16. marts 2010

Notat Nr. 1008

Frilandsgris - vejledning til fastsættelse af smågriseprisen

Notatet giver et forslag til det tillæg, der bør gives til den Beregnede Smågrisepris for smågrise produceret under Frilandskonceptet.

Metode

Forudsætningerne for beregningen kan findes i notat nr. 0820 Omkostninger ved specialproduktioner. Notatet viser, hvor meget meromkostningerne er på hhv. den fravænnede gris, smågrisen og slagtesvinet ved at producere grise ud fra det koncept, der foreligger for Frilandsgrisen.

Forholdet mellem omkostningerne til at producere en fravænnet gris, en gris fra fravænning til 30 kg, samt en gris fra 30 kg til slagtning kan anvendes til at fordele den merbetaling Friland A/S yder i forhold til Danish Crown’s almindelige slagtesvinenotering.

Tabel 1. Fordeling af omkostninger ved frilandsproduktion, %

Procent
Omkostninger til fravænning ved 9 kg 29,0
Omkostninger fra 9 kg til 30 kg 14,2
Omkostninger fra 30 kg til slagtning 56,8
Samlede omkostninger pr. gris 100

   
Den fravænnede gris’s andel udgør 29 pct.

Smågrisenes andel af omkostningerne udgør 14,2 pct.

En producent, der sælger grisene ved fravænning, bør derfor have 29 pct. og en producent, der sælger grisene ved 30 kg, bør have 43,2 pct. af det gennemsnitlige tillæg, der udbetales til smågrise og slagtesvineproducenten.

Fordelingen af tillægget

Hvis Friland A/S f.eks. betaler 3,30 kr. i vægtintervallet 80-93 kg og 2,40 kr. i vægtintervallet 77-80 kg i tillæg pr. kg ved en gennemsnitlig godkendelsesprocent på 76 % bliver det gennemsnitlige tillæg ca. 2,32 kr. pr. kg, ved en slagtevægt på 85 kg. Der udbetales endvidere direkte til smågriseproducenten 15 kr. pr. godkendt gris, svarende til et tillæg på 0,13 kr. pr. kg således, at det samlede tillæg er 2,45 kr. pr. kg svinekød.

Med udgangspunkt i fordelingen af omkostningerne viser nedenstående beregningseksempler, hvor stor en del af merbetalingen der bør tilfalde den fravænnede gris, samt grisen fra fravænning til 30 kg.

Tillæg pr. 9 kg gris = 85 kg x 2,45 x kr. x 29 pct. = 60 kr. – 11,50 kr. som udbetales direkte
Tillæg pr. 30 kg smågris = 85 kg x 2,45 x kr. x 43,2 pct. = 90 kr. – 11,50 kr. som udbetales direkte

Smågriseproducenten der sælger grisen ved fravænning bør have et tillæg på 49 kr. pr. gris af køber, plus det tillæg på netto 11,50 kr. der er udbetales direkte fra Friland. Smågriseproducenten der sælger grisen ved 30 kg bør have et tillæg på 79 kr. pr. gris af køber, plus tillægget på 11,50 kr. der er udbetales direkte fra Friland. Tillæggene som køber, bør betale ved forskellige salgsvægte kan aflæses af nedenstående tabel. Tillægget aflæses ud for den at afrunde salgs/købsvægt.

Tillæg pr. kg til noteringen (80-93)Tillæg pr. kg til noteringen (80-93)
Vægt 2,50 2,70 3,10 3,30 3,50 3,70 Vægt 2,50 2,70 3,10 3,30 3,50 3,70
9 23 38 45 49 53 57 31 35 64 75 81 86 92
10 23 39 47 51 54 58 32 37 65 77 82 88 94
11 24 40 48 52 56 60 33 39 67 78 84 90 96
12 24 41 49 53 57 61 34 41 68 80 86 92 98
13 25 43 51 55 59 63 35 42 70 82 88 94 100
14 25 44 52 56 60 65 36 44 71 83 90 96 102
15 26 45 53 58 62 66 37 46 73 85 91 98 104
16 26 46 55 59 63 68 38 47 74 87 93 99 106
17 27 47 56 60 65 69 39 49 76 89 95 101 108
18 27 48 57 62 66 71 40 51 77 90 97 103 110
19 28 49 59 63 68 73 41 52 79 92 99 105 112
20 29 51 60 65 69 74 42 54 80 94 100 107 114
21 29 52 61 66 71 76 43 56 82 95 102 109 116
22 30 53 63 68 72 77 44 58 83 97 104 111 118
23 30 54 64 69 74 79 45 59 85 99 106 113 120
24 31 55 65 70 75 80 46 61 86 100 107 115 122
25 31 56 67 72 77 82 47 63 88 102 109 116 124
26 32 58 68 73 78 84 48 64 89 104 111 118 125
27 32 59 69 75 80 85 49 66 91 105 113 120 127
28 33 60 71 76 81 87 50 68 92 107 115 122 129
29 33 61 72 77 83 88 51 70 94 109 116 124 131
30 34 62 73 79 84 90 52 71 95 111 118 126 133


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Finn K. Udesen

Udgivet: 16. marts 2010

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Svineproduktionsøkonomi