme er i Øst- og Vestjylland, mens de mindste er på øerne, jf. tabel 2.

Antal producerede slagtesvin pr. ejendom i regionerne varierer ikke helt så meget, men de største ejendomme er i Øst- og Vestjylland.

Tabel 2. Produktionsomfang i de enkelte regioner, gennemsnit pr. bedrift 

Arealmæssigt er de største bedrifter i Østjylland for alle grupper af ejendomme på nær for producenter af 7 kg grise, hvor de største ejendomme er i Nordjylland, jf. figur 1.

Figur 1. Gennemsnitligt antal ha pr. bedrift. Billedenr. 2201

Driftsresultat

Driftsresultatet for svineejendommene i 2008 i de enkelte regioner fremgår af figur 2. Driftsresultatet var ekstremt dårligt i 2008 for alle svineproducenter, men for alle bedriftstyper var resultatet dårligst i Nordjylland. Det er dog mest markant for ejendomme med slagtesvineproduktion, hvor resultatet var næsten 50 % dårligere end gennemsnittet for alle slagtesvineproducenter. I den anden ende af skalaen er ejendommene i Vestjylland, som fik det mindst dårlige resultat i 2008.

Figur 2. Driftsresultatet i 2008, 1.000 kr. Billedenr. 2202

For alle grupper gælder, at der er meget store forskelle mellem de gennemsnitlige driftsresultater i regionerne.

Dækningsbidraget på den enkelte bedrift varierer en del mellem regionerne, blandt andet som følge af forskelle i bedriftsstørrelserne, men det forklarer dog ikke alene de store forskelle i driftsresultatet, for her spiller såvel kapacitetsomkostninger og ikke mindst finansieringsomkostningerne ind.

For alle typer af bedrifter er gældsprocenten for de nordjyske svineproducenter over gennemsnittet, hvilket har været medvirkende til at finansieringsomkostningerne for de disse, er væsentligt over gennemsnittet.

Kursreguleringerne i 2008 ramte erhvervet meget hårdt, og ikke mindst i det nordjyske, hvor specielt ejendomme med søer og produktion af 30 kg grise samt slagtesvineproduktion, havde store negative kursreguleringer, jf. figur 3. På ejendomme med produktion af 7 kg grise, var der meget store forskelle på kursreguleringerne mellem regionerne, med en variation fra minus 157.000 i Vestjylland til minus 670.000 i Østjylland.

Det skal dog bemærkes, at alle kursreguleringer langt fra er realiserede, da det kun forventes at omkring 1/3 af kurstabene er realiseret. Mest bemærkelsesværdig er dog, at kursreguleringer for ejendomme i Vestjylland for alle typer er langt under gennemsnittet, og dette kan ikke alene hænge sammen med lidt mindre bedrifter og lavere gæld, men skyldes hvordan bedrifterne generelt har sammenskruet sin finansiering.

Figur 3. Kursregulering i 2008, 1.000 kr. Billedenr. 2203

Nøgletal

Afkastningsgraden, der viser hvor stort afkastet er af den indsatte kapital, både den fremmede og egenkapitalen, fremgår af figur 4. Procentuel er der store forskelle mellem regionerne. For alle bedriftstyper skiller de nordjyske bedrifter sig negativ ud med en afkastningsgrad mindre end gennemsnittet, mens ejendommene i Østjylland har afkastningsgrader, der er væsentligt over gennemsnittet, på nær for producenter med produktion af 7 kg grise. Der er således store regionale forskelle på hvor godt - eller rettere - hvor skidt svineproducenterne er kommet gennem 2008.

Figur 4. Afkastningsgrad, pct. Billedenr. 2204

Investeringer

Investeringslysten og -takten kan skyldes mange ting, herunder indtjening, mulig for at få miljøansøgninger gennem kommunerne, villighed ved penge- og realkreditinstitutter m.m. Fakta er at der var store regionale forskelle i investeringerne i 2008.

I gennemsnit investerede smågriseproducenter godt 2,8 mio. kr. i 2008, mens slagtesvineproducenterne kun investerede godt det halve. Smågriseproducenterne i Øst- og Nordjylland investerede mest, mens de øvrige områder i landet lå noget lavere. De dårlige økonomiske resultater i svineproduktionen i Nordjylland i 2008, gav således ikke udslag i en lavere investeringslyst. Men dette vil for en del også komme forskudt af hinanden.

For ejendomme med produktion af 30 kg grise, var investeringerne i driftsbygninger i Nordjylland dobbelt så store som i gennemsnit for landet i 2008. Ca. halvdelen af de samlede investeringer er i jord og fast ejendom, men de øvrige investeringer fordeler sig næsten jævnt i 3 grupper: bygninger, inventar og maskiner samt besætning og beholdninger.

Figur 5. Landsbrugsinvesteringerne i 2008, 1.000 kr. Billedenr. 2205