26. marts 2010

Notat Nr. 1012

Udsigterne for produktionsøkonomien i svineproduktionen 2010 og 2011

I 2010 forventes der et resultat fra svineproduktionen på –2 kr. og et positivt resultat i 2011 på 13 kr. pr. gris i en integreret bedrift. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital.

De foreløbige regnskabsresultater for 2009 viser en stærk forbedring i resultatet i forhold til 2008, der især skyldes lavere renteudgifter og en lidt bedre indtjening. Ses der på svineproduktionen isoleret blev resultatet for svineproduktionen i 2009 en gennemsnitlig afregningspris, inkl. efterbetaling på 9,39 kr. pr. kg. Den gennemsnitlige omkostning pr. kg blev 10,15 kr. Tabet inkl. fuld ejeraflønning blev dermed 76 øre pr. kg eller 60 kr. pr. gris.
 
Den seneste prisprognose for 2010/11 fra Landbrug & Fødevarer (LF) viser, at den gennemsnitlige afregningspris, inkl. efterbetaling pr. kg i 2010 forventes at blive 9,51 kr. ved en efterbetaling på 70 øre. Dette er stort set uændret i forhold til det udmeldte i december 2009. Noteringen i 2010 forventes således at ligge lidt over noteringen i 2009. Det der forventes at give støtte til prisudviklingen i 2010 i forhold til 2009 er en faldende produktion af svinekød på det nordamerikanske marked, og en generel bedring af den finansielle krise og dermed også mere stabile forhold for den internationale handel med svinekød. Valutakurserne herunder især $ har den seneste tid været inde i en positiv udvikling, og der er forhåbninger om at den forsætter de kommende kvartaler.

I EU ser det på nuværende tidspunkt ud til, at produktionen af svinekød vil stige med 1-2 % i 2010, efter at produktionen faldt med ca. 2 % i 2009. Til gengæld er der et fald i svineproduktionen på det Nordamerikanske marked. Dette er formentlig forklaringen på, at udviklingen i futurepriserne har været mere positive på Chicago børsen end på den europæiske Eurex børs.

Den faldende produktion af svinekød i Nordamerika og en generel bedring af verdensøkonomien kan i løbet af 2010 og 2011 give håb om et opsving i efterspørgslen af svinekød og dermed bedre priser. 

Foderpriserne har stort set stabiliseret sig på det niveau, som sås før råvarekrisen tog til i 2007. Sojaskrå er dog ikke faldet som forventet på nuværende tidspunkt, men der forventes stadig et fald i sojaskråprisen i løbet af 2010. I øjeblikket dog kun til et niveau på omkring de 200 kr. pr 100 kg.

Det samlede økonomiske resultat for 2010 forventes nu på -2 kr. pr. gris i en integreret besætning. For 2011 skønnes det, at resultatet bliver på 13 kr. En lille stigning i forhold til tidligere på grund af lidt lavere foderpriser.

De smågriseproducenter, der sælger deres grise til markedspris, har i 2009 fået gennemsnitlig 43 kr. mere pr. smågris end Den beregnede smågrisepris. I 1. kvartal 2010 var markedsprisen på smågrise 59 kr. højere end den beregnede notering. I gennemsnit for hele året forventes det, at markedsprisen vil være 15-20 kr. højere end den beregnede notering.
I første kvartal af 2010 er der indregnet en skønnet effekt af markedsprisen i økonomien for hhv. smågriseproducenten og slagtesvineproducenten.

Produktionsomkostningerne i svinesektoren er nu forholdsvis stabile. Der er godt styr på produktiviteten og produktionsomkostningerne er nu under 10 kr. pr. kg. Især er renten og kornpriserne i bund, hvorimod sojaskråpriserne stadig er på et højere niveau end normalt.


Baggrund

Der er udarbejdet et skøn over produktionsomkostninger og resultater for svinesektoren i Danmark. Besætningernes størrelse er fastsat til 250 DE. De integrerede besætninger er dog på 500 DE. Der anvendes de gennemsnitlige effektivitets- og produktivitetsforbedringer.

Notering og afregningspris

Prognose for noteringen er forventningen til Danish Crowns notering. Tican ændre deres afregningssystem fra uge 14, hvor noteringen hæves 30 øre alt andet lige. Dermed skal der ikke længere tages hensyn til at afregningssystemerne er forskellige. Til gengæld bliver der større forskel i afregningsprisen mellem mindre og større producenter. Store produktioner, der kan levere hele læs og producerer mange grise, vil typisk få 15-30 kr. mere pr. gris end mindre produktioner. Metoden til at komme fra Danish Crown notering til afregningsprisen er vist i tabel 1. Der trækkes pt. 35 øre fra noteringen og tillægges forventet efterbetaling på 70 øre for at få afregningsprisen. De 35 øre vil variere fra 10-50 øre pr. kg mellem besætninger. Hertil kommer forskelle i kødprocent mv. Fradraget på 35 øre er udtryk for det gennemsnitlige fradrag, der sker i noteringen hos leverandører til Danish Crown. Herfra skal trækkes produktionsafgiften på knap 5 øre pr. kg, hvis man ønsker nettoafregningsprisen. Priserne er uden tillæg for specialproduktion. Er der tale om UK produktion skal såvel afregningspriser som smågrisepriser korrigeres.

Tabel 1. Afregningsprisens sammensætning

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget
2011
Danish Crown notering 9,55 9,01 9,16 9,56
Korrektion til DC-notering 0,30 0,32 0,35 0,35
Afregningspris 9,25 8,69 8,81 9,21
Efterbetaling, Danish Crown 0,66 0,70 0,70 0,70
Afregningspris, inkl. efterbetaling 9,91 9,39 9,51 9,91

Forudsætninger

I tabel 2 og 3 ses de mest betydende forudsætninger for økonomien i svineproduktionen. Priserne på svinekød og smågrise i 2009 er de gennemsnitlige opnåede priser. Forventningerne til Danish Crowns notering er baseret på prognosen fra Landbrug & Fødevarer. Smågrisepriserne er den offentliggjorte beregnede smågrisepris.

Foderpriserne er baseret på forventningerne til udviklingen i korn- og sojaskråpriserne. Der tages heri højde for en lavere foderomkostning hos hjemmeblandere af foder. Kornpriserne har været nogenlunde stabile det sidste halve år. Kornpriserne forventes ikke at falde yderligere. I 2011 forventes der svagt stigende kornpriser, da det samtidig forventes at verdensøkonomien er i fremgang. Det vil formentlig medføre højere energipriser med øget efterspørgsel efter især majs til bioethanol, som sandsynligvis vil øge prisen på korn. Til gengæld forventes der lidt lavere sojaskråpriser.

Grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering er benyttet til at prisfastsætte indsatsfaktorerne; dog er omkostninger til gylleudbringning ikke inkluderet, som de er i Den beregnede Smågrisenotering.

Tabel 2. Årlige forudsætninger

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget
2011
Danish Crown notering 9,55 9,01 9,16 9,56
Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg 9,91 9,39 9,51 9,91
7 kg pris 181 192 211 219
30 kg pris 322 328 351 360
Sofoder kr. pr. FE 1,96 1,35 1,22 1,24
Smågrisefoder kr. pr. FE 2,23 1,85 1,75 1,74
Slagtesvinefoder kr. pr. FE 1,85 1,34 1,22 1,22
Gns. betalt rente, pct. 5,99 5,50 3,48 4,48

 

[PageBreak]

Tabel 3. Kvartalsvise forudsætninger 2010

Resultat
1. kvartal
Forventet
2. kvartal
Forventet
3. kvartal
Forventet
4. kvartal
Danish Crown notering 8,37 9,25 9,75 9,25
Afregningspris inkl. efterbet. pr. kg 8,72 9,60 10,10 9,60
7 kg pris 195 208 227 213
30 kg pris 341 345 370 349
Sofoder kr. pr. FE 1,24 1,25 1,2 1,2
Smågrisefoder kr. pr. FE 2,70 2,75 2,65 2,63
Slagtesvinefoder kr. pr. FE 1,24 1,25 1,19 1,19

Smågriseproduktion med salg af 7 kg grise

Dækningsbidraget for 7 kg grise forventes i 2010 at blive 113 kr. pr. gris, 20 kr. højere end i 2009. I 2011 forventes der et DB på 120 kr.

Omkostningen pr. 8 kg gris forventes at blive 219 kr. pr. gris stigende til 224 kr. i 2011 på grund af forventninger om øget rente samt foderpriser. Største usikkerhed for resultatet er smågriseprisen, der forventes at ligge højere end Den beregnede Notering grundet højere markedspriser. En del bedrifter vil dermed budgettere med en højere salgspris end vist, hvilket vil forbedre resultatet.

Tabel 4. Smågriseproduktion med 7 kg grise

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget
2011
Fravænnede grise pr. årsso 27,3 27,5 27,7 27,9
Bruttoudbytte 178 191 208 217
Stykomkostninger 134 100 96 96
Dækningsbidrag 44 91 113 120
Kont. kapacitetsomkostninger 63 64 60 61
Kapitalomkostninger 61 59 51 55
Resultat -81 -32 2 4
Omkostning pr. solgt gris 270 233 219 224

Smågriseproduktion med salg af 30 kg grise

Dækningsbidraget for 30 kg grise forventes i 2010 at blive 161 kr. pr. gris, 25 kr. højere end i 2009. I 2011 forventes der et DB tæt på 169 kr.

[PageBreak]

Omkostningen pr. 30 kg gris forventes at blive 361 kr. pr. gris i 2010 stigende til 368 kr. i 2011 på grund af forventninger om øget renteniveau samt foderpriser. Største usikkerhed for resultatet er smågriseprisen, der i 2010 forventes at ligge 15-20 kr. højere end Den beregnede Notering grundet højere markedspriser.

Tabel 5. Smågriseproduktion med 30 kg

 

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget
2011
Producerede grise pr. årsso 27,3 27,5 27,7 27,9
Bruttoudbytte 320 328 350 358
Stykomkostninger 243 192 189 188
Dækningsbidrag 77 136 161 169
Kont. kapacitetsomkostninger 92 93 85 87
Kapitalomkostninger 90 87 75 81
Resultat -105 -44 2 1
Omkostning pr. solgt gris 437 382 361 368

Slagtesvineproduktion

Dækningsbidraget pr. slagtesvin forventes i 2010 at blive 102 kr. pr. gris, hvilket er det samme som i 2009. I 2011 forventes der et DB på 125 kr., men det forudsætter at prisforskellen mellem markedsprisen på smågrise og Den beregnede smågrisenotering indsnævres væsentligt.

Omkostningen pr. slagtesvin forventes at blive 400 kr. pr. gris i 2010, stigende til 409 kr. i 2011, på grund af forventninger om øget renteniveau. Største usikkerhed for resultatet er afregningsprisen og smågriseprisen.

Tabel 6. Slagtesvineproduktion

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget
2011
Slagtevægt, kg 82 82 82 82
Bruttoudbytte 474 402 382 405
Stykomkostninger 410 300 280 280
Dækningsbidrag 63 102 102 125
Kont. kapacitetsomkostninger 52 52 49 51
Kapitalomkostninger 86 82 71 78
Resultat -74 -32 -18 -3
[PageBreak]

Integreret produktion

Det er de samme tendenser, der gør sig gældende for den integrerede produktion. Dækningsbidraget fra fødsel til slagtning forventes i 2010 at blive 286 kr. pr. gris, 28 kr. højere end i 2009. I 2011 forventes der et DB tæt på 315 kr.

Omkostningen pr. kg svinekød forventes at blive 9,53 kr. pr. kg i 2010, stigende til 9,66 kr. pr. kg i 2011 på grund af forventninger om øget renteniveau. Største usikkerhed for resultatet er afregningsprisen.

Tabel 7. Integreret produktion

Realiseret
2008
Realiseret
2009
Foreløbig
2010
Budget
2011
Slagtevægt, kg 82 82 82 82
Bruttoudbytte 820 756 763 789
Stykomkostninger 661 498 477 474
Dækningsbidrag 158 258 286 315
Kont. kapacitetsomkostninger 147 148 138 141
Kapitalomkostninger 179 172 149 162
Resultat -168 -62 -2 13
Omkostning pr. kg svinekød 12,26 10,15 9,53 9,66

Budgettet for 2010

Af tabel 8 fremgår det forventede resultat for hvert kvartal, fordelt på de fire besætningskategorier i 2010. I første kvartal forventes der små negative resultater i sobesætningerne, hvorimod slagtesvinebesætninger og integrerede besætninger får et væsentligt underskud.  I 2. og 3. kvartal forventes der positive resultater og i 4. kvartal et resultat omkring 0.
 
0-punktsomkostningen for et kg svinekød forventes at være næsten stabil i alle 4 kvartaler. Afregningsprisen og markedsprisen på smågrise bliver derfor afgørende for indtjeningen.

[PageBreak]

Tabel 8. Det budgetterede resultat for hvert kvartal i 2010

Resultat
1. kvartal
2010
Forventet
2. kvartal
2010
Forventet
3. kvartal
2010
Forventet
4. kvartal
2010
Smågrise 7 kg
Dækningsbidrag 95 109 131 116
Resultat -16 -2 20 6
Nulpunkt pr. solgt gris 219 220 218 217
Smågrise 30 kg
Dækningsbidrag 149 152 183 162
Resultat -10 -8 23 2
Nulpunkt pr. solgt gris 362 364 359 358
Slagtesvin
Dækningsbidrag 44 109 137 118
Resultat -76 -11 17 -2
Integreret produktion
Dækningsbidrag 215 283 343 303
Resultat -72 -5 55 15
Nulpunkt pr. kg solgt svinekød 9,60 9,66 9,43 9,42

Skøn for 2011

Skønnet over de økonomiske resultater for 2011 forventes at ligge på linje med forventningerne for 2010. Vurderet ud fra svinecyklusserne er 2009, 2010, og 2011 i den opadgående trend. Efter en periode med dårlig økonomi i svineproduktionen i EU kommer der normalt en periode med gode priser. Den situation er endnu ikke indtruffet. Produktivitetsstigningerne pr. so har de senere år været markant højere end set tidligere, ikke kun i Danmark, men også i de fleste europæiske lande samt Amerika. Dermed har faldet i produktionen ikke i samme grad fulgt faldet i antal søer som set tidligere. Cyklussen ser således ud til at blive mere langtrukken end normalt. Det er endnu for tidligt at vurdere hvornår toppen af optrenden nås, men det skønnes i øjeblikket at det tidligst bliver i 2012.

Udviklingen i svineproduktionen over hele verden følges så tæt, som det er muligt. Det samme sker omkring efterspørgslen/forbruget af svinekød. De økonomiske meldinger om fremgang giver optimisme, men arbejdsløsheden vil nok fortsat stige, hvilket normalt lægger en dæmper på forbrugsstigninger. Der er dog fortsat grund til optimisme for 2011 på grund af stigende efterspørgsel fra Asien og andre dele af verden, hvor der er godt gang i økonomien.

[PageBreak]

Følsomheder

Tabel 9 viser ændringerne i likviditeten pr. produceret smågris/slagtesvin, hvis noteringen stiger 10 øre, eller foderprisen falder med 10 øre pr. FE i forhold til det forventede gennemsnit for året.

Svineproducenterne er mest følsomme overfor ændringer i foderpriserne, hvilket kan forbedre likviditeten med mellem 12 kr. og 32 kr. pr. smågris/slagtesvin for hver 10 øres fald i prisen pr. FE. Der er taget højde for, at den beregnede smågrisepris stiger, hvis foderpriserne falder. Den beregnede smågrisepris stiger 7 kr., hvis foderet falder 10 øre pr. FEsv. Det samme gælder med modsat fortegn, hvis foderet stiger 10 øre pr. FEsv.

En 10 øres stigning i notering vil forbedre likviditeten med mellem 3 og 8 kr. pr. solgt smågris/slagtesvin. Den beregnede smågrisepris på 7 kg grise stiger med 2,7 kr., og en 30 kg gris stiger med 4,2 kr., hvis slagtesvinenoteringen stiger med 10 øre. Det samme gælder blot med modsat fortegn, hvis slagtesvinenoteringen falder 10 øre.

I tabel 9 ses også, hvor meget det likvide resultat stiger, hvis renterne falder med 1 procentpoint. Selvom renteomkostninger betyder en del for svineproducenternes økonomiske resultater, er de altså langt mere følsomme overfor ændringer i notering og foderpris end renterne. 

Tabel 9. Følsomheder. Likvidt resultat ændres med x kr. pr. solgt smågris/slagtesvin

ÆndringAndring pr. gris, kr.
Smågrise 7 kg
10 øre i noteringen 3
10 øre i prisen pr. FE 12
1 pct. point i renter 4
Smågrise 30 kg
10 øre i noteringen 4
10 øre i prisen pr. FE 17
1 pct. point i renter 7
Slagtesvin
10 øre i noteringen 4
10 øre i prisen pr. FE 15
1 pct. point i renter 6
Integreret produktion
10 øre i noteringen 8
10 øre i prisen pr. FE 32
1 pct. point i renter 13
[PageBreak]

Konklusion

Den seneste prisprognose for 2010 fra Landbrug & Fødevarer (L & F) viser, at den gennemsnitlige afregningspris inkl. efterbetaling pr. kg i 2010 forventes at være 9,51 kr. ved en efterbetaling på 70 øre. Slagtesvinefoderpriserne forventes i gennemsnit at blive 1,22 kr. pr. FEsv. Renten bliver i gennemsnit 3,48 %. Det gennemsnitlige resultat ved fuld ejeraflønning bliver et lille minus på 2 kr. Udsigterne for 2011 ser foreløbig ud til at ligne 2010, dog med et højere indtjeningspotentiale. USA's og EU's nationalbanker melder ligeledes, at de lave renter vil forblive lave en rum tid endnu; måske øges renterne først i løbet af 2011, hvilket vil forbedre de økonomiske udsigter mærkbart for svineproducenterne.

Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital.


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Finn K. Udesen

Udgivet: 26. marts 2010

Fagområde: Produktionsøkonomi