Business Check Svin viser om du tjener penge på svineproduktionen. Business Check Svin er individuel benchmarking for større svinebedrifter. Opgørelsen omfatter fem kategorier af svinebedrifter, smågriseproducenter med produktion af 7 kg grise, smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise, slagtesvineproduktion fra 30 - 100 kg, integreret produktion med 10 - 50 % slagtesvin samt integreret produktion med 60 - 100 % slagtesvin.

Med Business Check Svins resultater kan du se hvad du har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved din produktion.

Resultaterne er opgjort pr. årsso, slagtesvin eller pr. dyreenhed og opdelt efter årsresultat.

Smågriseproduktion med 7 kg grise

Produktionen opnåede i gennemsnit en afkastningsgrad tæt på 0 % - det vil sige, at der intet var til forrentning af den investerede kapital, mens de fem bedste havde en afkastningsgrad på 3,1 %. I forhold til 2008 er der tale om væsentlige forbedringer. Kravet til dækningsbidraget pr. årsso var kr. 3.229 for de bedste og kr. 3.485 i gennemsnittet pr årsso. Kravet til dækningsbidrag var lidt mindre i 2009 end i 2008 i gennemsnit.

Smågriseproduktion med 30 kg grise

Den gennemsnitlige afkastningsgrad var 0,6 %. Afkastet var således positivt, men ikke tilstrækkelig til at kunne forrente den investerede kapital. I forhold til 2008 er der en lille forbedring. De bedste fem havde en afkastningsgrad på 9 %. Kravet til dækningsbidrag var kr. 4.740 i gennemsnit og kr. 4.395 for de bedste fem. I 2008 var kravet større end 5.000 kr. Det er positivt at smågriseproducenterne har kunnet reducere deres kapacitets- og kapitalomkostninger i forhold til året før. Det drejer sig om energi, vedligeholdelse og løn er reduceret eller holdt i ro, samt at renteomkostninger er reduceret.

Bedrifter med integreret produktion

Bedrifter med integreret produktion og med 10 - 50 % slagtesvinsproduktion havde i gennemsnit 1,6 % i afkastningsgrad, mens de bedrifter med en større andel slagtesvineproduktion havde 0,8 % i afkastningsgrad. Afkastningsgraden for de bedste fem var henholdsvis 5,1 % og 5,6 %. Krav til dækningsbidrag for de med 10 - 50 % slagtesvin var kr. 9.126 i gennemsnit og kr. 9.345 for de bedste. Det var et stort fald i forhold til 2008. For de med stor andel af slagtesvineproduktion er kravet til dækningsbidrag kr. 7.250 i gennemsnit, mens kravet til de bedste var kr. 6.200.

Bedrifter med slagtesvineproducenter

Gennemsnitlig afkastningsgrad var minus 4,3 % og de bedste havde en afkastningsgrad på 4,5 %. I forhold til 2008 er det tal stort set uændret. Krav til dækningsbidrag var for de bedste kr. 138 og i gennemsnit kr. 148. Det vil sige, at slagtesvineproducenter skal have et dækningsbidrag på 148 kr. for at dække alle kapacitetsomkostninger inkl. aflønning af egen arbejdsindsats samt aflønning af den investerede kapital. Dette beløb er lidt mindre end i 2008.

I gennemsnit mangler slagtesvineproducenten kr. 1,47 i notering for at opnå et nul-resultat i 2009, så der er hårdt brug for de seneste måneders prisstigning.

Af tabellen fremgår det, hvor meget afregningen skulle stige før årets resultat i 2009 ville være blevet nul. Et negativt tal betyder at noteringen kan falde med det pågældende beløb for at resultatet går i nul, og modsat ved et positivt tal.

	NulpunktTop 5, kr.	NulpunktGns., kr.	Afkast- ningsgradTop 5, pct.	Afkast- ningsgradgns., pct.
Smågrise 7 kg	0,23	0,98	3,1	0,2
Smågrise 30 kg	- 0,74	0,56	9,0	0,6
Int. 10 - 50 %	- 0,15	0,43	5,1	1,6
Int. 60 - 100 %	- 0,28	0,61	5,6	0,8
30 - 100 kg	- 0,21	1,47	4,5	- 4,3

Tabellen viser kravene til dækningsbidrag pr. enhed er det beløb, der skal til for at dække de samlede kontante kapacitets- og kapitalomkostninger.

	Krav til DBTop 5, kr.	Krav til DBGns., kr.
Smågrise 7 kg	3.229	3.485
Smågrise 30 kg	4.395	4.740
Int. 10 - 50 %	9.345	9.126
Int. 60 - 100 %	6.209	7.250
30 - 100 kg	138	148

Formål

Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes fokus på. Ved Business Check indgår alle indtægter og alle udgifter. Det vil sige resultatet efter at alle inputfaktorer er blevet aflønnet inkl. egen arbejdsindsats og forrentning af den investerede kapital.

Med Business Check resultatet kan man se, hvad man har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved ens produktion. Ved animalsk produktion skal overskuddet desuden dække omkostninger til bortskaffelse af gylle, det være sig køb af jord eller gylleaftale.

Hvor kommer data fra?

Tallene i Business Check Svin stammer fra landmandens årsrapport for 2009, samt oplysninger om fordeling af omkostninger mellem svin og andre aktiviteter på bedriften. Dermed har det været muligt at adskille indtjeningen fra svineproduktionen fra den øvrige produktion helt til bundlinjen.

Hvordan læses tabellerne?

Hver tabel indeholder en gruppe af svineproducenter. Alle tabeller er opgjort pr. enhed (årsso, slagtesvin eller DE). Fokus er derved rettet mod resultatet pr. enhed, hvilket bl.a. giver mulighed for at sammenligne bedrifternes omkostninger samt en række nøgletal uafhængigt af bedrifternes størrelse og øvrige aktiviteter.

Nøgletal er vigtige til vurdering af bedrifterne. Derfor er definitionen af disse anført på nedenfor. Business Check har fokus på ”afkastningsgrad” samt hvilken nedgang / stigning i notering den enkelte producent ”kan tåle / skal opnå” for at årets resultat er et nulresultat.

Yderst til venstre er anført en søjle med gennemsnittet af de fem bedste bedrifter, og yderst til højre er gennemsnittet for alle inden for gruppen angivet.

Årets resultat

Inden for hver gruppe er bedrifterne sorteret efter årets resultat. ”Årets resultat” er det beløb, der er til rest efter at alle input-faktorer er blevet aflønnet. Dog er der ikke taget højde for omkostninger til anskaffelse af jord til udbringning af gylle. Det vil sige, at ”årets resultat” er restbeløbet til risiko, anskaffelse af jord og overskud.

Krav til dækningsbidrag

Krav til dækningsbidrag pr. enhed er det beløb, der skal til for at dække de samlede kontante kapacitets- og kapitalomkostninger.

Gennemsnitlig betalt rente

Denne rente bruges til beregning af renteomkostningerne på den investerede kapital. Renten er individuel og beregnet på baggrund af bedriftens renteudgift (minus prioritetsomkostninger) divideret med gennemsnitlige gæld over året. Renteudgiften er de samlede renteudgifter i 2009 på bedriften.

Renteomkostninger af den investerede kapital

Omkostningerne til forrentning beregnes på baggrund af den gennemsnitlig betalte rente og bundet kapital. Renten ganges med den samlede kapital bundet i svineproduktionen.

Bundet kapital pr. enhed (årsso, slagtesvin, DE)

Den bundne kapital består af værdien på ultimo tidspunktet af bygninger, inventar, besætning, beholdninger, ansvarlig andelskapital og anden kapital, der måtte være bundet i hovedproduktionen. Den bundne kapital i bygninger og inventar er typisk afskrivningsgrundlaget ultimo for disse aktiver. Bundet kapital til gylleopbevaring indgår, mens grej til udbringning af gylle anses for en omkostning for marken. Ligeledes er siloer m.v. til opbevaring af foder en del af den bundne kapital til den animalske produktion.

Afkastningsgraden

Afkastningsgraden angiver hvem der har været bedst til at aflønne den indsatte kapital. Definitionen er årets resultat plus renteomkostninger af investeret kapital divideret med bundet kapital. Ved nogle bedrifter kan nøgletallet ikke beregnes, fordi der produceres i lejede bygninger, og derfor kun er bundet en relativ lille del kapital i svineproduktionen. I stedet for er der en leje- eller leasing udgift. For pågældende bedrifter kan afkastningsgraden være et misvisende nøgletal, hvilke der skal tage højde for ved evt. sammenligninger.

Ændring i notering for et nul-resultat

Her angives hvor meget noteringen kan falde (eller skal stige) for at årets resultat bliver ”nul”. Det vil sige, hvad den enkelte bedrift kan ”tåle” i ændring i afregningspris pr. kg slagtesvin for at produktionen efter alt er aflønnet går i ”nul”. Ved beregningen er der taget højde for so-, smågrise- og slagtesvineholdets andel af noteringsændringen (forholdet er hhv. 27, 15 og 39 ud af 81 kg). Der er ligeledes taget højde for vægtene på de indsatte grise og de solgte slagtesvin.

En positiv angivelse betyder at noteringen skal stige for at resultatet går i nul, hvorimod en negativ angivelse betyder at man kan ”tåle” et fald i noteringen.

Producerede fravænnede grise

Ved 7 kg producenter er nøgletallet antal grise pr. årsso beregnet ud fra producerede fravænnede grise.

Producerede smågrise

Ved 30 kg producenter og integrerede bedrifter beregnes antal grise pr. årsso ud fra det samlede antal producerede smågrise, da ikke alle producenter her har registreret antal fravænnede grise. Derfor vil antal grise pr. årsso typisk være højere ved gruppen med 7 kg producenter end ved de øvrige bedrifter. Ved få af disse bedrifter er der solgt såvel 7 kg grise som 30 kg smågrise. Her er antal ”fravænnede grise” angivet i stedet for ”antal producerede” smågrise.

Inddeling af Business Check Svin i grupper

I Business Check Svin er de deltagende bedrifter opdelt på følgende grupper:
• Smågriseproducenter med 7 kg produktion
• Smågriseproducenter med 30 kg produktion
• Integrerede besætninger med både smågriseproduktion og slagtesvin - 10 % - 50 % slagtesvin
• Integrerede besætninger med både smågriseproduktion og slagtesvin - 60 % - 100 % slagtesvin
• Slagtesvinebesætninger 30 - 100 kg

Bedrifterne er indberettet af følgende:
LRØ, Kolding Herreds Landbrugsforening, Landbo Limfjord, Agri Nord, Heden og Fjorden, LandboMidtØst, Centrovice, Østdansk ØkonomiRådgivning