24. september 2010

Notat Nr. 1030

Løsgående drægtige søer - status 2010 og forventninger til 2013

Videncenter for Svineproduktion har gennemført en spørgeundersøgelse og på baggrund af den er der grund til optimisme i forhold til kravet om løsgående søer i 2013.

Sammendrag

En repræsentativ spørgeundersøgelse viser at der i maj 2010 var 68 pct. løsgående drægtige søer i Danmark. Blandt de fortsættende besætninger er der en klar forventning om at kravet om løsgående drægtige søer i 2013 vil kunne opfyldes. Der er oven i købet en forventning om at soantallet udvides med 14 pct.


Baggrund

I 2001 besluttede EU, at alle drægtige søer skal være løsgående fra 2013. Så svineproducenterne i alle medlemslandene har haft 12 år til at omstille sig. I Danmark var lovgivningen allerede indført i 1998.

For at få et præcist billede af situationen i Danmark har VSP  i samarbejde med Hatting-KS og Landsforeningen af Danske Svineproducenter spurgt de danske soholdere med over 100 søer om deres forventninger frem til 2013. En stor tak til de knap 700, der har svaret.


Konklusion

Spørgeundersøgelsen viste følgende:

  • 68 pct. af de drægtige søer er allerede løsgående
  • 94 pct. af besætningerne forventer at fortsætte efter 2013
  • Totalt set forventer de fortsættende besætninger at have 14 pct. flere søer i 2013
  • Blandt de besætninger, der ikke har lagt om endnu, vil halvdelen benytte sig af eksisterende eller nye miljøgodkendelser, mens den anden halvdel vil benytte sig af anmeldeordningen
  • Blandt de besætninger, der stopper er der kun 18 pct. løsgående drægtige søer

Hovedkonklusionen er, at der fortsat er stor optimisme og tro på fremtiden.

I tabel 1, tabel 2 og tabel 3 ses de detaljerede resultater fra undersøgelsen.

Fremgangsmåde og datagrundlag

I maj 2010 blev der sendt brev til ejere udvalgt blandt Hatting-KS´s 1.500 største kunder med søer. De mindste besætninger og avl- og opformeringsbesætninger blev ikke medtaget.

Der var mulighed for at svare via internettet og i alt  538 stk. svarende til 36 % benyttede sig at muligheden.

For at sikre at det er en repræsentativ  del af soholderene der havde svaret blev der foretaget 137 telefoninterview blandt dem som ikke svarede via internettet. Der blev ikke fundet forskelle mellem svar fra internet- og telefon-besvarelser, og alle svar er derfor opgjort samlet.

Ligeledes blev fordelingen af besætningsstørrelse sammenholdt med resultater fra Danmarks statistik. På baggrund af ovenstående, antages spørgeskemaundersøgelsen at være repræsentativ for besætninger med mere end 130 årssøer.

Tabel 1. Besætningernes status 2010 og forventninger til 2013

Pct . Løsgående i drægtighedsstalden 2010
0–24 % 25-49 % 50-74% 75-100% Alle
Antal besætninger 2010 198 19 39 419 675
Antal årssøer 2010 99.723 21.370 32.714 24.6739 400.546
Antal fortsættende besætninger 2013 163 18 37 415 633
Forventet antal årssøer 2013(100 pct. løsgående) 117.356 21.170 35.079 282.957 456.562


Tabel 2.
Fortsættende besætningers forventninger til miljøgodkendelser

Pct . Løsgående i drægtighedsstalden
0–24 % 25-49 % 50-74% 75-100% Alle
Antal besætninger 163 18 37 415 633
Er i gang med at lave den 28 3 3 15 49
Er på plads 16 4 12 337 369
Omlægningen klares gennem anmeldeordning 63 3 11 16 93
Har afleveret/venter på svar 25 4 8 24 61
Andet 31 4 3 23 61

[PageBreak]


Tabel 3. Ophørende besætningers besætningers begrundelser for at stoppe

Pct . Løsgående i drægtighedsstalden
0–24 % 25-49 % 50-74% 75-100% Alle
Antal besætninger 35 1 2 4 42
Antal årssøer 11.397 285 1.115 1.910 14.707
Manglende muligheder for udvidelse 6 1 7
Naturligt stop i f.t. alder 5 1 6
Manglende Økonomi 6 1 2 9
Andet 18 1 1 20

Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Martin Andersson, Mai Britt Friis Nielsen, Jens Vinther

Udgivet: 24. september 2010

Dyregruppe: Drægtige søer

Fagområde: Stalde og Miljø