Forventning om pæne forbedringer i svineproducenternes økonomi i 2010 og 2011

Smågriseproducenter

Faldende finansieringsomkostninger, bl.a. som følge af at der ikke regnes med noget kurstab på finanslån i 2009, men også en lavere rente generelt, giver en væsentlig forbedring af driftsresultatet i 2009 i forhold til 2008, hvilket de første endelige driftsresultater for 2009 også viser. I 2010 forventes en yderligere forbedring af driftsresultatet, hvilket skyldes såvel stigende priser på produkterne som et lavere renteniveau. Dækningsbidraget fra svin forventes at være kraftigt stigende, men det samlede resultatet er påvirket af et dårligere resultat fra marken.

I 2010 forventes der at være et positivt driftsresultat for smågriseproducenter, heraf en mindre del fra konjunkturer. I beregningerne er der forudsat en stadig mindre produktivitetsstigning samt en fortsat stigning i antal årssøer, på niveau med udviklingen de seneste år.

I figur 1. fremgår driftsresultatet for smågriseproducenter med produktion af 7 kg og 30 kg smågrise for årerne 2008 - 2011.

Figur 1. Driftsresultat for smågriseproducenter (1.000 kr.)

Det samlede bruttoudbytte forventes at falde fra 2008 - 2009, hvilket primært skyldes et faldende udbytte fra marken, som følge af det store fald i priserne på de vegetabilske produkter. I såvel 2010 som i 2011 stiger det samlede bruttoudbytte pænt og er godt 1 mio. kr. over niveauet i 2008. Stykomkostningerne falder i den samme periode med ca. 600.000 kr., hvilket udelukkende kan henføres til faldende foderomkostninger

Tabel 1. Resultat for smågriseproducenter med produktion af 7 kg grise

    
Kapacitetsomkostningerne forventes kun at stige svagt og kun i samme takt som besætningsstørrelsen. De forventede produktivitetsstigninger medfører at kapacitetsomkostningerne nogenlunde holdes konstante pr. produceret enhed.

Finansieringsomkostningerne forventes at falde kraftigt i perioden, hvilket skyldes, at der var store negative kursreguleringer i 2008, som ikke forventes i de kommende år. Renteudgifterne falder kraftigt i 2010 og knap så meget i 2011, og er medvirkende årsag til at der bliver et positiv driftsresultatet i såvel 2010 som i 2011.

Tabel 1a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

  
For smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise er billedet fuldstædigt det samme.

Bruttoudbytte forventes ikke at stige så meget som for smågriseproducenter med 7 kg, da der er indregnet lidt mindre prisudvikling på 30 kg priser end for 7 kg priser.

Foderomkostningerne falder med ca. 650.000 kr. eller ca. 20 % fra 2008 til 2009, hvilket medfører faldende stykomkostninger. Kapacitetsomkostninger og afskrivninger er stort set uændret i perioden og resultatet af den primære drift forventes at stige 400.000 kr. i 2009, og at stige yderligt til 1,1 mio. kr. i 2010 og 1,4 mio. kr. i 2011. Driftsresultat blev væsentligt forbedret i 2009 og 2010, og fastholdes i 2011 på et resultat på godt 400.000 kr.

Tabel 2. Resultat for smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise

    
Følsomhedsberegninger viser at en rente ændring på 1 % på realkredit og bankgæld vil give ydereligere omkostninger / besparelser på ca. 250.000 kr., og en 10 % stigning i foderpriserne vil koste ca. 225.000 kr. for en gennemsnitlig bedrift.

Tabel 2a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

        
Tabel 3. og 4. viser økonomien i smågriseproduktion med produktion af 30 kg grise opdelt efter antal årssøer med henholdsvis 200 - 500 søer og med over 500 søer. Beregningerne viser for begge størrelsesgrupper samme billede som for smågriseproducenter generelt.

Driftsresultatet i 2009 forventes at blive væsentlig bedre end i 2008, men dog stadigvæk negativ. Forbedringen skyldes en stigning i dækningsbidraget fra svin samt faldende finansieringsomkostninger, mens bidraget fra marken er faldende. I 2010 forventes yderligere forbedringer i indtjeningen, således at der er et positivt resultat for begge grupper.

Tabel 3. Smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise, 200 - 500 søer

        
For de mindste bedrifter er driftsresultatet 300.000 - 400.000 kr. i såvel 2010 som 2011, mens det for de større producenter er godt 600.000 kr. i såvel 2010 som i 2011. En væsentlig forbedring af resultatet i 2010 kan henføres til resultatet af den primære drift samt et væsentligt fald i finansieringsomkostningerne. I 2011 bliver de stigende finansieringsomkostninger opvejet af tilsvarende stigning i dækningsbidraget fra svinene, mens marken giver et faldende afkast.

Tabel 4. Smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise, over 500 søer

Slagtesvineproducenter

Driftsresultater for slagtesvinsproducenter forventes i 2009 at blive forbedret væsentligt, og underskuddet forventes halveret i forhold til 2008, hvilket fremgår af figur 2. I såvel 2010 som 2011 forventes driftsresultatet at være omkring nul for begge bedriftstyper, hvilket stort set er som ved seneste prognose.

Figur 2. Driftsresultat for slagtesvineproducenter og FRATS (1.000 kr.)

Slagtesvinsproducenter med produktion af slagtesvin fra 30 kg til slagtning forventes at få et driftsresultat i 2009 på knap minus 500.000 kr. I forhold til 2008 er der tale om en forbedring på ca. 300.000 kr. og dette kan primært henføres til faldende finansieringsomkostninger og stigende dækningsbidrag fra slagtesvineproduktionen. I såvel 2010 som 2011 forventes resultatet af den primære drift i størrelsesorden 300.000 – 400.000 kr. og efter finansieringsomkostningerne og afkoblet støtte giver det et driftsresultat på omkring 0 kr.

Tabel 5. Resultat for slagtesvineproducenter, 30 kg til slagtning

     
Dækningsbidraget fra slagtesvineproduktion vil alle årene dog være stigende og være ca. 60 % større i 2011 end i 2008, men da dækningsbidraget for marken samtidig er kraftigt faldende og kapacitetsomkostningerne stigende, er det ikke tilstrækkeligt til at give et fornuftigt samlet resultat for bedriften.

Beregninger omkring følsomheden viser at 1 % ændring i rente, real- og banklån betyder ca. 142.000 kr. på den type af bedrifter, hvilket er på niveau med en 10 % ændringer i foderprisen. Noteringsstigning på 10 øre, giver ca. 26.000 kr. mere i dækningsbidrag, hvilket betyder at der skal over kr. til i ekstra notering for at opveje 1 % stigning i renteniveauet.

Tabel 5a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

    
For slagtesvinsproducenter med FRATS produktion forventes et driftsresultat i størrelsesorden minus 600.000 kr. i 2009. Det forbedrede resultat i forhold til 2008 kan henføres til lavere finansieringsomkostninger, men også et stigende dækningsbidrag fra slagtesvinene er medvirkende årsag til det bedre resultat. I såvel 2010 som 2011 forventes en væsentlig stigning i dækningsbidrag fra svin, og dette giver udslag i en stigning i resultatet i den primære drift. Driftsresultatet vil i 2010 være et stort 0, og på grund af stigende finansieringsomkostninger i 2011 vil driftsresultatet være uændret.

Tabel 6. Resultat for slagtesvineproducenter med FRATS produktion

    
Tabel 6a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

     
For de mindste slagtesvineproducenter var der i 2008 et driftsresultat på knap minus 500.000 kr. I 2009 forventes et resultat på knap minus 300.000 kr., mens der forventes et stort nul i 2010 og 2011. I 2009 forventes udbyttet fra svin at falde på grund af de faldende afregningspriser, mens et fald i foderomkostninger ikke slår fuldt igennem – det vil det først gøre i 2010. Resultatet af den primære drift vil være stigende i de kommende år, og som for de øvrige bedrifter er det faldet i finansieringsomkostningerne, der er med til at give forventninger om et positiv driftsresultat i 2010.

Tabel 7. Resultat for slagtesvineproducenter, 2 – 7.000 producerede slagtesvin

        
For de større slagtesvineproducenter der producerer over 7.000 slagtesvin årligt, forventes driftsresultatet i 2009 at blive ca. minus 800.000 kr. I forhold til 2008 er der tale om en forbedring på ca.400.000 kr. I såvel 2010 som i 2011 forventes dækningsbidraget fra svinene at være stigende, men dog ikke nok til at der er balance i økonomien, og der forventes et mindre driftsunderskud i såvel 2010 og i 2011.

Tabel 8. Resultat for slagtesvineproducenter, over 7.000 producerede slagtesvin

Producenter med integreret produktion er i analysen delt op i to størrelsesgrupper – integreret produktion med 50 – 250 dyreenheder samt integreret produktion med over 250 dyreenheder.

I figur 3. fremgår driftsresultatet fra 2008 og 2009 samt forventninger til 2010 og 2011. Efter negativt resultat i 2008 og 2009, forventes der et positivt driftsresultat i 2010. Driftsresultatet vil dog have pil nedad i 2011, men stadigvæk positiv.

Figur 3. Driftsresultat for svineproducenter med integreret produktion (1.000 kr.)

[PageBreak]

Tabel 9. Resultat for svineproducenter med integreret produktion, 50 – 250 DE

    
For de mindste svineproducenter med integreret produktion vil dækningsbidraget fra svin være stigende i de kommende år. Det vil være med til at give en stigning i dækningsbidraget fra ca. 1,1 mio. kr. i 2008 til forventelig knap 1,7 mio. kr. i 2011, hvilket fremgår af tabel 9.

Driftsresultater var i 2008 godt minus 570.000 kr. og det forventes i 2009 stadigvæk at være negativ, mens det i 2010 forventes at blive et plus på omkring 300.000 kr. i såvel 2010 som i 2011.

Beregninger omkring følsomheden viser at 1 % ændring i rente, real- og banklån betyder ca. 107.000 kr. på den type af bedrifter. Noteringsstigning på 10 øre, giver ca. 23.000 kr. mere i dækningsbidrag, hvilket betyder, at der næsten skal kr. til i ekstra notering for at opveje 1 % stigning i renteniveauet.

Tabel 9a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

    
For de større svineproducenter med integreret produktion og over 250 DE forventes dækningsbidraget i 2009 at stige svagt, som følge af de faldende foderpriser, mens resultatet fra marken er faldende.

I 2010 forventes yderlig en stigning på ca. 25 % i dækningsbidraget fra svin i forhold til 2009, og yderlig 10 % i 2011, hvilket skyldes såvel stigende svinepriser som lavere foderpriser.

Tabel 10. Resultat for svineproducenter med integreret produktion, over 250 DE

Dækningsbidrag fra marken vil være faldende og samlet vil det betyde, at dækningsbidrag stiger med 1,3 mio. kr. fra 2008 til 2011. Driftsresultatet forventes i 2009 at være i størrelsesorden minus 1,4 mio. kr., og driftsresultatet forventes i 2010 og 2011 at være knap 100.000 kr.

Tabel 10a. Følsomhed ved ændrede forudsætninger i 2010

Prognoserne for driftsresultatet for indeværende år og 2011 er beregnet for 10 bedriftstyper, hvor der er taget udgangspunkt i driftsresultater for 2008, der er fremskrevet med de aktuelle prisforventninger for de kommende år, samt produktivitets forventninger, og der er justeret til i forhold til de foreløbige driftsresultater for 2009.

Tabel 11. Prisudvikling for svin

    
Svinepriserne der ligger til grund for beregningerne, er de seneste offentliggjorte fra Landbrug & Fødevarer.

Tabel 12. Renteniveau

Der er regnet med at 80 pct. af realkreditbelåningen er flex lån. Rentebetaling på bedriften beregnes på baggrund af den aktuelle sammensætning af bedriftens gæld.

Kapacitetsomkostninger er fremskrevet med diverse prisindeks.

Forventninger til foderprisen er foretaget af Landbrug & Fødevarer og i forhold til 2008, er der tale om væsentlige fald i foderudgifterne. Det gælder dog fælles for en række af priserne, at de først fuldt ud slår igennem i 2010, da blandt andet sojaskrå-prisen har været forholdsvis høj i første kvartal af 2010.

Udover disse forudsætninger, er der i beregningerne taget højde for faldende investeringer i 2009 og 2010 til 25 % af niveauet i 2008, og herefter stigende investeringer i 2011.