Svineproducenternes driftsresultater i 2009, 2010 og 2011

Resultatet for 2009 forventes at blive væsentligt bedre end i 2008, hvilket udelukkende kan henføres til faldende foderpriser og lavere finansieringsomkostninger, primært som følge af der ikke regnes med noget kurstab på finanslån i 2009. I 2010 forventes en væsentlig stigning i driftsresultatet hvilket skyldes så vel stigende priser på produkterne og ikke mindst et lavere renteniveau, bla, som følge af den lave F1-rente. Dækningsbidraget fra svin forventes at være stigende, men ikke så meget som tidligere antaget og ligeledes er resultatet kraftigt påvirket af dårligt resultat fra marken.

I 2010 forventes der at være et positivt driftsresultat for smågriseproducenter, heraf en del fra konjunkturer. I beregningerne er der forudsat en stadig mindre produktivitetsstigning samt en fortsat stigning i antal årssøer, på niveau med udviklingen de seneste år.

I figur 1. fremgår driftsresultatet for smågriseproducenter med henholdsvis produktion af 7 kg og 30 kg smågrise for årerne 2008 - 2011.

Figur 1. Driftsresultat for smågriseproducenter (1.000 kr.)

Det samlede bruttoudbytte forventes at falde svagt fra 2008 - 2009, hvilket primært skyldes et faldende udbytte fra marken, som følge af det store fald i priserne på de vegetabilske produkter. I såvel 2010 som i 2011 stiger det samlede bruttoudbytte pænt og er således ca. 1 mio. kr. over niveauet i 2008. Stykomkostningerne falder i den samme periode med ca. 600.000 kr., hvilket udelukkende kan henføres til faldende foderomkostninger.

Tabel 1. Resultat for smågriseproducenter med produktion af 7 kg grise

Fra 2008 til 2009 forventes bidraget fra svinene (det skal bemærkes, at der ved beregningerne ikke er taget hensyn til intern omsætning fra mark til svin) at stige med knap 600.000 kr. Samlet forventes en stigning i dækningsbidraget fra svin fra 2008 til 2011 på ca. 1,5 mio. kr. Kapacitetsomkostningerne forventes kun at stige svagt i perioden, bl.a. som følge af produktivitetsstigninger.

Finansieringsomkostningerne forventes at falde kraftigt i perioden, hvilket skyldes, at der var store negative kursreguleringer i 2008, som ikke forventes i de kommende år. Renteudgifterne falder kraftigt i 2010 og knap så meget i 2011, og er medvirkende årsag til at der bliver et positiv driftsresultatet i såvel 2010 som i 2011.

Tabel 1a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

For smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise er billedet fuldstædigt det samme.

Bruttoudbytte forventes ikke at stige så meget som for smågriseproducenter med 7 kg, da der er indregnet lidt mindre prisudvikling på 30 kg priser end for 7 kg priser.

Foderomkostningerne falder med ca. 650.000 kr. eller ca. 20 pct. fra 2008 til 2009, hvilket medfører faldende stykomkostninger. Kapacitetsomkostninger og afskrivninger er stort set uændret i perioden og resultatet af den primære drift forventes at stige til godt 400.000 kr. i 2009, og at stige yderligt til 1,2 mio. kr. i 2010 og 1,3 mio. kr. i 2011. Det samlede driftsresultat forventes i 2009 at blive halvt så dårligt som i 2008, stigende til et plus på ca. 0,5 mio. kr. i 2010 og til ca. 400.000 kr. i 2011.

Tabel 2. Resultat for smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise

Følsomhedsberegninger viser at en rente ændring på 1 pct. På realkredit og bankgæld vil give ydereligere omkostninger / besparelser på ca. 250.000 kr., og en 10 % stigning i foderpriserne vil koste ca. 225.000 kr. for en gennemsnitlig bedrift.

 
Tabel 2a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

I tabel 3. og 4. viser økonomien i smågriseproduktion med produktion af 30 kg grise opdelt efter antal årssøer med henholdsvis 200-500 søer og med over 500 søer. Beregningerne viser for begge størrelsesgrupper samme billede som for smågriseproducenter generelt.

Der er stadig i 2009 negativ dog på et niveau som er halvt så stort som i 2008. Denne forbedring skyldes en stigning i dækningsbidraget fra svin samt faldende finansieringsomkostninger, mens bidrag fra marken er faldende. I 2010 forventes yderligere forbedring, således at der er et positivt resultat for begge grupper.

Tabel 3. Smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise, 200 - 500 søer

For de mindste bedrifter i størrelsesorden kr. 300.000-400.000 i såvel 2010 som 2011, mens der for de større producenter er ca. kr. 800.000 i 2010, faldende til kr. 600.000 i 2011. En væsentlig forbedring af resultatet i 2010 kan henføres til resultatet af den primære drift samt et væsentligt fald i finansieringsomkostningerne. Det faldende driftsresultat i 2011 kan udelukkende henføres til stigende finansieringsomkostninger som følge af stigende rente, mens resultatet af den primære bedrift forventes at være svagt stigende fra 2010 til 2011.

Tabel 4. Smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise, over 500 søer

Driftsresultater for slagtesvinsproducenter forventes i 2009 at være ca. halvt så dårligt som i 2008, hvilket fremgår at figur 2. I såvel 2010 som 2011 forventes driftsresultatet at være omkring nul for begge bedriftstyper.

 
Figur 2. Driftsresultat for slagtesvineproducenter og FRATS, (1.000 kr.)

Så slagtesvinsproducenter med produktion af slagtesvin fra 30 kg til slagtning forventes driftsresultatet i 2009 at være negativ på ca. kr. 500.000. I forhold til 2008 er der tale om en forbedring på ca. kr. 250.000 og dette kan primært henføres til faldende finansieringsomkostninger, mens resultatet af primære drift stort set er uændret. I såvel 2010 som 2011 forventes resultatet af den primære drift i størrelsesorden kr. 300.000-400.000 og efter finansieringsomkostningerne og afkoblet støtte giver det et driftsresultat på omkring 0, dog med pil nedad i 2011.

Tabel 5. Resultat for slagtesvineproducenter, 30 kg til slagtning

Dækningsbidraget fra slagtesvineproduktion vil alle årene dog være stigende og være ca. 50 % større i 2011 end i 2008, men da dækningsbidraget for marken samtidig er kraftigt faldende og kapacitetsomkostningerne stigende er det ikke tilstrækkeligt til at giv et fornuftigt samlet resultat for bedriften.

Beregninger omkring følsomheden viser at 1 % ændring i rente, real- og banklån betyder ca. kr. 142.000 på den type af bedrifter, hvilket er på niveau med en 10 % ændringer i foderprisen. Noterings stigning på 10 ører, giver ca. kr. 26.000 mere i dækningsbidrag, hvilket betyder at der skal over kr. 1 til i ekstra notering for at opveje 1 % stigning i renteniveauet.

Tabel 5a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

For slagtesvinsproducenter med FRATS produktion forventes et driftsresultat i størrelsesorden minus kr. 600.000 i 2009. Det forbedrede resultat i forhold til 2008 kan primært henføres til lavere finansieringsomkostninger, men også et stigende dækningsbidrag fra slagtesvinene er medvirkende årsag til det bedre resultat. I såvel 2010 som 2011 forventes en væsentligt stigning i dækningsbidrag fra svin, og dette giver udslag i en stigning i resultat i den primære drift. På grund af stigende finansieringsomkostninger i 2011 vil det samlede driftsresultat dog være faldende fra 2010 til 2011, men dog stadigvæk positivt.

Tabel 6. Resultat for slagtesvineproducenter med FRATS produktion

Tabel 6a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

For de mindste slagtesvineproducenter var der i 2008 et driftsresultat på knap minus 500.000 kr. I 2009 forventes et resultat på knap minus 300.000 kr. mens der forventes et stort nul i 2010 og 2011. I 2009 forventes udbyttet fra svin at falde på grund af de faldende afregningspriser, mens fald i foderomkostninger ikke slår fuldt igennem - det vil det først gøre i 2010. Resultatet af den primære drift vil være stigende i de kommende år, mens som for øvrige bedrifter der det fald i finansieringsomkostningerne, der er med til at til give forventninger om et positiv driftsresultat i 2010.

Tabel 7. Resultat for slagtesvineproducenter, 2.000 – 7.000 producerede slagtesvin

For de større slagtesvineproducenter der producerer over 7.000 slagtesvin årligt, forventes driftsresultatet i 2009 at blive ca. – 0,8 mio. kr. I forhold til 2008 er der tale om en forbedring på ca.350.000 kr. I såvel 2010 som i 2011 forventes dækningsbidraget fra svinene at være stigende, men dog ikke mere end at der forventes et driftsresultat på 0 kr. i 2010 og et lille negativt resultat i 2011.

Tabel 8. Resultat for slagtesvineproducenter, over 7.000 producerede slagtesvin

Producenter med integreret produktion er i analysen delt op i to størrelsesgrupper - integreret produktion med 50-250 dyreenheder samt integreret produktion med over 250 dyreenheder.

I figur 3. fremgår driftsresultatet fra 2008 og 2009 samt forventninger til 2010 og 2011. Efter negativt resultat i såvel 2008 og 2009, forventes der et mindre positivt driftsresultat i 2010. Driftsresultatet vil dog være faldende i 2011, men stadigvæk positiv.

 
Figur 3. Driftsresultat for svineproducenter med integreret produktion (1.000 kr.)

For de mindste svineproducenter med integreret produktion vil dækningsbidrag fra svin være stigende i de kommende år. Det vil være med til at give en stigning i dækningsbidraget fra ca. 1,1 mio. kr. i 2008 til forventelig ca. 1,6 til 1,7 mio. kr. i såvel 2010 som i 2011.

Driftsresultater var i 2008 godt minus kr. 570.000 og det forventes i 2009 stadigvæk at være negativ, mens det i 2010 forventes at blive et plus på ca. kr. 300.000 i 2010 og anelse mindre i 2011.

For de større svineproducenter med integreret produktion forventes dækningsbidraget i 2009 at være svagt stigende som følge af de faldende foderpriser, mens resultatet fra marken er faldende. I 2010 forventes en stigning på ca. 30 % i dækningsbidrag fra 2009, hvilket kan henføres til stigende svinepriser og lavere foderpriser. Dækningsbidrag fra marken vil i samme periode være faldende og samlet vil det betyde, at dækningsbidraget i perioden stiger godt og vel kr. 1 mio. fra 2008-2009 til 2010-2011. Driftsresultatet forventes i 2009 være i størrelsesorden minus kr. 1,5 mio., og driftsresultatet forventes i 2010 og 2011 at være et stort nul.

Tabel 9. Resultat for svineproducenter med integreret produktion, 50-250 DE

Tabel 10. Resultat for svineproducenter med integreret produktion, over 250 DE

Tabel 10a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

Prognoserne for driftsresultatet for de kommende år er beregnet for 10 bedriftstyper, hvor der er taget udgangspunkt i driftsresultater for 2008, der er fremskrevet med de aktuelle prisforventninger for de kommende år, samt produktivitets forventninger.

Svinepriserne der ligger til grund for beregningerne, er de seneste offentliggjorte fra Landbrug & Fødevarer.

Tabel 11. Prisudvikling for svin.

Tabel 12 Renteniveau

Renteskøn er foretaget af DLBR - Finans og formue.

Der er regnet med at 80 pct. af realkreditbelånningen er flex lån. Rentebetaling på bedriften beregnes på baggrund af den aktuelle sammensætning af bedriftens gæld.

Kapacitetsomkostninger er fremskrevet med diverse prisindeks
Forventninger til foderprisen er ligeledes fra Landbrug og Fødevarer og i forhold til 2008, er der tale om væsentlige fald i foderudgifterne. Det gælder dog fælles for en række af priserne, at de først fuldt ud slår igennem i 2010, da blandt andet sojaskrå-prisen har været forholdsvis høj i første halvdel af 2009.

Ud over disse forudsætninger, er der i beregningerne taget højde for faldende investeringer i 2009 til 30 % af niveauet i 2008, og herefter svagt stigende investeringer i såvel 2010 som i 2011.