2. december 2010

Notat Nr. 1033

Smågrisepriser i 2011

Den beregnede notering på 7 og 30 kg grise stiger med ca. 11 kr. i 2011 gældende fra uge 50 i 2010, som følge af den højere efterbetaling fra DC og Tican.

Sammendrag

Den beregnede notering på 7 og 30 kg grise stiger med ca. 11 kr. i 2011, gældende fra uge 50 i 2010. Det skyldes at, den beregnede smågrisepris tager udgangspunkt i foregående års efterbetaling fra slagterierne. De ekstra 25 øre i efterbetaling i 2010, giver godt 20 kr. i ekstra dækningsbidrag pr. slagtesvin i 2010. Heraf skal cirka halvdelen, lig med cirka 11 kr., leveres tilbage til smågriseproducenterne i 2011.

Det betyder, at uden der er tale om en ændring i forventningen til noteringen i 2011 vil prisen på smågrise stige med cirka 11 kr. i 2011. Cirka halvdelen af det slagtesvineproducenter får udbetalt i efterbetaling i december 2010, skal efterfølgende leveres tilbage til smågriseproducenterne i løbet af 2011. Fra 2011 vil det således være med til at forbedre økonomien for smågriseproducenterne, mens slagtesvineproducenters økonomi vil blive dårligere end tidligere forventet

For 2011 er der forsat forventning om 70 øre i efterbetaling, de seneste prognose priser fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Prognose priser for 2011

År2011
Kvartal 1 2 3 4
DC notering 8,75 9,50 9,75 9,50
Fradrag for vægt, kødprocent, transport m.v. 0,35 0,35 0,35 0,35
Efterbetaling 0,70 0,70 0,70 0,70
Afregningspris inkl. efterbetaling 9,10 9,85 10,10 9,85
Pris 7 kg gris 176 197 214 209
Pris 30 kg gris 302 333 353 346

Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Anders B. Hummelmose

Udgivet: 2. december 2010

Fagområde: Produktionsøkonomi